Der er uenighed internt blandt de tre regeringspartier forud for næste års forhandlinger om et nyt medieforlig. Både Venstre og Konservative kræver nu, at de private mediebosser afslører deres egen løn, hvis de fremover vil blive ved med at modtage mediestøtte og momsfritagelse.
Et forslag, som oprindeligt blev lanceret af Socialdemokraterne tilbage i 2015.
LA vil spærre for åbenhed om cheflønninger
Men hos regeringspartneren Liberal Alliance vil man forsøge at spærre for den idé.
”Det er for meget detailstyring. Jeg ser hellere, at man reducerer i mediestøtten, og så må man bruge pengene bedst muligt,” siger medieordfører Leif Mikkelsen (LA) til Journalisten.
Han mener, at diskussionen om cheflønninger i mediebranchen er en god anledning til at diskutere mediestøtten i det hele taget.
Når cheferne blive bedt om at lægge deres lønseddel frem, har det nemlig kun ét formål, mener Leif Mikkelsen.
”Det er, fordi nogle mener, at de får for meget i løn. Men hvis der er for mange penge i systemet – og det er der åbenbart, hvis de får for meget i løn – så er det mere passende at sænke de offentlige udgifter,” siger Leif Mikkelsen.
Det er netop Liberal Alliance, som sidder på posten som kulturminister, der sidder for bordenden i forhandlingerne om et nyt medieforlig.
Men kulturminister Mette Bock (LA) ønsker ikke at kommentere forslaget.
K: Mediechefer må smage deres egen medicin
I går meldte Venstre ud, at partiet var parat til at kræve åbenhed om mediechefernes løn som betingelse for, at deres medier kan få mediestøtte. Og regeringspartneren Konservative støtter også tanken.
”De er jo efter alle i forhold til åbenhed, og så må de også selv være åbne om deres egne lønninger. De basher jo i den grad DR’s cheflønninger, men når de private medier får mediestøtte og momsfritagelse i millionklassen, så må de selv gå forrest og stå model til det samme,” siger medieordfører Naser Khader (K).
De private medier modtager samlet set cirka 400 millioner kroner om året i mediestøtte, mens nettoværdien af momsfritagelsen på aviser beløb sig til cirka 500 mio. kr. i 2014 ifølge et svar til Folketinget fra Kulturministeriet.
Men meget store dele af det private erhvervsliv får jo også offentlig støtte på den ene eller anden måde. Skal landmænd og alle mulige andre virksomheder så også til at oplyse om deres chefers lønninger for at kunne få statsstøtte?
”Jeg er kirke- og medieordfører og ikke erhvervs- eller landbrugsordfører, så det sidste kan jeg ikke svare dig på,” siger Naser Khader.
DF maner til besindighed
Hos regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, maner man til besindighed i diskussionen om de private mediebossers løn.
”Man skal træde varsomt her, for vi skal passe på med at sammenligne 100 procent offentligt finansierede public service-medier med private medier, hvor det kun er en mindre del af omsætningen, der er mediestøtte. Det er jo heller ikke et krav, vi stiller til andre private foreninger eller virksomheder, der får en eller anden form for offentlig støtte,” siger medieordfører Morten Marinus (DF).
Hvis det er så vigtigt for S, V og K at få med i et nyt medieforlig, er det så helt udelukket, at Dansk Folkeparti kan gå med til det?
”Du får et lidt radikalt svar her. Vi er skeptiske, men vi vil ikke udelukke det på forhånd. Det kommer an på den samlede pakke for et nyt medieforlig,” siger Morten Marinus.
Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen skrev i går i en mail til Journalisten, at det er helt fint med ham, at alle, der får ’statsstøtte’, skal oplyse deres chefers løn.
”Det betyder vel så også, at politikerne vil kræve, at landmænd, privatpraktiserende læger, kvotekonger og alle andre, der måtte modtage skattekroner som tilskud, skal oplyse deres løn. Det kan blive yderst omfattende, så lad os nu se, om ’midnatsflertallet’, der blev skabt i en ordveksling mellem Løkke og mig, også bliver til lovgivning,” skrev Poul Madsen.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hvad med at genindføre "Åbne Skattebøger" for ALLE, ganske som vi havde det i Danmark, indtil sidst i 1950'erne.
Det havde en præventiv virkning på skatteundragelser og sort arbejde, samt en fin evne til at afsløre, en nu, ulovlig og manglende"ligeløn"