search

Reportage fra Folkemødet: Strålende optimisme blandt mediechefer

Min indre fortæller er ramt af en positiv boble. Jeg gik på Folkemødets første dag på jagt efter nyhedsmediernes optimisme og fandt det væltende ud af et telt ved Røgeriet i Allinge – også selv om læserne stadig ikke vil betale for journalistik

Det starter rigtigt godt – Folkemødet.

Jeg har rygvind på cykelturen fra Rønne til Allinge, og forinden kom jeg med færgen over uden reservation. Og tilmed: Betalingsterminalen virker ikke i Pressecentret, så den kop miksede nødder og den Lion-bar, jeg har ”erhvervet” mig for at få energi til at skrive om en overraskende konklusion på Folkemødets første dag, belaster på ingen måde hverken min eller DJ’s økonomi.

Og overraskelsen? At det går over al forventning med kvaliteten af nyhedsformidlingen i de gode gamle medier.

”57 procent af dem, vi spørger, har tillid til nyhedsmedierne,” siger Mark Blach-Ørsten, der er i Allinge for at præsentere de dugfriske resultater fra undersøgelsen ’Danskernes brug af nyhedsmedier 2019’.

Det sker i Dansk Journalistforbunds telt, der som altid har plads ved røgeriet.

Og dermed ligger tilliden til danske journalisters arbejde helt i top.

”Gennemsnittet i resten af verden er 42 procent, der har tillid til nyhedsmedier,” siger Mark Blach-Ørsten.

En tur på glædens bølge

Der er også andre tal i rapporten. For eksempel er det kun 15 procent af danskerne, der er villige til at betale for nyhederne. Og det tal står urokkeligt stille i Danmark, hvorimod nabolandene Norge og Sverige har stigende betalingsvillighed – nu henholdsvis 34 og 27 procent. Det vender vi tilbage til, når dagens moderator Tine Johansen, næstformand i DJ, begynder at bore i det.

Først tager vi tur på glædens bølge blandt de tre i panelet: Lea Korsgaard, chefredaktør på Zetland, Sandy French, nyhedschef i DR, og Tom Jensen, chefredaktør på Berlingske.

Vi starter med Tom. Inden seancen i DJ’s telt gik i gang, roste jeg ham for, at Berlingske så tydeligt deklarerer, hvor de får deres historier fra. Berlingske er også suverænt god til at bringe nuancerende opfølgninger. Jeg synes, avisen i den grad udfordrer Politiken.

Den ros siger han tak for.

Synes du i øvrigt, at denne artikel er skrevet med et lidt anderledes twist, så smil også lidt til Lea Korsgaard, som meget præcist proklamerer, at forestillingen om, at der ikke er et menneske inde i fortælleren, må pakkes væk, hvis man skal få nogen til at betale for historierne.

Reportage fra Folkemødet: Strålende optimisme blandt mediechefer 1

Så mens jeg sidder og tager noter, mens jeg spekulerer over det paradoksale i, at jeg pludselig er en berømthed, som mange vil hilse på, fordi jeg tager en tiltrængt pause på Twitter, disponerer jeg min tekst i hovedet, sådan som den skal præsenteres for læserne.

Og der kommer Klaus Holsting, Journalistens fotograf på denne reportagetur, og jeg får hen over tastaturet instrueret ham i, hvem der er forskerne, og hvem der er panelet – og hvordan man jo kunne skyde motivet.

Klaus Holsting er en anden berømthed. Et udsnit af hans 90 billeder af politikere med lukkede øjne hænger i en lille lund på festivalområdet.

Og da vi passerer de anderledes og tankevækkende portrætter, står en mor og en datter – formoder jeg – og roser billederne.

Så jeg siger til dem, at det ”er ham her, der har taget dem”. Så tager det lidt længere tid at komme forbi.

Hvor blev de sociale medier af i valgkampen?

Da Lars Løkke Rasmussen udskrev folketingsvalget, skrev jeg på Twitter – ja, dengang jeg stadig var aktiv der – at ved dette valg ville de sociale medier blive helt, helt afgørende.

Det var ironi – fordi de sociale mediers totale gennembrud som stedet, hvor nyhedsdagsordenen sættes, har været forudsagt, siden Facebook holdt sit indtog.

Og derfor er det spændende, at Tom Jensen hurtigt konstaterer, at det jo heller ikke skete denne gang.

”Hvem satte dagsordenen ved de to valg? Det gjorde politikerne med deres substantielle udspil! Det gjorde de klassiske medier, med deres substantielle dækning! Og det gjorde befolkningen, blandt andet ved at sætte klimaet på dagsordenen! Det er sindssygt opmuntrende,” siger han – og kigger ud i teltet.

