Et årtis stædig kommunikation: En mor i Vanløse opfandt ordet minimumsnormeringer – nu er det på finansloven
Mandag den 2. december om aftenen var der godt proppet på BUPL-formand Elisa Rimplers kontor i fagforenings-huset i Nordhavn i København. BUPL-politikere, ansatte fra kommunikationsafdelingen og public affairs-afdelingen sad parat for at se, om finansloven endelig blev vedtaget.
Da glasdøren til Finansministeriet omsider gik op, og forligspartierne trådte ud, blev det cementeret, at BUPL havde fået opfyldt organisationens vigtigste mærkesag: Minimumsnormeringer.
”Jeg tror godt, jeg kan sige, at alle i det rum havde det sådan: Yes, nu lander det endelig. Nu falder den ikke til jorden, for der kommer en lov om det her. Det var både glæde og lettelse,” siger kommunikationschef i BUPL Anders Troels Damgaard, der sammen med resten af holdet fik travlt med nyhedsbreve, SoMe-opslag, en pressemeddelelse, mail til baglandet, orientering af hovedbestyrelsen og en blog fra BUPL-formanden.
Med finansloven er der afsat 1,6 milliarder kroner til minimumsnormeringer, når de er fuldt indfaset i 2025. Philip Davali/Ritzau Scanpix
Samtidig i Vanløse omtrent 10 kilometer derfra modtog Anette Foltmann en nyhedsnotifikation på sin mobiltelefon, hvor hun kunne se, at hendes hjertesag gennem 15 år nu blev en realitet.
”Jeg sagde til min mand: ”Den er hjemme”, og han sagde: ”Det er et vigtigt skridt, skat. Det har du da også kæmpet for meget længe”,” fortæller Anette Foltmann.
De tændte for fjernsynet og åbnede en flaske vin.
”Jeg kan bare huske, at vi sad her og festede, min mand og jeg,” fortæller hun.
En mor blev aktivist for ny børnelov
Det var netop hos juristen Anette Foltmann, det hele begyndte, da hendes dreng skulle i vuggestue i Vanløse i 2004.
”Jeg var rystet over, at der ikke var nogen krav til normeringer og arbejdsmiljø, at min dreng og andre små børn slet ingen rettigheder havde.”
Anette Foltmann, mor og jurist
”Nogle gange, når jeg afleverede ham, var der otte små børn til en voksen, som måske sad og ventede på en vikar. Det var ikke særligt sjovt,” husker hun.
”Jeg var rystet over, at der ikke var nogen krav til normeringer og arbejdsmiljø, at min dreng og andre små børn slet ingen rettigheder havde.”
Som bestyrelsesmedlem i FOLA gik Anette Foltmann i gang med at arbejde for en ny børnelov. Med økonomisk støtte fra FOA og BUPL fik forældreorganisationen trykt en pjece, som blev sendt ud til alle daginstitutioner, hvor forældrene kunne skrive under på, at de bakkede nye børnerettigheder op.
Inde i pjecen stod ordet. ’Minimumsnormeringer’. Et ord, som Anette Foltmann talte sig frem til sammen med sekretæren i FOLA.
”Vi diskuterede meget, at der skulle være nogle minimumsrettigheder, som kommunerne skulle forpligtes på med en lov, og efterhånden som vi snakkede om minimum af det ene og minimum af det andet, så opstod ordet,” fortæller Anette Foltmann.
Ordet ’minimumsnormeringer’ var med i slutspurten, da årets ord blev kåret 13. december af Dansk Sprognævn og P1-programmet ’Klog på sprog’.
’Minimumsnormeringer’ røg ud umiddelbart før semifinalen i kåringen og konkurrerede mod ordene pandalåner, kønsneutral, forståelsespapir, flyskam og det, der blev årets ord 2019: ’Klimatosse’.
Øremærkede penge nåede ikke ud til børnene
To år senere, i 2007, blev minimumsnormeringer officiel BUPL-politik. Højst tre børn per voksen i vuggestuerne og seks børn per voksen i børnehaverne, lød målsætningen.
”Minimumsnormeringerne skulle være et værn mod flere besparelser,” siger Anders Troels Damgaard.
Han har været kommunikationschef i BUPL siden april i år og har dermed kun været med i slutspurten af de mere end 10 år, hvor pædagogernes fagforening har kæmpet for minimumsnormeringer.
Ordet blev nævnt i regeringsgrundlaget, da Helle Thorning-Schmidt blev statsminister i 2011, men selv om de røde partier flere gange bevilgede penge til børneområdet, betød det ifølge BUPL’s opgørelser ikke bedre normeringer i kommunerne.
”Det er derfor, vi har arbejdet så hårdt for, at det skulle være lovbundne minimumsnormeringer,” siger Anders Troels Damgaard.
Lobbystrategi: Én mærkesag
I 2015 besluttede BUPL at gøre minimumsnormeringer til deres primære mærkesag, velvidende at hverken kommunerne, de borgerlige partier eller Socialdemokratiet var tilhængere.
”Vi skulle være rigtigt gode til at markere os i medierne på vores kernesager, og det her var kernesagen over dem alle,” siger Anders Troels Damgaard.
”Vi skulle være rigtigt gode til at markere os i medierne på vores kernesager, og det her var kernesagen over dem alle.”
Anders Troels Damgaard, kommunikationschef i BUPL
BUPL skød gang i en kampagne med filmen ’Isabella tæller børn’, hvor en pige tæller 11 børn i sin daginstitution, inden hun til sidst finder en voksen.
BUPL gør minimumsnormeringer til sin primære mærkesag og lancerer blandt andet kampagnevideoen ‘Isabella tæller børn’. BUPL
Så snart daginstitutioner var et emne i pressen, gik BUPL proaktivt ud med deres tal for, hvor meget normeringerne var faldet, og benyttede i det hele taget enhver lejlighed til at argumentere for minimumsnormeringer.
Frem mod 2019 lykkedes det at skaffe sociale normeringer, altså flere penge til institutioner med mange socialt udsatte børn. Men det store ryk – minimumsnormeringer – måtte BUPL se langt efter.
Forsøgte med andre ord
Da finansloven for 2020 blev præsenteret ved en doorstep i Finansministeriet, stod en gråhåret herre i lyseblå skjorte diskret bag ved Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper. Partiets børneordfører, Jakob Sølvhøj, har arbejdet for bedre normeringer i daginstitutionerne helt siden 1976 – først i Pædagogmedhjælperforbundet og FOA og siden 2015 som medlem af Folketinget.
Men FOA kaldte det for ”grundnormeringer”.
”Minimumsnormeringer har en klang af ’ikke så meget’. Derfor tænkte jeg dengang, at det var klogere at forsøge at operere med udtrykket ’grundnormeringer’, fordi det lige præcis var en grund, hvorpå man kunne bygge bedre lokale normeringer,” siger Jakob Sølvhøj.
Han er ikke den eneste, som har pønset på at finde et andet ord end minimumsnormeringer.
Så sent som i marts i år var forældreorganisationen FOLA i tvivl om ordets gennemslagskraft. I efteråret 2018 havde FOLA nemlig ikke kunnet samle de fornødne 50.000 underskrifter til at rejse et borgerforslag om minimumsnormeringer.
Oktober 2019: Med annoncer i de store dagblade minder forældreorganisationen FOLA statsminister Mette Frederiksen om at hun har slået sig op på at være ‘børnenes statsminister’.
”Vi talte uformelt om: Skal vi ændre det der ord, er det blevet til noget negativt, ved forældrene godt, at vi har tabt den kamp,” siger FOLA’s formand, Signe Nielsen.
Organisationen havde ord som ”nokbørnetid” og ”voksennokheledagen” i spil.
De tre organisationer BUPL, FOA og FOLA gik derfor ind i valgåret 2019 med meget lave forventninger til, hvor meget debatten om normeringer ville komme til at fylde under valgkampen.
Men så skete der noget.
Klapvogns-aktivister går på gaden
11. marts 2019 sendte DR dokumentaren ’Hvem passer vores børn?’.
Dagen efter stillede SF et beslutningsforslag om minimumsnormeringer, som blev stemt ned. Efter afstemningen skrev SF’s børneordfører, Jacob Mark, i et Facebook-opslag: Børnene tabte.
Det gav 1.800 kommentarer fra især vrede forældre, og ud af debatten opstod græsrodsorganisationen #hvorerderenvoksen. En af talspersonerne er Marie Blønd, der tidligere har arbejdet med branding og marketingsstrategi som produktchef i Nordisk Film.
”Alt gik sindssygt hurtigt,” fortæller hun om de første dage og uger, hvor de startede en facebookgruppe, skabte et hashtag og senere designede et superheltelogo i sort og gul, hvor ’S’ er erstattet af et stort spørgsmålstegn. 6. april holdt forældrebevægelsen demonstration i 57 byer landet over.
”Der var fuldstændig resonans derude, både i små og store byer,” siger Marie Blønd.
‘Hvor er der en voksen’ arrangerer demonstrationer under valgkampen, under kommunernes budgetlægninger og frem til præsentationen af finansloven. Grafik: Celia Kirkegaard Horsleben
Hvorerderenvoksen fik økonomisk støtte og praktisk hjælp til deres demonstrationer fra FOLA, BUPL, FOA og LFS, men Marie Blønd opfatter forældrebevægelsen som uafhængig af både fagforeninger og politiske partier.
”Vi bliver set som den ’rene’ organisation, fordi vi er en ægte græsrodsbevægelse og netop ikke opererer som nogen i toppen. Vi har været børnenes stemme mere end noget andet,” siger Marie Blønd.
Hun siger, at Hvorerderenvoksen har været med til at spille en afgørende rolle for, at minimumsnormeringerne rykkede helt ind på finansloven.
”Der er jo ikke nogen organisationer, der nogensinde vil kunne betale sig fra sådan en kampagne som vores.”
Marie Blønd, talsperson, ’Hvorerderenvoksen’
”Der er jo ikke nogen organisationer, der nogensinde vil kunne betale sig fra sådan en kampagne som vores,” siger hun.
Det er flere enige i.
”Uden forældrebevægelsen var vi ikke kommet i mål i denne her omgang, det er der slet ingen tvivl om,” siger Anders Troels Damgaard i BUPL.
”Når helt almindelige middelklasseforældre står og siger, at det ikke er godt nok for deres børn, så er det den største magtknap, du kan trykke på,” siger FOLA’s formand, Signe Nielsen.
14 års stædig kommunikation
2005: Forældreorganisationen FOLA foreslår 10 rettigheder til alle børn i daginstitutioner, herunder minimumsnormeringer.
2010: Pædagogmedhjælpernes fagforbund FOA foreslår ’grundnormeringer’ i kampagnen ’Velfærd i børnehøjde’.
2015: BUPL gør minimumsnormeringer til sin primære mærkesag og lancerer blandt andet kampagnevideoen ’Isabella tæller børn’.
2018: Med hashtag #minnormering poster flere pædagoger billeder af sig selv med et skilt, der viser, hvor mange pædagoger de har været til hvor mange børn.
2019 (marts): ’Hvor er der en voksen’ arrangerer demonstrationer under valgkampen, under kommunernes budgetlægninger og frem til præsentationen af finansloven.
2019 (okt): Med annoncer i de store dagblade minder forældreorganisationen FOLA statsminister Mette Frederiksen om, at hun har slået sig op på at være ’børnenes statsminister’.
2019 (dec): Med finansloven er der afsat 1,6 milliarder kroner til minimumsnormeringer, når de er fuldt indfaset i 2025.
Dokumentarer var uafhængige
Efter DR-dokumentaren ’Hvem passer vores børn?’ i marts, bragte TV 2 dokumentaren ’Daginstitutioner bag facaden’ i maj midt under valgkampen, og i oktober og november sendte TV 2 ’Eksperimentet med vores børn’.
Dokumentarerne holdt spørgsmålet om normeringerne fast øverst på den politiske dagsorden. Men de blev til uafhængigt af BUPL’s kampagnearbejde, lyder det fra begge tv-stationers dokumentarhold.
Ifølge Thomas Gade, der var redaktør på DR’s dokumentar, besluttede de at lave DR’s dokumentar i sommeren 2018. Han siger, at den kom på et tidspunkt, hvor ”stemningen til at gå i aktion var klar”.
”Men jeg var da overrasket over, at det endte med, at så mange demonstrerede, og at der var så mange, der refererede tilbage til, at de havde set den dokumentar, og at nu var det nok,” siger Thomas Gade.
2018: Med hashtag #minnormering poster flere pædagoger billeder af sig selv med et skilt, der viser, hvor mange pædagoger der har været til hvor mange børn.
Han mener, det først og fremmest var positivt, at dokumentaren skabte debat.
”Så længe vi laver ordentlig og grundig journalistik, så er jeg ikke bange for at blive beskyldt for noget som helst. Og vi var ikke spændt for en vogn. Vi spændte os selv for en vogn,” siger Thomas Gade.
TV 2’s dokumentarprogrammer om daginstitutionerne er produceret af Dokumentarkompagniet. Her siger tilrettelægger og journalist Jacob Adrian Mikkelsen, at de tog emnet op, fordi de blev kontaktet af forskere, som var kritiske over for forholdene i institutionerne.
”Der vil altid være aktører, som vil fremme en bestemt dagsorden, men mit mål har været at afdække forholdene for børnene,” siger Jacob Adrian Mikkelsen.
Vandt dagsordenen på et børneperspektiv
Dagen efter at finansloven var landet, blev BUPL’s landvinding fejret med et glas champagne og et stykke kage til alle i huset i Nordhavn.
Hvis aftalen om minimumsnormeringer bliver realiseret som formuleret i finansloven, vil det ifølge BUPL give i omegnen af 5.000 flere pædagoger i 2025 i forhold til i dag.
Anders Troels Damgaard mener, at det har været afgørende i BUPL’s kommunikationsstrategi, at de konsekvent har kommunikeret fra børnenes perspektiv.
”Det er jo ikke noget, som i sig selv får politikernes eller andres opmærksomhed, at pædagogerne pisker rundt dagen lang, bliver nedslidte, har urimelige betingelser og ikke har mulighed for at bruge deres faglighed,” siger han.
BUPL har skabt nogle resultater, mener han, fordi man har været dygtig til at kommunikere, så de dårlige arbejdsvilkår for pædagogerne er blevet koblet til konsekvenserne for børnene.
”Uden at tage børnene som gidsler, men ved at sige: Det er det her, det handler om, og hvis der er for få af os, så har det de her konsekvenser for børnene,” siger Anders Troels Damgaard.
Bruger I ikke bare børnene til at fremme jeres medlemmers interesse?
”Nej, for jeg mener, det er fuldstændigt sammenfaldende interesser. Vores medlemmer har en interesse i, at børnene får de allerbedste rammer for at udvikle sig og trives, det er det, de går på arbejde for hver dag ud og ind,” siger Anders Troels Damgaard.
Men I argumenterer med afsæt i børnenes perspektiv – skulle I ikke sige lidt klarere, at det handler om at skabe bedre vilkår for jeres medlemmer?
”Det her er jo ikke et spørgsmål om, at vi er ude på at skaffe så mange pædagoger som muligt, så de har tid til at stå og drikke kaffe eller lave alle mulige andre svinkeærinder,” siger Anders Troels Damgaard.
BUPL kæmper for, at pædagogerne får nogle vilkår, så de kan sikre den udvikling og trivsel, som børnene har brug for, forklarer han.
”Det synes vi er helt legitimt at forfølge. Det er faktisk det, vi er her for.”
Papirnormeringer eller historisk sejr
De mange aktører bag minimumsnormeringerne er uenige om, hvorvidt finansloven er en entydig sejr. Hvorerderenvoksen kalder resultatet for ’papirnormeringer’. Anders Troels Damgaard nøler ikke med at kalde resultatet ’historisk’.
”Vi er nået dertil nu, hvor det i hvert fald ser ud til, at der kommer et stort politisk resultat for BUPL,” siger han.
Forløbet har lært ham, at en vellykket kampagne ikke er gjort med at opstille et mål, planlægge et forløb fra A til Z og følge en stringent kommunikationsplan.
”Det er alt det imellem, der er krævende. Kampagnen skal plejes hver dag,” siger Anders Troels Damgaard.
”Man ikke skal tro, at en lille gruppe engagerede forældre ikke kan ændre noget, for det er netop dem, der gør det – ej, undskyld, nu bliver jeg rørt.”
Anette Foltmann
Fra minimumsnormeringernes første aktivist, Anette Foltmann, lyder det:
”Man ikke skal tro, at en lille gruppe engagerede forældre ikke kan ændre noget, for det er netop dem, der gør det – ej, undskyld, nu bliver jeg rørt.”
Gråden afbryder hendes stemme, inden hun fortsætter:
”Så kan man være heldig at ramme tidsånden, eller man kan ramme ved siden af, men man skal holde fast i de vigtige sager. Så kan en lille husmor som mig skubbe til noget, der så ender med at blive en dagsorden, flertallet kan tilslutte sig.”
