En helt ny plan for fremtidens arbejdsvilkår på Berlingske Tidende har fået medarbejderne til at frygte, at ledelsen vil »fyre folk – for at hyre nye«. Men chefredaktør Lisbeth Knudsen afviser den værste frygt: »Men jeg kan naturligvis ikke udstede en garanti,« siger hun til Journalisten.dk.

Ifølge planen for de omfattende forandringer, som medarbejderne på Berlingske Tidende fik præsenteret i denne uge, skal der laves fundamentalt om på organsationen, ændres på arbejdsfunktioner, indføres faste morgenvagter på webben for fagmedarbejdere, gøres op med arbejdsdelingen i sekretariatet og meget, meget mere.

En plan, som onsdag fik medarbejderforeningen til at sende en udtalelse til ledelsen, hvor de giver udtryk for stor skepsis. Især frygter de, at de nye helt nye krav til medarbejdernes evner og kunnen vil føre til fyringer.

"Vi kan under ingen omstændigheder acceptere en model, hvor nogle af vores kolleger bliver afskediget og der efterfølgende bliver ansat nogle andre," skriver medlemmerne af Berlingske Tidendes medarbejderforening blandt andet i udtalelsen afleveret til chefredaktionen i onsdags.

Men nu forsikrer Lisbeth Knudsen over for Journalisten.dk, at målet ikke er fyringer. Ligesom der heller ikke bliver tale om nogen nedbemanding samlet set.

»Der bliver præcis det samme antal medarbejdere på Berlingske Tidende før og efter de her omlægninger. Også i vores sekretariat. Der er bare tale om nogle andre funktioner på enkelte punkter,« siger hun.

Berlingske Tindendes ansvarshavende chefredaktør vil dog ikke udstede garantier for, om man i sidste ende bliver nødt til at skille sig af med enkelte medarbejdere for at få kabalen til at gå op. Og ikke mindst for at få de rigtige folk med de nødvendige kompentencer til de nye funktioner, der skal udføres.

»Vi vil gå meget, meget langt for at undgå fyringer. Men jeg kan naturligvis ikke udstede en garanti for, at alle match lykkes,« siger Lisbeth Knudsen med henvisning til, at der bliver brug for flere medarbejdere i helt nye stillinger og funktioner.

Som led i den nye struktur på Berlingske Tidende, der skal træde i kraft i begyndelsen af september, skal der således ske en markant fornyelse af nyhedssekretariatet – eller avisens newsroom, som det kaldes på Berlingske Tidende.

Blandt andet skal de nuværende indholdsredigerende have ansvaret for både print og web. Til gengæld slipper de for at lave layout. Den del er det tanken i stedet skal lægges i en særlig funktion, hvor den pågældende medarbejder så udelukkende koncentrerer sig om at styrke printavisens design og udseende.

»Det betyder, at der vil være syv stillinger, som fremover er koncentreret præcist om layout og design, hvoraf vi har nogle af dem allerede i dag. Men hvoraf nogle også er indholds-/tekstredigerende stillinger, som vi skal lave om til at være layoutstillinger,« forklarer hun og tilføjer:

»Derudover laver vi tre helt nye stillinger: En community editor – det vil sige en redaktør, der udelukkende har ansvaret for at tænke i, hvordan involverer vi vores læsere, kunder og brugere i de interessante historier, der er på dagen. Og hvordan agerer vi i de sociale medier i forhold til de historier vi laver. Det er en kolossal ny udfodring i et nyhedssekretariat. Den anden nye stilling er en content developer, som skal videreudvikle eksisterende historier til alle mulige platforme – fra mobil til webben. Og endelig den tredje nye funktion er en info-data redaktør, som skal stå for vores udbud i info-shoppen, som vi lancerede i fredags. Det handler om at etablere alle mulige interessante databaser på nettet, som folk så selv kan gå på jagt i.« 

De tre nye stillinger og omlægningen af de syv stillinger i Berlingske Tidendes newsroom betyder, at der i alt skal rykkes rundt på mindst 10 medarbejdere for at få kabalen til at gå op alene i forhold til de nye funktioner.

»Og dér håber vi, at vi kan finde medarbejderne inden for den eksisterende samlede gruppe på Berlingske Tidende, som kan bemande de her funktioner. Vi gør simpelthen det, at vi nu beskriver alle de nye stillinger og lægger det ud på vores intranet i næste uge. Herefter kan alle så søge. Og der er ikke noget mystik i det her. Man kan se, hvad der forventes af kompetencer,« siger Lisbeth Knudsen til Journalisten.dk.

Uanset om medarbejderne er interesseret i at skifte funktion eller stilling, så skal alle medarbejderne på Berlingske Tidende igennem en samtale med deres nærmeste chef inden sommerferien.

»Der håber vi på, at folk byder ind og eventuelt siger, at de har lyst til at prøve kræfter med det nye. Og måske kan betjene funktionerne ved efteruddannelse. Og så efter sommerferien ser vi, hvad match vi har. Først til den tid må vi så se, om det går op – eller om der er brug for at gøre andet.«

Skæringsdatoen ligger sandsynligvis i midten af august.

Lisbeth Knudsen udelukker i øvrigt ikke muligheden for frivillig fratrædelse.

»Men der bliver ikke tale om en generel fratrædelsesordning. Der vil være en individuel løsning efter samtalerne.«

Medarbejderne på Berlingske Tidende har dog også udtrykt bekymring over de nye vagtplaner. Som medarbejderforeningen skriver i dens udtalelse til ledelsen:

"Vi mener, at det er foruroligende, at der vil være kolleger, der skal arbejde fem aftener om ugen. Det vil også være i modstrid med aftalen om søn- og helligdagsarbejde. Vi kræver, at disse stillinger bliver i maksimalt firedagesuge for at sikre disse mennesker muligheden for et privatliv ved siden af jobbet." 

Lisbeth Knudsen forsvare dog hele den nye strukturplan med, at Berlingske Tidende er »nødt til at udvikle sig« til fremtidens opgaver.

»Vi er nødt til at sige, at nyhedssekretariatet ikke kommer til at se ud, som det gør i dag.«

Hun tilføjer, at indførelsen af morgenvagter på webben for fagmedarbejderne heller ikke skal opfattes som nogen degradering:

»Vi synes ikke, at webben skal bemandes af unge hurtigløbende generalister, men at vores webindhold også skal produceres af erfarne fagmedarbejdere, der kommer fra forskellige redaktioner af avisen. Og det skal de også dér, hvor publikum er flest: Det vil sige i morgentimerne og middagstimerne, hvor vi har den største trafik. Derfor kan det ikke være sådan, at vi forbeholder vores erfarne medarbejdere retten til at komme senere på dagen, mens vi har et hold af unge til at komme tidligt. Det er sådan set baggrunden for, at vi siger, at alle skal deltage i, at vi laver en udvidelse af vores morgenbemanding.«

Lisbeth Knudsen vil ikke stå hårdnakket fast på, at alle lige præcis skal have to morgenvagter om måneden med mødetid klokken syv.

»Og for lige at sætte proportioner på: Det er jo ikke sådan, at det er halvdelen af redaktionen, vi siger, der skal sidde der om morgenen. Men det er klart, at for den enkelte betyder det noget, hvis man skal have en morgenvagt eller to om måneden,« siger hun og tilføjer, at antallet to dage ikke ligger fast.

»Men summa summarum: Vi er nødt til at udvikle os. Jeg kan så samtidig sagtens sætte mig ind i de reaktioner, der kommer fra folk, som siger: "Hey – hvad sker der med mig?" Og der må vi altså vente at se, hvilke muligheder der åbner sig for, at folk kan rokere rundt. Det kan jo også være, der er medarbejdere, der ser de her nye funktioner som nogle muligheder.«

– Men ledelsen kunne jo også vælge at sige, at der ikke må ske fyringer. At de nye funktioner og stillinger skal besættes af den nuværende medarbejderflok. Uanset om så det kræver voldsom efteruddannelse?

»Det vil jeg gå meget langt for… Men jeg kan godt se, der kan være situationer, hvor en god redaktionssekretær ikke lige synes, det er særligt inspirerende at gå ind og skulle være layouter – uden længere at skulle træffe de journalistiske beslutninger. Det er det, der kan være nogle vanskeligheder i. Det er den rejse, vi nu er begyndt på,« siger Lisbeth Knudsen.

Læs også: Medarbejdere i oprør på Berlingske Tidende over ny struktur