search

”Den mest magtfulde redaktør i Danmark – det er Facebook”

Folkemødets første debat om fake news endte tamt, og det var svært at gennemskue, hvem det egentlig var lavet for. ”Det var arrangørernes egen undersøgelse, der var det konstante omdrejningspunkt, mens der så godt som ingen forsøg var på aktivt at inddrage ”folket” i debatten.” Læs Journalistens anmeldelse

”Kom med i kampen, når nogle af Danmarks mest markante debattører diskuterer medier og misinformation.”

Sådan lød invitationen fra revisions- og konsulenthuset Deloitte og tænketanken Kraka, der torsdag eftermiddag på Folkemødet i Allinge ville diskutere fake news med et panel bestående af blandt andre:

* Naser Khader, folketingsmedlem for Konservative Folkeparti

* Anna Ingrisch fra 'Radio24syv Morgen'

* Christian Jensen, chefredaktør, Politiken.

Men inden Journalisten skrider til referat og anmeldelse, skal vi lige give læserne de rette briller på. Det er jo et folkemøde – men ved folket, hvem de møder, og hvem der styrer?

Der skal kigges igennem flere prismer for at forstå afsendere og interesser i især dette arrangement på havnen ved Allinge Røgeri.

Primetime sørger for opmærksomhed

Kraka og Deloitte talte på arrangementet gennem deres fælles konstruktion ”Small Great Nation”, hvor Krakas ”forskningsbaserede analyser” og Deloittes ”globale indsigt og erfaring” skal indgå i en dialog med beslutningstagerne:

"… så vi sammen kan fremsætte konkrete forslag til, hvad Danmark skal leve af i fremtiden,” som det hedder på hjemmesiden. Og lidt mere direkte, i den folder, der ligger klar på stolene, inden folket indtager dem, hvor konstruktionen nærmest fremstår som en behjertet NGO:

”Deloitte og tænketanken Kraka har startet Small Great Nation for at bidrage konstruktivt til udviklingen af velstand og sammenhængskraft i Danmark.”

Med i arrangementet var også kommunikationsbureauet Primetime, der har arrangeret events på Folkemødet siden første år i 2011. De lagde telt til og skulle sikre, at de to arrangører brændte igennem over for tilhørerne:

Vi ”sørger for, at jeres sag får den rette opmærksomhed”, som det lyder på hjemmesiden.

Kort sagt – en tænketank og et konsulenthus har sammen lavet en organisation, der skal bringe dem i dialog med politikerne, og bedt et kommunikationshus sikre effekten via kanalen Folkemødet. Det ligner altså moderne spin.

Og lad os så komme i gang og møde folket.

Foto: Klaus Holsting

 

Hvor kommer nyheder fra?

”Taler vi overhovedet sammen?” lød det i programteksten fulgt op af spørgsmålet ”hvad er fake news?”. Debattørerne skulle debattere, hvordan de indgår i debat på sociale medier; hvordan de vurderer kilders troværdighed, og hvordan de håndterer ”de falske nyheder”, som påvirker mediebilledet.

Debatten tog udgangspunkt i en undersøgelse, arrangørerne selv har lavet af danskernes medieforbrug. Erik Lind Olsen fra Small Great Nation, Deloitte, ville som ordstyrer gerne vide, om det er bekymrende, at mange – især de unge – får deres nyheder fra sociale medier.

Anna Ingrisch, journalist, Radio24syv, forklarede, at hun godt kunne være bekymret for, om folk kan navigere i de nyheder og input, de får.

”Jeg synes, problemet er Facebook. Du får alle dine nyheder på din Facebook-væg. Den mest magtfulde redaktør i Danmark – det er Facebook,” sagde hun og tilføjede, at det kan skabe problemer i forhold til sammenhængskraft, fordi folk ikke får de samme nyheder i deres feed.

Et problem for samtalen i landet

Christian Jensen påpegede derpå, at for ham er det store problem, at 30 procent i undersøgelsen giver udtryk for, at de ikke ved, hvor de får deres nyheder fra.

”Det er jo ikke et svært spørgsmål, hvor man får sine nyheder fra? Det er jo det største problem, hvis en generation ikke ved, hvor den får sine nyheder fra,” sagde Christian Jensen og understregede:

”Når 30 procent siger, de ikke ved, hvor informationerne kommer fra, så er det et problem for samtalen i det her samfund.”

”Jeg er uenig,” lød det fra Anna Ingrisch. Dermed lagde hun op til den mest markerede uenighed i debatten. Anna Ingrisch mente godt, mediebrugerne kan kvalitetsvurdere en nyhed, det mente Christian Jensen ikke.

”Der er en ret stor shitdetektor i det her samfund. Du får nyhederne i Facebook, du ved ikke altid præcis, hvor de kommer fra. Men derfor kan du godt vurdere, om det er troværdigt,” sagde hun.

”Hvordan det, når man ikke ved, hvor det kommer fra?” replicerede Christian Jensen.

”Fordi vi generelt har et højt niveau i Danmark,” svarede Anna Ingrisch.

Facebook er skurken

I næste runde af debatten kom der mere fokus på de falske nyheder.

Kristian Binderup fra Kraka, som præsenterede undersøgelsen, beskrev, at Danmark er meget mindre polariseret end fx USA, når det handler om, hvor mediebrugerne får deres nyheder fra.

Derpå forklarede han, at 35 procent af de adspurgte mener, at de ofte eller nogle gange møder nyheder, som er opdigtede. Og, understregede han, der er flere, der mener, de møder nyheder med faktuelle fejl.

Christian Jensen fremhævede, at det helt afgørende er, om mediebrugerne kan afkode kvaliteten af informationerne. Er det fx en nyhed eller en holdning.

Og derpå blev skytset igen rettet mod Facebook og stifteren Mark Zuckerberg.

”Mark Zuckerberg bestemmer, hvordan der skal redigeres. Han lægger algoritmerne ind. Det er det, vi i gamle dage kaldte redigering. Og det er det, redaktører har gjort i alle tider,” forklarede Christian Jensen – og satte sin pointe ind:

”Men Zuckerberg har ikke noget ansvar, og det er en fejl, og det skal der gøres noget ved!”

Anna Ingrisch var enig:

”Det er kernen i det. Problemet er jo, at Facebook for et år siden ændrede deres algoritme, hvorpå vores nyheder blev erstattet af søde katte. Og medierne kunne se, at deres nyheder ikke kom bredt ud længere. Det er jo en kæmpe redigeringsmagt, Facebook har.”

Selv om kritikken var hård mod Facebook, mente Christian Jensen dog ikke, at der var set eksempler endnu på egentlige fake news i Danmark.

”Det er tegnet op som en trussel op mod næste folketingsvalg,” sagde han – og forklarede:

”At en eller flere personer bruger forklædt journalistik, det er propaganda. Det har vi ikke set endnu i Danmark. Eller også har vi ikke opdaget det.”

Foto: Klaus Holsting

 

Mere efterretningstjeneste

Her kom Naser Khader, der ikke fyldte meget i debatten, på banen.

Han forklarede det gode ved, at medierne i Danmark får mediestøtte. Og han opfordrede til, at børn undervises bedre i kildekritik.

”Det er enormt vigtigt, at børnene allerede i skolen lærer at være kritiske. Der skal meget mere kildekritik i folkeskolen,” sagde Naser Khader, der også påtog sig et personligt ansvar.

”Jeg har ved en fejl videreformidlet fake news. Og dem, der følger mig, æder det råt.”

Naser Khader mente, at Vesten er alt for pæn i forhold til fake news fra Rusland.

”Vores efterretningstjenester skal underminere deres platforme,” opfordrede han – hvilket Christian Jensen fulgte op på:

”Det bedste værn mod fake news er efterretningstjenester, der kan infiltere dem, der laver det. Det er jo samfundsskadelig virksomhed.”

Debatten sluttede med en runde, der handlede om tonen i debatten. Her begyndte folk at sive – måske fordi konklusionen var den mindre overraskende, at jo mere uenige og forskellige folk er, desto hårdere taler de ofte til hinanden.

 

JOURNALISTEN ANMELDER FOLKEMØDET

Arrangement: Fake eller Fakta? Hvad er fake news? Hvem kan man stole på? Og taler vi overhovedet sammen?

Arrangør: Revisions- og konsulenthuset Deloitte, tænketanken Kraka.

Deltagere: 
Erik Lind Olsen, director, Small Great Nation, Deloitte.
Michael Hjortlund, Monitor Deloitte.
Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.
Anna Ingrisch, journalist, Radio24syv.
Christian Jensen, chefredaktør, Politiken.

 

Journalistens dom: 
Jeg har det svært med afsendere, der gemmer sig bag konstruktioner, som modtagerne ikke umiddelbart kan gennemskue. Hvem talte til hvem? Jeg fik undervejs fornemmelsen af, at det i virkeligheden ikke er folket, der er modtagere af budskabet om fake news og den demokratiske dialog, men de beslutningstagere, der skal vælge arrangørerne som samarbejdspartnere. Det var arrangørernes egen undersøgelse, der var det konstante omdrejningspunkt, mens der så godt som ingen forsøg var på aktivt at inddrage "folket" i debatten – fx ved at spørge til deres erfaringer. Det løftede debatten, at Christian Jensen og Anna Ingrisch periodisk var uenige – men det var trist, at de udpegede skurke (Facebook og Rusland) ikke havde repræsentanter i panelet. Det blev en gratis omgang at kritisere dem.

Journalisten anmelder udvalgte arrangementer på Folkemødet. Vi giver 1 til 6 mikrofoner. Vores kriterier er: Brændte deltagerne igennem? Blev emnet tilført noget nyt? Blev publikum inddraget? Blev der svaret på de spørgsmål, som blev stillet? Og var der Folkemøde-stemning – humor, nærvær og uhøjtidelighed?

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen