search

Lobbyistens selvmål og den vigtige sag

ANMELDELSE: Dokumentaren “Politik til salg”, som TV 2 sendte i aftes, gav et godt og sjældent indblik i lobbyverdenen. Det var ikke kønt, men debatten er for vigtig til at skulle styres af karikaturer, skriver Niels Overgaard

Der er nok at tage fat på, efter at TV2 i går aftes viste deres dokumentar “Politik til salg” (se traileren her) om lobbyisme i Danmark. Bare se på Twitter.

Først og fremmest fortjener dokumentaren ros for at forholde sig relativt nøgternt og konstaterende til et emne, hvor det er nemt at lade sensationshunden gø. Det bidrager positivt til programmets troværdighed. Og det er noget af et scoop, at de har fået lov at følge en lobbyist så tæt over en længere periode. Det giver et sjældent – og efter min opfattelse realistisk – indblik i en verden, som de færreste danskere kender.

Programmets hovedperson er Mads Christian Esbensen, der er stifter og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Bureauet har speciale i politisk interessevaretagelse, og man følger dets forsøg på at påvirke den politiske beslutningsproces på et par konkrete sager.

Han fortjener ros for sin vilje til at åbne op. Men programmet fremstår alligevel som et selvmål af dets hovedperson. Hvis vi som grundpræmis for professionel kommunikation lægger, at man forsøger at fremme sine egne interesser, så rammer den erfarne politiske operatør skævt her.

Karikatur for fuld udblæsning

I kommunikationskredse er “Mørkets Fyrste” en vedholdende mytisk figur. Det er den velklædte mand (m/k, men næsten altid en mand), som ved hjælp af sine kontakter, sin skarpe analytiske sans og sin kynisme kan påvirke politikerne i den retning, han ønsker. På lidt bonderøvsagtig vis har vi i Danmark taget det på engelsk meget nedladende udtryk “spindoktor” som adelsmærke. Mads Christian Esbensen fremstår ikke i programmet som en person, der decideret har noget imod den myte.

Fra åbningssekvensen med manchetknapper og slipseknude oser han af at være en mand, som elsker at optræde som den karakter. Programmet igennem er der store mængder af den tilsyneladende tilfældige name dropping af fornavne på politikere, som er et kendetegn i de kredse, og som har til hensigt over for alle – kunder, kolleger og andre – at understrege styrken og nærheden af ens relationer. It’s not what you know, it’s who you know, og alt det der jazz.

Og Mads Christian (som han foretrækker at blive kaldt) har naturligvis travlt på Folkemødet, lobbyisternes festplads, hvor han får tid til både at spise pizza med et folketingsmedlem, mødes med en masse andre (vigtige, forstår man) folk i en række brancher og foretage yngelpleje af den næste generation af beslutningstagere i form af beregnende hygge med en ungdomspolitiker.

At blive fremstillet sådan er muligvis godt for hans ego, men jeg tvivler på, at det er særlig godt for hverken de politikere, han omgås med, eller lobbybranchen som helhed. Det tyder reaktionen på de sociale medier da heller ikke på.

Den uskønne virkelighed

Dokumentaren lukker danskerne ind i en verden, som de ikke kender meget til. Og uanset hvordan man vender og drejer det, så fremstår det bare ikke specielt kønt, når lobbyisten ringer til politikeren og slesker sig igennem en samtale omkring kvaliteten af bøffen i går, inden han på vegne af en betalende kunde får politikeren i tale om et specifikt emne.

Programmet har da også allerede ført til fornyet politisk debat omkring lobbyisternes rolle. Her er det vigtigt, at man holder tungen lige i munden.

For, som medgivet ovenfor, så er meget af det, der foregår, ikke kønt. Når eksempelvis politikere den ene dag tager imod gode råd fra lobbyister og den anden dag – som regel, når de ikke er blevet valgt – selv bliver lobbyister. Men er det stort anderledes, end når journalister den ene dag er særlige rådgivere for politikere og den næste dag arbejder på en af landets store nyhedsredaktioner?

Denne form for stoledans tager sig ikke specielt glorværdig ud udefra. Men hvad, må man spørge sig selv, er alternativet? Er det bedre at hyre folk, der ikke er eksperter? Måske. Men det er ikke svært at forstå, at fristelsen for at hyre en med ekspertviden og netværk i begge tilfælde er stort.

Mere end bare kynisk kapitalisme

Og i forhold til lobbyisme, så er man nødt til at forholde sig til den positive rolle, det også spiller i demokratiet. For hvem har lyst til, at man mister danske arbejdspladser, fordi politikerne og embedsmændene, der udarbejder lovene, ikke fuldt ud forstår deres konsekvenser for erhvervslivet? Det er ganske enkelt ikke muligt for centraladministrationen at have detailviden om samtlige brancher i landet, og derfor er dialog mellem det politiske miljø og erhvervslivet nødvendigt for at skabe den mest hensigtsmæssige lovgivning.

Derudover forsømte programmet at give et mere komplet overblik over, hvem der bedriver politisk interessevaretagelse i Danmark. For det er ikke kun de store onde kapitalister, men i høj grad også patientforeninger, fagbevægelsen og delvist offentlige organisationer som Forbrugerrådet, der hver især forsøger at fremme deres egne interesser over for politikerne.

På den anden side er det åbenlyst, at den nuværende situation er til fordel for dem med flest penge. For hvis du har råd til at købe bunker af konsulenttimer hos de bedste rådgivere, få udarbejdet økonomiske rapporter og analyser og finansiere tænketanke og forskning, der støtter din sag, så er du naturligvis langt bedre stillet, end hvis du er en lille interesseorganisation, hvor du selv må lægge penge i kaffekassen for at få lov at drikke bitter filterkaffe. Det er hævet over enhver tvivl.

Vigtig debat

Derfor er denne debat vigtig for demokratiet. Og derfor er det også vigtigt, at man tager den på sober vis og ikke hopper til de nemme svar. For selvom eksempelvis et lobbyregister virker tiltalende, så vil det ikke nødvendigvis gøre nogen forskel. I EU er der lobbyregistre, men der er efter min bedste overbevisning intet, der tyder på, at det gør lovgivningsprocessen dernede mere demokratisk. Det uskønne forløb omkring europæiske bilproducenters påvirkning af lovgivningen omkring bilers forurening peger i hvert fald ikke i den retning.

Der er brug for, at vi ved, hvad vi diskuterer. Hvordan er magtbalancen mellem erhvervslivets dybe lommer og almindelige borgeres mulighed for at gøre deres indflydelse gældende gennem organisationer? Derfor ville det være nyttigt med en grundig, uvildig kortlægning af lobbyismen i Danmark.

I programmet beklager RUC’s Mark Ørsten sig over, at han ikke har kunnet få de nødvendige informationer til at lave den forskning. Derfor beror viden om området især på kommunikationsbureauernes egne undersøgelser. Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende fra et demokratisk perspektiv. Og hvis ikke man som organisation eller virksomhed ønsker at bidrage til indsamlingen af information til en uvildig undersøgelse, så kunne man overveje at have sanktionsmulighed i form af fratagelse af adgang til Christiansborg.

Så selvom Mads Christian Esbensen efter min mening ikke har gjort sig selv nogen tjenester med programmet, så har han muligvis tjent demokratiet. Det kræver, at udsendelsen afstedkommer en konstruktiv og saglig debat.

Politikernes og journalisternes ansvar

Men rapporter og nye regler kommer ikke nødvendigvis til at ændre det store. I en fri markedsøkonomi kan man ikke forhindre interessenter med store økonomiske interesser i at få deres holdning ud. Og kommunikationsfolk er sat i verden for at fremme andres interesser. Det er deres raison d’être, deres natur.

I sidste ende er det derfor op til politikerne at have deres etiske kompas i orden, og op til journalisterne at have deres kritiske sans skærpet, når de mødes af kommunikationsfolk. Det er politikerne og pressen, der er ansvarlige for, at meningsdannelsen og politikudviklingen foregår på demokratisk vis.

Kommentarer
8
Esben Ørberg
26.11.15 10:43
Den her ’anmeldelse’ fatter
Den her ’anmeldelse’ fatter jeg ikke en dyt af.
Anmelder anmelderen udsendelsen eller public affairs/lobbyisme?

Faktisk slet ingen af delene. Jeg aner ikke, hvad anmelderen mener om hverken det journalistiske produkt eller om lobbyisme, politisk påvirkning.

’Anmeldelsen’ minder mig om mange af Journalistens boganmeldelser, som slet ikke er anmeldelser, men i bedste fald omtaler.

Jeg – som endnu ikke har set udsendelsen – havde i det mindste regnet med at blive lidt klogere på, hvad udsendelsen handlede om. En omtale, en journalistisk beskrivelse, havde været OK.

Kære anmelder, kære Journalisten: Definér de journalistiske genrer og hold fast i dem. At kalde dette her for en anmeldelse er elendig varedeklaration.

Esben Ørberg
Fremhævet af Journalisten
Niels Overgaard
26.11.15 11:20
Kære Esben,

Kære Esben,

En skam, at du ikke kan lide den. Du kan også kalde det en kommentar, hvis du ønsker.

Vi forsøgte at viderformidle lidt indsigt i emnet i tillæg til vurderingen af programmet. Det er der en del folk, der har sat pris på.

Programmet var godt, som der står i underoverskriften. Dette uddybes undervejs i artiklen.

Hav en fremragende dag,
Niels
Fremhævet af Journalisten
Rune Heidtmann
26.11.15 11:38
Som journalist er det
Som journalist er det interessant, at se hvor effektivt og nemt, det er at få en PR-historie placeret i medierne. Både regionale og nationale medier tager _tilsyneladende_ ukritisk vinklen fra pressemeddelelsen "Lille hestesport mod stor lovgivermagt" op.
Fremhævet af Journalisten
Christian Vangsø Bentsen
26.11.15 11:39
Niels, Ørberg har fat i den
Niels, Ørberg har fat i den lange ende men sagen er jo samtidig den at det er medierne der kolporterer myten om at lobbyister "dikterer" lovenes udvikling.

Store virksomheder bruger ikke penge på lobby-virksomhed men derimod på rådgivere som kan minimere skattebetalingen.

Ideen om at lobbyister kan sikre særordninger for store virksomheder trives blandt studentikose journalister med hang til konspirationsteorier.

Programmet var en lang reklame for "kommunikationsvirksomheder" hvilket du rigtigt nok spotter men du kan ikke afkode problemet og insisterer på at lobbyvirksomhederne skaber værdi for deres kunder.

Ovenikøbet på trods af at der ikke fremlægges et eneste resultat.

Kunne det tænkes at "lobbyister/kommunikationsfolk" har en interesse i at fremstille sig som værende typer der kan ændre lovgivereres og embedsmænds præferencer?

Vi ved da at flere af dem fra Berlingske rykker ud som K-folk.

Din anmeldelse er ligegyldig fordi du arbejder ud fra en præmis om at lobbyister kan flytte bjerge.

Det værst tænkelige der kan overgå en lobby-virksomhed er at bede dem om at se resultater. De findes, underligt nok, ikke.

Fremhævet af Journalisten
Niels Overgaard
26.11.15 12:30
Christian,

Christian,

1) Jo, store virksomheder bruger da bestemt penge på lobbyisme.
2) Enig i, at lobbyister godt kan lide at overspille deres rolle og den indflydelse, de har. Det er på mange måder et godt ikke-hånden-på-kogepladen-erhverv, hvor man kan tage æren for evt. succes, mens fejlslagne indsatser skyldes udefrakommende faktorer.
3) Det er en skam, at du ikke fik noget ud af min anmeldelse. Jeg må glæde mig over, at andre ser anderledes på det.

Hav en god dag,
Niels
Fremhævet af Journalisten
Niels Overgaard
26.11.15 12:31
Og Rune, helt enig.
Og Rune, helt enig. Lokalpressen med dens stærkt begrænsede ressourcer er en meget fordelagtig kanal for kommunikationsfolk.
Fremhævet af Journalisten
Peter T. Sørensen
26.11.15 13:28
Nogle gange er det dog
Nogle gange er det dog lokalpressen, som tager fusen på kommunikationsfolkene...

http://www.jv.dk/artikel/1996699:Indland--Regionens-topmOede-koster-borgerne-dyrt
Fremhævet af Journalisten
Niels Overgaard
26.11.15 13:56
Peter, helt enig. Carl Holst
Peter, helt enig. Carl Holst-sagen et andet godt eksempel.

Jeg mente faktisk mest de gratis ugeaviser, som oftest produceres af meget få.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen