Regeringen vil overvåge lobbyister

Regeringen har flertal for at indføre tættere overvågning af lobbyister, så de skal registrere hvert møde med en politiker. Forbrugerrådet vil have flere krav og blandt andet kende lobbyisternes løn.

Regeringen har flertal for at indføre tættere overvågning af lobbyister, så de skal registrere hvert møde med en politiker. Forbrugerrådet vil have flere krav og blandt andet kende lobbyisternes løn.

Socialdemokraterne vil snarest muligt fremlægge et lovforslag, der skal gøre det lettere at overvåge lobbyister på Christiansborg.

Det skrev Berlingske i går søndag.

Forslaget vil indebære, at lobbyister skal lade sig registrere, når de holder møder med folketingspolitikere. Både De Radikale og SF er positive over for ideen.

Men Forbrugerrådet mener ikke, forslaget er vidtgående nok. De vil blandt andet også have åbenhed om den påvirkning, lobbyister udøver over for embedsmænd. Derudover vil de have åbenhed om de honorarer, lobbyisterne får for deres arbejde.

»Det er en uskik, at man kan følge transmissionerne fra møderne i Folketinget direkte i tv, men man kan ikke følge alt det, som virkelig påvirker beslutningsprocesserne,« siger Forbrugerrådets direktør, Rasmus Kjeldahl, til Berlingske.

Han mener også, der bør være åbenhed om, hvilke oplysninger i et lovforslag der stammer fra lobbyister. 

I EU-systemet har Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen et fælles lobbyistregister. Det er dog frivilligt at lade sig registrere her.

1 Kommentar

Michael Bjørnbak Martensen
25. OKTOBER 2011
Re: Regeringen vil overvåge lobbyister

Et ret muntert forslag fra Rasmus Kjeldahl. Han har virkelig sans for at komme i medierne. Forslaget er det rene vås - for hvad søren kan Rasmus få ud af at chef fra f.eks. Shell har beøgt embedsmændene 22 gange på en måned og at den månedlige gage ligger på 200.000 kr. ?

Og får pressen fingrene idisse tal og begynder at lave historier, er der så ikke en risiko for at møder holdes på cafeerne eller under en spadseretur ved søerne?

Rasmus Kjeldahl skulle hellere se på borgernes muligheder for at påberåbe sig gældende lovgivning, når kommunerne navigerer efetr egne forestillinger om hvordan loven burde være indrettet - eller hvordan hr. Jensen kan få indflydelse.