”2018 har været det bedste år i foreningens fem år lange historie.”
Sådan lød det fra formanden for specialforeningen Journalisterne i DJ, Rasmus Mark Pedersen, da han aflagde bestyrelsens beretning på generalforsamlingen i Islands Brygges Kulturhus i København, hvor cirka 30 medlemmer af foreningen var mødt op.
Den skriftlige version af beretningen kan læses her.
Strategien opfyldt
Rasmus Mark Pedersen fremhævede ved hjælp af otte punkter, at foreningen har opfyldt sin strategi for årene 2016-2018.
En medlemsundersøgelse i december 2018 viste, at de fleste af de 109 medlemmer, der havde svaret på undersøgelsen, havde givet ”rosende ord”.
”I er rigtigt glade, når vi taler journalistikkens sag i forbundet,” sagde Rasmus Mark Pedersen.
Journalisten har set undersøgelsen. Her er tre nøgletal, der er centrale i forhold til debatten på generalforsamlingen.
* ”Sådan lige umiddelbart: Hvordan er din vurdering af Journalisterne i DJ?” På en skala fra 1 til 10 giver flest karakteren 6 (23 ud af 85)
* Hvad synes du om: ”Læserbrev om syv principper mod seksuelle krænkelser af specielt praktikanter” På en skala fra 1 til 10 svarer flest 10 (16 ud af 54)
* Hvad synes du om: ”Læserbrev om forskel på kommunikation og journalistik i Information” På en skala fra 1-10 svarer flest 10 (18 ud af 36)
Rasmus Mark Pedersen forklarer, at 1.200 ud af 1.300 medlemmer har modtaget undersøgelsen. Cirka halvdelen har ikke åbnet mailen med undersøgelsen, forklarer han.
Skal sikre journalistikken
Specialforeningen Journalisterne i DJ blev dannet for fem år siden, samtidig med at Dansk Journalistforbund overvejede en fusion med forbundet Kommunikation & Sprog. Etableringen af Journalisterne i DJ skulle sikre, at DJ fik en skarpere journalistisk profil.
Og sikringen af journalistikkens position i forbundet er stadig mærkesagen:
”Der er en entydig opbakning til, at foreningen skal tale journalistikkens sag,” konkluderede Rasmus Mark Pedersen.
Kritik af DJ's indsats mod krænkelser
Men lige så tilfredse som bestyrelsen er med sin egen indsats i det forgangne år, lige så kritisk er den over for moderorganisationen, Dansk Journalistforbund.
Rasmus Mark Pedersen fremhævede blandt andet DJ's reaktion på et læserbrev, som foreningen i sommeren 2018 fik bragt i Politiken, hvor foreningen foreslår syv principper til bekæmpelse af sexchikane mod praktikanter, som skal gå ”skridtet videre” end DJ's hidtidige indsats.
Det indlæg fik efterfølgende hård kritik af blandt andre DJ's formand, Lars Werge, der på et hovedbestyrelsesmøde i august 2018 sagde:
”Jeg synes, vi har gjort rigtigt meget i det her forløb. Der blev jeg fandeme vred.”
”Jeg troede, det var helt uproblematisk,” sagde Rasmus Mark Pedersen på generalforsamlingen.
”Men både næstformand og formand blev utroligt rasende over vores initiativ,” opsummerede han.
Kritik af DJ's melding om kommunikation
Rasmus Mark Pedersen fremhævede også en sag, hvor Journalisterne i DJ reagerede på et indlæg fra DJ's formand Lars Werge, der i dagbladet Information i november 2018 i en løbende debat blandt andet havde skrevet:
”En kommunikatør i en kommune tjener i lige så høj grad offentligheden som en journalist”.
Det fik Journalisterne i DJ til blandt andet at replicere, at ”formanden for Journalistforbundet skader journalistikkens troværdighed”.
En kritik, der gjorde indtryk på Lars Werge:
”Jeg blev sgu ked af det. Det er en ret klar anklage, og det er ikke sådan, jeg ser mit formål, og det er ikke det, jeg synes, jeg gør,” sagde han dengang til Journalisten.
Rasmus Mark Pedersen forklarede uddybende på generalforsamlingen:
”Vores pointe har hele tiden været, at vi skal passe på ikke at glemme det særlige ved journalistikkens rolle.”
Og:
”Vores konklusion er, at den klassiske journalistiske opfattelse af vores fag er kommet i mindretal i hovedbestyrelsen.”
Bedre kommunikation er på dagsordenen
Ikke mindst de to sager har fået Journalisterne i DJ til at føle sig i opposition i forbundet, forklarede Rasmus Mark Pedersen:
”Lige meget hvor meget energi vi bruger på at samarbejde med forbundsledelsen, så er de utroligt skeptiske. Og det skal vi have gjort noget ved. Det er vi allerede i gang med,” sagde han og forklarede opfølgende, at han netop havde haft et godt møde med Lars Werge.
Hvad er problemet?
Derpå diskuterede de fremmødte beretningen.
Jette Sachs ville gerne vide, om det er foreningen eller formanden, der er problemet i relationen til DJ.
Rasmus Mark Pedersen svarede:
”Vi har tit i bestyrelsen evalueret, hvor stort et problem min person er for foreningen. Når jeg siger noget, bliver det opfattet anderledes, end når andre i bestyrelsen gør det,” sagde han – med tilføjelsen:
”Hvad tjener den her forening bedst; at jeg er med i den, eller at jeg ikke er med i den? Jeg ville gerne gå nu, hvis det kan gøre mere for journalistikken. Men jeg har ikke set, at der er andre, der kan få det til at rykke, sådan som jeg trods alt har,” svarede Rasmus Mark Pedersen.
Kan ikke genkende det dårlige forhold
Tine Johansen, næstformand i DJ, fremhævede i sit svar på beretningen, at der var en del udfald mod DJ og formandskabet. Hun understregede indledningsvist, at hun ikke havde været ”rasende”, og fortsatte:
”Hvad skyldes det dårlige forhold? Er det Rasmus eller foreningen? Jeg kan ikke genkende beskrivelsen; jeg synes ikke, der er et dårligt forhold,” sagde hun – men tilføjede også:
”Man skal tænke over, hvordan man siger tingene. Jeg synes, at både jeg og Lars bliver tillagt motiver, vi ikke har,” sagde Tine Johansen.
Hun erklærede, at hun også mener, det er vigtigt at kæmpe mod seksuel chikane mod praktikanter. Og hun understregede også, at diskussionen om journalistik og kommunikation er vigtig.
”Jeg er ikke uenig i de kampe, der ligger for at beskytte journalistikken. Men jeg ærgrer mig over, at I identificerer jer i modsætning til andre,” sagde hun og fremhævede, at DJ og Journalisterne i DJ burde kæmpe en fælles kamp, fx mod offentlighedsloven.
”Jeg kunne ønske, at vi havde et nytårsønske om at løfte opgaven i fællesskab,” sagde hun.
Opbakning fra salen
Flere i salen bakkede op om beretningen og efterlyste, at DJ i højere grad markerede forskellen på journalistik og kommunikation.
Blandt andre disse citater:
”Kan I ikke godt forstå, at vi ønsker at være journalister og ikke mediefolk?”
”Man læser i Information, at kommunikatører er det samme som journalister. Og det er et kæmpe problem, når man ved, hvad kommunikatører også laver.”
Lene Rimestad rettede en tak til Journalisterne i DJ.
”I har taget vigtige sager op. Jeg kan godt lide, at der er noget konflikt. Især i diskussionen om forskellen på kommunikation og at være journalist-journalist,” sagde hun – og fortsatte:
”Det er et tiltrængt opgør i et forbund, hvor der er kommet mange interesser. Jeg synes, det er supersundt, at det bliver markeret, at der er områder, hvor der ikke er konsensus. Forbundet er ved at være en blanding af alle mulige holdninger til et fag,” forklarede hun.
Tine Johansen understregede flere gange, at hun sagtens kunne se forskelle på de to fag:
”Der er forskel på kommunikation og journalistik. Punktum!”
Og:
”Mit ønske er, at vi kan tale mere om, at der findes god og dårlig journalistik og god og dårlig kommunikation. For det gør der.”
Beretningen blev godkendt.
Fra specialforening til specialgruppe
Bestyrelsen havde stillet forslag om, at Journalisterne i DJ skal gå fra at være en specialforening til at være en specialgruppe.
Det betyder blandt andet, at den kan vælge delegerede til delegeretmødet.
Efter en længere debat, hvor Villy Dall – journalist på Thisted Dagblad og medlem af hovedbestyrelsen i DJ – udtrykte tvivl om, hvorvidt procedurerne for at lave det skifte var overholdt, blev forslaget vedtaget med de nødvendige 2/3 flertal.
Det skal nu behandles og godkendes i hovedbestyrelsen i DJ.
Den nye bestyrelse
Rasmus Mark Pedersen blev genvalgt som formand, ligesom Elisabeth Hamerik Schwarz blev genvalgt som næstformand. Ronja Pilgaaard og Niels Peter Arskov blev genvalgt til bestyrelsen. Nye i bestyrelsen er Anders Stoffer, Signe Ryge Petersen, Jette Thoreau, Esben Vest Billingsøe og Henrik Rath.
16 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg er meget enig i Lene Rimestads tilgang til tingene. Derfor vil jeg anbefale eventuelle læsere at skippe denne kommentar, hvis man ikke er til fnidder. Men jeg er nødt til at replicere Villy Dall:
I forhold til brugen af udtrykket "fredelig sameksistens" mellem journalister og kommunikatører, så har vi brugt det, fordi vi vil det, som ordene betyder: Vi ønsker at være sammen i samme forbund, og vi ønsker, at det skal være fredeligt. Fredelig sameksistens.
Villy Dall har så efter bestyrelsens indlæg i Information gjort opmærksom på, at udtrykket blev brugt i den kolde krig, og derfor lægger han nogle helt andre værdier ind i det, end bestyrelsen gør.
Det er naturligvis ærgerligt, da vi godt vil kommunikere så tydeligt som muligt. Men ingen i bestyrelsen og ingen andre end Villy Dall har overfor os misforstået, hvad intentionen med udtrykket er.
Villy Dall siger så, at jeg brugte udtrykket igen i bestyrelsens beretning igen i lørdag. Ja, det gjorde jeg der (og kun der), hvor der var behov for at citere vores indlæg i Information. Hvad skulle jeg ellers have gjort? Opfundet at vi havde skrevet noget andet?
Det var vigtigt for os at tydeliggøre, at vi helt fra starten har udtrykt, at vi mener, der skal være plads til både journalister og kommunikatører i samme forbund, selvom adskillige pænt har ignoreret dette.
Nu skriver Villy Dall så, at bestyrelsens valg af det citat er at trække en beklagelse tilbage. Det mener jeg ikke. For det første så tænkte jeg ikke, at jeg havde beklaget brugen af udtrykket "fredelig sameksistens" snarere forklaret, hvad vi mener. Og det vil jeg da gerne blive ved med.
Så i stedet for at blive ved med at hænge fast i en forkert tolkning af ordene, så kan Villy Dall jo også vælge at høre, læse og opfatte det, som det er ment. Det håber jeg i hvert fald vil ske fremover.
Til gengæld har jeg tydeligt overfor Lars Werge, på sociale medier, i kommentarfelt på Journalisten, på hovedbestyrelsesmøde og nu på generalforsamlingen beklaget, at indlægget i Information motivtolkede på hvorfor han mente, som han gjorde. Det var ufint og fjernede fokus fra vores egentlige pointe.
Og det gentager jeg gerne, hvis der er yderligere behov for det.
Noget andet er, at Journalisten vil fastholde den diskurs, at det er specialforeningen Journalisterne i DJ i stormløb mod især forbundsledelsen og i anden omgang HB. Som jeg havde i et længere indlæg på gf lørdag, som ikke er refereret, er problemet hverken Journalisternes formand, Rasmus MP, eller bestyrelsens holdninger. Det er langt hen ad vejen det ordvalg, man bruger - f.eks. at tale om "fredelig sameksistens" mellem journalister og kommunikatører, når det begreb handler om at undgå atomkrig. Tidligere har Rasmus i HB beklaget udtrykket, men han brugte det igen lørdag. Der har også i de offentlige indlæg været direkte personangreb på Lars Werge, og et af dem beklagede Rasmus så lørdag. Men holder den beklagelse, når en tidligere beklagelse er trukket tilbage.
Det er min holdning, at Journalisterne i DJ, som jeg selv har stået fadder til, i sin levetid har gjort meget godt for at holde såvel mediepolitisk udvalg som HB til ilden, når det gælder afgørende mediepolitiske spørgsmål. Der har også været en del fejltagelser, og der har været stor udskiftning i bestyrelsen gennem årene. Men, ok, det tager tid at finde sine ben i den sære jungle af diverse underafdelinger, DJ består af. Og fordi man er i valggruppe, er det ikke nødvendigvis sådan, at man har samme faglige interesser. Og så fremdeles. Det må vi nok se at få ryddet lidt op snarest, uden at det må gå ud over, at alle medlemmer skal føle sig hjemme i forbundet.
Ovenstående viser jo tydeligt, at der er problemer - i hvert fald inde i de flestes hoveder - med at afgrænse diverse medlemskaber inden for DJ, mellem forskellige specialgrupper og i forhold til medarbejderforeninger. Som jeg påpegede på gf lørdag, selv om jeg juridisk blev belært, og det har jeg efterfølgende accepteret, da jeg fik tjekket godt og grundigt i diverse vedtægter. Om end jeg ikke i vedtægerne for Journalisterne i DJ ser noget om, at nogle skulle være obligatoriske (som det hedder i standardvedtægterne) eller automatiske (som det hedder i debatten her) medlemmer. Tværtimod understreges det i vedtægterne for Journalisterne i DJ, at medlemskab er frivilligt. Så kan man vel ikke melde nogen ind automatisk.
Aij hvor smart, arbejdsløsheden ender for journalister- de bliver bare alle sammen ansat i fagforeningen.
Jeg er imponeret, hvorfor er der ingen der har fundet på det noget før?
Jeg håber, at alle involverede vil fokusere på at gøre Journalisterne i DJ til en stærk fag- og værdipolitisk del af organisationen frem for fnidder og selvophøjet onani. Pardon my French.
Og at de mange andre dygtige fagpolitisk engagerede mennesker i forbundet vil indse, at det er helt nødvendigt med en fagpolitisk enhed i DJ, der varetager journalisters interesser. Fuldstændig som der er behov for folk, der varetager kommunikatører, layoutere, tekstere, fotografers etc. interesser.
Historisk har DJ været omdrejningspunktet for diskussion af journalisters arbejdsforhold og etiske ståsteder. Men efterhånden er journalister blevet et mindretal – også i DJ.
Vi har behov for, at DJ stadig er stedet for publicistiske debatter og for en kamp for journalisters forhold og vilkår i samfundet. Det handler ikke kun om løn og arbejdstider. Er det et problem? At helt andre værdier kommer i spil? Fordi DJ nu har mange interesser i forskellige retninger? Den politisk ansatte kommunikationsmedarbejder skal direkte og indirekte være medbestemmende i forhold til, om DJ skal have en skarp holdning til offentlighedsloven? Når vi skal være flere, så vi skal passe på ikke støde nogen?
Jeg håber det fandme ikke. Der er klart behov for nytænkning, og det her kan blive svært. Men det kan også blive en højt hævet fane – igen – for Dansk Journalistforbund at kæmpe for publicistiske rettigheder. For journalister i kommunikation og journalister alle andre steder.
Kan forbundet og de andre interessegrupper i HB ikke se, at det her kan blive en ny, stærkere organisation, hvis der kommer en stor gruppe, stærkt dedikerede mennesker, der vil journalistikken det bedste? Og ja, Rasmus MP og de andre i JOurnalisterne i DJ provokerer jer. Men spørg hvorfor? Det er tilsyneladende helt nødvendigt, før I ser behovet for en stærk, meget selvstændig enhed i forbundet, der varetager journalisters interesser. Nogle gange virker det, som om det handler om at finde alt det, vi kan være fælles om som medlemmer i DJ frem for at dyrke de forskelle, der også er. Skal det, der engang var forbundets styrke, den publicistiske fane, være en svaghed?
Jeg kan ikke se et DJ for mig, som ikke løfter og støtter Journalisterne i DJ’s mission og de publicistiske værdier.
Jeg håber, at DJ lytter til Journalisterne i DJ, så fokus kan blive på de store mærkesager som offentlighedslov, ordentlige arbejdsforhold, etik, dårlig og god formidling og så videre i stedet for på, om der er forskel på journalistik og kommunikation. For det er der.
Jeg håber, at Journalisterne i DJ vil tage fat i de store temaer for os. Det er der brug for.
Og jeg glæder mig til, at forbundet og fagbladet Journalisten kan være markedsleder på diskussionen om god og dårlig kommunikation, lige som Journalisten har været det for god og dårlig journalistik. Når den dag kommer, er vi nået langt med at få et samlet forbund, der både kan rumme arbejdsforhold og en dialog om kvaliteten af det, vi producerer.
Flere