search

Anmeldelse: 4 stjerner til Puk Damsgårds ‘Arabica’

Puk Damsgård kan skrive, så billederne står knivskarpt. ”Det er en fornøjelse at være med,” skriver anmelder Anne Lea Landsted om bogen ’Arabica’

Den unge mand bag disken i Politikens Boghandel ser forventningsfuldt på mig, mens jeg pakker mit anmeldereksemplar af Puk Damsgårds nye bog ’Arabica’ ud af indpakningen, så jeg bedre kan have den i tasken.

”Er den ikke smuk,” udbryder han. Det er lige før, brillerne dugger bag visiret.

’Arabica’ er en meget smuk bog med guldtryk og et billede af forfatteren, der nyder en kop mokka i i bjergene, mens hun ser ud over et betagende smukt landskab med kaffe i det, der engang var det lykkelige Arabien.

Puk Damsgård er rejst med det gigantiske og spritnye containerskib Titan til Aden, og mens skibet glider gennem Suez-kanalen, fortæller hun om livet blandt søfolkene. De hygger sig, og der bliver drukket, danset og sunget ombord. Messedrengen Winn viser stolt billeder af sin hustru og børn hjemme i Filippinerne, og det går op for forfatteren, at hun kun har billeder af krig i sit album, for det er sådan, hendes liv har formet sig, siden hun flyttede til Mellemøsten for ni år siden.

Puk Damsgård har taget landmåleren Carsten Niebuhrs to kilo tunge dagbogsoptegnelser fra en kongelig dansk ekspedition til Yemen i 1700-tallet med i kufferten. Den er tænkt som en slags rammefortælling, men det fungerer ikke helt, og jeg ville nok have ladet bogen blive hjemme og i stedet koncentreret mig om det, Puk Damsgård er allerbedst til. Nemlig at fortælle historier i nutid fra en region, som de færreste interesserede sig for, før hun gav personerne liv.

Yemen er ikke længere det lykkelige Arabien, men et land præget af krig, konflikter, Khat og kvinder, der stadig kæmper for retten til at bestemme over deres eget liv. En af dem er lægen Shifa med de blålakerede negle, som Puk Damsgård møder ombord på et fly fra Cairo, og som hellere vil bruge tid på sin lægegerning end at blive tvangsgift med den mand, broderen har udvalgt til hende. Shifa bøjer reglerne og hjælper unge kvinder, der er kommet i uføre, uden at nogen fatter mistanke eller taber ansigt. Men det er ikke nemt at være moderne kvinde i et samfund, der på mange områder stadig lever i fortiden.

Arabica er navnet på kaffebønnen, der skulle have gjort Yemen til verdens førende kaffenation. Sådan gik det som bekendt ikke. Bønnen krydsede grænser og endte på en skråning i Brasilien, der i dag sidder på størstedelen af kaffeeksporten, men derfor har man da lov til at drømme, og det gør kaffebonden Mohammed, som Puk Damsgård besøger i de betagende smukke kaffebjerge, hvor familier lever vertikalt.

Man keder sig aldrig i Puk Damsgårds velskrevne selskab. Hun kan skrive, så billederne står knivskarpt på nethinden af Shifa, Mohammed og børn, der løber forbi med drager lavet af røde plastikposer fra rusmidlet Khat. Det er en fornøjelse at være med.

Puk Damsgård bor i Egyptens hovedstad Kairo, når hun ikke er på farten. I ’Arabica’ får vi en flig af hverdagslivet i millionbyen, hvor gadehundene galoperer efter spøgelser, og bygningerne rummer så mange historier, at det i sig selv er nok til en bog.

Der er fire stjerner til Puk Damsgård og Arabica.

Anne Lea Landsted er journalist

Bog: Arabica
Forfatter: Puk Damsgård
Forlag: Politikens Forlag (304 sider, 250 kroner)
Udgivelsesdato: 8. november 2020

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen