DR-journalist Søren Kristensen sad klar ved tv’et søndag aften klokken 20, da DR1 viste udsendelsen ”Det store skattelæk”. Han har for DR Dokumentar arbejdet »on-off, men mest on« på udsendelsen siden maj sidste år.
»Jeg synes, det var ret fantastisk at se, hvordan det breakede over hele verden samtidig. Twitter eksploderede, historierne poppede op hist og pist. Det er et privilegium at være med til,« fortæller Søren Kristensen.
Samtidig sad graverjournalist John Hansen på Politiken.
»Jeg sad på redaktionen for at gøre det sidste færdigt i allersidste øjeblik. Jeg var sgu bekymret for, om alle kunne vente, fordi der var så mange journalister med. Men det kørte virkelig disciplineret. Det var en fantastisk oplevelse,« fortæller han.
Hvis du ikke fik set dokumentaren "Det store skattelæk" på DR1 i aftes kan du se den her: https://t.co/RjQ6o5Af9h #panamapapers #skattely
— Søren Kristensen (@SorenK_DR) April 4, 2016
To eneste danske journalister
De to journalister er de eneste danske medlemmer af det internationale journalistsamarbejde ICIJ. Alverdens medier breakede i samme øjeblik deres egne afsløringer søndag aften klokken 20 dansk tid. I alt har 109 medier og over 300 journalister samarbejdet om at gennemgå det, der kaldes den største lækage til medierne nogensinde.
I alt 11,5 mio. dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama afslører både statsoverhoveder, sportststjerner, banker, virksomheder og privatpersoner i omfattende brug af skattely.
Da medierne breakede deres afsløringer, bragede hashtagget #panamapapers igennem på sociale medier.
John Hansen brugte en del af sin aften på at følge med på Twitter.
»Jeg konstaterede klokken 22.45, at #panamapapers genererede omkring 100.000 tweets i timen. Det var helt vildt fascinerende. Jeg fik fornemmelsen af, at det her var stort,« siger han og fortsætter:
»Fornemmelsen, når du sidder og scroller lidt ned på Twitter og ser, at der er kommet 139 nye tweets på græsk, kinesisk, russisk i mellemtiden – det er fedt. Den form for åbenhed, der nu kommer om skattely, er jeg sikker på vil forandre noget. Det kan jo kun fungere, hvis folk kan gøre det i skjul. Når den islandske statsminister og andre pludselig risikerer at blive afsløret, så bliver det for risikabelt. Det er et fantastisk resultat af det her samarbejde.«
Verdens største samarbejde om verdens største lækage – sådan gik det til: @politiken @ICIJorg #panamapapers https://t.co/OWqZNZ6mqB
— John Hansen (@hansenjohn01) April 3, 2016
Fik adgang i maj sidste år
John Hansen og Søren Kristensen fik begge adgang til første lækage fra Panama i maj sidste år. Siden er der fulgt mere materiale, som er blevet lækket i portioner. Den sidste omgang dokumenter faldt først i marts i år.
»Da vi bliver tilbudt at gå ombord, tager vi en dyb indånding: Skal vi nu lave endnu en skattely-historie? Men da vi så materialet, som var så omfattende og med så mange muligheder, så tog det ikke ret lang tid at beslutte, at det ville vi gerne,« fortæller Søren Kristensen.
»Vi havde i ICIJ talt om, at nu havde vi lavet tre store skattely-historier de seneste tre år, så den næste skulle handle om noget andet. Men så fik vi dette materiale, og det havde et omfang og en karakter, så vi simpelthen ikke kunne lade det ligge. Det var jeg slet ikke i tvivl om,« siger John Hansen.
Som en nål i en høstak
De to har arbejdet forskelligt med materialet. Søren Kristensen har brugt det meste af sin tid siden maj på historien, og han har de seneste par måneder samarbejdet med kolleger i DR Dokumentar og DR Nyheder. John Hansen startede med at samarbejde med kolleger, men har siden arbejdet alene med materialet på Politiken.
