Nyhedsoverblik

Roskilde Universitet har meldt den tidligere forsker Bushra Hanif til Datatilsynet, efter at hun i forsøget på at forsvare sig selv og sin forskning har afspillet ”dele af ti lydfiler” i et interview med Berlingske.

Det skriver Radio IIII, efter at radioen har været i kontakt med universitetet.

”Det er vores foreløbige vurdering, at der er sket en videregivelse af data, som er i strid med GDPR-reglerne og det samtykke, som blev indhentet fra informanterne,” skriver RUC i en mail til Radio IIII.

Bushra Hanif har forsket i voldsramte kvinder. Hun har brugt afspilningen af lydfilerne til at dokumentere, at hun selv har interviewet de kvinder, der optræder i hendes afhandling.

Men fra RUC lyder det, at det ikke er foreneligt med universitetets ”etiske standarder og gældende regler for håndteringen af fortrolige forskningsdata, at Bushra Hanif vælger at afspille og dele følsomme interviews med sårbare informanter”.

Tilbage i maj konkluderede Nævnet for Videnskabelig Uredelighed følgende om Bushra Hanifs ph.d.-afhandling:

”Plagierede tekstpassager vedrørende informanters udsagn er egnede til at rejse tvivl om afhandlingens datagrundlag.”

Dagbladet Arbejderen er blevet orienteret af Københavns Politi om, at avisen vil blive sigtet for overtrædelse af loven om terrorbilligelse, oplyser politisk redaktør Lucas Carn.

Det drejer sig angiveligt om en udtalelse underskrevet Kommunistisk Parti i oktober 2023, hvor der står, at partiet ”støtter palæstinensernes ret til væbnet modstand – modstandskamp er ikke terrorisme.”

I en kommentar til sigtelsen skriver Arbejderen, at avisen støtter ethvert folks ret til at kæmpe mod besættelse og undertrykkelse. Men Arbejderen støtter ikke terror.

”Hverken den som udføres af enkeltpersoner, organisationer eller stater. Vi tager afstand fra drab og andre overgreb på civile.”

Arbejderen, som er ejet af Kommunistisk Parti, har endnu ikke modtaget sigtelsen fra politiet.

Siden 2023 er 31 personer blevet tiltalt for terrorbilligelse ifølge Politiken.

Seks er blevet dømt, 12 har fået en betinget dom, og ni er blevet frikendt.

Etablerede landsdækkende medier som DR, Politiken, Finans og Berlingske samt Radio IIII og fagbladet Ingeniøren dominerer listen over de indstillede til årets fire FUJ-priser, der uddeles af Foreningen for Undersøgende Journalistik. De har alle hver mindst fem indstillinger.

Det fremgår af listen over de i alt 68 projekter, der i år er indstillet til at modtage enten Graverprisen, Metodeprisen, Formidlingsprisen eller Aktualitetsprisen.

På listen er også enkelte regionale medier som TV 2 Fyn, TV 2 Bornholm samt Dagbladet Ringkjøbing-Skjern. Også mindre medier og specialmedier som Olfi, Pio og Danwatch er med på listen, der også tæller et par freelancere.

De 68 projekter vil senere blive reduceret, så der vil være typisk tre nominerede i hver kategori. Modtagerne af årets priser bliver afsløret ved et arrangement i Cinemateket i København den 14. november, hvor man også kan høre de nominerede forklare om deres metoder og arbejde.

Formand for den otte personer store jury er i år Finans' chefredaktør, Simon Bendtsen.

B.T. har rettet en artikel, hvor iværksætter Martin Thorborg advokerer for at købe et 15 kWh-batteri til hjemmet, fordi Danmark ifølge ham ”har fucket op” på landets energiforsyning.

B.T. nævnte dog ikke i første omgang, at Martin Thorborg via sit selskab er medejer af netop et firma, som sælger solcellebatterier til hjemmet.

Det blev dog rettet efter kritik fra en bruger på det sociale medie X:

”B.T. er efter denne artikels udgivelse blevet opmærksom på, at Martin Thorborg gennem sit selskab er medejer af Amalo, som sælger solcelleløsninger blandt andet med batterier. Denne information er relevant, og fremgår nu derfor at teksten,” lyder det i en rettelse.

Fra i dag kan du indstille til Danmarks mest prestigefyldte journalistpris, Cavlingprisen, som uddeles af Dansk Journalistforbund - Medier & Kommunikation (DJ).

Forslag kan sendes fra i dag frem til torsdag den 29. oktober klokken 12:00.

Cavlingkomitéen udpeger de nominerede torsdag den 17. december, hvorefter prisen uddeles fredag den 15. januar 2027 på Arbejdermuseet i København.

Det var helt naturligt for Børsen at nævne navnet på bureauet Holm Kommunikation, som ved en fejl kom til at sende fortrolige oplysninger fra Bang & Olufsen-koncernen til dagbladet Børsen.

Sådan lyder det fra ansvarshavende chefredaktør, Nikolaj Sommer:

”Vi skriver navnet på bureauet, fordi vi mener, det er væsentlig information. Vi mener, det er vigtigt, at vi beskriver, hvordan vi er kommet i besiddelse af oplysningerne. Hvis ikke vi skrev navnet, kunne folk få en forkert opfattelse og f.eks. tro, at det var blevet lækket internt i B&O,” siger han til Kforum, som gerne vil vide, hvorfor Børsen nævner navnet på kommunikationsbureauet.

Her understreger han også, at Holm Kommunikation er et professionelt firma, som må stå på mål for det, de laver.

Journalisten forsøger ligesom Kforum at få en kommentar fra Holm Kommunikation. Til Børsen oplyser kommunikationsbureauet, at det ikke har nogen kommentarer til sagen.

Kommunikationsbureauet Holm Kommunikation er ved en fejl kommet til at sende ”fortrolige oplysninger” fra Bang & Olufsen-koncernen til dagbladet Børsen.

Det førte efterfølgende til, at Bang & Olufsen tirsdag offentliggjorde flere nøgletal for første kvartal, omkring en uge før det ellers var planlagt.

Bang & Olufsen skulle efter planen først have publiceret sit fulde regnskab for første kvartal den 7. oktober, skriver selskabet i en børsmeddelelse.

Det vækker bekymring hos Danske Mediestuderende, at regeringen foreslår, at studerende fremover bliver mødt med et krav om at gå på arbejde ved siden af deres studie for at få lov til at modtage dagpenge, når de er færdig med uddannelsen.

Konkret foreslår regeringen, at nyuddannede kun kan modtage dagpenge, hvis de i gennemsnit har arbejdet i fire timer om ugen i 18 måneder ved siden af studiet de seneste to år af deres uddannelse.

Sofus Tao Esthave Pedersen, formand for Danske Mediestuderende, er først og fremmest bekymret for, at praktik, lønnet såvel som ulønnet, ikke tæller med i beskæftigelseskravet.

”Det vil ramme virkelig mange journalist-, kommunikations- og mediestuderende, sådan som uddannelserne er skruet sammen i dag. Samtidig er der studerende, der ikke lander et relevant studiejob, og som i stedet lægger kræfterne i egne projekter. Det vil man straffe med forslaget her, og det er ikke i orden,” siger Sofus Tao Esthave Pedersen til ajks.dk.

Forslaget møder også kritik fra Lise Møller Schilder, næstforperson i DJ og AJKS.
"Vi risikerer at straffe nyuddannede for forhold, de ikke selv har været herre over. Der kan være mange grunde til, at man ikke har haft mulighed for at opfylde et beskæftigelseskrav under studiet," siger hun til ajks.dk

I sit finanslovsforslag foreslår regeringen, at ledige dimittender ikke skal have ret til dagpenge - medmindre de over de sidste to år af deres uddannelse i gennemsnit har arbejdet i fire timer om ugen i 18 måneder ved siden af studiet.

Forslaget om lavere dimittend-dagpenge vil ifølge regeringens beregninger betyde 8800 ekstra i beskæftigelse i 2030.

Forslaget møder kritik fra den akademiske fagforening DM.

”Vi ved fra en helt ny undersøgelse, at 30 procent af vores studerende medlemmer ikke har studiejob. Der er store variationer både geografisk og mellem studier. Det her forslag vil ramme helt vilkårligt,” siger Janne Gleerup, forperson for DM.

En undersøgende artikelserie med titlen 'Dubai-pengene' er blevet stjålet og lagt ud på et nystartet website, inden den blev offentliggjort i den norske avis Dagens Næringsliv (DN).

Det skriver DN, som har politianmeldt datatyveriet.

”At uvedkommende har stjålet og skaffet sig adgang til vores journalistik, er ekstremt alvorligt. Arbejdet med at finde ud af, hvem der står bag, og hvordan det kunne ske, har højeste prioritet,” udtaler chefredaktør Janne Johannessen.

Artiklen handler om en velhavende person, som har tjent hundredvis af millioner norske kroner gennem it-selskaber. Historien handler om, hvor personens penge stammer fra.

Fem projekter fra TV2 Østjylland, Viborg Stifts Folkeblad, JydskeVestkysten, Fredericia Dagblad og Ringkøbing-Skjern Dagblad er nomineret til Spadestiksprisen.

Det oplyser Gravercentret i en pressemeddelelse.

Projekterne er:

• De anbragte børn, Emma Fjordbak og Jens Holm, TV2 Østjylland
• Indras Imperium, Lasse Pedersen Underbjerg og Ole Bjærge, Viborg Stifts Folkeblad
• Lufthavnen bag facaden, Joakim Søgaard Sørensen, Mark Michael Hede, Jonas Arendt Bisgaard Kristensen og Jan Maass Lindhardt, JydskeVestkysten i Esbjerg
• LVS-sagen, Katrine Jensen, Fredericia Dagblad
• Under Pres, Lars Kryger og Christian Baadsgaard, Ringkøbing-Skjern Dagblad

Prisen er på 100.000 kroner og deles mellem journalisterne og mediet. Vinderen kåres ved Spadestikskonferencen i november.

USA’s præsident, Donald Trump, lægger i en video forud for midtvejsvalget den 3. november op til ”det endelige opgør” med en række modstandere. Han nævner blandt andet globalister, kommunister, marxister, fascister og fake news.

”Vi vil fyre den syge politiske klasse, der hader vores land. Vi vil gøre det af med de falske nyhedsmedier og én gang for alle befri Amerika for disse skurke,” siger Trump.

Den 30 sekunder lange valgreklame er ifølge CNN betalt af de amerikanske skatteydere. Den blev blandt andet vist, da tv-stationen Fox i weekenden transmitterede to kampe i amerikansk fodbold.

Videoen kommer, netop som den amerikanske præsident har frataget journalister fra tre store medier – CNN, MS Now og Politico – deres akkreditering til Det Hvide Hus.

En domstolskendelse fra sidste uge har alligevel ikke skabt ro i pressekorpset i Det Hvide Hus.

Den amerikanske præsidents kontor har i weekenden igen fjernet CNN fra listen over tv-stationer, der skiftes til at levere pooldækning af Donald Trump.

Et lille, Trump-venligt netværk uden teknisk ekspertise til at servicere de øvrige tv-stationer med et live-signal blev ifølge The Guardian sat til at følge præsidenten på en rejse til Tennessee i lørdags.

I sidste uge boykottede de øvrige store tv-stationer deres dækning via poolrotationen. Det skete i solidaritet med CNN og MS Now. Men ifølge The New York Times har de øvrige tv-chefer i weekenden følt sig nødsaget til at genoptage deres deltagelse i poolen.

Ifølge The New York Times vurderede de øvrige tv-stationer, at det er uholdbart, hvis der ikke er kameraer med præsidenten, hvis der opstår en krise eller en nødsituation.

De øvrige tv-chefer understreger dog over for avisen, at deres deltagelse i tv-poolen vil blive håndteret ad hoc. Dermed er de klar til at genoptage deres boykot med kort varsel, hvis Det Hvide Hus træffer beslutninger med kort varsel om, hvem der må være med.

Justitsminister Todd Blanche stod i et interview i går med ABC fast på Det Hvide Hus’ ret til at udelukke CNN, MS Now og Politico fra Det Hvide Hus, fordi Trump er ”dødtræt” af, hvad han anser som ukorrekt dækning.

”Det er et privilegium, ikke en ret for dem at være til stede,” sagde Todd Blanche.

Medierne har taget sagen til domstolene med påstand om, at udelukkelsen er et brud på forfatningens beskyttelse af pressefriheden.

Blot en måned efter at Altinget måtte trække stikket i Norge, søger den svenske udgave nu ny chefredaktør.

Det fremgår af stillingsopslaget, at det er ambitionen at blive "et lige så stærkt varemærke i Sverige", som Altinget er inden for politisk journalistik i Danmark.

Altinget Sverige ansatte i juli sidste år Lisa Bjurwald som chefredaktør. Hun trak sig efter blot tre måneder i jobbet, netop som det danskejede medie fik nye ejere.

I stillingsopslaget står også, at man har "lagt grunden for at investere i ny vækst med det nye, stabile ejerskab i JP/Politikens Hus Business Media".

Altinget Sverige har ifølge egne oplysninger 40.000 abonnenter med 11 nicher.

Tv-stationerne CNN og MS NOW og mediet Politico oplyser, at de igen har fået adgang til Det Hvide Hus.
Meldingen kommer, efter at de tre medier har været nægtet nægtet adgang til Det Hvide Hus.

Det skete blandt andet, da journalister fra de tre medier torsdag dukkede op ved Det Hvide Hus for at dække den kinesiske præsident Xi Jinpings besøg hos USA's præsident, Donald Trump, skriver Ritzau.

Torsdag morgen lokal tid blev de afvist af den amerikanske præsidents sikkerhedstjeneste, Secret Service.

Det skete, til trods for at en dommer havde beordret Trump-administrationen til igen at give medierne adgang.

De tre medier fik siden adgang igen ved middagstid lokal tid.

Trump meddelte sidste fredag, at han ville forbyde de pågældende medier at komme i Det Hvide Hus som straf for, at medierne ifølge ham udgiver falske nyheder - "fake news".