Kasper Rasmussen brander den danske våbenproducent Terma som »en højteknologisk arbejdsplads, hvor vi kan løse komplicerede tekniske udfordringer med viden og ingeniørkunst«.

Det vakte opsigt i forsommeren, da Terma havde leveret materiale til den amerikanske våbengigant Lockheed Martins PR-video. I en videosekvens bliver Østjylland angrebet af missiler fra Mellemøsten – indtil Lockheed Martins missilforsvarssystem afværger angrebet.

Sådan en video er godt PR-materiale i USA, men går ikke an i Danmark, fortæller Kasper Rasmussen, kommunikationschef i østjyske Terma A/S.
»Danmark er måske nogle gange decideret berøringsangst for at vise, hvad forsvarsmateriel kan blive brugt til. Det bliver jo altså brugt i krig,« siger Kasper Rasmussen, der kom til Terma i 1999 som virksomhedens første kommunikationsmedarbejder.

Han er oprindeligt uddannet socialrådgiver. Er rolig og sindig. Selv Termas produktion af en gunpod – en kulfiberkonstruktion, som rummer maskinkanonen på amerikanske kampfly – kan han afdramatisere, så man tror på ham. Når han skal præsentere sit job ved selskabelige lejligheder, siger han:
»Jeg er i Danmarks største forsvars- og rumfartsvirksomhed, og vi laver forskellige forsvarssystemer, der gør gavn for det danske forsvar, NATO og for sikkerheden. Vi skaber tryghed.«

Uden forhåndsviden er det svært at regne ud, hvad Terma laver. Hjemmesiden sender visuelle signaler om et fremtidselektronisk laboratorieunivers med slogans som 'Allies in innovation' og 'Your mission, our technology'.
Og Terma vil da også gerne fremstå som »en højteknologisk arbejdsplads, hvor vi kan løse komplicerede tekniske udfordringer med viden og ingeniørkunst,« fortæller Kasper Rasmussen.

Men Terma har også Justitsministeriets tilladelse til at fremstille krigsmateriel, og virksomheden producerer blandt andet 'militært selvbeskyttelsesudstyr', som det hedder. Herudover fremstiller Terma kommando-kontrolsystemer, radarsystemer og dele til flyindustrien.

Da Journalisten møder Kasper Rasmussen på firmaadressen i Aarhus-forstaden Lystrup, er han ved at gøre klar til messen Farnborough International Airshow i London, hvor cirka 1.800 internationale pressefolk dukker op.

Til messen skal Kasper Rasmussen og hans kolleger ikke mindst mingle. En stor del af kommunikationsarbejdet i Terma handler om at opbygge personlige relationer. For eksempel har en række danske forsvarsvirksomheder i løbet af showdagene et arrangement på den danske ambassade i London. Danmarks ambassadør er vært, men Terma og andre forsvarsvirksomheder inviterer gæsterne og betaler ambassaden for arrangementet.

Terma har år tilbage solgt F-16 udstyr til amerikanerne med Israel som slutbrugerland. Og Israel bruger kampfly mod palæstinenserne. Men Kasper Rasmussen mindes ikke, at Terma af den grund er blevet kritiseret voldsomt. I det hele taget synes han, retorikken har ændret sig.
»Jeg tror, at Danmarks deltagelse i internationale missioner har skabt større accept af, at Danmark selvfølgelig skal have et aktivt forsvar, for i de fleste sammenhænge kan man se et formål med det. For eksempel kan vi være med til at stoppe folkedrab.«

Mens Libyens tidligere leder Muammar Gaddafi stadig sad på magten i 2010, fik Terma et forhåndstilsagn fra det danske Justitsministerium om, at det danske firma måtte eksportere et system, der skulle indgå i det libyske luftforsvar. Den eventuelle handel skulle gå til et britisk firma, men havde det libyske forsvar som endelig aftager. Kort efter gik verdens militær selv ind i Libyen for at komme af med diktatoren.

Sådan en sag kan Kasper Rasmussen sagtens stå inde for:
»Vi er muligvis en af de mest kontrollerede og regulerede brancher. Alt, hvad vi producerer og eksporterer, kræver godkendelse af de danske myndigheder. Vi følger altid myndighedernes afgørelser.«

Er det ikke lidt nemt at lægge al etisk ansvar over på myndighederne?
»Nej. Det er en tryghed for os som virksomhed, at vi har de danske myndigheders accept af de ting, vi gør. Og nej, vi sætter os ikke i rundkreds og snakker om, hvorvidt vi kan lide styret i det ene eller det andet land, vi har handelsaftaler med. Det lader vi myndighederne om at bestemme.«

Du sidder jo langt fra de områder, hvor nogle af jeres produkter bliver brugt. Har du selv besøgt nogle af konfliktområderne?
»Nej, der har jeg jo ikke noget at komme efter. Når vi har leveret vores udstyr, giver vi måske teknologisk bistand efterfølgende, men ellers er vi jo ikke inde over det derefter,« siger Kasper Rasmussen.

MEDICIN
Kommunikationsvirksomheden Geelmuyden.Kiese havde sagt ja til at medvirke i artiklen og fortælle om deres strategiske rådgivningsarbejde for medicinalbranchen.
Geelmuyden.Kiese ønskede dog ikke at medvirke, da de blev orienteret om, at Terma A/S og Philip Morris medvirkede.
Da McDonald's sagde ja til at være med i artiklen, spurgte Journalisten igen Geelmuyden.Kiese, om de ville fortælle om deres rådgivning af medicinalbranchen.
Den henvendelse har Journalisten ikke fået svar på.

Modspil til Terma

Trine Sick, bestyrelsesmedlem i Center for Konfliktløsning – foto: PR-foto

»Vi er kritiske over for, at krig bliver et rygmarvssvar på konflikt. Våben ødelægger, og vi tror ikke på, at det fører til varig fred. Vi tror på andre måder at løse konflikter, og det er gennem dialog. Illustrativt kan man se på Stoltenbergs måde og Georges Bush's måde at håndtere krise og konflikt. Den ene insisterer på tolerance, den anden vil kampen og skaber bare en mere usikker verden.«

»Så vidt jeg kan se, er våben-og forsvarsindustrien kendetegnet ved dogmet 'den der lever stille, lever godt', når det kommer til kommunikation. Det står i modsætning til det typiske dogme 'synlighed er eksistens'. Vi ved meget lidt om industrien. Det kan både skabe et spillerum for dem, men det kan også føre til mytedannelse og fordomme over for branchen.«