search

Ny bog: ”Den betydning, avisen har haft gennem tiden, er unik, og så meget mere tragisk er slutningen”

Freddie Kristiansen har skrevet en bog om den socialdemokratiske presse og især dens afslutning med lukningen af Aktuelt – som han mener kunne være undgået

Det var en sorgens dag i journalistbranchen, da dagbladet Aktuelt for godt 20 år siden – den 5. april 2001 – drejede nøglen om og sendte 60 journalister på gaden. For godt nok havde mange gennem årene sendt en hånlig bemærkning i retning af den avis, som var ejet og betalt af LO (i dag FH), men det var immervæk 130 års avishistorie og en af branchens store arbejdspladser, der blev lukket.

20 år efter giver en af avisens gamle tillidsmænd, Freddie Kristiansen, i bogen ’Mordet på Kalvebod Brygge’ sit bud på, hvorfor det kunne gå så galt. Svaret er svigt. Strategiske svigt og personlige svigt.

”Hvad der foregik i LO, er stadig mystisk for mig. Hvad ville de med udgivelsen – det blev aldrig klart. Der var ingen visioner. Så det største ansvar ligger i LO’s ledelse. Det er først og fremmest den, man kan bebrejde, at det skete,” siger Freddie Kristiansen.

Lukningen skete på baggrund af en finansielt håbløs situation. LO var tvunget til at poste flere og flere penge i avisen, samtidig med at oplagstallet faldt og faldt. At avisen måtte lukke i 2001 var uundgåeligt. Den fatale fejl blev begået 14 år tidligere, hvor ’Gulddrengene’ – tv-journalisterne Jørgen Flindt Pedersen og Erik Stephensen – overtog ledelsen af avisen og relancerede den som Det Fri Aktuelt.

<span class="rodt">Ny bog:</span> ”Den betydning, avisen har haft gennem tiden, er unik, og så meget mere tragisk er slutningen” 1

”Det var et kolossalt pengeforbrug – helt uden sidestykke i avishistorien. Markedsføringen kostede enormt meget. Og så var der et lønniveau for nye medarbejdere, som vi slet ikke kendte tidligere på Aktuelt, som aldrig havde været lønførende,” siger Freddie Kristiansen. Foto: Simon Læssøe

”De ville gerne give avisen et kick. Det kan man ikke sige så meget til. Men grundlaget var mærkeligt, og det var mig en gåde, at det blev godtaget af LO. Avisen skulle frigøre sig fra fagbevægelsen, og der skulle ikke være noget, man ikke kunne skrive. Og så endte det med, at der snarere blev skrevet mod fagbevægelsen end for. Man prøvede at finde alt det snavs, man kunne,” siger Freddie Kristiansen, der samtidig indrømmer, at LO før den tid havde reelt censorskab over for det faglige stof.

At man vil være redaktionelt uafhængige og ikke have nogen tabuer – det lyder da som god journalistik?

”I princippet, ja. Men det betød, at man stødte mange læsere fra sig. Som LO-medlem gik man fra at have en avis, der skrev om problemer på arbejdsmarkedet, til en avis, der svinede ens egen fagforening. Så kan jeg da godt forstå, man ikke gad holde avisen længere.”

”Konklusionen er enkel: LO investerede cirka 413 millioner kroner. Resultatet: En lukket søndagsavis med deraf følgende indtægtstab og et mistet oplag på 100.000, som kan oversættes til cirka 300.000 læsere. Dette er ikke overgået i tåbelighed i dansk avishistorie.”

Bogens mest centrale sætning

Gulddrengenes dyre år

At Det Fri Aktuelt var redaktionelt uafhængig, betød imidlertid ikke, at den var økonomisk uafhængig. LO bevilgede 413 millioner som tilskud over en fireårig periode. Herefter var forventningen, at avisen var så godt på vej, at den kunne løbe rundt af sig selv.

”Det var et kolossalt pengeforbrug – helt uden sidestykke i avishistorien. Markedsføringen kostede enormt meget. Og så var der et lønniveau for nye medarbejdere, som vi slet ikke kendte tidligere på Aktuelt, som aldrig havde været lønførende.”

Flindt-Pedersen og Stephensens plan var at lave en avis, der ville sætte alle andre dagblade til vægs i kvalitet. Og for at gøre det hyrede de en række af tidens mest anerkendte journalister til en høj hyre. Resultatet var, at der blev skabt et A- og et B-hold på avisen.

Det er også en af de ting, Freddie Kristiansen tænker tilbage på med en vis bitterhed. Som tillidsmand oplevede han på nærmeste hold, hvordan det ødelagde arbejdsmiljøet i huset.

”Personaleproblemerne var så store, at min opgave som TR blev et fuldtidsarbejde. Der var mange mennesker, der ikke havde det godt. Jeg ved ikke, om man før har set en så skarp opdeling af medarbejderne. Der blev løftet nogle stjerner ind, og så blev de gamle medarbejdere kategoriseret som B-hold. Den slags giver spændinger og utilfredshed.”

Det Fri Aktuelt fik en kort opblomstring med flotte oplagstal. Men kurverne knækkede hurtigt igen. Særligt da B.T. og Ekstra Bladet reagerede på konkurrencen ved at begynde at udkomme om søndagen. Det ramte med det samme Søndags-Aktuelt, som ellers havde været avisens økonomiske flagskib. Den lukkede i slutningen af 1988, og 59 medarbejdere mistede jobbet.

Mener, Aktuelt kunne have overlevet

Selv om Freddie Kristiansen peger på fagbosserne i A-pressens bestyrelse som de primært ansvarlige, er der stikpiller til især Erik Stephensen, der efter lidt over to år skiftede til et direktørjob på Nordisk Film TV.

”De havde lige præsenteret en ny strategi – fase 2 – og han skrev til medarbejderne, at ingen fra ledelsen forlader stedet. Et par måneder efter var han væk. Det er ikke godt nok.”

Man kan vel også kalde det rettidig omhu, hvis han indser, at han ikke er den rigtige mand?

”Jeg ser det som en flugt. Han stryger fanen midt i en krise. Det var ikke glorværdigt.”

Bogens titel er ’Mordet på Kalvebod Brygge’ – et ordvalg, der signalerer, at lukningen var et overgreb, som ikke var nødvendigt. Og det mener Freddie Kristiansen, at det var. Med de rette beslutninger havde Aktuelt eksisteret den dag i dag.

”Jeg ser først og fremmest, at man skulle have grebet ind noget før. Oplaget falder, men avisen ændrer sig ikke. Det var som at åbne en borgerlig avis. Hvordan kan man bare se på det?”

Men den læsergruppe, man forlod i 87, fandtes den stadig i halvfemserne? Og ville den have været der i nullerne?

”Det tror jeg. Fagbevægelsen havde stadig mange medlemmer, og der var stadig problemer at skrive om. Selv i dag er der mange, der ikke er middelklasse, og som ikke er kommet med på velfærden. Jeg tror også, mange på arbejdspladserne føler sig svigtet i forhold til deres faglige kampe – hvor skal de gå hen med de historier?”

Aktuelts historie, som bogen også fortæller, går tilbage til bladet Socialisten, som Louis Pio startede i 1871, kort før han stiftede den forening, som siden skulle blive til Socialdemokratiet. Avisen kom til at hedde Social-Demokraten og har blandt andet lagt spalter til journalistikonet Peter Sabroe og afsløringen af Edderkopsagen.

”Jeg synes, hele historien er fantastisk. Den betydning, avisen har haft gennem tiden, er unik, og så meget mere tragisk er slutningen.”

Freddie Kristiansen var journalist ved Aktuelt 1969-1989 og tillidsmand i en periode. Fra 1992 til 2017 var han sekretariatsleder i International Børnesolidaritet.

’Mordet på Kalvebod Brygge’ er udkommet på Frydenlund.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen