”Fake news er en karikatur på det egentlige problem, som er misinformation. Fake news er blevet en catch phrase, som er god til at skabe opmærksomhed. Det giver en forkert forestilling om, at der er falske nyheder alle vegne,” sagde Pierre Collignon, inden Folkemødet gik i gang.

Men lykkedes det så rent faktisk for ham at ændre ved den forestilling?

”Ja. Jeg tror, at folk er gået fra de debatter, jeg har deltaget i, med flere nuancer. Et: Der er ikke så mange fake news i Danmark som i USA. Og to: Vores udfordringer med misinformation handler om noget andet end fake news,” siger han.

”Og når man ser på politikerne, er der mange, der er modtagelige for en ’vent og se-holdning’, inden man kaster sig ud i ting, der kan udfordre ytringsfriheden,” siger Pierre Collignon, der har forsket i fake news på SDU og nu er debatredaktør på Berlingske.

Verden er ikke af lave

En ny rapport fra Reuters Institute Digital News Report viser, at Danmark scorer toppoint i tillid til medierne.

Rapporten omfatter 37 lande på fem kontinenter. Og i de 37 lande har 44 procent af brugerne i gennemsnit tillid til medierne. I Danmark er tallet 56 procent.

Pierre Collignon har heller ikke mødt den dybe mistillid til medierne på Folkemødet.

”Der er mange politikere, der vil underminere etablerede mediers troværdighed. Og også nye medier, der stiller sig frem og prøver det samme. Men undersøgelsen viser, at danskeren stoler mere på medierne, end en del vil give indtryk af. Vi har ikke den dybe tillidskrise, der bliver givet udtryk for,” siger han.

Han medgiver, at der selvfølgelig findes mennesker med markante meninger om, hvordan verden hænger sammen, og folk, som mener, ”medierne er hemmelige CIA-agenter”.

”Men det er ikke flertallet. Når jeg til debatterne siger, at 83 % af danskerne stoler på TV-Avisen, nikker publikum. For de tror også på TV-Avisen og på, at der er en faglighed, uanset om de så er enige i indholdet eller ej,” siger han.

”Det skal vi minde hinanden om. Verden er ikke af lave.”

Medierne har dog et ansvar

Debatredaktøren understregede inden folkemødet, at fake news ikke er det samme som dårlig journalistik.

”Det er nyheder, der er lavet med vilje for at efterligne nyheder, og som er direkte fup,” sagde han.

Alligevel viser rapporten 'Danskernes brug af nyhedsmedier 2018' – som er den danske del af Reuters Institute Digital News Report – at flest danskere oplever at møde fake news som ’dårlig journalistik’ i forbindelse med deres eget medieforbrug. Det gør 34 procent. Til gengæld oplever kun ni procent fake news forstået som ’opdigtede historier med kommercielt eller politisk sigte’.

Og den opfattelse har debatredaktøren også mødt på Bornholm.

”Når jeg siger fake news, forstår jeg én ting. Men utrolig mange mennesker, både politikere og almindelige mennesker, har en anden opfattelse. De forstår det for eksempel som dårlig journalistik eller ting, der ikke passer. Det er blevet et alment begreb for ting, man ikke stoler på,” siger han.

Men selv om fake news ikke blot er lig dårlig journalistik, er medierne ifølge debatredaktøren nødt til at tage mere ansvar.

”Vi skal være mere demokratiske i vores måde at kommunikere på og mere transparente. Fremlægge mere af vores research. For eksempel skal tv-stationer vænne sig til, at de ikke bare kan sige, at de ikke vil fremlægge råbånd, hvis der er tvivl om nogle metoder. Vi skal forklare og bevise, hvorfor vi er til at stole på,” siger han.

Stramninger hos Berlingske

Og hvordan vil I tage det ansvar hos Berlingske?

”Jeg er blevet bekræftet i, at vi som medier skal være bedre til at deklarere, om noget er et debatindlæg, en leder eller en baggrundsartikel,” siger han og lover derfor, at stramningerne er på vej hos hans eget medie.

”Hvis man eksempelvis kommer lidt ind fra siden på en artikel via de sociale medier, kan man være i tvivl om, hvad det er, man læser. På debatområdet vil vi derfor sørge for, at det er tydeligt, om vi er i opinionsuniverset eller i nyhedsuniverset,” siger debatredaktøren.

Han understreger, at medier er nødt til at tænke over den kritik, der er af bias i mediebilledet.

”For der kan jo sagtens være en bias. Vi er ikke perfekte værdineutrale maskiner. Og nogle gange bliver bias forstærket af travlhed. Der nytter det ikke noget, hvis vi kommer med et arrogant svar og siger, vi ikke kender til det.”

Vil I så gøre mere for at undgå den bias, eller vil I være bedre til at indrømme, den er der?

”Vores medie har selvfølgelig nogle værdier, som er styrende for vores redaktionelle valg. Dem skal vi være åbne om både udadtil og indadtil. Men ét er at have nogle værdier. Noget andet er tunnelsyn. Så har vi tabt.”