search

Ny bog: ”Det er svært med lobbyisme, men det er umuligt uden”

Lobbyister spiller en nøglerolle i det danske demokrati, men det er et problem, at de arbejder i det skjulte, mener professor Peter Munk Christiansen, der vil have lobbyisternes arbejde frem i lyset

Jobbeskrivelsen ”lobbyisme” er et fyord, og som faggruppe har lobbyisterne et temmelig skidt omdømme. Det forklarer professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Peter Munk Christiansen, der netop har skrevet en lille bog om en gruppe mennesker, der ofte bliver forbundet med gedulgte aktiviteter, der aldrig kommer til offentlighedens kendskab.

”Når du bruger ordet lobbyisme, har du næsten sagt, at det er nogle økonomiske interesser, gerne nogle samfundsmæssigt set gustne interesser, som de får gennemført med lyssky virksomhed over for politikere og embedsmænd,” siger Peter Munk Christiansen om lobbyisters omdømme.

En af hans kolleger, som ikke er specialist på området, har ligeud sagt: ”Lobbyisme – det er skadeligt for demokratiet”. Men med bogen ønsker Peter Munk Christiansen at få lidt flere nuancer med i debatten.

Er lobbyisternes kedelige omdømme ufortjent?

”Man kan sige, at lobbyisme jo også er med til at binde samfund og politik sammen. Det er den måde, forskellige interesser kommer til politikernes og embedsmændenes kendskab. I vores demokrati ønsker vi, at vælgernes ønsker skal omsættes til politik, men vælgerne kan ikke engagere sig enkeltvis med politikerne, og derfor slår de sig sammen i interessegrupper.”

Det kunne for eksempel være journalister.

”Journalister er jo en meget lille gruppe i samfundet, så for jer er det en god ting, at I kan slutte jer sammen i Dansk Journalistforbund og skabe en offentlig samtale om for eksempel publicistiske medier og påvirke den politiske beslutningsproces.”

Arbejder DJ’s formand, Tine Johansen, som en lobbyist, når hun varetager forbundets interesser?

”Ja, når Tine Johansen prøver at påvirke politiske beslutninger – så er hun lobbyist,” siger Peter Munk Christiansen.

”Lobbyisme, der kun tilgodeser de mest privilegerede, de rigeste og dem, der har i forvejen, kan give store demokratiske problemer.”

Bogens mest centrale sætning

Ifølge Peter Munk Christiansen er der højst 100 fuldtidsansatte lobbyister i kommunikationsbranchen. Langt de fleste stillinger – sikkert omkring 6-7.000 fuldtidsstillinger – er for eksempel i arbejdsgiverforeninger, fagforeninger, interesseorganisationer og virksomheder.

Lobbyisternes opgave er simpel. Det handler om at fremme og beskytte deres opdragsgiveres interesser.

”Hvis samfundet vil gøre noget, som går ud over en bestemt gruppe, for eksempel bilejerne, har de slået sig sammen, så de kan kæmpe for deres rettigheder. Så på den måde har lobbyisme også noget dybt demokratisk i sig.”

Problemet er, at det er en kamp, hvor de største og stærkeste har de bedste kort på hånden, forklarer Peter Munk Christiansen.

”Det hjælper at have mange ressourcer, mange penge og mange medlemmer,” siger han.

Men det er ikke kun grumme erhvervsvirksomheder, der har indflydelse.

”Fagbevægelsen har også en kolossal indflydelse, fordi den er rig og organiserer mange medlemmer.”

Du skriver, at lobbyister s­­idder med i udvalg og kommissioner, påvirker det lovforberedende arbejde, er med i høringsfasen og giver inspiration til politiske ordførere. Hvor meget magt har de?

”De har rigtig meget magt. Senest viser Covid-rapporten fra gruppen ledet af Jørgen Grønnegård Christensen, at aftalerne om for eksempel lønkompensation blev forhandlet på plads mellem regeringen, arbejdstagere og arbejdsgivere. Det var ofte forslag udarbejdet af organisationerne selv. Og så sagde Folketinget bare ja tak.”

Hvad siger det forløb om lobbyisters måde at arbejde på?

”Det viser, at de er vågne, når de har mulighed for det. Men på den anden side: Hvad var alternativet? Hvad skulle regeringen have gjort uden? Det ville jo i praksis nærmest have været umuligt at lave så store aftaler, uden at arbejdsgiverne og arbejdstagerne var involveret.”

En stor del af lobbyisternes påvirkningsarbejde sker i det skjulte for eksempel i forbindelse med embedsværkets lovforberedende arbejde. Det giver et demokratisk underskud, mener Peter Munk Christiansen.

”Jeg vil gerne have mere åbenhed. Derfor foreslår jeg, at når en minister fremsætter et lovforslag, skal det fremgå, hvem der har været involveret i tilblivelsen. Jeg ved godt, at mine gamle studerende, som nu sidder og er chefer i toppen af ministerierne, siger, at det er helt umuligt. Men det er det ikke.”

Hvorfor ser lobbyisterne det som en fordel, at det foregår i det skjulte?

”Fordi de så kan få tingene på plads, uden at vi andre blander os. De skal nok huske at tænke på dig og mig. Sådan er holdningen både blandt regeringsmedlemmer og de politikere i oppositionen, der gerne vil have regeringsmagten. De er enige om, at vi ikke behøver at vide så meget om, hvordan det foregår.”

Det lyder ikke særligt demokratisk?

”Der er en demokratisk brist, fordi det er så svært at gennemskue, hvad der foregår i den tidlige beslutningsfase.”

Men du mener alligevel, at lobbyister i det store hele gør et fornuftigt og samfundsrelevant arbejde?

”Jeg siger i hvert fald, at vi ikke ville have et velfungerende samfund uden lobbyisterne. Men vi skal være opmærksomme på den skævhed, de bringer med sig. For eksempel deres muligheder for at varetage deres egne snævre interesser på bekostning af brede samfundsinteresser. Som jeg plejer at sige: Det er svært med, men det er umuligt uden.”

Peter Munk Christiansen er professor og leder af Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. ’Lobbyisme’ (60 sider) udkom på Aarhus Universitetsforlag 1. marts 2021.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen