Mandag i sidste uge var en barok dag for en gammel nyhedsmand som jeg. Det var her, netmedierne blev præget af politikeres – særligt fra Dansk Folkeparti – meldinger i forhold til dramaserien ’1864’, hvis andet afsnit rullede over tv-skærme sidste søndag aften (19/10) og blev ugens mest sete program.

Instruktør Ole Bornedal har ikke lavet en 100 procents gengivelse af begivenhederne i 1864, som de (måske) så ud. Selvfølgelig har han ikke det. For sådan er det jo med drama. Her dramatiseres, udvælges, fravælges og sammensættes til en fortælling, der kan mærkes af de mange seere.

Det er ikke videnskab eller tv, der afspejler virkeligheden 1:1. Og det har heller aldrig været meningen. Allerede her burde kritikken fra politikere, historikere og medier forstumme.

Men det forhindrer ikke en sand politiker som Alex Ahrendtsen, som er kulturordfører for Dansk Folkeparti i at fortsætte sit korstog. Han vil afsætte 2 millioner til en ’historikerpulje’. Her kan historiske eksperter så underkaste fremtidige historiske serier fra DR et ”faktatjek”.

Samtidig kan man godt more sig over, at de historisk ukorrekte elementer i Ahrendtsens optik ikke handlede om D.G. Monrad, kongen og kampene mod preusserne, men om gruppevoldtægt af en ko og om nøgenbadning og sex.

Massevoldtægt af ko og politiseren over drama

Pia Kjærsgaard, værdiordfører for, stifter af og tidligere formand for Dansk Folkeparti, var allerede på selve aftenen, få minutter efter afsnittet var vist søndag, gået til tasterne og havde opdateret sin Facebook:

”Så følte DR sig nødsaget til at advare mod en anstødelig scene til indledningen af andet afsnit af 1864… noget med nogle opløftede mænd og en ko………. Det viste sig så at være massevoldtægt af en stakkels ko ved en festlig sammenkomst i laden. Ak ja. Nu har der jo været en debat om forbud mod dyresex. Og så har man så lige indlagt sådan et afsnit i drama-serien. Meget ubekvemt har DR nok lige fundet ud af.

Hvor dumt. I den bedste sendetid på DR søndag aften, hvor DR skulle samle hele familien for at få et indblik i 1864-krigen. En leflen for den dårlige smag.”

Det førte til den barokke mandag, hvor tophistorierne på mediefronten handlede om toneangivende politikeres og partiers politiseren på drama-serien. Herunder massevoldtægt af en ko og – som sagt – nøgenbadning. Mens piskning af sigøjnere i øvrigt ikke blev problematiseret.

Også andre politikere har haft travlt med at kommentere serien, hvilket de naturligvis er i deres fulde ret til. Men det er betænkeligt – og endnu mere betænkeligt, at de også opildnes hertil af medier.

Således skrev Jyllands-Posten i sin leder allerede før første afsnit var blevet sendt, at ”… det kan ikke være meningen, at DR i sin magtfuldkomne selvforståelse skal have lov at bruge 100 mio. skattekroner på et værk, der efter foromtaler virker fordomsfuld mod både fortid og nutid”.

Egentlig utroligt, at avisen allerede ser sig i stand til at vurdere værket, og bruger så voldsomme gloser i kritikken af DR.

Husk armslængden

Men der er mange forskellige interesser i spil, når det handler om ”1864”. Men det er værd at huske på, at for at nå til hånden, skal man via armen – og netop armens og dens længde er på spil i denne sag, særligt for politikerne.

Det er et godt og grundfæstet princip i Danmark, at der er armslængdes afstand fra de tildelende politikere og til modtagerne i medierne. Det er ikke politikerne eller deres mellemmænd, der skal bestemme indholdet, og for DR’s og andre public service-mediers vedkommende skal politikerne ikke ind og blande sig i programlægningen, ligesom de ikke skal det for den mediestøtte, der gives til dagblade og netmedier.

Det forsøgte flere Christiansborg-politikere ellers også i forrige måned, da det stod klart, at én af måderne, som generaldirektør Maria Rørbye Rønn valgte at finansiere de politisk besluttede nedskæringer i bevillingerne til DR, var at nedlægge Underholdningsorkesteret. De konservatives Lars Barfoed fremsatte således et beslutningsforslag om at forhindre dette.

Så vidt jeg kan se af Folketingets hjemmeside, er det dog endnu blot blevet til et §20-spørgsmål om emnet til kulturministeren – hvor Barfoed i øvrigt danner duo med Enhedslistens Jørgen Arbo Bæhr. Marianne Jelved har endnu ikke (23/10 d.å.) afgivet svar.

Det er en tendens, der synes at brede sig, at politikerne vil blande sig i det konkrete indhold og prioriteringer i DR. Om det er et orkester, en dramaserie, eller om det er journalistik og journalister, er tilsyneladende ét fedt for nogle politikere.

Men det ville klæde politikerne at agere som politikere, og ikke som smagsdommere og filmkritikere med ømme tæer, nedgroede negle og skyklapper når det gælder egne præferencer eller politiske dagsordener.