”Man kan aldrig fortælle hele sandheden, hverken som journalist eller kommunikatør”

”Det er en unuanceret tilgang, at journalistik altid har et højere formål end kommunikation,” siger DJ-formand Lars Werge. Journalisterne i DJ mener, at formanden skader journalistikkens troværdighed. Vi har bedt ham svare på kritikken
  • Foto: Benita Marcussen
15.11.2018 · 12:20

Det startede med en klumme. Journalist Lasse Jensen skrev i Information den 7. november, at ”journalistik og kommunikation er hinandens modsætninger”.

”En journalist tjener offentligheden. En kommunikatør tjener en virksomhed, en organisation eller en offentlig myndighed. Selvfølgelig kommunikerer vi alle sammen, men det afgørende er formålet med formidlingen,” skrev Lasse Jensen.

Det fik Lars Werge, Dansk Journalistforbunds formand, til tasterne. Han skrev et modsvar i Information 9. november, hvor han slog fast, at ”en kommunikatør i en kommune tjener i lige så høj grad offentligheden som en journalist”.

Og den 13. november havde specialforeningen Journalisterne i DJ så en replik i avisen under overskriften ”Formanden for Journalistforbundet skader journalistikkens troværdighed”.

Her skriver Journalisterne i DJ’s bestyrelse under fælles byline, at Lars Werge tilsyneladende ”fuldstændig har glemt, hvad journalistik er”. De hæfter sig ved, at journalister er forpligtede til at skrive sandt og konfrontere den kritiserede jævnfør de presseetiske regler, mens kommunikatøren ikke har ”samme forpligtelse til at give en rimelig og afbalanceret fremstilling. Deres opgave er ikke at fortælle hele sandheden, men den del af sandheden, deres arbejdsgiver er interesseret i at få ud,” lyder det.

Journalisten har foreholdt formand Lars Werge kritikken

”Formanden for Journalistforbundet skader journalistikkens troværdighed” lød overskriften på et læserbrev i gårsdagens Information, som bestyrelsen i Journalisterne i DJ har skrevet. Hvad tænkte du, da du så den overskrift?

”Jeg blev sgu ked af det. Det er en ret klar anklage, og det er ikke sådan, jeg ser mit formål, og det er ikke det, jeg synes, jeg gør. Den gik nok mere i mellemgulvet end så mange andre overskrifter.”

Lars Werge fortæller, at han skrev sit modsvar til Lasse Jensen, fordi han især var uenig i formuleringen om, at journalister tjener offentligheden, mens kommunikatører tjener dem, som betaler.

”At tjene offentligheden er et meget stort begreb. Hvad betyder det? De mange kommunikationsfolk, som arbejder for fx en NGO, en forskningsenhed, eller som skal forklare, hvordan du hurtigst kommer fra A til B i en lufthavn – tjener de ikke også offentligheden? De tjener i hvert fald dem, som skal fra A til B. Jeg synes, man nedskriver den værdi, som kommunikation har, hvis man siger, at den ikke tjener offentligheden.”

Du har skrevet, at ”en kommunikatør i en kommune tjener i lige så høj grad offentligheden som en journalist”. Hvad betyder det?

”Når en kommune for eksempel har ældre medborgere, som har behov for hjemmepleje, så er det ikke nødvendigvis dem, der arbejder på gulvet i hjemmeplejen, som er bedst til at formulere sig på en hjemmeside eller i breve til borgerne. Der kan vores medlemmer løse opgaven. Det synes jeg er at tjene offentligheden.”

Lars Werge mener, at nogle journalister har et ensidigt billede af, hvad kommunikation er.

”Det kommer hurtigt til at handle om, at nogle journalistmedlemmer tror, at kommunikation betyder at være pressemedarbejder. Men kommunikation er meget mere end det. Jeg kunne godt tænke mig, at de journalistmedlemmer, som har meget tydelige holdninger til kommunikation, faktisk spørger vores kolleger i kommunikationsbranchen: Hvad laver I egentlig?”

Lasse Jensen skrev: ”En journalist tjener offentligheden. En kommunikatør tjener en virksomhed, en organisation eller en offentlig myndighed. Selvfølgelig kommunikerer vi alle sammen, men det afgørende er formålet med formidlingen.”

Hvorfor er det forkert at skelne på den måde?

”Det er en unuanceret tilgang, at journalistik altid har et højere formål end kommunikation. Der findes mange typer journalistik, og der findes også medlemmer af Journalisterne i DJ, som arbejder på fagblade eller NGO-udgivelser uden frihedsbreve, hvor formålet ikke nødvendigvis er publicistisk. Det er hverken mere eller mindre fint. Men jeg siger det, fordi denne diskussion har været i DJ i mange år, og den giver mange af vores kommunikationsmedlemmer en fornemmelse af, at de ikke er lige så meget værd.”

Journalisterne i DJ skriver i indlægget, at en journalist er forpligtet til at skrive sandheden og lade den kritiserede komme til orde. Men at kommunikatørens ”opgave er ikke at fortælle hele sandheden, men den del af sandheden, deres arbejdsgiver er interesseret i at få ud”.

Er det rigtigt, at der på den måde er en grundlæggende forskel på forpligtelsen, fordi kommunikationsfolk ikke behøver fortælle sandheden?

”Det er ikke mit indtryk, at det at være kommunikatør svarer til, at man ikke fortæller hele sandheden. Journalistens rolle er at vinkle og vælge et udsnit af sandheden. En kommunikatørs opgave er også at vælge og vinkle sandheden. Man kan aldrig fortælle hele sandheden, hverken som journalist eller kommunikatør.”

Men forskellen ligger vel i, hvad man vælger ikke at fortælle. Her lyder det fra Journalisterne i DJ, at kommunikatøren vælger den del af sandheden fra, som ikke tjener hendes arbejdsgivers interesser, mens journalisten vælger ud fra, hvad der har offentlighedens interesse. Er det en grundlæggende forskel?

”Det kan der være noget om. Men der kan i mediebranchen også være sammenfald mellem, hvad din arbejdsgivers interesser er, og hvad du vælger at bringe.”

Hvad betyder det?

”Jeg har lige haft et fyraftensmøde med nogle tillidsrepræsentanter, som fortalte, at alt skal måles og vejes på deres arbejdspladser. Hvor mange klik får de? Man kan se på storskærme, hvornår en historie taber fart på nettet. Det giver en vurdering af artiklens værdi, som ikke nødvendigvis er publicistisk.”

Og du mener, at det påvirker udvælgelsen af historier, så de ikke kun vælges ud fra publicistiske kriterier?

”Det er helt entydigt, at der er kommet nogle underliggende kriterier for, hvad der er en god historie, som ikke nødvendigvis er publicistiske. Sådan er det, og det er ikke nødvendigvis et problem. Men den nuance er vigtig i debatten.”

Der kommer flere kommunikationsfolk i Dansk Journalistforbund. Vil det betyde et skifte i fokus for DJ, når medlemsskaren forandrer sig og måske på et tidspunkt består primært af kommunikatører?

”Man kan ikke udlede, at fordi der kommer flere kommunikatører, så skal vi ikke længere arbejde for at udvide ytringsfriheden, for at forbedre offentlighedsloven og øge åbenheden, for pressefrihed, eller for at forbedre sikkerheden for udsendte journalister. Der er ingen af vores medlemmer, som ikke kan tilslutte sig det formål, vi har i dag.”

Jeg har lige talt med en kommunikatør, som overvejer at melde sig ud af DJ på grund af denne debat. Hvad vil du sige til de kommunikationsmedlemmer, som følger debatten for at sikre, at de føler sig 100 procent fagligt forstået i forbundet?

”Jeg vil sige, at det forhåbentlig ikke er deres formand, som giver dem indtryk af, at de ikke er lige så velkomne i medlemsskaren. Vi kommer til at opgradere på viden om, hvad kommunikation er, vi styrker vores tilbud til kommunikationsområdet. Det skal vi være skarpere på, for vi ved godt, at vi er i en konkurrencesituation med andre organisationer.”

Hvad vil du så sige til de journalistmedlemmer, som følger denne debat for at sikre, at de også føler sig 100 procent fagligt forstået i forbundet?

”De skal fortsætte med at gøre det, de gør – stille krav til DJ. Men jeg vil også opfordre nogle af de journalister, som har meget stålsatte holdninger til kommunikationsbranchen, til at spørge kollegerne i kommunikation, hvad de laver, i stedet for at antage nogle ting og tale om, at de er ”gået over på den mørke side”.”

Kommentar

15/11/2018 - 12:58

Allan Boye Thulstrup, bestyrelsesmedlem i DJ Kommunikation

Dette indlæg er udtryk for en personlig holdning, og er ikke skrevet på vegne af bestyrelsen i DJ Kommunikation.

Med indlægget i Information 13.november vælger bestyrelsen i Journalisterne i DJ en helt unødig konfrontation med de mindst 3000 kolleger, der hver eneste dag arbejder på at sikre borgere, kunder – og journalister – korrekt information.
I Indlægget skrives der: ”Det er problematisk, at Journalistforbundets formand Lars Werge i så høj grad forsvarer kommunikatørernes rolle i samfundet”
Læs det lige igen.
Det er en rystende sætning.
Hvis en forbundsformand ikke må forsvare, og forklare, sine medlemmers rolle i samfundet, hvem må så?
Prøv at skift ordet ud:
”Det er problematisk, at Journalistforbundets formand Lars Werge i så høj grad forsvarer journalisternes rolle i samfundet.”
Det ville nok give et ramaskrig af dimensioner, hvis bestyrelsen i DJ Kommunikation skrev således. (Og det kunne vi naturligvis heller ikke drømme om, for det mener vi ikke.)
Fagforeningen DJ - Medier og Kommunikation arbejder for bedst mulige løn- og arbejdsvilkår for sine medlemmer - alle sine medlemmer.
Det er rigtig fint, at der også er plads til de etiske, faglige diskussioner om fag. Men hvis alle diskussioner skal have et medie-centrisk udgangspunkt, så mister vi andre tålmodigheden.
En fri og uafhængig presse er altafgørende for vores demokrati. Det er vi alle helt enige om.
Men det er altså ikke den eneste ting, der holder samfundet – eller demokratiet kørende.
Hvornår bliver skraldespanden bliver tømt?
Hvor kan jeg få hjælp til min, måske, deprimerede teenager?
Hvornår bliver hullet i min vej lappet?
Det er spørgsmål, der kan fylde rigtig meget i hverdagen – men ingen af dem er der umiddelbar udsigt til at få svar på via medierne. Og det er også fair nok.
Hvis ikke der var nogle, der sørgede for at oplyse borgerne, eller kunderne, om de ting, som medierne vælger ikke at fortælle, så ville store dele af samfundet gå i stå.
At Journalisterne i DJ som udgangspunkt mener, at kommunikatører i kommuner bruger deres arbejdsdag på at skjule oplysninger for journalister, vidner om en rystende mangel på indsigt i de faktisk forhold i kommunikations-faget.
For at være helt ærlig, så er det faktisk en utrolig selvcentreret opfattelse, at hvad der står eller bliver sagt i dette eller hint medie, nødvendigvis er det vigtigste i verden for andre end dem, der tilfældigvis har lavet artiklen eller indslaget.
Kommunikatørens rolle er at sikre, at oplysninger når frem til dem, der skal bruge oplysningerne.
Det kan være med et kommercielt, altruistisk eller helt tredje formål – og her kan medier være en god måde at nå nogle personer på.
Men når Journalisterne i DJ har en præmis om, at netop deres tilgang til formidling – fordi denne er underlagt medieansvarsloven – er den eneste rigtige, er det forfejlet. Kommunikatører i det offentlige er eksempelvis underlagt forvaltningsloven, i virksomheder er man underlagt markedsføringsloven – og så kan vi jo bruge tid på at diskutere hvilken lov, der er bedst, strengest eller mest retfærdig.
Eller vi kan anerkende hinandens fagligheder, og de respektive og vigtige roller vi udfylder i samfundet
– og at DJ Medier og Kommunikation er et fagforbund for os alle sammen.

15/11/2018 - 13:56

Rasmus Mark Pedersen, formand Journalisterne i DJ

Allan Boye Thulstrup skriver, at bestyrelsen i Journalisterne i DJ helt unødigt vælger en konfrontation med forbundets kommunikatører. Det har vi forsøgt ikke at gøre ved at vare vores ord, men det er åbenbart ikke lykkedes så godt.

Til gengæld mener jeg, at forbundsformanden Lars Werge helt unødigt vælger en konfrontation med forbundets journalister - både i hans læserbrev i Information, i det seneste nyhedsbrev til alle medlemmer og senest i den ovenstående artikel.

Allan Boye Thulstrup tillægger Journalisterne i DJ en række holdninger, som vi ikke har:

"At Journalisterne i DJ som udgangspunkt mener, at kommunikatører i kommuner bruger deres arbejdsdag på at skjule oplysninger for journalister..." Det mener vi ikke, og det er ikke det, vi skriver.

"Journalisterne i DJ har en præmis om, at netop deres tilgang til formidling – fordi denne er underlagt medieansvarsloven – er den eneste rigtige..." Det mener vi ikke, og det er ikke det, vi skriver.

Og så er Allan Boye Thulstrup samtidigt bekymret over bestyrelsens formulering: ”Det er problematisk, at Journalistforbundets formand Lars Werge i så høj grad forsvarer kommunikatørernes rolle i samfundet.” Det forstår jeg godt, når den er taget ud af sammenhængen.

Det, vi mener, er, at selvfølgelig skal forbundsformanden forklare og forsvare forbundets forskellige fag. Men nøgleordene er, at han forsvarer kommunikation "i så høj grad", at han skader journalistikkens troværdighed.

Allan Boye Thulstrup mener slutteligt, at reglerne i forvaltningsloven eller markedsføringsloven kan være lige så gode som dem i medieansvarsloven i forhold til at sikre borgerne korrekt information. Det mener jeg bestemt ikke, fordi kravene til korrekthed og fairness simpelthen faktuelt er strammere for medier.

Og det er sørgeligt, at en person, der taler for at anerkende hunandens fagligheder og roller, ikke vil anerkende det.

Grunden til at denne her debat gang på gang går syd over er i mine øjne to ting:

1. At kommunikatørernes forsvarere som eksempelvis Lars Werge og Allan Boye Thulstrup altid bringer de gode, harmløse kommunikatører frem som eksempler, når de skal tale om hele kommunikationstanden. Det provokerer i den grad journalister, når det ikke er de kommunikatører, vi møder i vores hverdag. Jeg anerkender fuldt ud, at der er masser af gode kommunikatører til gavn for offentligheden. Jeg ville ønske, det også blev anerkendt, at der er nogen, som ikke er til gavn for offentligheden.

2. At journalistikkens særlige rolle i samfundet ikke bliver anerkendt. Det er journalistik, der kan give mediestøtte. Det er journalister, der har adgang bag politiafspæringer. Det er journalister, der har adgang til visse dele af retsvæsenet. Det er journalistik, der bliver beskyttet af den europæiske menneskerettighedsdomstol. Det er journalistik, der afslører magten. Derfor er det nødvendigt med den beskyttelse, som vi har i dag.

Hvis man sidestiller det arbejde med at informere om, hvornår skraldespandene bliver tømt, eller hvordan man kommer fra A til B, så har man i mine øjne misforstået journalistikkens rolle i samfundet.

Jeg tror også på en fredelig sameksistens i samme forbund. Jeg tror også, det sker gennem at anerkende fagenes fagligheder og forskelligheder. Lad os starte der.

15/11/2018 - 14:14

Jesper Bech Pedersen

Hold da op, hvor bliver der brugt mange ord og sætninger på at padle rundt om den varme grød. Til syvende og sidst ender vi tilbage ved udgangspunktet, nemlig Lasse Jensens citat, som startede det hele:

”En journalist tjener offentligheden. En kommunikatør tjener en virksomhed, en organisation eller en offentlig myndighed."

Det er fuldstændig faktuelt korrekt beskrevet, og så er den altså bare ikke længere.

15/11/2018 - 15:02

Simon Freiesleben

Jeg ved godt, at vi journalister elsker skåltaler i en grad som få andre faggrupper, men det forekommer mig enormt naivt, at det ovenstående citat af Lars Werge kan rejse så enorm debat. Jeg tror ikke, der er gavnligt, at vi i journaliststanden fortsat klynger os til ideen om, at vi behersker en form for særligt ophøjet tilstræbt objektivitet og neutralitet i vores dækning. Selvfølgelig er det et smukt ideal at stræbe efter, men i praksis er det så godt som umuligt at frigøre sig fuldkommen fra enhver bias i sin dækning. Sandheden vil altid afhænge af de øjne, der ser på den - og selvfølgelig også af hvilket mediehus, der betaler for at få den afdækket.

Det vil være naivt at påstå andet. For hånden på hjertet - der er sgu mange journalister, der laver journalistik, som ikke udelukkende tjener noget højere samfunds- eller sandhedsidealistisk formål, men som i lige så høj grad handler om at tjene penge til det mediehus, som man arbejder for. Og det er også helt okay :-) Journalistik er meget mere end skåltaleudgaven - og kommunikation er langt mere og andet end 'mørkets tjenere' i form af pressefolk, hvis arbejde består i at dække over og spænde ben for journalister. Hvis vi kan hæve debatten over disse to forsimplede og forkerte stereotyper, så tror jeg, at vi nok skal kunne finde fælles fodfæste i samme forbund.

MVH Simon Freiesleben, kandidatstuderende i Journalistik og Historie fra Roskilde Universitet

15/11/2018 - 15:27

Jakob Larsen

Lasse Jensen-citatet er noget ulogisk vrøvl. Det beskriver for journalisten en sag, men for kommunikatøren en arbejdsgiver. Hvis det skulle være stringent, så skulle det hedde: “En journalist tjener et (privat eller offentligt) medie. En kommunikatør tjener en virksomhed, en organisation eller en offentlig myndighed."
Eller:
“En journalist tjener offentligheden. En kommunikatør tjener dialogen/budskabet/oplysningen."
At det så ikke er altid, at det er tilfældet, er en anden snak. Det er jo fx langt fra altid at journalister tjener offentligheden.

15/11/2018 - 15:29

Jesper Bech Pedersen

@Simon

Du har helt ret i, at der ikke er noget, der hedder absolut objektivitet - kun tilstræbt. Men alene det, at journalister har det som et grundprincip i det mindste at stræbe efter denne objektivitet, adskiller dem i min verden fra kommunikationsfolk.

Og der er altså aldrig nogen i den aktuelle debat, der har påstået, at kommunikationsfolk er mørkets tjenere. Det er noget, "man" selv læser ind i det. De passer blot deres arbejde, og det kan til tider bestå i at sælge et bestemt budskab. Men det er altid med udgangspunkt i arbejdsgiverens ønsker og ikke "folkets", og det burde ingen vel kunne være uenige om...

15/11/2018 - 15:50

Jan Hillers

Jeg synes det er bemærkelsesværdigt at begrebet Den Fjerde Statsmagt vist ikke er nævnt. Det er jo nok fordi det er forsvindende få journalister der i dag har den funktion.
Det er for mig det vigtigste formål med DJ, som det til dels er/har været i årtier i det norske Det udelukker ikke at kæmpe for rimelige løn og arbejdsvilkår osv.
Men det løb er for længst kørt.
Lasse Jensens korte sort-hvide definition på forskellen er indiskutabelt korrekt. Men den er ikke særlig brugbar for det voluminøse DJ anno 2018. Løbet er jo kørt. Desværre.

15/11/2018 - 18:54

David Wedege

O' der er intet, der kan samle noget indadtil som at have en fjende udadtil.

15/11/2018 - 20:37

Sara Høyrup

Nej, for den kære leder kunne ikke drømme om at få medlemmer til ikke at føle sig velkomne i forbundet, vel? Han kunne ikke første hverdag efter, at et medlem har fremsat kritik af ham, ringe op ud på aftenen - ikke for som lovet at tale om kritikpunktet, men for at sige: "Vi har forgæves forsøgt at finde hjemmel i vedtægterne til at ekskludere dig." Vel, Lars Werge?

16/11/2018 - 05:33

Michael Jensen

Fantastisk diskussion. Fantastiske indlæg.

Fagligt set fremkalder udviklingen i DJ tårer. Men samfundet har overhalet indenom, udenom, fra oven, fra neden. Der har været drøn på de sidste år. Man kan så spørge: Jamen er det hele så fantastisk med dette drønende samfund?

Det er det jo ikke - det ved vi godt. Det har vi kunnet læse og se hos en række prisvindende kolleger.

Det er fortsat dem, vi hædrer.

Ikke en eneste kommunikatør er på podiet.

De ting, der er taget fat på er hjørner af et samfund, en verden.. i høj drønende fart.

Kulturministeren har lige givet journalisterne i DR karakterer gennem fyringer og færre tegn, der skal give indsigt; der skal forklare.

Den frie presse er tvunget i knæ, som Werge ganske fint kommer ind på med klikkene som den store åbenbaring.

Jeg er ikke et minut i tvivl om DJ er vores allesamnens. Især når jeg læser en diskussion som denne her.

I den forbindelse skal jeg meget gerne rose Werges for storsind i forhold enkelte medlemmers oplevelser og efterfølgende måde at tilgå forbundet og hans person i det offentlige rum. Også - i forhold til det konkrete tema - at sætte diskussionen på dagsordenen med sin refleksion over Lasse Jensen lille kommentar.

Som jeg oplever det, skal vi, hver især, som enkeltpersoner, som verden ser ud lige nu, gøre det bedst opnåelige. Vi skal mærke efter det sted vi er: Hvordan er situationen, hvilken opgaver er jeg sat til, hvad kan jeg gøre bedst muligt?

Og… herefter: Gøre det. Udvikle det. Blive bedre og bedre, hver eneste dag. Gennem efteruddannelse. Gennem videreuddannelse. Gennem sabbatår.

På den mellemlange bane skal vi rette opmærksomheden mod nye initiativer (Zetland er blot en ud af rigtigt mange som vi taler om) , hvor jeg også tænker på frivilligt arbejde i alle de sammenhænge vi er i - for her kommer man tæt på den befolkning, der er ved at have så stor lede over det marked - som DJ-medlemmerne er betalt af uanset det kaldes journalistik eller kommunikation.

På den lange bane tror jeg på nye medietyper - al den stund, at der vil rejse sig en protestbølge på et tidspunkt.

Hvordan og hvad der udløser den, ved jeg ikke - men den kommer.

Et emne som klimaudfordringen - vil kunne starte en bølge af nye medier.
Et emne som Kinas dominans - vil kunne starte en bølge af nye medier.
Et emne som indvandring - vil kunne starte en bølge af nye medier.
Et emne som mangel på vand - vil kunne starte en bølge af nye medier.
Et emne som økonomiske problemer i en række EU-lande (Grækenland og Italien er hårdt ramt) - vil kunne starte en bølge af nye medier. (pres på Danmark i EU)
Et emne som terror (hvor vi nu får nye mål med Google, Facebook datacentre)- vil kunne starte en bølge af nye medier.

Alt sammen… fordi det er gået alt for stærkt i en årrække.. og at den vestlige økonomi (plus USA) alene ser løsningen på problemer gennem nye udviklinger. Mere stress. Mere udnyttelse af verdens ressourcer. Og med det en udvikling af en etik og moral, som vi ikke har det godt med i Danmark - på dansk grund. Men.. som er på vej på den politiske arena.

Måske vil oprøret komme fra andre grupper i samfundet
https://www.fyens.dk/navne/Nekrolog-Overlaege-Kristian-Roerbaek-Madsen-Svendborg-er-doed-43-aar-gammel/artikel/3301101

Det er mit håb, at Werge og forbundet vil følge udviklingen - og sætte ind med tilsvarende indlæg efterhånden som der vejres morgenluft på værdisiden af det vi kan gøre - sammen.. Indtil da, samle os og fortsat udvise rummelighed - så vi er sammen om at understøtte det enkelte medlem i DJ som kollega uanset journalist eller kommunikatør.

At det så ikke skal holde diskussionerne tilbage er ganske vist. (hvor er det altså befriende at læse Rasmus Mark Pedersens indlæg)

Alt godt..


16/11/2018 - 08:55

Lasse Jensen

Dette er en vigtig debat! Det var netop for at provokere denne debat, at jeg skrev klummen om to efter min mening udmærkede fag: Journalistik og kommunikation med udgangspunkt i "panikdagen", hvor også kommunikationsvirksomheder nu er steder, hvor journalististuderende skal lære faget. Virksomheder, der er dygtige til at lave "content marketing" og anden kommunikation, der får reklame til at ligne journalistik. Jeg vil anbefale folk at læse hele klummen.Men det er tydeligvis udsagnet om, at "journalister tjener offentligheden, som deler vandene. Udtrykket er min omskrivning af den hollandske journalist og forfatter Dick Van Eijka definition af journalistik som "en sandhedssæøgende fortælling, der primært tjener borgerne". Man kan da sagtens have et forbund, der omfatter flere forskellige professioner. Udfordringen er selvfølgelig at finde en fællesnævner og her kommer forbundets titel forstyrrende i vejen. Fællesnævneren i DJ er efter min mening ikke "journalistik", men "formidling" - og udfordringen handler også om, at "journalistik" blandt mange anses for at være "finere" end kommunikationsarbejde. Den opfattelse deler jeg ikke. Men jeg fastholder, at formålet med journalistik er anderledes: Kald det den 4. statsmagt (et udtryk jeg ikke kan lide, fordi det på en måde gør journalister til en del af statsmagten), jeg foretrækker "journalister er statsmagtens kontrollører" men det er for langt og for tungt. Vi taler jo ideelle forskelle her. Der er masser af gråzoner og en af udfordringerne er, at når "spindoktorer" rangerer lavere på troværdighedsskalaen end journalister (vi er begge i bunden af skalaen) kan det skyldes at i det tilfælde er gråzonen meget grumset. Det er jo ikke et udtryk for gammelmands-puritanisme, at der lige har været en en debat, da en tidligere kommunikationsdirektør for en interesseorganisation fra den ene dag til den anden bliver vært på TV-Avisen. Det er udtryk for en ganske bred bekymring over, at grænserne flyder. En bekymring, som jeg deler.

16/11/2018 - 10:30

Finn Arne Hansen

Michael, kommunikationsbranchen har sine egne priser. Og vi har det fint med, at Cavlingprisen er for journalister, og at ihærdige journalister laver kritisk journalistik, også om bureauer som Primetime. Og ja, Rasmus, der findes kommunikatører, der af deres chefer får besked på at tilbageholde eller tie om forhold i den virksomhed eller organisation, de er ansat i. Ligesom journalister sorterer i det, de har fået at vide, for at skarptvinkle deres historier, fordi chefen kræver det.
Men da diskussionen ingen ende vil tage, så er det måske tid at lave et slags fagkartel, hvor journalisterne får lov at være sig selv, så kan vi andre gå sammen i en søjle med KS. Og bibliotekarerne, som flirter med KS, kan vi så også få plads til under denne paraply. Vi er et meget lille fagforbund, og hovedbestyrelsen har i årevis brugt løs af indtægterne til strejkekassen for at få råd til de store ambitioner. Nu tager de også 15 millioner kroner op ad strejkekassen for at accelerere misbruget, har jeg hørt. Det tør Journalisten desværre ikke skrive om. Så noget skal der ske. Og ovenstående, kombineret med at AJKS fusioneres med Min A-kasse, kunne være en vej frem.

16/11/2018 - 10:38

Øjvind Hesselager

Kære Finn Arne

Tak for bidraget!

Kritikken i denne sætning er ikke fair:

"Nu tager de også 15 millioner kroner op ad strejkekassen for at accelerere misbruget, har jeg hørt. Det tør Journalisten desværre ikke skrive om."

Hvad mener du med, at Journalisten ikke tør?

Du bruger selv forbeholdet "har jeg hørt".

Skulle vi skrive historien om hvad du har hørt? Og hvad har du hørt? Hvad betyder misbrug?

Mange venlige hilsner

16/11/2018 - 10:42

Rasmus Mark Pedersen

Finn Arne - Den fine forskel på journalister, der bliver pålagt noget af sin chef, og kommunikatører, der bliver pålagt noget af sin chef, er, at journalister har hjemmel i vores etiske retningslinjer til at sige fra: "En journalist bør ikke pålægges opgaver, der strider mod vedkommendes samvittighed og overbevisning."

I forhold til økonomien, så må jeg skuffe dig. Det har aldrig været meningen med journalistforbundet, at vi skal puge pengene sammen i en større og større kasse. Der skal være en solid polstring i strejkekassen, men ikke mere. Derfor er kursen, at vi rent faktisk bruger medlemmernes penge til medlemmernes fordel.

16/11/2018 - 11:27

Ulrik Baltzer

Min erfaring siger mig, at samspillet med kommunikationsfolk kan sammenlignes med den situation, jeg oplever, hvis jeg vil noget med en bredbåndsforbindelse.

Hvis jeg er interesseret i at købe en forbindelse, ruller virksomheden den røde løber ud, og jeg bliver serviceret på under et minut. Vil jeg have hjælp til et produkt, jeg allerede har købt, må jeg vente længere på en afklaring.

På samme måde gælder, at hvis jeg vil skrive en historie om et tiltag, som den pågældende organisation gerne selv vil tale så meget som muligt om, bliver jeg serviceret i hoved og ræv på den halve tid - og ofte i langt højere grad, end det egentlig er nødvendigt.

Vil jeg ud med en kritisk historie, må jeg forberede mig på nøje afvejede mailsvar, tidsudtræk, allestedsnærværende "travlhed på kontoret", og hvad ved jeg. Ikke altid, men nogle gange.

For mig at se udløser den her debat et slagsmål, fordi man vil kritisere Lasse Jensens postulat ved at snakke om undtagelser frem for den virkelighed, som rigtig mange journalister møder hver eneste dag. Her tænker jeg særligt på dem, der laver vedvarende kritisk journalistik og må sande, at der ofte er mange ringe, de skal hoppe igennem i det rette tempo, før det bliver til noget.

Kommunikationslejren inddrager så journalister, der bestemt ikke tjener et højere formål med ligegyldige artikler om Alexandras nye single for ligesom at sige, at vi journalister heller ikke er for hellige, mens man i egne rækker fremhæver dem, der udelukkende laver samfundsgavnlig kommunikation. Vi bliver sgu ikke klogere, før fordelingsnøglen er afklaret. Indtil da må vi klare os med følelser og anekdoter.

I den smukkeste af alle verdener, så er kommunikationsmedarbejderens opgave at sørge for, at jeg som journalist kan få direkte adgang til de oplysninger, jeg skal bruge for at kunne løfte journalistikkens allerhøjeste ideal, nemlig at tjene offentligheden. Kommunikationsarbejderen hjælper offentligheden ved at hjælpe mig til at tjene offentligheden. Men sandheden er, at kommunikationsmedarbejderen ofte spænder ben for mig, hvis det, der er i offentlighedens interesse, ikke er i virksomheden eller organisationens interesse. Og så er det, at vi har balladen.

16/11/2018 - 11:49

Michael Jensen

Finn Arnes indlæg rammer dumt dumt dumt.

Der var bred enighed om, at vi her havde at gøre med en vigtig debat. Og alle gør sig umage. Kommunikatørerne argumenterer netop med vigtige ting - og at man gør sig umage. Derfor synes jeg, at Finn Arnes indlæg ikke bare er ærgerligt, men dumt.

Jeg har argumenteret for, at Werges budskaber og måde at forvalte sit formandsskab på, er meget fornuftigt - al den stund, at vi har lang række problemer uanset titlen er journalist eller kommunikatør. At udfolde sig med sin faglige titel, frit, er ikke-muligt. Journalister måles på klik, kommunikatører måles på loyalitet. (groft trukket op)

Med Werges måde at rejse en debat på, er der mulighed for at forene. Og jeg synes sådan set det har været spændende at læse de mange super-indspark - der vidner på grundighed og seriøsitet inden man sender indlægget afsted.

Det ville bare være så befriende at se indlæg fra kommunikatørerne i denne tråd, der jo forsøger at favne os alle.

Jeg sidder lige og læser artiklen med Steffen Jensen https://journalisten.dk/en-historie-er-ikke-kun-sand-fordi-der-ikke-er-noget-loegn-i-den hvor han klandrer os allesammen: Afstanden til borgerne er blevet for stor Den er gal med mening, perspektivering og sammenhæng. Borgerne kan ganske enkelt ikke se sig selv i de ting, der produceres - og det gælder hele raden rundt.

Derfor er mit bedste bud, at vi hver især tager et personligt valg i de sammenhænge vi er i, journalist som kommunikatør, og med den linie Werge har med et par indlæg - forsøger at få tingene til at fungere. Hvor vi er kolleger journalister og kolleger.

Guderne skal vide, at jeg har de samme følelser og oplevelser som Simon Petersen, men når Simon henviser til Lasse Jensen, må jeg altså sige, Lasses synspunkter er noget dybere og nuancerede.

Ulrik Baltzers forventning til servicering var “comme il faut” for få år siden - hvor virkeligheden bare smutter mellem fingrene på os alle uanset journlaist eller kommunikatør.

Stress, nye tekniske muligheder med digitalisering, penge, magt .. og hele maskineriet, drøner afsted.

Så igen, som skrevet i mit tidligere indlæg:
“Indtil da, samle os og fortsat udvise rummelighed - så vi er sammen om at understøtte det enkelte medlem i DJ som kollega uanset journalist eller kommunikatør.”



16/11/2018 - 18:06

Finn Arne Hansen

Øjvind, jeg har hørt, at HB har besluttet det og tippet jer om det. Så må I da følge op på det som kritisk redaktion med frihedsbrev. Og Rasmus, du glemmer, at det aldrig har været meningen, at de 70 kroner til konfliktfonden skulle gå til drift. Det er noget, HB har fundet på. Da vi efter DR-konflikten betalte ekstra 200 kroner om måneden for at fylde den op igen, var vi sikre på, at kontingentet skulle sænkes med 70 kroner, og at det kun var det afkast, der var større end inflationen, der måtte bruges på faglige opgaver. Men I brugte bare løs. Og nu hugger I yderligere 15 millioner kroner til drift.

16/11/2018 - 18:23

Øjvind Hesselager

Kære Finn Arne

Tak. Jeg hører dig.

Mvh

16/11/2018 - 20:19

Ida Sønderby Rosgaard

Jeg tillader mig lige at citere en skattet kollegas knivskarpe definition:

"Journalistik er at trykke det, som ingen vil have frem. Alt andet er PR."
(seniorkorrespondent Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm)

16/11/2018 - 20:38

Sara Høyrup

Det der wergeske storsind gad jeg virkelig godt have prøvet af se, Michael Jensen. Siden hvornår er det blevet synd for nogen, at de sidder med den højeste politiske magt i forbundet og tjener sig selv bedst? Hvornår blev kritiske medlemmer til væmmelige personager, der er ude efter den stakkels formand?

16/11/2018 - 20:52

Sara Høyrup

Og selvfølgelig er journalistik og kommunikation da ikke samme grød!
Og selvfølgelig skader det da journalistikken at have en forbundsformand, der påstår det.
Skal et fagforbund ikke holde fanen højt? Skal vi skylle idealerne ud med badevandet og ligne os selv ved spindoktorer, fordi også mediechefer og medieejere og økonomi skaber bias?
For øvrigt er vi altså nogle freelancere herude, som ikke er underlagt de biasmekanismer.

17/11/2018 - 05:37

Michael Jensen

Hej Sara, du har ret til at mene, hvad du vil. Og sige hvad du vil. Og lige, hvor du vil. Sådan er det.
Werge sætter en debat i gang, som er supervigtig.
Den forholder jeg mig til, hvilket du jo også gør.
Mit synspunkt er, at vi skal fokusere på de opgaver, der er, set med det afsæt vi hver især har.
Du er selv inde på vilkårene, der lader meget at ønske.
Netop derfor er mit synspunkt at tiden kalder på samling i forbundet.
Og med dette synspunkt giver jeg Werge skulderklap for det vigtige emne og den måde han favner.
Du mener, at freelancerne er noget særligt - hvilket jeg kun kan støtte. Der er et potentiale, der godt kan blive til noget, hvis kræfterne bruges rigtigt.

18/11/2018 - 09:53

Lasse Jensen

Ikke for at være pedant, men citatet som Ida tillægger Kretz er mere end 100 år gammelt og brugt af adskillige. F.eks. William Randolph Hearst omkring 1930: "when a man wants to keep anything out of the paper it is good news!…When he wants you to print it—it is propaganda or advertising!"

18/11/2018 - 13:15

Ida Sønderby Rosgaard

Jeg forstår ikke helt Lasses formål med ovenstående indlæg. Kirsten Birgit taler dansk, og hun skærer sådan set længere ind til benet end de engelske citater, Lasse henviser til :-) Lasse skriver i øvrigt selv sådan i sit indlæg:

"PR og journalistik er hinandens modsætninger."

Har andre så ikke også skrevet eller sagt noget lignende tidligere? Jo da. Øjvind Hesselager skrev f.eks. sådan her i et debatindlæg på journalisten.dk i juli 2016:

"Det er ikke en fordom, at der er interessemodsætninger mellem megen kommunikation og journalistik. Det er et faktum."

I samme debattråd skrev jeg selv bl.a.:

"Desværre oplever jeg nu, at fastansatte kommunikationsmedarbejdere, der skriver artikler til f.eks. medarbejder- og kundemagasiner i virksomheder, kalder sig journalister. Og her går det altså efter min mening helt galt. For man sidder ikke lige pludselig på journalistens stol, bare fordi man bruger de journalistiske værktøjer.

Så jeg er meget enig med Øjvind Hesselager, når han skriver: "Det er ikke en fordom, at der er interessemodsætninger mellem megen kommunikation og journalistik. Det er et faktum."

Jeg vil gå skridtet videre og sige, at man lever på en livsløgn, hvis man ikke vil erkende, at der er interessemodsætninger mellem megen kommunikation og journalistik.

God sommer derude, og husk lige, hvilken stol du sidder på :-)"

Hvis jeg skal finde noget fælles for de to grupper, så er det, at både journalister og kommunikationsfolk stjæler med arme og ben. Det gør satirikere nødvendigvis også. Men satirikere skærer oftere hårdere ind til benet og siger oftere det, som andre ikke tør, kan eller vil sige.

Derfor valgte jeg at citere Kirsten Birgits råb ud i æteren. Jeg kunne også have elaboreret på en vis Tæt på sandheden-satirikers både berømte og berygtede frysemad-spørgsmål til en tidligere integrationsborgmester i København. Men vi har rigeligt med spørgsmål her. Vi har brug for nogle svar.

Baseret på mine egne erfaringer og det, jeg i øvrigt hører og ser, er jeg meget enig med Lasse i hans overordnede budskab. Derfor har jeg også i årevis pippet om det andre steder på journalisten.dk, bl.a. som modstander af både en fusion mellem DJ og KS og den vildtvoksende uddannelseshave, der nu kalder sig DMJX.

Jeg synes i øvrigt, at vi bliver nødt til at inddrage begreberne information og marketing i debatten - f.eks. hvor går grænsen mellem marketing og kommunikation?

Det blev lidt langt, og jeg vil gerne slutte af med at gå videre med Kirsten Birgits definition af journalistik og forslå denne variant:

"Journalistik er at formidle det, som andre ikke vil have frem."

Eller en lidt blødere variant:

"Journalistikkens ypperste formål er at formidle det, som andre ikke vil have frem."

Hvad siger formændene for henholdsvis DJ, Journalisterne i DJ og DJ Kommunikation til det? Hvad har I selv af forslag til en klar definition på journalistik? Og hvordan vil I definere kommunikation klart og tydeligt?

Venlig hilsen
Ida Sønderby Rosgaard

19/11/2018 - 03:18

Michael Jensen

Lasse Jensens citat er her kommet i "qoute investigator" - behandling https://quoteinvestigator.com/2013/01/20/news-suppress/

Kernen skulle være enten:
1) Nyheder er, hvad nogen ikke vil have dig til at trykke. Resten er reklame
2) Nyheder er noget, som nogen vil undertrykke: resten er reklame
3) Nyheder er noget, som nogen vil undertrykke; Alt andet er PR.
4) Journalistik trykker, hvad en anden ikke vil have trykt; Alt andet er PR.

Historisk set er journalistik meget nyt:
Dagbladet Politiken startede i 1884 med en besætning, der var godt uddannede og kritiske. Også Jyllands Posten kom til. Berlingske også. Derefter et hav af aviser i byerne med hver deres politiske ståsted. Der var gang i debatterne - og kritkken haglede. Men uden journalister med uddannelse. Da DR startede var det med skolelærere var det med ønsket om at befolkningen skulle have indsigt og viden. Først med Lasse Jensen, Mette Fugl og mange andre kom der journalistik til med de tilhørende kritiske spørgsmål. På de offentlige kontorer klarede kontorcheferne i starten selv informationen og i stigende grad med hjælp fra dygtige HK-ere, der både kunne stave og skrive så folk kunne forstå det. En udvikling der tog fart efterhånden som der kom flere aviser og debat. Jeg mener, at Journalisthøjskolen startede sidst i 1946 som et kursus på universitetet i Aarhus. I 1973 blev Journalisthøjskolen indviet. I 2008 blev den udvidet til mediehøjskole med information tilknyttet. Her - i 2018 - åbner så en splinterny skole i Aarhus med alt muligt, hvor kun meget lidt ligner den faglighed man startede med i 1973.

Staten har haft held med historierne langt op i historien. F.eks. var der klare aftaler med de store dagblade under både 1. og 2. verdenskrig. Der blev ikke ruttet med informationerne i frygt for at fjenden fik nys om militære hemmeligheder - sejre var gode historier. Først under Vietnamkrigen kom der gang i kritisk journalistik. Krigen sluttede i 1973 samme år som Journalisthøjskolen blev bygget.

Hvad der så ikke er så nyt, er, at staten altid har ønsket at sætte sig på historien. Også dem, der har masser penge, har altid ønsket at sætte sig på historien. Journalistik har derfor haft derfor en naturlig interesse for de to - i almenvellets interesse. For at få samfundet til at fungere.

Journalistisk arbejde med den definition som Lasse Jensen har hører en fortid til, desværre. For udviklingen har været deroute for den kritiske journalistik. Clement Kjersgaard har sagt det meget tydeligt flere gange - og også sagt det ret klart: Journalistikken er død om få år.. hvis I ikke tager Jer sammen.

Men hvordan søren skal man tage sig sammen, når staten ejer en stor del af mediehusene, der med det nye medieforlig bliver støvsuget for alt der kan siges at være undersøgende, reflekterende og kritisk. Hvordan søren skal man tage sig sammen, når mediehusene enten er styret af kapitalfonde eller i det daglige af annoncekronerne - og i den stressede virkelighed med en defineret fjende som google og facebook, hvor klik og ikke indhold styrer redaktørernes dispositioner.

Den undersøgende og kritiske journalistik har det altså skidt. Ikke fordi, der ikke er behov for den - men hverken staten eller finanserne kan se en idé i det.

Og som jeg oplever det, er der gode grunde fordi udviklingen raser afsted med nye muligheder hver eneste dag - hvor der ikke mere er tid til at dvæle ved en historie om en vindmølle, man er sur på i debattens og demokratiets gode navn (bare for 10-15 år siden). Nu fremsættes krav om enten 700 landvindmøller eller 200 møller på havet, hvis Google, Facebook eller Apple skal have strøm.

Tænk sig, hvad der er sket på blot 10-15 år. En tid, hvor også store kommuner er kommet til, overgang fra amter til regioner. Lige nu tales man om, at regionerne er unødvendige, hvor staten nemt kan styre tingene.

På blot 10-15 år pisker det afsted for de store byer, mens resten af Danmark mere og mere ligner noget Nationalmuseet skal til at have styr.

Jeg er økonom, hvor man er kendt med offeromkostninger - dvs. det, man ofrer i udviklingens navn.

Historierne er der da - de er der.

Men de glider bare hen, fordi der er så meget drøn på. Der er simpelt hen ikke pres fra befolkningens side på historier, hvor ældresektoren beskæres, hvor læger tager livet af sig selv fordi myndighedernes krav er for voldsomme, hvor bankansatte siger deres job op fordi de detailstyres af deres ledelse. Hvor børn og unge i stigende grad havner som gadebørn. Hvor børn og unge ikke kan finde ud af livet, og derfor må have professionel hjælp. Også voksne bukker under.. i stigende grad.

Werge og forbundet har nok ikke store chancer med argumenter i regeringen for at se på disse offeromkostninger, der ville være helt oplagt. For på et eller andet tidspunkt kommer den berømte dråbe, der får bægeret til at flyde over.

Det bliver ikke sjovt.

Min forudsigelse er, at land efter land i den vestlige verden pludselig vågner op - fordi der kommer en dråbe, der får alt til at vende op og ned. Hvor vi bliver nødt til at handle, prompte. F.eks. klimaudfordringerne. F.eks, kinesernes økonomiske dominans. F.eks. flygtningestrømme.

Og.. når jeg så har nævnt Clement Kjersgaard er det jo forunderligt, at han ikke selv tager disse meget alvorlige emner op, hvor forklaringen alene kan være, at han også selv er vævet ind i de begrænsninger der er i statens tjeneste i forhold til for den frie, undersøgende og kritiske journalistik.

Jeg ved, at Lasse Jensen er meget optaget af journalistikken, når den er bedst - men jeg ved så også, at hans referencer alene er adresseret til nogle få store medier, hvor vi jo gerne skulle være stolte af tilsvarende journalistik på Sygeplejersken, FOA, Vestkysten og alle de andre små fag- og dagblade.

Det kan vi bare ikke.

Det er IKKE godt.






19/11/2018 - 13:03

Christoffer Frendesen

Svigter Journalistens digitale redaktør og Werge forbundets journalister?

Det er desværre småironisk, at artiklen, hvor Lars Werge får lov at forklare sin udtalelse, til dels føles som kommunikationsarbejde mere end journalistik.

Werge udfordres ikke på hans alle hans argumenter, og det burde han i den grad, mener jeg.

Werge indrømmer, at der kan være en grundlæggende forskel på, hvad man fortæller eller undlader at fortælle som journalist og kommunikatør – om ikke andet tæt på.

”Det kan der være noget om”, som han formulerer det så fint. Men efterfølgende i samme citat siger han, at der også i mediebranchen kan være sammenfald mellem arbejdsgivers interesse, og hvad den enkelte journalist ”vælger at bringe”.

Skribenten på artiklen og digital redaktør på Journalisten er heldigvis klar med det samme spørgsmål, som jeg havde i hovedet, da jeg læste min fagforeningsformands udtalelse:

”Hvad betyder det?”

Werge forklarer, at artikler i medierne nogle gange vurderes ud fra kriterier som ”ikke nødvendigvis er publicistiske.” De vurderes også på klikantal og udholdenhed i nyhedsstrømmen. Og det er da også helt korrekt, men formanden fortsætter og siger dette:

”Sådan er det, og det er ikke nødvendigvis et problem. Men den nuance er vigtig i debatten.”

Netop her svigtede Journalistens digitale redaktør, Andreas Marckmann Andreassen! For hvorfor er denne "nuance" en vigtig del af debatten om, hvordan journalister og kommunikatører grundlæggende laver forskelligt arbejde?

Det vil jeg meget gerne have uddybet. Jeg stiller meget gerne Werge det spørgsmål, hvis jeg møder ham, men indtil da kunne Journalisten måske bede Werge forklare sig.

Hvad gør nuancen – at medier fokuserer på andet end publicisme for at overleve økonomisk - i forhold til, hvorvidt der er forskel på formålet med kommunikatørers og journalisters arbejde?

I mine øjne er det vigtigere end nogensinde at skelne mellem netop kommunikation og journalistik. Både for troværdigheden til medier og journalister, men også for oplysningens skyld.

Derfor burde journalisters fagforening bistå dette og hylde danske medier for at gøre netop dette i stedet for nærmest at nægte at anerkende, at der, uanset berettigelsen for begge arbejdsgrupper, er en grundlæggende forskel.

Men Werge vælger dog ikke ligefrem at imødekomme journalister i artiklen - tværtimod.

Werge øger polarisering
Afslutningsvis fortæller Werge, hvor meget DJ øger deres fokus på kommunikation, mens beskeden til journalister er, at vi skal spørge ind til vores fagforeningskollegers arbejde som kommunikationsansatte.

Selvom den sidstnævnte pointe er sand, tydeliggør det for mig, at formanden for min fagforening har mere fokus på kommunikatører end journalister.

Håndsrækningen til os journalister fra formanden lyder, at vi skal blive ved med at stille krav til fagforeningen, så det vil jeg gøre:

Lars, vil du ikke være en flink formand og fortælle, hvorfor de økonomisk pressede medier og deres fokus på mere end rendyrket publicisme er væsentligt i en debat om forskellen på journalistik og kommunikation og deres grundlæggende formål med formidling?

Det spørgsmål har vi journalister i DJ et krav på at få svar på fra vores fagforeningsformand, og måske vil vores fagblad hjælpe os med at få svaret.

23/11/2018 - 09:11

Kim Elmose

Jeg forlod DJ efter over 20 år: Træt af nedprioriteringen og mistænkeliggørelsen af kommunikation

Jeg har med interesse fulgt debatten om journalistik i forhold til kommunikation i Dansk Journalistforbund, der fulgte oven på Lasse Jensens indlæg i Dagbladet Information,

Jeg er uddannet journalist årgang 1996 fra Danmarks Journalisthøjskole – DJH , nu DMJX.

Som en selvfølge meldte jeg mig ind i DJ i studietiden for at være en del af et fagligt fællesskab og støtte op om arbejdet for ordentlige forhold og rettigheder for journalister og kommunikatører i branchen.

I efteråret 2016 meldte jeg mig ud af Dansk Journalistforbund.

Det var svært, fordi jeg havde en aktiv relation til forbundet.

Jeg bidrog flere gange i 00’erne til seminarer og workshops på Fagfestivalen om onlinekommunikation, jeg bloggede i nogle år på Journalisten om digital kommunikation og tog initiativ til at starte et netværk for social media-redaktører i forbundet i 2014.

Endelig fik jeg uvurderlig hjælp i faglige kampe to gange fra Forbundet. Så jeg havde også meget at takke forbundet og dets medarbejdere for.

Der er da forskel på journalistik og kommunikation

Arbejdsmæssigt skiftede jeg i 2009 fra journalistikken, da jeg blev ansat i en organisation ( Ingeniørforeningen, IDA) som webredaktør – og hvor jeg nu er site manager.

Det skete ud fra ønsket om at arbejde strategisk og mere langsigtet med kommunikation – og arbejde for en gruppes ( medlemmerne) interesser.

Jeg var helt på det rene med, at jeg ikke længere var uafhængig journalist, men kommunikatør – ansat af en organisation til at præsentere dens budskaber så klart, tydeligt og gunstigt som muligt.

Derfor er det da heller ikke til diskussion, at journalistik og kommunikation har forskellige formål .

Journalistikken skal tilvejebringe informationer til offentligheden, så borgerne er bedst muligt oplyste om, hvad der sker i samfundet omkring dem.

Kommunikatøren skal viderebringe en organisations, virksomheds eller myndigheds informationer og budskab til den relevante målgruppe – på en gunstig måde.

Så ja, der er forskellige formål med fagdisciplinerne journalistik og kommunikation , men udøverne betjener sig ofte af de samme værktøjer og virkemidler . Det gælder også metoder til evaluering af effekten af journalistikken eller kommunikationen , fastlæggelse af strategier til at nå ud med sit produkt (artikler/nyhedsindslag/video) i journalistikkens tjeneste eller for kommunikatøren arbejdsgiverens / kundens tjeneste.

Der er derfor et fagligt rum, hvor journalister og kommunikatører burde kunne mødes og udbygge forståelsen for hinandens discipliner i gensidig forståelse – og samtidig kan sikre ordentlige arbejdsforhold i de respektive brancher.

Spørgsmålet er bare, om det er Dansk Journalistforbund er det sted.

Mit svar er jo angivet tidligere i dette indlæg.

*Kommunikation på 2. klasse*

Nej, lige pt synes jeg desværre ikke, at forbundet er det sted. Jeg meldte mig ud i efter 2016 af flere årsager. Dels syntes jeg, at der fagligt manglede tilbud til kommunikatører – d.v.s. kurser i strategisk kommunikation, hvordan måler man kommunikation, social media manager i en organisation, projektmetoder a la agile development, nudging, content marketing etc.

Desuden blev mediet Kommunikationen.dk kraftigt nedprioriteret efter i et par år at have været et fint og godt lille medie om kommunikationsfaget. Og Journalisten.dk havde bare ikke meget til kommunikationsfolk.

Det erkendte HB da også i august 2016, hvor man satte 250.000 kroner af til at ‘charmere kommunikatører’ https://journalisten.dk/dj-vil-bruge-en-kvart-mio-paa-charme-kommunikatoerer

*Mistænkeliggørelse af kommunikatører*

Dråben var imidlertid en del af argumenterne mod fusionen med Kommunikation & Sprog, der kørte op til og under delegeretmødet 2015, hvor jeg var med som delegeret for DJ Kommunikation.

Det var virkeligt forstemmende at høre den manglende respekt for kommunikationsfolks arbejde, intentioner og moral, som blev formidlet i indlæg i Journalisten og fra talerstolen på Delegeretmødet samt i korridorerne.

Holdningerne i indlæggene fokuserede ofte på forestillingen om, at kommunikatørerne mestendels bruger tid på at skjule eller fordreje informationer for journalisterne. Og flere kommunikatører ville udvande DJs identitet.

Så jeg tog forstemt – og lidt rystet – hjem fra Delegeretmødet 2015 – og følte mig for alvor ikke hjemme i mit gamle forbund.

Så da jeg fik muligheden for at skifte et forbund, der har respekt for min faglighed, mine udfordringer som ’embedsmand’ og leverer efteruddannelse, som jeg kan bruge til noget, så gjorde jeg det.

Den seneste debat har bekræftet mig i mit valg
Jeg interesserer mig stadig levende for journalistik og medier , så jeg læser jævnligt Journalisten.dk – men det var nu i min daglige avis, Information, at jeg fulgte opstarten på denne debat.

Argumentationen fra DJ Journalisterne og deres meningsfæller har overbevist mig om, at jeg valgte rigtigt. Der er stadig en tydelig tone af, at journalisterne er de ædle riddere, som kæmper mod de træske drager i form af kommunikatører.

Det er ærgerligt, når jeg kun møder kommunikatører på mit arbejde og andre steder, der forstår den forskel , som er på journalistik og kommunikation – fornemt formidlet her på sitet af Susanne Sayers.https://journalisten.dk/vi-er-noedt-til-skille-journalistik-og-kommunikation og Kristoffer Kræn https://journalisten.dk/offentligheden-har-mange-tjenere

Med udgangspunkt i den forståelse og respekt burde det være muligt at finde fælles grund – uden mistænkeliggørelse og mudderkastning.

Fordi debatten ER vigtig for begge gruppe, men det nytter ikke, hvis der er en opfattelse af, at den ene gruppe er mere renfærdig end den anden.

I så fald ender mit gamle forbund bare med at være klubben for en svindende skare af beboere i det journaliske aftenland, mens kommunikatørerne er skredet.

Det synes jeg egentlig ville være synd.

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder/ journalist til Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsakademier
Ansøgningsfrist: 20.01

Ugeskrift for Læger søger erfaren og ambitiøs journalist

Lægeforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Bliv pressekonsulent på Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole
Ansøgningsfrist: 21.12

Initiativrig presserådgiver til spritny enhed

Ejendomsforeningen Danmark
Ansøgningsfrist: 06.01

Områdechef for Forskning og Viden på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 02.01

SoMe-stærk kommunikatør med talent for video

ARKIL HOLDING A/S
Ansøgningsfrist: 02.01

Fordelingsansvarlig til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 10.01

Egnsredaktør

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 12.12

Erhvervsjournalist

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 12.12

Content specialist

Zoologisk Have København
Ansøgningsfrist: 13.01

Bladredaktør søges til barselsvikariat

Astma-Allergi Danmark
Ansøgningsfrist: 02.01

Journalist

SOS International
Ansøgningsfrist: 14.12

Samvirke søger Danmarks bedste madredaktør

COOP
Ansøgningsfrist: 28.12

P3 Nyheder søger nyhedsvært

DR
Ansøgningsfrist: 14.12

Datajournalist til digital redaktion

DR
Ansøgningsfrist: 10.12

Digital redaktør

Planetarium
Ansøgningsfrist: 12.12

Presse- og kommunikationsrådgiver til Finans Danmark

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 13.12

Pressechef til Finans Danmark

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 13.12

Vi søger en erfaren kommunikationskonsulent

GULDBORGSUND KOMMUNE
Ansøgningsfrist: 12.12

Datajournalist til digital redaktion

DR
Ansøgningsfrist: 10.12

Er du vores nye kommunikationskonsulent?

Landsforeningen af Menighedsråd
Ansøgningsfrist: 10.12