search

Norsk formand: Fjern moms på netjournalistik

Den norske journalistformand tordner for at lade netmedier slippe for moms ligesom de trykte medier. I Sverige har Riksdagen for nylig enstemmigt vedtaget lavere moms for netmedier.
Den norske journalistformand tordner for at lade netmedier slippe for moms ligesom de trykte medier. I Sverige har Riksdagen for nylig enstemmigt vedtaget lavere moms for netmedier.

Det norske journalistforbund holder landsmøde i disse dage. Og forbundets formand, Elin Floberghagen, indledte mødet med en brandtale for at momsfritage netmedierne.
Hun reagerede på en tale af den norske kulturminister for nylig, hvor ministeren sendte et signal om, at aviserne kan beholde momsfritagelsen.
"Men det er ofte mest interessant at høre, hvad ministeren ikke siger. Sådan var det også denne gang. Hun nævnte ikke momsen på digitalt indhold med ét ord. Det kan tolkes som, at de ikke vil gøre noget ved den. Er det tilfældet, er det alvorligt – og stik imod alle presseorganisationernes klare råd," sagde Elin Floberghagen fra talerstolen.

Hun mener, der er en række årsager til, at journalistik på nettet bør momsfritages. Først og fremmest fordi det er netmedierne, der trækker flere og flere læsere.

Elin Floberghagen mener, at Norge bør gøre ligesom Sverige. Her har Riksdagen for nylig vedtaget, at moms på digitale udgivelser skal sænkes. I Sverige betales der 6 procent moms af aviser og magasiner på tryk, mens der betales fuld moms på 25 procent for netmedier.

Beslutningen i Sverige var enstemmig og giver den svenske regering mandat til at undersøge, om en momsfritagelse af netudgivelser vil være i strid med EU-regler, oplyser de svenske avisudgivere.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen