Kasper Rasmussen brander den danske våbenproducent Terma som »en højteknologisk arbejdsplads, hvor vi kan løse komplicerede tekniske udfordringer med viden og ingeniørkunst«.
Det vakte opsigt i forsommeren, da Terma havde leveret materiale til den amerikanske våbengigant Lockheed Martins PR-video. I en videosekvens bliver Østjylland angrebet af missiler fra Mellemøsten - indtil Lockheed Martins missilforsvarssystem afværger angrebet.
Sådan en video er godt PR-materiale i USA, men går ikke an i Danmark, fortæller Kasper Rasmussen, kommunikationschef i østjyske Terma A/S.
»Danmark er måske nogle gange decideret berøringsangst for at vise, hvad forsvarsmateriel kan blive brugt til. Det bliver jo altså brugt i krig,« siger Kasper Rasmussen, der kom til Terma i 1999 som virksomhedens første kommunikationsmedarbejder.
Han er oprindeligt uddannet socialrådgiver. Er rolig og sindig. Selv Termas produktion af en gunpod - en kulfiberkonstruktion, som rummer maskinkanonen på amerikanske kampfly - kan han afdramatisere, så man tror på ham. Når han skal præsentere sit job ved selskabelige lejligheder, siger han:
»Jeg er i Danmarks største forsvars- og rumfartsvirksomhed, og vi laver forskellige forsvarssystemer, der gør gavn for det danske forsvar, NATO og for sikkerheden. Vi skaber tryghed.«
Uden forhåndsviden er det svært at regne ud, hvad Terma laver. Hjemmesiden sender visuelle signaler om et fremtidselektronisk laboratorieunivers med slogans som 'Allies in innovation' og 'Your mission, our technology'.
Og Terma vil da også gerne fremstå som »en højteknologisk arbejdsplads, hvor vi kan løse komplicerede tekniske udfordringer med viden og ingeniørkunst,« fortæller Kasper Rasmussen.
Men Terma har også Justitsministeriets tilladelse til at fremstille krigsmateriel, og virksomheden producerer blandt andet 'militært selvbeskyttelsesudstyr', som det hedder. Herudover fremstiller Terma kommando-kontrolsystemer, radarsystemer og dele til flyindustrien.
Da Journalisten møder Kasper Rasmussen på firmaadressen i Aarhus-forstaden Lystrup, er han ved at gøre klar til messen Farnborough International Airshow i London, hvor cirka 1.800 internationale pressefolk dukker op.
Til messen skal Kasper Rasmussen og hans kolleger ikke mindst mingle. En stor del af kommunikationsarbejdet i Terma handler om at opbygge personlige relationer. For eksempel har en række danske forsvarsvirksomheder i løbet af showdagene et arrangement på den danske ambassade i London. Danmarks ambassadør er vært, men Terma og andre forsvarsvirksomheder inviterer gæsterne og betaler ambassaden for arrangementet.
Terma har år tilbage solgt F-16 udstyr til amerikanerne med Israel som slutbrugerland. Og Israel bruger kampfly mod palæstinenserne. Men Kasper Rasmussen mindes ikke, at Terma af den grund er blevet kritiseret voldsomt. I det hele taget synes han, retorikken har ændret sig.
»Jeg tror, at Danmarks deltagelse i internationale missioner har skabt større accept af, at Danmark selvfølgelig skal have et aktivt forsvar, for i de fleste sammenhænge kan man se et formål med det. For eksempel kan vi være med til at stoppe folkedrab.«
Mens Libyens tidligere leder Muammar Gaddafi stadig sad på magten i 2010, fik Terma et forhåndstilsagn fra det danske Justitsministerium om, at det danske firma måtte eksportere et system, der skulle indgå i det libyske luftforsvar. Den eventuelle handel skulle gå til et britisk firma, men havde det libyske forsvar som endelig aftager. Kort efter gik verdens militær selv ind i Libyen for at komme af med diktatoren.
Sådan en sag kan Kasper Rasmussen sagtens stå inde for:
»Vi er muligvis en af de mest kontrollerede og regulerede brancher. Alt, hvad vi producerer og eksporterer, kræver godkendelse af de danske myndigheder. Vi følger altid myndighedernes afgørelser.«
Er det ikke lidt nemt at lægge al etisk ansvar over på myndighederne?
»Nej. Det er en tryghed for os som virksomhed, at vi har de danske myndigheders accept af de ting, vi gør. Og nej, vi sætter os ikke i rundkreds og snakker om, hvorvidt vi kan lide styret i det ene eller det andet land, vi har handelsaftaler med. Det lader vi myndighederne om at bestemme.«
Du sidder jo langt fra de områder, hvor nogle af jeres produkter bliver brugt. Har du selv besøgt nogle af konfliktområderne?
»Nej, der har jeg jo ikke noget at komme efter. Når vi har leveret vores udstyr, giver vi måske teknologisk bistand efterfølgende, men ellers er vi jo ikke inde over det derefter,« siger Kasper Rasmussen.
MEDICIN
Kommunikationsvirksomheden Geelmuyden.Kiese havde sagt ja til at medvirke i artiklen og fortælle om deres strategiske rådgivningsarbejde for medicinalbranchen.
Geelmuyden.Kiese ønskede dog ikke at medvirke, da de blev orienteret om, at Terma A/S og Philip Morris medvirkede.
Da McDonald's sagde ja til at være med i artiklen, spurgte Journalisten igen Geelmuyden.Kiese, om de ville fortælle om deres rådgivning af medicinalbranchen.
Den henvendelse har Journalisten ikke fået svar på.
Modspil til Terma
Trine Sick, bestyrelsesmedlem i Center for Konfliktløsning - foto: PR-foto
»Vi er kritiske over for, at krig bliver et rygmarvssvar på konflikt. Våben ødelægger, og vi tror ikke på, at det fører til varig fred. Vi tror på andre måder at løse konflikter, og det er gennem dialog. Illustrativt kan man se på Stoltenbergs måde og Georges Bush's måde at håndtere krise og konflikt. Den ene insisterer på tolerance, den anden vil kampen og skaber bare en mere usikker verden.«
»Så vidt jeg kan se, er våben-og forsvarsindustrien kendetegnet ved dogmet 'den der lever stille, lever godt', når det kommer til kommunikation. Det står i modsætning til det typiske dogme 'synlighed er eksistens'. Vi ved meget lidt om industrien. Det kan både skabe et spillerum for dem, men det kan også føre til mytedannelse og fordomme over for branchen.«
18 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Som det fremgår af dagens udgave af Journalisten og ovenstående artikel, så har Geelmuyden.Kiese (GK) takket nej til at deltage i serien ”Skurke taler ud”, der fokuserer på, hvordan en tobaksproducent, en fast food-virksomhed og en våbenproducent arbejder med kommunikation. Vi blev oprindeligt spurgt af Journalisten, om vi ville være med i en artikel, som satte fokus på kommunikationsarbejdet for medicinalvirksomheder i Danmark.
Det ville vi meget gerne – og det vil vi sådan set stadig gerne.
Når vi alligevel har sagt nej, så skyldes det ikke, som man ellers kunne foranlediges til at tro, når man læser artiklen, at vi har noget imod virksomhederne Philip Morris eller Terma – eller de mennesker, der forvalter deres kommunikation.
Det skyldes derimod to andre betragtninger: For det første kan vi ikke på nogen måde få os til at passe ind i den ekstremt forudindtagede skurke-rolle, som Journalisten helt åbenlyst vil placere vores arbejde for medicinalselskaberne i. Vi er godt klar over, at mange journalister har en fordom om medicinalbranchen som værende en gang pille-pushere, men det er ikke en fordom, vi deler eller ønsker at forstærke ved at udråbe os selv og vores arbejde til skurkagtigt.
For det andet, så handler en meget væsentlig del af vores arbejde om cancermedicin, og selv om vi som sådan har det fint med tobaksproducenter, så mener vi ganske enkelt ikke, at arbejdet med at fremme cancermedicin kan puttes i den samme journalistiske gryderet som arbejdet for at fremme cigaretter.
Det er ikke for at være hellige, men sammenblandingen giver hverken kommunikationsmæssig eller journalistisk mening.
Endeligt kan man jo spørge sig selv, hvorfor Journalisten spørger os som konsulentbureau, om vi vil fortælle om vores arbejde, mens de går direkte til virksomhederne, når det gælder fast food, våben og tobak.
Hvorfor ikke gå direkte til Novo Nordisk, som er Skandinaviens største medicinalproducent og landets pt. vigtigste virksomhed?
”Skurke taler ud – hør Philip Morris, Terma, McDonalds og Novo Nordisk fortælle om deres arbejde”. Skurrer det i ørerne?
Hvis det gør, så har man forklaringen på, hvorfor vi takkede nej til at komme i den sorte gryde.
Lasse Meldgaard Bloch, direktør, Geelmuyden.Kiese
Tak, Lasse, det var godt at høre fra dig.
Nu er man straks meget mere rolig på kommunikationsbranchens vegne.
Kære Lasse
Det er dig, der repræsenterer fordommene: Journalisten har fortalt om et stykke udfordrende kommunikationsarbejde. Derfor ville vi gerne have jer med.
Hvis du føler dig i en skurkerolle, så har du selv sat dig i den.
Når vi bruger formuleringen "Skurke taler ud" er det fordi en gruppe kommunikatører netop bliver set på den måde. Men sådan behandlede Journalisten dem ikke.
Vi putter ikke noget i en journalistisk gryderet. Vi lader tre kommunikatører, i hver sin opsætning i magasinet, tale ud - med kvalificeret modspil.
Det kunne I også have valgt.
Du skriver, at I ikke har noget imod Philip Morris eller Terma. Det synes jeg umiddelbart udfordrer indholdet af den dialog, vi har haft med jer.
I mailer vores journalist:
"Tak for dit tilbud om at være i jeres historie. Jeg må sige, at vi ikke er så begejstrede over den kontekst, som vores arbejde bliver sat ind i her. Vi har bestemt ikke noget imod at tale om vores arbejde for medicinalindustrien - det er vi meget stolte af. Men at blive sat ind i en sammenhæng med en våbenproducent og en tobaksgigant er efter vores mening en misforståelse.
Terma sælger våbensystemer, der er med til at slå folk ihjel. Phillip Morris sælger cigaretter, der slår folk ihjel. Vores kunder sælger cancermedicin, som forlænger og nogle gange redder livet for dem, der har røget Phillip Morris' cigaretter.
Jeg er ked af det, men jeg kan simpelthen ikke se, hvordan vi passer ind i den sammenhæng. Derfor denne mail nu, så du kan finde andre, der måske hellere vil stille op.
Med venlige hilsner"
Jeg må sammenfatte det således, at det er Geelmuyden.Kiese, der har fordomme om Phillip Morris og Terma - ikke os.
I sagde ja til at stille op, men da I hørte navnene Philip Morris og Terma, løb I fra aftalen.
Vi sendte jer også denne opfølgende mail - som I valgte aldrig at svare på:
"Det er ærgerligt, at I melder fra. Hver branche får jo en selvstændig
artikel, netop fordi I arbejder for meget forskellige formål. I står
dog dog alle - uberettiget eller berettiget - over for store
kommunikationsudfordringer.
I mellemtiden har jeg fået en interviewaftale med McDonald's
kommunikationsdirektør til samme artikelprojekt. Har du lyst til at
deltage, når fastfoodbranchen også er med?
Bedste hilsner"
Lad mig spørge:
Er burgere også for farligt for jer?
Hvad så med chips?
Slik?
Øl?
Biler?
Sprøjtemidler - vi kan jo kalde det plantebeskyttelse.
Hvornår bliver virkeligheden ren nok til at Geelmuyden.Kiese vil være med?
:-)
Mange venlige hilsner
Ærgerligt at journalisten fra Journalisten falder for fristelsen og sætter rammen med en så populistisk overskrift. "Skurke taler ud..." Ja, det er da blikfang, men sagligt? Næppe... Hvis målet er at beskrive udfordrende og seriøst kommunikationsarbejde, så skulle man nok starte med at pege på sig selv :-)
Kære Lars
Jeg forrstår dit standpunkt - men er uenig. Journalistens læsere ved udmærket, at der foregår en løbende dialog mellem kommunikatører og journalister om, hvem der er mest på den mørke og mest på den hvide side.
Den udveksling af synspunkter er Journalisten en del af - ligesom vi jo er de første til at sætte kniven i, hvis journalistikken ikke holder. Ret beset, har vi gennem årene nok hudflettet flere journalistiske præstationer, end vi er gået i kødet på kommunikation.
Ordet "Skurk" er derfor ikke en dom over en stand. Det er en selvironi på fagenes vegne, der dækker over, at vi netop godt tør tale om vores forskellige faglighed.
Mange venlige hilsner
Flere