Blot en måned efter at Altinget måtte trække stikket i Norge, søger den svenske udgave nu ny chefredaktør.
Det fremgår af stillingsopslaget, at det er ambitionen at blive "et lige så stærkt varemærke i Sverige", som Altinget er inden for politisk journalistik i Danmark.
Altinget Sverige ansatte i juli sidste år Lisa Bjurwald som chefredaktør. Hun trak sig efter blot tre måneder i jobbet, netop som det danskejede medie fik nye ejere.
I stillingsopslaget står også, at man har "lagt grunden for at investere i ny vækst med det nye, stabile ejerskab i JP/Politikens Hus Business Media".
Altinget Sverige har ifølge egne oplysninger 40.000 abonnenter med 11 nicher.