Antallet af danskere, der køber online-nyheder, er stagneret. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vores nordiske naboer kan noget, vi ikke kan: Vænne os til at betale for nyhedsjournalistik, selv om det ligger på nettet. Det viser den årlige udgave af rapporten ’Danskernes forbrug af nyhedsmedier’, som offentliggøres i dag.
For mens både Norge og Sverige har haft markante stigninger i antallet af personer, der betaler for online-nyheder, så står udviklingen helt stille i Danmark. 15 procent har i det seneste år betalt for nyheder enten i form af abonnement eller som enkeltkøb. Præcis samme andel som i 2018, 2017 og 2016.
I Norge er det tilsvarende tal på to år steget fra 26 til 34 procent og i Sverige fra 20 til 27 procent.
Kim Schrøder, professor i medievidenskab ved RUC og en af de tre forskere bag rapporten, synes, at tallene set med danske øjne ser bekymrende ud.
”Det synes jeg da. Vi hører jo fra alle danske aviser, at de taber annoncekroner, og de siger samstemmende, at de skal ud og finde andre indtægter. Så stigende online-salg er en nødvendighed for dem,” siger han.
Oven i disse tal kommer, at betalende nordmænd og svenskere oftere end danskerne har mere end ét digitalt nyhedsabonnement.
Store afstande, flere abonnementer
Og det er ikke, fordi danske medier generelt glemmer at tage penge for journalistikken. Over halvdelen af danskerne fortæller, at de ugentligt eller endnu oftere støder ind i en betalingsmur, når de falder over en artikel, de ønsker at læse.
Kim Schrøder har forskellige forklaringer på de bedre tal i Norge og Sverige. En er, at der er tale om geografisk store lande, hvor den lokale forankring spiller en større rolle end i Danmark.
”I et stort land, hvor mange gerne vil købe et lokalt avisabonnement, er der måske større tilskyndelse til både at købe en national og en lokal avis,” forklarer han.
Han peger også på, at man i Norge har mere varierede betalingsmodeller. Der er både eksempler på, at man kan købe abonnementer for en uge (VG) og for en enkelt dag (Dagens Næringsliv) i tillæg til de traditionelle månedsabonnementer samt betaling for enkelt-artikler.
”Man kunne spørge medierne, om der måske var en idé i at udvikle abonnementsformerne. For der er åbenbart mange, der gerne vil læse nyhedsartikler, men som løber hovedet imod en betalingsmur, og det må der være et potentiale i,” siger Kim Schrøder.
Ser positive tendenser
Men det arbejde er allerede i gang, siger Jesper Jürgensen, publicistisk chef hos Danske Medier.
”Der bliver tænkt mange tanker om, hvordan man kan lave betalingsmodeller, der kan tilpasses mediebrugernes behov. Mediehusene gør et kæmpe arbejde omkring dette,” siger han.
Han er ikke så bekymret, selv om andelen, der betaler for online-nyheder, ikke er steget i fire år.
”Jeg vil ikke forsøge at undsige rapporten. Men jeg synes, der er en del positive tendenser, der går i retning af, at danskerne godt vil betale. En af dem er, at vi ser flere og flere nichemedier, der udelukkende baserer sig på abonnementsordninger. Det ser jeg som udtryk for, at folk godt ved, at godt indhold kræver et abonnement,” siger Jesper Jürgensen.
Han nævner også den aktuelle valgkamp, hvor medierne i hans øjne havde stor succes med at facilitere de offentlige, politiske debatter.
”Jeg kunne da godt ønske mig, at det gik hurtigere, men jeg mener, der er mange positive tegn. Så lad os se igen om et par år.”
Trump-bump
Selv om den danske villighed til at betale for online-nyheder sakker bag de nordiske naboer, ligger de stadig højt i forhold til vesteuropæiske lande som Tyskland, England og Frankrig. USA ligger dog en smule højere, efter at online-abonnementerne tog et hop i 2017, hvor Donald Trump blev valgt som præsident.
”Det er det, man kalder ’the Trump Bump’. Den politiske polarisering har gjort, at dem, der gerne vil have nyheder, ikke længere tør nøjes med de gratis nyheder. Det har fået amerikanerne til at slutte op om betalingsmedierne,” forklarer Kim Schrøder.
Andelen, som har brugt penge på online-nyheder i USA, steg i 2017 fra 9 til 16 procent, hvor den har ligget stabilt siden.
Rapporten viser i øvrigt, at tilliden til nyhedsmedier i Danmark er stigende, hvilket er modsat den generelle, internationale udvikling. 57 procent af danskerne har en generel tillid til nyhedsmedierne, hvor det internationale tal er 42 procent.
Figur fra rapporten ‘Danskernes holdning til nyhedsmedier’, RUC, 2019.
På DJs Folkemødeprogram bliver rapportens pointer gennemgået af forfatterne Kim Schrøder og Mark Ørsten samt bl.a. Zetlands chefredaktør Lea Korsgaard og nyhedschef Jacob Kwon fra TV 2.
19 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Men kunne jeg købe adgang til et fast antal artikler over mange aviser eller et netflixlignende af abonnement ville piben få en anden lyd.
I Danmark er vi ikke kun blevet vænnet til at online nyheder er gratis men også til at kigge på samtlige medier og det brugsmønster understøttes ikke.
Derfor forsøger de danske medier, at fastholde en abonnementsmodel, der egenlig er et levn fra papiravisernes tid, og som ikke kan overleve på Internettet, for man kan ikke binde folk til, at de skal købe og læse nyheder på et enkelt medie, når al verdens medier kun er et klik væk.
Det er i øvrigt sådan, at en større nyhed altid medfører, at de fleste lige tjekker, hvad andre medier har om den samme hændelse, helt aktuelt er der episoden med tankskibene i Omanbugten, Google giver 50.000 hits på emnet, så hvorfor nøjes med det lokale medies udlægning af begivenheden, og udbudet er i øvrigt så enormt, at dem der slet ikke vil købe et abonnement, kan være ganske velorienteret.
Og så er der kun de artikler, hvor dygtige journalister har boret sig dybt ned i sager eller emner, som ingen andre har noget om, som skal bære salget af abonnementer, men på sigt så vil disse journalister sagtens kunne se en fordel i, at de sælger deres artikler enkeltvis direkte til læserne.
Derfor tager du også fejl omkring kannibalisering. Det er lige præcist det, Mandag Morgen har oplevet - selv med en pris på 150 kr. per artikel.
Og når Blendle ikke kan lave en forretning på 100.000 stykbetalende kunder i et globalt marked - hvordan skulle et dansk medie så nogensinde kunne det?
Det du beskriver om at få tilsendt tekst er piratkopiering. Det er også en udfordring...
Og jeg arbejder i øvrigt et sted, hvor ledere har samtaler med alle medarbejdere hver måned med (mulighed for at tage) udgangspunkt i data på samtlige artikler, journalisten har skrevet i den forgangne periode. Så den modstand, du beskriver, eksisterer ikke. Stykbetaling er bare en dårlig forretningsmodel.
Det der sker nu, når f.eks. en bekendt sender mig et link til en artikel på Berlingske hjemmeside, det er at jeg svarer ham, at jeg ikke kan få adgang til artiklen, men om han lige vil kopiere teksten over i en e-mail og sende til mig.
Hvis jeg i socialt fora bliver henvist til en artikel om et givent emne, som ligger bag en betalingsmur, så Googler jeg på emnet, og i 9 ud af 10 tilfælde, så finder jeg noget tilsvarende, eller endda en kopi af artiklen som jeg kan læse helt gratis, og jeg har i mange tilfælde fundet en tilsvarende artikel på engelsk, som den danske artikel sikkert er oversat fra.
Ideen med et mikrobetalingssystem er netop, at det skal være så nemt og billigt, at man slet ikke vil overveje, at bruge tid på en alternativ tilgang til en given artikel.
Hvis et givent medie som eb.dk, gennem et mikrobetalingssystem, kunne få et mersalg på mellem 500 og 1000 artikler om dagen, så er indtægten i størrelsesorden med, hvad 10 - 20 faste abonnenter betaler på en hel måned.
Og et mikrobetalingssystem vil ikke kannibalisere de alm. faste læsere og abonnements kunder, da man kun skal købe 20 - 30 enkelte artikler førend det bliver dyrere end et abonnement for en hel måned.
Men som jeg tidligere har skrevet, så er journalisterne ikke vilde med sådan et mikrobetalingssystem, da det vil vise mediernes ejere, hvilke medarbejdere det er som skriver artikler der sælger godt.
Flere