Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:38 01.10.2026 Minna Skau

68 graverprojekter kæmper om de fire FUJ-priser

68 graverprojekter kæmper om de fire FUJ-priser

FUJ

Etablerede landsdækkende medier som DR, Politiken, Finans og Berlingske samt Radio IIII og fagbladet Ingeniøren dominerer listen over de indstillede til årets fire FUJ-priser, der uddeles af Foreningen for Undersøgende Journalistik. De har alle hver mindst fem indstillinger.

Det fremgår af listen over de i alt 68 projekter, der i år er indstillet til at modtage enten Graverprisen, Metodeprisen, Formidlingsprisen eller Aktualitetsprisen.

På listen er også enkelte regionale medier som TV 2 Fyn, TV 2 Bornholm samt Dagbladet Ringkjøbing-Skjern. Også mindre medier og specialmedier som Olfi, Pio og Danwatch er med på listen, der også tæller et par freelancere.

De 68 projekter vil senere blive reduceret, så der vil være typisk tre nominerede i hver kategori. Modtagerne af årets priser bliver afsløret ved et arrangement i Cinemateket i København den 14. november, hvor man også kan høre de nominerede forklare om deres metoder og arbejde.

Formand for den otte personer store jury er i år Finans' chefredaktør, Simon Bendtsen.

SENESTE NYT

Flere nyheder