Historien bag #panamapapers startede, da tyske Süddeutsche Zeitung kom i besiddelse af et enormt læk fra Mossack Fonseca. Avisen valgte at dele materialet med kollegerne i ICIJ, der gjorde det tilgængeligt for alle medlemmer via en lukket database.
Søren Kristensen fortæller, at det har været lidt som at lede efter en nål i en høstak.
»Det har været svært at være sikker på, at man har fundet det hele. Det er jo lidt en nål i en høstak. Materialet er gjort tilgængeligt i en søgbar database, men der er så meget, at man hele tiden har en frygt for, at man måske overser en fantastisk historie,« fortæller DR-journalisten.
Næsten nemmere end Google
John Hansen roser kollegerne i ICIJ for at have bygget databasen op, så den var nem at navigere i.
»Det var virkelig en øjenåbner, at der har siddet nogle sindssygt dygtige datafolk i ICIJ, som gjorde det her materiale søgbart. Det var næsten nemmere end at søge i Google. Jeg håber, man kan bruge det på andre ting, for det er enormt vigtigt med en ordentlig database, så materialet ikke bliver ubrugeligt,« siger han.
For John Hansen var det sværeste, at projektet har strakt sig over så lang tid.
»Når du sidder med sådan en historie, skal du helst blive i det. Du har nogle ting i hovedet, og det udviskes, hvis der går en uge med noget andet. Men jeg har ikke kunnet sidde med næsen i materialet i så mange måneder, så det har været en udfordring.«
Svært at aftale én dato
Det er ikke let at få 109 medier – og mange flere journalister – til at arbejde tæt sammen om så stort et materiale. Det kræver blandt andet tillid, fordi alle skal holde materialet hemmeligt. Men det kræver også enorm koordination. Hvornår må man konfrontere de kritiserede parter, og hvornår må man breake?
»Det er selvfølgelig en udfordring, at ICIJ hele tiden bliver større. Nu er vi 376 journalister i 76 lande. Det er jo en kæmpe gruppe journalister, som skal blive enige. Hvornår må vi bringe det? Der blev diskuteret vigtige datoer, fx i forhold til den amerikanske valgkamp. Skrevne medier og tv-stationer har også forskellige ønsker. Til sidst vejede ICIJ så for og imod og besluttede en dato,« siger Søren Kristensen.
De to danske medier har kørt deres research sideløbende. De har talt sammen og kender hinanden igennem ICIJ, men Søren Kristensen fortæller, at han måske denne gang har arbejdet tættere sammen med kolleger i Finland og Sverige.
»Politiken og DR har meget forskellige behov. Jeg laver jo dokumentar, så jeg er nødt til at være meget tidligere ude. Når jeg går i optagelser, kan der være måneder, før John Hansen begynder at ringe til nogle af de samme kilder. Jeg har især samarbejdet med tv-kolleger i Finland og Sverige, fordi de også havde interesse i Nordea-vinklen,« siger han.
Kender ikke kilden
Hverken DR eller Politiken ved, hvem der står bag lækagen. Men både Søren Kristensen og John Hansen er overbeviste om, at materialet er troværdigt.
»Alene på grund af mængden denne gang – 11,5 mio. dokumenter med mere end 200.000 selskaber og navne på rigtige personer – var jeg overbevist om, at det ikke var opdigtet. Jeg har læst et sted, at det ville tage 26 år at læse hele materialet. Men det, vi har gjort, er selvfølgelig at tage de oplysninger, vi finder, og efterprøve dem via åbne kilder,« fortæller Søren Kristensen.
Han tilføjer, at han også tidligere har oplevet, når han arbejder med store lækager fra anonyme kilder, at nogen sår tvivl om dokumenternes ægthed.