Faktisk så Tom Jensen kun en enkelt ny tendens på de sociale medier i denne omgang. Han lagde mærke til, at politikerne begyndte at rose hinanden, også selv om de ikke var politisk enige.

”Det var dejligt, men ellers skete der ikke noget nyt,” siger han.

Hurtigst er ikke smart

Lea Korsgaard har gjort sig en iagttagelse, der ligger i fin forlængelse af den medieform, hun selv repræsenterer – digital slowfood.

”I den forrige valgkamp var volumen og hurtighed det vigtigste for medierne. Men nu er der kommet en vis form for besindelse. Det nyeste er ikke altid der vigtigste. Og det at komme først er ikke et kvalitetsstempel. Tværtimod.”

Kan det mon fortsætte, tænker du nok nu, kære læser – hvor er malurten? Malurten er, at der er for få, der vil betale for kvaliteten. Men som skrevet ovenfor, så venter vi lidt med at dryppe den i bægeret. Sandy French har nemlig også en opløftende replik:

”Efter valgdækningen havde jeg for første gang lyst til at skrive en kronik. Om hvor dygtige og kompetente politikere og medier, vi har i det her land. Det, vi diskuterede, var substans og holdninger. Det kan vi som samfund være stolte af!”

Og Tine Johansen runder runden af:

”Ja, det var udråbt til at være de sociale mediers valg, men mange medier gik jo analogt. Selve forsamlingshustanken har jo vundet indpas!”

Helt i forlængelse af det kan panelet også konstatere, at den megen snak om fake news viste sig at være falsk alarm.

Hvem skal nu betale?

Og så kommer Tine Johansen med den teasede malurt. For undersøgelsen viser jo, at det stadigvæk kun er 15 procent af danskerne, der siger, at de vil betale for deres nyheder.

Og der er det måske meget sjovt, at Sandy French siger, at DR har fundet en smart model, hvor man bare tvinger brugerne til at betale. Hvorpå Lea Korsgaard siger, at danskerne gerne betaler for kvalitet:

”Danskerne betaler gladelig for Spotify og HBO. Danskerne vil i den grad betale. Men ikke for os – nyhedsmedierne.”

Tine Johansen drypper lidt mere malurt i bægeret ved at minde om, at hun, og mange andre, jo gerne betaler 299 kroner om måneden for et fitness-kort, som de aldrig bruger.

”Hvorfor vil de så ikke betale for medierne?” spørger hun.

Det spørgsmål hænger lidt og blafrer mellem de hvide teltvægge.

Tom Jensen siger så, at han også er overrasket, men at han ikke er i tvivl om, at vi kigger ind i en digital betalingsfremtid.

Sandy French minder lidt udfordrende om, at det kun er få år siden, at store mediehuse brugte uanede beløb på at distribuere nyheder gratis online.

”Man opdrog et helt land til, at nyheder ikke koster penge. Det er altså en ting, medierne selv har skabt!”

Tine Johansen bryder ind:

”Tom, er du enig i, at aviserne har opdraget folk til, at nyheder var gratis?”

Tom Jensen:

”Det var før min tid! Men ja, det er da rigtigt. Derfor er det da en opgave at komme tilbage og sige, at nu koster det.”

Reportage fra Folkemødet: Strålende optimisme blandt mediechefer 3

Stop larmen

En redningshelikopter krydser hen over røgeriet, og Lea Korsgaard siger samtidig, at det, de unge vil betale for, er medier, der lukker døren til støjen.

”Hvis du vil nå de unge, skal du skabe en nyhedsoase, hvor du ikke præsenterer et væld af nyheder, men zoomer ind. De kan lide, at vi udgiver ganske lidt og går i dybden med det,” siger hun.

Og så lander historien der, hvor samme Lea Korsgaard opfordrer til, at vi i medierne gør op med de usynlige fortællerstemmer.

”De unge kan godt regne ud, at den stemme, der fortæller, jo kommer et sted fra. Så fortæl dog fra et personligt sted!”

Tom Jensen er meget enig. For det virker ikke at fortælle nyhedshistorier, som vi har gjort i 250 år.

”Hvis vi fortæller historien, som vi troede, det var rigtigt engang, så falder artiklen død til jorden. Der er ved at ske noget med journalistikken, og det er godt!”

