Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:42 25.09.2026 Anna Sol Jørgensen

Pressenævnet frikender Frihedsbrevet for 'Amira Smajic Båndene'

Amira Smajics klage over Frihedsbrevets podcastserie 'Amira Smajic Båndene' preller af på Pressenævnet, der ikke giver hende medhold i klagen og således ikke udtaler kritik af mediet.

Det fremgår af en kendelse fra Pressenævnet.

Frihedsbrevet udgav i juli 2025 serien 'Amira Smajic Båndene', der bygger på optagelser af interviews med Amira Smajic - der senere blev kendt som muldvarpen 'Den Sorte Svane' - foretaget i juli 2021. På det tidspunkt var Amira Smajic ifølge Frihedsbrevets svar til Pressenævnet ansat på Frihedsbrevet, da interviewene blev gennemført.

Men Amira Smajic mener ikke, at hun havde givet samtykke til, at optagelserne blev offentliggjort, og mener, at forudsætningen for brugen af optagelserne havde ændret sig.

Nævnet mener dog, at Amira Smajics ansættelse og medvirken i interviewoptagelserne udgør et gyldigt samtykke til, at Frihedsbrevet kunne anvende optagelserne redaktionelt, at præmissen ikke har ændret sig, og at indholdet i optagelserne havde klar offentlig interesse.

SENESTE NYT

Flere nyheder