»Vi har tjekket med cvr-registeret og udenlandske selskabsregistre. Vi har også tjekket personerne – kan det passe, at han har ejet det selskab i den periode? Noget af materialet er også lækkede paskopier, og det har været med til at sandsynliggøre, at det var de personer, vi snakkede om.«
John Hansen har samme oplevelse.
»Vi har efterprøvet tingene, som man altid ville gøre. Vi kunne genfinde personer og selskaber, som var nævnt, og vi har selvfølgelig kontaktet de personer, det handler om. Vi fik meget hurtigt fornemmelsen af, at det her er den ægte vare,« fortæller han.
Ulovligt tilvejebragt
John Hansen tilføjer, at materialet formentlig er tilvejebragt ulovligt. Det har ført til nogle etiske overvejelser.
»Vi ved ikke, hvordan materialet er kommet til veje, men det er på en eller anden måde stjålet. Mossack Fonseca har i hvert fald ikke afgivet det frivilligt. Derfor skal vi som medier hele tiden kunne forsvare, at det er væsentligt at bringe frem. Vi har eksempelvis været meget tilbageholdende med at bringe navne, som optræder i dokumenterne, medmindre der er tale om personer ”med gyldne kæder”,« siger han.
Han tilføjer, at det i lang tid ikke var muligt, når medierne konfronterede eksempelvis Nordea, at fortælle, hvor dokumenterne kom fra. ICIJ havde aftalt, at det først var i februar 2016, at man måtte afsløre, at der var tale om en lækage fra Mossack Fonseca.
»Det var sjovt, at jeg kunne høre på nogle af kilderne, at de sad og tænkte ”hvor har han det fra?”. Nogle reagerede ved, at de bare afsluttede samtalen, når de hørte, hvad det handlede om. Og medmindre der er tale om en stor skandinavisk bank, så må vi jo respektere det.«
Har du på noget tidspunkt været i tvivl, om krænkelsen var for stor i forhold til væsentligheden?
»Nej, aldrig.«
Flere afsløringer på vej
Både DR og Politiken barsler med flere historier om #panamapapers i den kommende tid.
»Vi samarbejder med DR Nyheder om flere vinkler. Og internationalt er det jo først lige ved at begynde, der vil komme mange mange flere historier. Der er lande og selskaber, som der slet ikke er taget hul på endnu,« varsler Søren Kristensen.
John Hansen fortæller, at Politiken både vil bringe nye danske vinkler og internationale historier baseret på materialet.
»Vi har en slags deadline, for ICIJ har til hensigt at gøre databasen offentligt tilgængelig engang i maj. Så der er en måned, hvor vi har det for os selv,« siger han.
Rettet 5/4 kl. 10.24: Journalisten havde præsenteret John Hansen som graverchef, men han er graverjournalist.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det jeg mangler er en udmelding fra skat om hvad man har tænkt sig at gøre ved alle de skattesvindlere.
Skat har tidligere haft en evne til at beslutte at ikke benytte den slags oplysninger når det drejer sig om rigmænd men anonyme anmeldelser af naboen som laver sort arbejder er helt ok.
En høring lyder ikke godt, det kunne netop tyde på at en beslutning om at dokumenterne ikke kan bruges.
Jeg ønsker heller ikke idræts folk som laver samme fusk, som reelt set er samfundsundergravende,som repræsentanter for mit land.
Men som sædvanligt ender nok med disse personer som er blandt de 10 % der ejer hovedparten af landet værdier slipper helt uden straf. Vi kan jo ikke ha at de skulle gå hen og blive fattige.
Kære danske og udenlandske medlemmer af ICIJ
Det er et fantastisk stykke arbejde og et kvantespring for journalistikken.
For alle i faget er jeres globale samarbejde en øjenåbner og en stor inspiration.
De bedste hilsner
Bodil Rohde
http://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/udenlandsk_fodbold/international_fodbold/beroert-landsholdsstjerne-efter-skatte-afsloering-det-er-ikke-fedt/6023104 Det er ike første gang John vægter deadline fremfor substans...