Hollie Adams/Reuters/Ritzau Scanpix
Kommunikationsbureauet Holm Kommunikation er ved en fejl kommet til at sende ”fortrolige oplysninger” fra Bang & Olufsen-koncernen til dagbladet Børsen.
Det førte efterfølgende til, at Bang & Olufsen tirsdag offentliggjorde flere nøgletal for første kvartal, omkring en uge før det ellers var planlagt.
Bang & Olufsen skulle efter planen først have publiceret sit fulde regnskab for første kvartal den 7. oktober, skriver selskabet i en børsmeddelelse.