Berlingskes medarbejdere var rasende, da chefredaktør Jens Grund redigerede en central passage ud af et stort søndagsinterview med statsminister Lars Løkke. Men det er helt forfejlet, lyder det nu fra rektor på Journalisthøjskolen, Anne-Marie Dohm. Blandt journalisterne på Berlingske var der ingen tvivl. Læserne burde have været informeret.

Derfor førte det til et voldsomt sammenstød mellem medarbejderne og ledelsen, da Berlingskes chefredaktion i den sidste weekend af maj valgte at redigere et afsnit ud, der beskriver, hvordan Lars Løkke Rasmussen forlod interviewet på Marienborg i vrede, fordi han blev så ophidset over et spørgsmål om skattelettelser i forhold til yderligere vækst.

Siden erklærede Lisbeth Knudsen, at Løkke-udvandringen var irrelevant og erklærede, at sagen er "blæst ud af proportioner". Og nu får hun opbakning fra rektor på Journalisthøjskolen, Anne-Marie Dohm.

I en kommentar i Berlingske i dag skriver hun, at Løkkes vrede og optrinnet på Marienborg »næppe havde nogen betydning«.

Anne-Marie Dohm henviser til et andet eksempel, som hun mener er sammenligneligt: Episoden fra december sidste år, hvor indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder mister besindelsen og for rullende kamera kaldte en DR-journalist for "røvhul" og "dumme svin". 

»Spørgsmålet i begge sager må være, hvad vi som læsere, lyttere og seere skal bruge disse oplysninger til – ud over at vide, at disse politikere indeholder præcis den samme menneskelige fejlmargin som alle os andre? Og man må spørge sig selv, hvordan det gavner den kritiske journalistik og den demokratiske debat?,« skriver Dohm, hvorefter hun konkluderer, at begge sager næppe havde nogen betydning.

»Som journalist må man spørge sig selv, om den ansvarlige politiker eller minister med sin opførsel faktisk forsøger at få indflydelse på journalistens frie ret til at stille spørgsmål, som han eller hun vil. I begge de nævnte tilfælde havde ministrenes vredesudbrud næppe nogen betydning for historierne. I begge tilfælde blev der gået kritisk til ministrene, historierne blev skrevet – og det var tydeligt i begge historier, hvad ministrene ikke kunne eller ville svare på,« lyder det fra Journalisthøjskolens rektor.

Anne-Marie Dohm mener derimod, at der kan være behov for, at medierne bør stå stærkere imod kildernes stigende forsøg på at styre omgangen med pressen. Og ikke mindst være mere ærlig og åben om, hvordan kilderne forsøger at kontrollere nyheds- og mediestrømmen.

»Men så kræver det også, at medierne er villige til at lægge kortene på bordet og være åbne omkring vilkår for tilblivelse af historier,« slår hun fast.

I Politiken i går erkærede avisens medieredaktør, Jakob Elkjær, ligeledes, at fraredigeringen af Løkkes vredesudbrud var helt i orden. I en kommentar skriver han blandt andet:

»Det pinlige udbrud ville uden tvivl være underholdende læsning i avisen, men havde det tilføjet noget som helst til diskussionerne om den politiske substans. Nej, ikke det fjerneste! Derimod ville det have indgået fint i en dramaturgi om, at nu er statsministeren presset og vred.«

Elkjær påpeger samtidig, at det derimod ville have flyttet fokus fra substand til proces.

»Og så kunne Christiansborgmøllen have kørt igen,« noterer han og undrer sig over, at der ofte bliver ballade, "hvis en ansvarlig mediechef passer sit arbejde og vælger mellem skidt og kanal."

»Men man kunne ønske sig, at langt flere mediechefer trådte i karakter og sagde, at det "bringer vi ikke, for det er irrelevant",« skriver Jakob Elkjær.