search

Den ”skæve moms” gør det dyrere for Euroman at lave samme artikel som Politiken

Magasiner og dagblade laver oftere den samme type historier, men det er dyrere at sælge historien digitalt for magasinerne. Ifølge kritikere skal et kommende medieforlig gøre op med skævheden

I de seneste år er ’mandegrupper’ dukket op flere steder i landet, og her kan man som mand blive undervist i at navigere i rollen som mand.
Sådan en mandegruppe besøgte Euroman for nylig, og egentlig har mænds søgen efter en identitet i en foranderlig verden ikke meget med det kommende medieforlig at gøre, men det har det så lidt alligevel.

For på Politiken har man også besøgt mandegrupper flere gange, men der er en helt afgørende forskel. Når Politikens journalister laver en reportage fra en af mandegrupperne, så kan man trække momsen fra på det digitale abonnement, det kræver at læse artiklen. Når Euromans journalister skriver den samme historie, så sælges det digitale abonnement med moms.

Det finder magasinerne urimeligt, og derfor er det et af de helt store felter på ønskelisten til de kommende medieforhandlinger. Aktører som Danske Medier, Egmont og Grakom slår alle på tromme for, at lovens bogstav fremover bygges på en bredere forståelse af, hvad nyheder egentlig er.

Den ”skæve moms” gør det dyrere for Euroman at lave samme artikel som Politiken 4

Eksempel 2: Artikler om flere penge til fødeafdelinger fra Berlingske (ingen moms) og Femina (moms). Foto: Henning Bagger/Ritzay Scanpix, Marie Hald

I dag er det nemlig sådan, at den såkaldte digitale nulmoms er koblet til den første momslov fra 1967, der dengang fritog aviser for moms. Magasiner er udelukket fra at få den samme momsfritagelse på digitale platforme.

”Jeg synes, at det er urimeligt,” siger Kim Blikdal, der er tillidsmand på tværs af udgivelserne i Story House Egmont, der blandt andet udgiver Euroman, Her & Nu og Alt for Damerne.

De seneste år har han og kollegerne i stigende grad lagt mærke til, at dagbladene er begyndt at dække indhold, der læner sig op ad magasinernes kerneforretning. Omvendt fokuserer magasinerne i højere grad på nyheder og aktualitet.

”Vi synes, at konkurrencen er hård. Og det er den jo især i disse dage, hvor alt på print falder i oplag. Derfor er der også en digital kamp til stregen med hensyn til at få annoncørerne ind,” mener han.

Koster op til 25 millioner kroner

Egmont har bestilt revisionsfirmaet KPMG til at kigge på reglerne i andre EU-lande. Her kunne KPMG konstatere, at 26 ud af 27 EU-lande har samme momssats for aviser og magasiner, og at 14 EU-lande sidste år havde samme reducerede momssats for digitale aviser og magasiner som gældende for print.

Egmont har desuden bedt KMPG regne på, hvad det ville koste at indføre nulmoms på magasiners digitale udgivelser, men bevare momsen på de trykte magasiner. Sådan en løsning vil ifølge KPMG koste mellem 20 og 25 millioner kroner årligt i provenutab.

Den ”skæve moms” gør det dyrere for Euroman at lave samme artikel som Politiken 5

Eksempel 3: Artikler om psykisk vold i Politiken (ingen moms) og ALT for damerne (moms). Foto: Andreas Haubjerg/Politiken, Lars Svankær

”Det her med, at der for nogle er nulmoms, mens andre skal betale 25 procent, er jo en hæmsko i udviklingen,” siger Thomas Torp, der er administrerende direktør i Grakom, som repræsenterer virksomheder inden for både trykt og digital kommunikation.

Kan man ikke argumentere for, at der er forskel på dagblade, der primært beskæftiger sig med nyheder, og så det indhold, der findes i magasinerne?

”Det vil jeg sige nej til. Jeg ved godt, at man prøver at drage kunstige skel her, men hvis man kigger på de historier, der kommer ud på en række af dagbladene og deres onlineplatforme, så er det stof, der akkurat lige så godt kunne være hos platformene, som magasinudgiverne har. Der er ikke den store forskel i virkelighedens verden,” siger Thomas Torp.

Virkelighedens verden tager i dag udgangspunkt i fortiden. Frem til 1998 havde man i Danmark et Momsnævn, som besluttede, om en udgivelse kunne betragtes som en avis efter momsloven.

I dag er det stadig det nu nedlagte Momsnævns kriterier, der bruges til at finde ud af, om en publikation kan gøre brug af den såkaldte digitale nulmoms. Man skal ikke søge om nulmoms, men medier kan bede Skatterådet vurdere, om man er egnet til nulmoms.

Kriterierne går blandt andet på, om publikationen primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof, om man henvender sig til en bred kreds af læsere, og om man har et bredt emneområde. Derudover tager Skatterådet stilling til, om udgivelsen er ”avislignende” i teknisk og typografisk henseende, om den sælges i løssalg, oplagets størrelse og om redaktionen er godkendt til at uddanne journalister.

Analytiker: Forældede regler

Der er sket meget med onlinemedier siden 1998, og medieanalytiker Patrick Arendal Fahlström, som analyserer medieudviklingen på Mediascale.dk, mener, at reglerne er med til at skævvride konkurrencen i dag:

”Det her skal helt klart adresseres, for reglerne er overordnet set forældede. De er udarbejdet i en tid, hvor alt var analogt,” siger han og vurderer, at magasinerne ville være bedre i stand til at udvikle deres digitale forretninger, hvis de blev sidestillet momsmæssigt.

Den ”skæve moms” gør det dyrere for Euroman at lave samme artikel som Politiken 6

Eksempel 4: Podcast om vin fra Berlingske (ingen moms) og Egmont (moms). Foto: Berlingske, Story House Egmont

Det synspunkt nikker Euromans chefredaktør, Kristoffer Dahy Ernst, til. Digital nulmoms vil ifølge ham blive brugt til at forbedre redaktionelle produkter og på at lave mere journalistik til digitale platforme.

Han vil blandt andet lave mere dagsordensættende journalistik:

”Vi er allerede gået ned ad den vej, og vi laver rigtig meget dag til dag-journalistik, og det vil vi gerne gøre fremover også. Vi vil gerne øge den indsats,” siger han.

Medieordfører Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet ”er helt sikker på, at det bliver et tema” ved de kommende medieforhandlinger, fortæller han til Journalisten.

I Det Konservative Folkeparti er Birgitte Bergman også klar til at se på reglerne:

”Magasinerne er jo netop inde og udfylde en public service-formidling, og vi vil gerne have fjernet skatter og momser, så jeg synes, det er helt rimeligt at få sidestillet dem,” siger hun.

Men kortene holdes stadig tæt ind til kroppen i forhold til at finde finansieringen, da medieforhandlingerne ikke for alvor er gået i gang endnu.

”Det er et spørgsmål om at prioritere det i medieforliget,” siger Birgitte Bergman.

Kulturministeriet har taget de indledende træk til forhandlingerne om en medieaftale, og her har de private mediers brancheorganisation, Danske Medier, bragt ønsket om en ændring af den digitale nulmoms til bordet.

”Det er i alles interesse, at vi får så meget dansksproget publicistisk indhold som overhovedet muligt. Brugerne er online, og i fremtiden vil magasiner være totalt digitale, så vi kan lige så godt være rustet til det og lave den her ligestilling nu,” siger Danske Mediers administrerende direktør, Mads Brandstrup.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen