Antallet af danskere, der køber online-nyheder, er stagneret. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vores nordiske naboer kan noget, vi ikke kan: Vænne os til at betale for nyhedsjournalistik, selv om det ligger på nettet. Det viser den årlige udgave af rapporten ’Danskernes forbrug af nyhedsmedier’, som offentliggøres i dag.
For mens både Norge og Sverige har haft markante stigninger i antallet af personer, der betaler for online-nyheder, så står udviklingen helt stille i Danmark. 15 procent har i det seneste år betalt for nyheder enten i form af abonnement eller som enkeltkøb. Præcis samme andel som i 2018, 2017 og 2016.
I Norge er det tilsvarende tal på to år steget fra 26 til 34 procent og i Sverige fra 20 til 27 procent.
Kim Schrøder, professor i medievidenskab ved RUC og en af de tre forskere bag rapporten, synes, at tallene set med danske øjne ser bekymrende ud.
”Det synes jeg da. Vi hører jo fra alle danske aviser, at de taber annoncekroner, og de siger samstemmende, at de skal ud og finde andre indtægter. Så stigende online-salg er en nødvendighed for dem,” siger han.
Oven i disse tal kommer, at betalende nordmænd og svenskere oftere end danskerne har mere end ét digitalt nyhedsabonnement.
Store afstande, flere abonnementer
Og det er ikke, fordi danske medier generelt glemmer at tage penge for journalistikken. Over halvdelen af danskerne fortæller, at de ugentligt eller endnu oftere støder ind i en betalingsmur, når de falder over en artikel, de ønsker at læse.
Kim Schrøder har forskellige forklaringer på de bedre tal i Norge og Sverige. En er, at der er tale om geografisk store lande, hvor den lokale forankring spiller en større rolle end i Danmark.
”I et stort land, hvor mange gerne vil købe et lokalt avisabonnement, er der måske større tilskyndelse til både at købe en national og en lokal avis,” forklarer han.
Han peger også på, at man i Norge har mere varierede betalingsmodeller. Der er både eksempler på, at man kan købe abonnementer for en uge (VG) og for en enkelt dag (Dagens Næringsliv) i tillæg til de traditionelle månedsabonnementer samt betaling for enkelt-artikler.
”Man kunne spørge medierne, om der måske var en idé i at udvikle abonnementsformerne. For der er åbenbart mange, der gerne vil læse nyhedsartikler, men som løber hovedet imod en betalingsmur, og det må der være et potentiale i,” siger Kim Schrøder.
Ser positive tendenser
Men det arbejde er allerede i gang, siger Jesper Jürgensen, publicistisk chef hos Danske Medier.
”Der bliver tænkt mange tanker om, hvordan man kan lave betalingsmodeller, der kan tilpasses mediebrugernes behov. Mediehusene gør et kæmpe arbejde omkring dette,” siger han.
Han er ikke så bekymret, selv om andelen, der betaler for online-nyheder, ikke er steget i fire år.
”Jeg vil ikke forsøge at undsige rapporten. Men jeg synes, der er en del positive tendenser, der går i retning af, at danskerne godt vil betale. En af dem er, at vi ser flere og flere nichemedier, der udelukkende baserer sig på abonnementsordninger. Det ser jeg som udtryk for, at folk godt ved, at godt indhold kræver et abonnement,” siger Jesper Jürgensen.
Han nævner også den aktuelle valgkamp, hvor medierne i hans øjne havde stor succes med at facilitere de offentlige, politiske debatter.
”Jeg kunne da godt ønske mig, at det gik hurtigere, men jeg mener, der er mange positive tegn. Så lad os se igen om et par år.”
Trump-bump
Selv om den danske villighed til at betale for online-nyheder sakker bag de nordiske naboer, ligger de stadig højt i forhold til vesteuropæiske lande som Tyskland, England og Frankrig. USA ligger dog en smule højere, efter at online-abonnementerne tog et hop i 2017, hvor Donald Trump blev valgt som præsident.
”Det er det, man kalder ’the Trump Bump’. Den politiske polarisering har gjort, at dem, der gerne vil have nyheder, ikke længere tør nøjes med de gratis nyheder. Det har fået amerikanerne til at slutte op om betalingsmedierne,” forklarer Kim Schrøder.
Andelen, som har brugt penge på online-nyheder i USA, steg i 2017 fra 9 til 16 procent, hvor den har ligget stabilt siden.
Rapporten viser i øvrigt, at tilliden til nyhedsmedier i Danmark er stigende, hvilket er modsat den generelle, internationale udvikling. 57 procent af danskerne har en generel tillid til nyhedsmedierne, hvor det internationale tal er 42 procent.
Figur fra rapporten 'Danskernes holdning til nyhedsmedier', RUC, 2019.
På DJs Folkemødeprogram bliver rapportens pointer gennemgået af forfatterne Kim Schrøder og Mark Ørsten samt bl.a. Zetlands chefredaktør Lea Korsgaard og nyhedschef Jacob Kwon fra TV 2.
19 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Mikrobetalingssystemet skal laves sådan, at man kan sætte 2-400 kroner ind på en konto, som medierne så kan trække fra, hvis man vælger at købe adgang til en enkelt artikel.
Og det vil helt sikkert gi’ alle medier et mersalg, for de fleste vil gerne betale for en enkelt artikel som har deres interesse, men de vil ikke betale for fuld adgang til mediet.
Jeg ringede til Politiken og fortalte dem, at jeg fandt stigningen voldsom og opgraderingen unødvendig, og at jeg gerne ville beholde mit nuværende abonnement.
Det kunne man ikke.
Så "den levende" er nu død og fra min plads ligner det selvmord.
Vi abonnenter er meget trætte af "bogklubfælden" hvor man kun med stort besvær kan komme ud igen. Det kan godt være den ikke er der, men vi tror den er der. Har man bare prøvet det en gang, føler man sig snydt, og man tilmelder sig ikke noget man ikke nemt kan komme ud af. Så husk at forsikre os om at vi ikke binder os. Det er mit råd.
Mikrobetalingssystemet lyder også interessant.
Anders Nielsen herover vil "sørme ikke betale for en hel måned". Hos os (Jysk Fynske Medier) koster en hel måneds ubegrænset adgang til et lokalt dagblad 49 kroner. Det er det samme som en pakke pølser og en bøtte kartoffelsalat. Jeg fatter ikke, at man hellere vil betale 10-12 kroner for en enkelt artikel end at låse helt op for det hele. Så er man også fri for besværet med at skulle sidde og mobilpaye sig frem til hver enkelt artikel.
Flere