Kommentarer
6
Benjamin Rud Elberth
17.06.19 09:49
Altså, man må trække på smilebåndet, hvis ikke konsekvenserne var så alvorlige, når man læser Journalistens dækning af mediecheferne her, der har stået i et telt og 1) konkluderet, at en enkelt del af et samlet mediebillede skulle have sat dagsorden og vundet et eller andet, som var det en konkurrence 2) At ”Fake News”, noget som medierne ikke selv har haft styr på igennem tiden, skulle være ”aflyst” som om de, der har advaret inden valget skulle have taget fejl, og nu skal grines lidt af 3) konkluderet at sociale medier ikke har sat dagsorden, men at de klassiske medier har, og at forsamlingshuset i øvrigt har vundet indpas (flere kunne berette om events, hvor ingen vælgere mødte op).

Mest af alt, hvis de sætninger virkelig er sagt i det telt, virker det som om der er en række mediechefer og redaktører, der trænger til et realitetstjek, et indblik i maskinrummet hos partier og politikere og borgere eller et grundkursus i, hvordan sociale medier i en valgkamp egentlig fungerer i de dynamikker, hvor ”klassiske medier” skriver en historie.

Der kan nævnes masser og atter masser af eksempler på dynamikker, hvor f.eks. minimumsnormeringer blev så stor en del af den samlede dagsorden, hvor demonstrationer over hele landet blev aftalt på Facebook, med digitale små hjælpetryk og pressetryk fra venstrefløjens partier, at det nu er en helt konkret del af regeringsforhandlingerne – og en massiv del af valgkampsdebatten på sociale medier, sekunderet af en dokumentar fra Tv2. I de mediedynamikker er aviser og tv intet uden sociale medier, og sociale medier er intet uden aviser og tv. Mediedynamikkerne i de her ting er så komplekse og med så mange tempi og vekselvirkninger, at når der står en redaktør i et telt på Bornholm og snakker om, at klassiske medier har ”vundet valgkampen” og sat dagsorden, mens man ikke så noget nyt på sociale medier … altså hvor skal man begynde, og hvor skal man slutte? Måske med at stoppe de der mikrofonholderier på Folkemødet, hvor pressen kan rose sig selv og konkludere så mærkeligt uden at blive sagt imod, som det lader til er sket i denne artikel? Man kunne passende genopfinde Presselogen på TV 2 samtidig, der nok er blevet det mest intetsigende og fordummende program om medier i en tid, hvor vi alle har brug for at forstå, hvad det er for dynamikker på tværs af medier, der gør, at pressen for alvor skulle indtage en rolle som presse igen, efter at have løbet efter alt hvad politikerne skrev på sociale medier i en årrække. I øvrigt burde programmet genopfindes og hedde medielogen i stedet, så vi slipper for at høre på de samme redaktører, der når de ikke har travlt med at melde hus forbi på al kritik, også rent faktisk forstår eller bliver udfordret på det der sker uden for deres egne spalter og deres eget produkt.

Ros til medierne - aviserne, de der klassiske nogen - for at have skrevet med masser af substans i valgkampen. Det har været fremragende. Men hold nu op med at beskrive verden, som om vores knitrende papiravis stadig med al sin journalistiske styrke sætter dagsorden som et eller andet mediemæssigt fyrtårn, uden sans for de dynamikker, der er på spil. Det virker mest af alt, som om redaktørerne ikke rigtigt selv færdes uden for deres egen lille presseloge.
Fremhævet af Journalisten
Tina Mellergaard Jensen
18.06.19 10:44
Hørt Benjamin Rud Elberth!
Fremhævet af Journalisten
Jannik Roos Jacobsen
18.06.19 10:57
Bravo, Benjamin.
Fremhævet af Journalisten
Thomas Bro Sæhl
18.06.19 17:48
Bare lige til historieskrivningen: facebookmobiliseringen om minimumsnormeringer kom ovenpå en DR-dokumentar “Er der en voksen” - ikke den anden vej rundt. TV2 kom så senere med en dokumentar om samme emne. Pointen: Diskussionen blev sparket igang via solid journalistik på et af “de gamle medier”.
Fremhævet af Journalisten
Thomas Bro Sæhl
18.06.19 17:54
Lille rettelse: DR-dokumentaren hed “Hvem passer vores børn?”
Fremhævet af Journalisten
Tom Jensen
18.06.19 18:47
Ingen i den debat eller i øvrigt hang fast i noget om den knitrende papiravis. Det handlede om dagsorden og journalistik, ikke om teknologiske platforme. Selvfølgelig er der dynamikker. Dem arbejder vi med. Hver dag.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen