search

Betaling for online-nyheder står i stampe

I Norge og Sverige vil flere og flere betale for nyheder på nettet, men danskerne rokker sig ikke en tøddel. Professor bag rapport er bekymret for de danske medier: ”Stigende online-salg er en nødvendighed”

Vores nordiske naboer kan noget, vi ikke kan: Vænne os til at betale for nyhedsjournalistik, selv om det ligger på nettet. Det viser den årlige udgave af rapporten ’Danskernes forbrug af nyhedsmedier’, som offentliggøres i dag.

For mens både Norge og Sverige har haft markante stigninger i antallet af personer, der betaler for online-nyheder, så står udviklingen helt stille i Danmark. 15 procent har i det seneste år betalt for nyheder enten i form af abonnement eller som enkeltkøb. Præcis samme andel som i 2018, 2017 og 2016.

I Norge er det tilsvarende tal på to år steget fra 26 til 34 procent og i Sverige fra 20 til 27 procent.

Kim Schrøder, professor i medievidenskab ved RUC og en af de tre forskere bag rapporten, synes, at tallene set med danske øjne ser bekymrende ud.

”Det synes jeg da. Vi hører jo fra alle danske aviser, at de taber annoncekroner, og de siger samstemmende, at de skal ud og finde andre indtægter. Så stigende online-salg er en nødvendighed for dem,” siger han.

Oven i disse tal kommer, at betalende nordmænd og svenskere oftere end danskerne har mere end ét digitalt nyhedsabonnement.

Store afstande, flere abonnementer

Og det er ikke, fordi danske medier generelt glemmer at tage penge for journalistikken. Over halvdelen af danskerne fortæller, at de ugentligt eller endnu oftere støder ind i en betalingsmur, når de falder over en artikel, de ønsker at læse.

Kim Schrøder har forskellige forklaringer på de bedre tal i Norge og Sverige. En er, at der er tale om geografisk store lande, hvor den lokale forankring spiller en større rolle end i Danmark.

”I et stort land, hvor mange gerne vil købe et lokalt avisabonnement, er der måske større tilskyndelse til både at købe en national og en lokal avis,” forklarer han.

Han peger også på, at man i Norge har mere varierede betalingsmodeller. Der er både eksempler på, at man kan købe abonnementer for en uge (VG) og for en enkelt dag (Dagens Næringsliv) i tillæg til de traditionelle månedsabonnementer samt betaling for enkelt-artikler.

”Man kunne spørge medierne, om der måske var en idé i at udvikle abonnementsformerne. For der er åbenbart mange, der gerne vil læse nyhedsartikler, men som løber hovedet imod en betalingsmur, og det må der være et potentiale i,” siger Kim Schrøder.

Ser positive tendenser

Men det arbejde er allerede i gang, siger Jesper Jürgensen, publicistisk chef hos Danske Medier.

”Der bliver tænkt mange tanker om, hvordan man kan lave betalingsmodeller, der kan tilpasses mediebrugernes behov. Mediehusene gør et kæmpe arbejde omkring dette,” siger han.

Han er ikke så bekymret, selv om andelen, der betaler for online-nyheder, ikke er steget i fire år.

”Jeg vil ikke forsøge at undsige rapporten. Men jeg synes, der er en del positive tendenser, der går i retning af, at danskerne godt vil betale. En af dem er, at vi ser flere og flere nichemedier, der udelukkende baserer sig på abonnementsordninger. Det ser jeg som udtryk for, at folk godt ved, at godt indhold kræver et abonnement,” siger Jesper Jürgensen.

Han nævner også den aktuelle valgkamp, hvor medierne i hans øjne havde stor succes med at facilitere de offentlige, politiske debatter.

”Jeg kunne da godt ønske mig, at det gik hurtigere, men jeg mener, der er mange positive tegn. Så lad os se igen om et par år.”

Trump-bump

Selv om den danske villighed til at betale for online-nyheder sakker bag de nordiske naboer, ligger de stadig højt i forhold til vesteuropæiske lande som Tyskland, England og Frankrig. USA ligger dog en smule højere, efter at online-abonnementerne tog et hop i 2017, hvor Donald Trump blev valgt som præsident.

”Det er det, man kalder ’the Trump Bump’. Den politiske polarisering har gjort, at dem, der gerne vil have nyheder, ikke længere tør nøjes med de gratis nyheder. Det har fået amerikanerne til at slutte op om betalingsmedierne,” forklarer Kim Schrøder.

Andelen, som har brugt penge på online-nyheder i USA, steg i 2017 fra 9 til 16 procent, hvor den har ligget stabilt siden.

Rapporten viser i øvrigt, at tilliden til nyhedsmedier i Danmark er stigende, hvilket er modsat den generelle, internationale udvikling. 57 procent af danskerne har en generel tillid til nyhedsmedierne, hvor det internationale tal er 42 procent.

Betaling for online-nyheder står i stampe 1

Figur fra rapporten ‘Danskernes holdning til nyhedsmedier’, RUC, 2019.

DJs Folkemødeprogram bliver rapportens pointer gennemgået af forfatterne Kim Schrøder og Mark Ørsten samt bl.a. Zetlands chefredaktør Lea Korsgaard og nyhedschef Jacob Kwon fra TV 2.

Kommentarer
17
Niels Riis Ebbesen
12.06.19 10:13
Alle de danske medier burde gå sammen om et mikrobetalingssystem, så man kan købe adgang til at læse artikler og nyheder enkeltvis, det sker jo hver dag, at man på de sociale medier får anbefalet en artikel der ligger bag en betalingsmur, og det er de færreste som har råd til, at have et abonnement på mere end et enkelt medie.

Mikrobetalingssystemet skal laves sådan, at man kan sætte 2-400 kroner ind på en konto, som medierne så kan trække fra, hvis man vælger at købe adgang til en enkelt artikel.

Og det vil helt sikkert gi’ alle medier et mersalg, for de fleste vil gerne betale for en enkelt artikel som har deres interesse, men de vil ikke betale for fuld adgang til mediet.
Fremhævet af Journalisten
Asger Bergholt
12.06.19 12:22
Jeg fik en mail fra Politiken forleden. De fortalte, at de havde opgraderet mit net-abonnement, og at det derfor nu kostede 299 istedet for 149.
Jeg ringede til Politiken og fortalte dem, at jeg fandt stigningen voldsom og opgraderingen unødvendig, og at jeg gerne ville beholde mit nuværende abonnement.
Det kunne man ikke.
Så "den levende" er nu død og fra min plads ligner det selvmord.
Fremhævet af Journalisten
Kirsten Sydendal
12.06.19 12:56
Jeg så forleden en reklame hvor man kunne abonnere på en avis i en periode til en lav pris. Og som noget nyt stod der: Abonnementet udløber automatisk. Dér var jeg lige ved at klikke videre. Dét er et godt "salgstrick". Det giver ro i maven.
Vi abonnenter er meget trætte af "bogklubfælden" hvor man kun med stort besvær kan komme ud igen. Det kan godt være den ikke er der, men vi tror den er der. Har man bare prøvet det en gang, føler man sig snydt, og man tilmelder sig ikke noget man ikke nemt kan komme ud af. Så husk at forsikre os om at vi ikke binder os. Det er mit råd.
Mikrobetalingssystemet lyder også interessant.
Fremhævet af Journalisten
Anders Hede
12.06.19 20:54
Niels har ret. Ufatteligt de ikke åbner for åbning af enkeltartikler. Jeg vil ofte gerne betale et mindre beløb for en enkelt artikel, men sørme ikke betale for en måned.Aviserne går glip af mange penge ved at være så fodslæbende.
Fremhævet af Journalisten
Jesper Pedersen
12.06.19 22:09
Det der med mikrobetaling har, så vidt jeg ved, været afprøvet i praksis flere steder. Kæmpe administrativt arbejde med alt for lille udbytte.

Anders Nielsen herover vil "sørme ikke betale for en hel måned". Hos os (Jysk Fynske Medier) koster en hel måneds ubegrænset adgang til et lokalt dagblad 49 kroner. Det er det samme som en pakke pølser og en bøtte kartoffelsalat. Jeg fatter ikke, at man hellere vil betale 10-12 kroner for en enkelt artikel end at låse helt op for det hele. Så er man også fri for besværet med at skulle sidde og mobilpaye sig frem til hver enkelt artikel.
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
12.06.19 22:17
Nogle medier, feks. SN.dk gør også den fejl, at de kobler købet af on-line versionen sammen med et køb af papirudgaven, og så bliver den samlede pris alt for høj, og man fravælger et produkt, som ellers kunne være meget interessant.
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
12.06.19 22:34
Hej Jesper Pedersen, en enkelt artikel skal da ikke koste 10-12 kroner.

Via et mikrobetalingssystem, skal vi netop ned i 1-2 kroner pr. artikel/nyhed, og systemet skal være så smart, at når medlemmer af systemet klikker på en betalingsartikel, så får de en side med overskriften plus lidt af teksten, og en oplysning om, hvad det koster at læse hele artiklen, og hvis man klikker ok, så får man hele artiklen, og mikrobetalingen bliver automatisk trukket fra ens konto, og overført til det pågældende medie.

Det hele kan udføres af EDB, og medlemmer af mikrobetalingssystemet skal altid kunne kunne gå on-line og se et kontoudtog over de artikler som de har læst, og saldoen på deres konto.

Men journalisterne er nok ikke særligt vilde med sådan et mikrobetalingssystem, da det vil vise mediernes ejere, hvilke medarbejdere det er som skriver artikler der sælger godt.
Fremhævet af Journalisten
Jesper Bech Pedersen
13.06.19 09:47
1-2 kroner per nyhed? Medmindre du har beregninger, der viser, at man kan skabe en forretning på det, så forholder jeg mig høfligt aldeles skeptisk.

Ikke alene tvivler jeg på, at betalingsviljen er der til selv så minimalt et beløb, men det ville også fuldstændig underminere de almindelige abonnementstyper, som medierne trods alt stadig tjener lidt penge på.
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
13.06.19 10:44
Hej Jesper Bech Pedersen, et mikrobetalingssystem skal ikke erstatte de nuværende abonnementsløsninger, men udelukkende være en ekstra mulighed for et mersalg.

Jeg har f.eks. et abonnement på en on-line avis, og jeg har ikke råd til flere abonnementer, men jeg bliver ofte henvist til artikler/nyheder på andre medier, som jeg godt kunne være interesseret i at læse, men som ligger bag en betalingsmur.

Lige nu gør jeg det, at jeg Googler på de stikord som jeg kan se, og ser om andre har skrevet noget om det samme emne, og som jeg frit kan læse, det vil sige, at det medie som jeg først blev henvist til ikke tjener noget på artiklen/nyheden, selv om det ville være det mest oplagte.

Men hvis jeg via et mikrobetalingssystem kunne købe mig adgang til den artikel, som jeg først blev henvist til, så vil jeg helt sikkert vælge den løsning.

Og medierne skal selvfølgelig ikke leve af det, som de kan tjene på enkeltsalg af artikler og nyheder via et mikrobetalingssystem, det skal kun være et supplement til det de tjener på de faste abonnenter.
Fremhævet af Journalisten
Claes Senger Holtzmann
13.06.19 10:44
Guys… Mikrobetaling er én stor blindgyde. Blendle har igennem fem år forsøgt at få konceptet til at virke, og selv med 100.000 brugere, der betaler per artikel, løber det ikke rundt. Blendle har fået støtte fra New York Times, Axel Springer og Nikkei (der ejer Financial Times), der alle er digitale giganter i mediebranchen, men har alligevel helt måttet droppe mikrosalg.

Mandag Morgen har droppet styksalg til 150 kroner per artikel, fordi det underminerede abonnementsforretningen.

Der er 117 årsager til, at mikrosalg ikke virker. Lad os nu fokusere på at øge værdien og relevansen af vores produkter og løse udfordringerne i værdikæden frem for at spilde tiden på en blindgyde.
Fremhævet af Journalisten
Max Tobiasen
13.06.19 11:39
Claes Senger Holtzmann - engang i sen 90'erne havde jeg et startup der lavede en søgemaskine. Vi havde utroligt svært ved at få funding og få folk til at tro på vores koncept fordi det jo var almindeligt kendt at hotbot, altavista og andre spillere allerede havde prøvet og ikke rigtig tjente penge. Der var ingen fremtid i markedet for søgemaskiner. Så kom et firma der hed Google som ingen nogensinde havde hørt om...

Pas på med at basere dine forudsigelser i teknologi markededet, der bevæger sig utroligt hurtigt, på hvad der er prøvet for 10 år siden.

Jeg må sige at jeg aldrig i Danmark har set et mikrobetalings koncept der er bare nogenlunde UX og teknologi mæssigt ordentligt. Der er så mange muligheder, og for medierne er det måske endda lavthængende frugt. De har eksponeringen, markedet, midlerne (nok ikke de teknologiske, men det må de så købe sig til) og guleroden.
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
13.06.19 12:02
Hej Claes Senger Holtzmann, de eksempler som du henviser til, de viser netop, at et mikrobetalingssystem ikke kan og skal erstatte abonnementer, men kun være et supplement.

Oplever du aldrig, at du på de sociale medier støder ind et link, eller i en e-mail fra en bekendt får et link til en artikel eller nyhed, som du ikke kan få adgang til på grund af en betalingsmur.

Og du har vel heller ikke råd til, at købe abonnementer til mere end en enkelt eller to aviser.
Fremhævet af Journalisten
Claes Senger Holtzmann
13.06.19 12:25
Hej Max Tobiasen. Tak for advarslen. Problemerne med mikrokøb er ikke (kun) teknologiske. De primære problemer er psykologi, matematik og forretningsmodel. Tanken om mikrobetaling er mere end 20 år gammel, og dengang som nu identificerer forskningen de primære udfordringer som værende psykologiske og økonomiske barrierer. Dog spiller usability også en rolle.

Det psykologiske problem er 'mental transaction costs'. Selv ved mikrokøb overvejer vi pris og udbytte. Det er en stor begrænsning for et stort forbrug.

De matematiske problemer er til dels økonomien i bundling. Bundling gør, at du kan sælge en pakke af varer til en samlet pris, der er langt lavere end, hvad du nødvendigvis måtte tage for enkeltdelene. Med andre ord: Du skal relativt set tage en enorm høj pris for enkelte artikler, før det kan dække dine udgifter. Og selv hvis du gør det, fører det til kannibalisering af det langt mere indbringende abonnementsprodukt (som Mandag Morgen oplevede).

Samtidig underminerer mikrobetaling forretningsmodellen for den type undersøgende journalistik, som mange finder vigtig (og støtter igennem et abonnement), men som de ikke nødvendigvis har lyst til at læse side og side ned om. Altså: Du kan godt synes, det er enormt vigtigt, at dit medie laver kritisk journalistik om f.eks. klimaforandringer uden, at du har lyst til selv dagligt at læse (alle) 10.000 tegn om atmosfærens strålingsbalance etc.
Fremhævet af Journalisten
Claes Senger Holtzmann
13.06.19 13:11
Hej Niels Riis Ebbesen. Indtægterne for mikrokøb så små, at de ikke gør en forskel. Men det værste er kannibaliseringen på abonnementsproduktet (som Mandag Morgen har oplevet).

Det er få artikler, der kan konvertere folk til abonnenter, og hvis du giver adgang til dem enkeltvis - måske endda for en slik - så mister du også en ekstrem vigtig konverteringsmotor til din abonnementsforretning. Altså: Hvis HBO havde åbnet for, at folk kunne købe adgang til Game Of Thrones alene, så ville de også have haft markant færre abonnenter i dag. Abonnenter som nu måske har fundet en række andre serier, de også synes er gode.

BTW: Med en stykpris på en krone, ville du skulle lave mere end 500.000 artikel-salg for at dække udgifterne til én journalist i ét år.
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
13.06.19 15:29
Hej Claes Senger Holtzmann, for mig at se, så er din konklusion, at det kun er 10% af indholdet på et on-line medie, som brugerne egenlig er villige til at betale for, og de resterende 90% er mere eller minde ligegyldigt fyld.

Det der sker nu, når f.eks. en bekendt sender mig et link til en artikel på Berlingske hjemmeside, det er at jeg svarer ham, at jeg ikke kan få adgang til artiklen, men om han lige vil kopiere teksten over i en e-mail og sende til mig.

Hvis jeg i socialt fora bliver henvist til en artikel om et givent emne, som ligger bag en betalingsmur, så Googler jeg på emnet, og i 9 ud af 10 tilfælde, så finder jeg noget tilsvarende, eller endda en kopi af artiklen som jeg kan læse helt gratis, og jeg har i mange tilfælde fundet en tilsvarende artikel på engelsk, som den danske artikel sikkert er oversat fra.

Ideen med et mikrobetalingssystem er netop, at det skal være så nemt og billigt, at man slet ikke vil overveje, at bruge tid på en alternativ tilgang til en given artikel.

Hvis et givent medie som eb.dk, gennem et mikrobetalingssystem, kunne få et mersalg på mellem 500 og 1000 artikler om dagen, så er indtægten i størrelsesorden med, hvad 10 - 20 faste abonnenter betaler på en hel måned.

Og et mikrobetalingssystem vil ikke kannibalisere de alm. faste læsere og abonnements kunder, da man kun skal købe 20 - 30 enkelte artikler førend det bliver dyrere end et abonnement for en hel måned.

Men som jeg tidligere har skrevet, så er journalisterne ikke vilde med sådan et mikrobetalingssystem, da det vil vise mediernes ejere, hvilke medarbejdere det er som skriver artikler der sælger godt.
Fremhævet af Journalisten
Claes Senger Holtzmann
13.06.19 20:35
Hej Niels Riis Ebbesen. Nej, det er ikke min konklusion. Det er relativt få artikler, der kan konvertere en gratist til en betalende kunde. Det er ikke ensbetydende med, at det er de eneste artikler, som abonnenterne vil betale for. Fastholdelse er en helt anden udfordring end konvertering.

Derfor tager du også fejl omkring kannibalisering. Det er lige præcist det, Mandag Morgen har oplevet - selv med en pris på 150 kr. per artikel.

Og når Blendle ikke kan lave en forretning på 100.000 stykbetalende kunder i et globalt marked - hvordan skulle et dansk medie så nogensinde kunne det?

Det du beskriver om at få tilsendt tekst er piratkopiering. Det er også en udfordring...

Og jeg arbejder i øvrigt et sted, hvor ledere har samtaler med alle medarbejdere hver måned med (mulighed for at tage) udgangspunkt i data på samtlige artikler, journalisten har skrevet i den forgangne periode. Så den modstand, du beskriver, eksisterer ikke. Stykbetaling er bare en dårlig forretningsmodel.
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
14.06.19 16:55
Hej Claes Senger Holtzmann, for mig at se, så blotlægger din argumentation den meget væsentlige problemstilling, at mediestøtten, medielicensen og momsfritagelsen tilsammen har medført, at de danske medier er blevet omdannet til et kæmpe stort beskæftigelsesprojekt, hvor journalisterne hygger sig med at producere masser af “varer”, som slet ikke kan sælges på helt alm. markedsvilkår.

Derfor forsøger de danske medier, at fastholde en abonnementsmodel, der egenlig er et levn fra papiravisernes tid, og som ikke kan overleve på Internettet, for man kan ikke binde folk til, at de skal købe og læse nyheder på et enkelt medie, når al verdens medier kun er et klik væk.

Det er i øvrigt sådan, at en større nyhed altid medfører, at de fleste lige tjekker, hvad andre medier har om den samme hændelse, helt aktuelt er der episoden med tankskibene i Omanbugten, Google giver 50.000 hits på emnet, så hvorfor nøjes med det lokale medies udlægning af begivenheden, og udbudet er i øvrigt så enormt, at dem der slet ikke vil købe et abonnement, kan være ganske velorienteret.

Og så er der kun de artikler, hvor dygtige journalister har boret sig dybt ned i sager eller emner, som ingen andre har noget om, som skal bære salget af abonnementer, men på sigt så vil disse journalister sagtens kunne se en fordel i, at de sælger deres artikler enkeltvis direkte til læserne.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen