BBC skal overdrage ubrugte optagelser til politiet

BBC og to andre britiske tv-stationer er blevet presset til at overdrage ubrugte optagelser fra optøjerne i London til politiet.  

BBC og to andre britiske tv-stationer er blevet presset til at overdrage ubrugte optagelser fra optøjerne i London til politiet. 

 

De tre britiske tv-stationer BBC, Sky TV og ITN har nu overdraget ubrugte optagelser til politiet. Det sker efter de voldsomme optøjer i august, hvor politiet havde problemer med at udpege de ansvarlige.

Det skriver Journalism.co.uk

Nu har en afgørelse ved en britisk domstol altså slået fast, at tv-kanalerne er forpligtede til at overlevere optagelser.

»Vi kræver, at anmodninger om at få ubrugt materiale overdraget bliver kørt gennem retssystemet. Sådan en sag har politiet ført, og en domstol har fastslået, at optagelser af optøjerne skal udleveres,« udtaler en talsmand fra BBC.

Ifølge BBC skal de overdrage alle optagelser og still-billeder, de ligger inde med fra optøjerne, til politiets efterforskere.

BBC stod ellers i august stejlt på, at de ikke ville udlevere ubrugte optagelser til politiet. Det skete, fordi premierminister David Cameron fra talerstolen i parlamentet krævede, at medier bistod politiet med deres ubrugte materiale.

0 Kommentarer