”Vi skal sørge for, at alle forbundets grupperinger har det godt og føler sig hjemme.”
Sådan siger Elisabeth Hamerik Schwarz, der er selvstændig journalist og redaktør. Hun stiller – som ny kandidat – op til hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund (DJ) til delegeretmødet 28.-29. april i Kolding. Hun er også næstformand for Journalisterne i DJ.
Der har været for meget ”skyttegravskrig” mellem journalister og kommunikatører i forbundet, mener hun. Og hun har – på paradoksal vis – registreret en følelse af hjemløshed hos både journalister og kommunikatører.
”Hos Journalisterne i DJ har vi nogle gange oplevet, at vores medlemmer ikke har følt, at der var plads til dem i forbundet. Fordi de følte, at der var så meget fokus på kommunikatørerne. Og når jeg har spurgt kommunikatører, så har de følt det samme,” forklarer Elisabeth Hamerik Schwarz.
Skal bakke hinanden op
Elisabeth Hamerik Schwarz vil fremme en kultur, hvor faggrupperne bakker hinanden op.
”Jeg tror ikke altid, det er muligt at samarbejde. Men det er muligt at bakke hinanden op. Og når vi ikke kan finde ud af at samarbejde, skal vi i det mindste bakke hinanden op i de ting, vi går op i,” siger hun.
”Det vil især være fint i regi af hovedbestyrelsen,” mener hun.
For eksempel kan journalister bakke op om overenskomstarbejde i kommunikationsbranchen, og kommunikatører kan bakke op om mediebranchens behov for armslængde, siger hun.
Hun vil arbejde for at ”samle” forbundet på tværs af faggrupperne. Og hun mener, at hun har forudsætningerne, fordi hun har arbejdet med både skriftlig journalistik, dokumentarfilm, tv-nyheder og pressehåndtering.
”Jeg går på tværs af mange faggrupper,” siger hun.
O-gruppen er forbillede
Elisabeth Hamerik Schwarz ser forbundets Organisationsgruppe som forbillede. Gruppen, hvor hun selv er medlem, organiserer medlemmer, der arbejder med publikationer hos arbejdsmarkeds- og interesseorganisationer. Der er både visuelle, fotografer, journalister og kommunikatører i gruppen.
”Gruppen har lavet en masse kurser på tværs af faggrupper, for eksempel om podcasts. Der er en respekt for hinandens fagligheder. Og det er et meget godt forbillede for, hvordan man kan samarbejde,” mener Elisabeth Hamerik Schwarz.
Selv vil hun dog først og fremmest fokusere på journalist-siden.
”Jeg tror, mange journalister føler sig skubbet ud, fordi der har været så meget fokus på at tiltrække andre faggrupper,” siger hun.
Nyt navn er ”spild af penge”
Journalisten taler også med årets kandidater om emner, som ikke er deres mærkesager, men som er til debat i forbundet.
Der har længe været debat om at finde på et nyt navn, der omfavner de forskellige faggrupper. Men Elisabeth Hamerik Schwarz er skeptisk.
”Jeg har siddet som observatør i hovedbestyrelsen og tænkt: Det sker jo aldrig. Den går i hårdknude,” siger hun.
På det kommende delegeretmøde vil der blive stillet et forslag om at starte en ny proces om navneændring, men Elisabeth Hamerik Schwarz siger:
”Jeg er bange for, at det bliver spild af penge.”
”Vi kan bruge pengene på noget andet. For eksempel at styrke de enkelte fagligheder, så de føler sig hjemme i forbundet,” vurderer hun.
Klart skel mellem journalistik og kommunikation
Mens Elisabeth Hamerik Schwarz vil ”samle” journalister og kommunikatører, holder hun på en klar skelnen mellem de to fag. Hun nævner Journalistens serie om journalister, der laver marketing og journalistik om samme bilmærke.
”Jeg synes, det ødelægger troværdigheden,” mener hun.
”De få gange, jeg selv har lavet kommunikation eller PR som selvstændig, har jeg gjort det om noget, jeg aldrig kunne finde på at skrive om journalistisk. Det har været yderst vigtigt for mig at adskille det – for jeg vil ikke have, at nogen kan sætte en finger på min troværdighed og uafhængighed,” fortæller hun.
Den slags er først og fremmest op til den enkelte journalist og redaktør, siger hun.
”Men forbundet kan sende et signal om at holde tingene adskilt. Det kunne være gennem møder med medier, hvor der kan være tvivl om balancegangen. Der kan være fastansatte journalister og praktikanter, som måske ikke tør sige nej, hvis de bliver bedt om at lave native advertising,” erfarer hun.
Freelancere på dagsordenen
I marts fremlagde ’Fagenes Fremtid’ – en arbejdsgruppe i DJ-regi – afdækningen af en række trends i medie- og kommunikationsbranchen. Gruppen hæftede sig ved, at flere og flere medlemmer er freelancere, selvstændigt og løst ansatte.
Og gruppens projektleder, Søren Schultz Jørgensen, skrev efterfølgende i Politiken, at ”danske medier underbetaler deres freelancere på det groveste”.
Elisabeth Hamerik Schwarz erfarer også, at forholdene for freelancere ”blive mere og mere ringe”. Blandt andet hvad angår ophavsret, og hun vil arbejde for, at ophavsretten altid ligger hos freelancerne.
Hun mener også, at forbundet skal i dialog med arbejdsgiverne om højere takster til freelancere.
”Jeg ville sælge en stor feature om Sierra Leone. Den var på cirka 12.000 anslag, inklusive billeder. Jeg fik tilbudt 1.500 kroner af et stort dagblad. Det blev et nej tak herfra,” siger hun.
Men hvis forbundet vil spille en rolle, skal det tage et friskt kig på priserne, mener hun.
”Jeg synes ikke, forbundets prissætning er særlig realistisk,” siger hun.
Hun fortæller, at hun skulle lave en dokumentarfilm og havde brug for vejledning fra forbundet om, hvilken pris hun skulle tage.
”Der siger de: 27.000 kroner om ugen. Men det kan du jo ikke få. Kunden ville jo grine af mig,” vurderer hun.
Flere kurser til visuelle
I Fagenes Fremtid-gruppens rapport ’De visuelle fags fremtid’ kan man læse resultatet af en ikke-repræsentativ spørgeundersøgelse blandt forbundets visuelle medlemmer. To af tre føler sig udfordret af, at andre faggrupper erobrer deres værktøjer og færdigheder.
Elisabeth Hamerik Schwarz’ medicin lyder ganske enkelt: Flere kurser, mere efteruddannelse.
”Jeg tror, at det visuelle område er der, hvor man skal efteruddanne sig allermest,” siger hun.
Synes, DJ’s struktur skal ”forenkles”
Til det kommende delegeretmøde vil der blive fremlagt et forslag om en ny demokratisk struktur i forbundet.
I dag kan medlemmerne vælge delegerede i medarbejderforeninger, specialgrupper og geografiske kredse. Forslaget vil skære det ned til to elementer – medarbejderforeninger og specialgrupper.
Elisabeth Hamerik Schwarz er enig.
Hun mener, at strukturen ”skal forenkles, for så vil flere måske kunne overskue at interessere sig for fagforeningspolitik”.
Men man skal sikre, at beslutningerne bliver bredt forankret, mener hun.
”Især det med kredsene er en hvepserede. Og du risikerer, at der er en masse medlemmer, der igen ikke forstår, hvad der sker, hvis ikke de kommer med på råd,” siger hun.
Sexchikane: ”Det skal bare stoppes”
Dansk Journalistforbund blev ramt af en sag om seksuelle krænkelser omkring november. Sagen har haft konsekvenser – for eksempel en omstrukturering af forbundet.
Elisabeth Hamerik Schwarz, hvad, mener du, var den vigtigste læring fra dét forløb?
”Den vigtigste læring var undersøgelsen, som viste, at 10 procent af praktikanterne oplever seksuel chikane af en eller anden art. Jeg synes, det er så klamt. Jeg synes ikke, det burde kunne lade sig gøre i 2019,” siger hun.
Du kan læse undersøgelsen her.
”Det skal bare stoppes,” siger Elisabeth Hamerik Schwarz.
På delegeretmødet vil Journalisterne i DJ foreslå en opfølgende undersøgelse om emnet.
”Vi vil gerne have en ny undersøgelse for at følge op og se, hvordan det ser ud nu. Om nogle af de tiltag, der er sket i branchen, har hjulpet,” siger Elisabeth Hamerik Schwarz.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Elisabeth virker som et frisk pust. Kan hun måske - sammen med andre - løse op (undskyld jeg ikke skriver moderne: åbne op) for optagelsesbetingelserne og genoptage gamle medlemmer, der har været ude nogle år.?