search

Redaktør: Angribeligt, at bilfirmaer betaler pressens hoteller og fotografer

Når journalister skal teste biler, foregår det ofte i Sydeuropa. Bilfirmaerne betaler for fly, hotel, mad og fotograf. Ikke optimalt, siger motorredaktør. Pressechef ser ikke noget problem – i stedet kritiserer han journalister, der laver marketing for bilfirmaer

”Det er principielt set etisk angribeligt.”

Sådan siger Berlingskes motorredaktør, Henrik Dreboldt, om en efterhånden gammel tradition i dansk biljournalistik, som han selv benytter sig af: Når biljournalister skal prøvekøre nye biler, foregår det for det meste i udlandet, og ofte i Sydeuropa.

Typisk betaler bilfirmaerne for fly, kost og hotel til journalisterne. Ofte stiller de også fotografer til rådighed.

"Lige nu er vi i Barcelona"

Da Journalisten fanger Henrik Dreboldt over telefonen, er han på pressetur i Barcelona.

”Setuppet er, at bilproducenterne inviterer de medier, de synes, er relevante. De bliver inviteret ud og prøvekøre bilen. Lige nu er vi i Barcelona, og så er vi – anmeldere, bloggere og journalister – bilproducentens gæster. Vi får noget mad og en overnatning, og så kommer vi hjem igen,” forklarer han.

Han forklarer også, at der er nogle praktiske grunde til ordningen.

”Det er lettest for bilproducenterne at samle 40 biler ét sted – og så flyve journalisterne ind,” siger han.

Og som pressechefen i Volvo Cars Denmark, Jan Larsen, siger det:

”Det er sjovere at teste en bil i solskin end i regn og slud.”

Jan Larsen, er det korrekt, at bilfirmaer typisk betaler hotel, flybilletter, middag og fotograf for journalisterne?

”Jeg vil sige: Fly, hotel og forplejning, og hvis det er et todages-arrangement, er der middag med,” siger han.

Stiller fotograf til rådighed

Ofte stiller bilfirmaerne også fotograf til rådighed for journalisterne. Det fortæller Jan Larsen.

For eksempel er denne video, hvor Euromans motorredaktør anmelder en Volvo, skudt af en fotograf, som Volvo Cars Denmark havde hyret til lejligheden:

Videoen blev både publiceret hos Euroman og på Volvo Cars Denmarks Facebook-side.

Videoen blev både publiceret hos Euroman og på Volvo Cars Denmarks Facebook-side.

”Inden man tager afsted på sådan en tur, skriver jeg til journalisterne, hvis der er en central videomand, der producerer video fra lokationen, som de kan bruge (altså, en videomand betalt af Volvo Cars’ internationale afdeling, red.). Og enkelte gange har jeg (altså, Volvo Cars Denmark, red.) haft en videomand med. Så booker man individuelt,” fortæller Jan Larsen.

LÆS OGSÅ: Må en biljournalist optræde i en Ford-reklame?

LÆS OGSÅ: Kim laver journalistik og marketing om samme bilmærke – er dét en god idé?

LÆS OGSÅ: Berlingske-redaktør optrådte i marketing for Ford og Renault

LÆS OGSÅ: Bilredaktør involveret i marketing for bilmærker – problematisk eller lige meget?

LÆS OGSÅ: Euroman-redaktør involveret i marketing for biler og benzin

LÆS OGSÅ: ’Årets bil i Danmark’ tager afstand fra biljournalister, der reklamerer for biler

LÆS OGSÅ: DJ-formand: Utroværdigt at lave journalistik og marketing om samme bilmærke

Et omkostningsspørgsmål

”Det er et rent og skært omkostningsspørgsmål,” siger Jan Larsen om video- og fotograf-ordningen.

”I det øjeblik, alle journalister skulle medbringe videomand eller fotograf, ville vores omkostninger blive væsentligt større. Hvis der skulle to mænd med i stedet for én for hvert medie, så ville det være dobbelt op på hotelbookinger og så videre,” forklarer han.

”Det er ganske logisk. Sådan har det været i 40 år,” fortæller han.

Er det standard blandt bilproducenter, at det er sådan, man gør?

”Jeg kan ikke udtale mig om andre bilproducenters procedure, men jeg har ikke hørt andet,” siger Jan Larsen.

Han fortæller dog, at ordningen er mindre og mindre populær – fordi flere journalister i dag har udstyr, så de selv kan lave fotos og videooptagelser.

Kan skabe selvcensur

Når bilfirmaerne betaler så mange ting for journalisterne, kan det skabe et uligevægtigt forhold, siger Henrik Dreboldt.

”Jeg bliver inviteret igen, fordi jeg er fra Berlingske. Men mindre medier, der hænger med røven i vandskorpen, har formodentlig andre overvejelser end mig, hvis de gerne vil med på de her ture. Hvis jeg var et lille medie, der var med på en pressetur, så ville jeg nok overveje, hvordan jeg skrev,” siger han.

Men selv ligger han ikke under for noget pres for god omtale, fortæller han.

”Jeg er så privilegeret, at jeg sidder på et medie, hvor jeg aldrig har været nødt til at tænke over det,” siger han.

”Det sker af og til, at en importør bliver sur”

Hos Bil Magasinet er journalisterne også jævnligt i Sydeuropa, fortæller chefredaktør Mikkel Thomsager.

”Til hovedparten af de bilpræsentationer, vi journalister er til, bliver vi fløjet til et eller andet sted i Sydeuropa. Og så har vi typisk halvanden dag med en eller anden bil, som de forsøger at fortælle os er fantastisk,” fortæller han.

Han bekræfter, at firmaer – inklusive bilfirmaer – gerne vil have god omtale.

”Det sker af og til, at en importør bliver sur – og ikke vil låne os en bil mere,” fortæller Mikkel Thomsager.

”Men jeg plejer at sige, at hvis vi er uvenner med alle bilimportører én gang om året, så har vi nok nogenlunde holdt stien ren,” siger han.

Han nævner et eksempel: Magasinet havde problemer med at låne en Mitsubishi-bil, som skulle bruges til en sammenlignende test, der blev fotograferet på Færøerne. Det skete efter en negativ anmeldelse af selvsamme bil.

Efter interviewet kontakter Journalisten Tobias Gerster, brand manager hos Mitsubishi Danmark, og spørger, hvad der er op og ned. Han bekræfter, at der var problemer med den pågældende bil, men siger, at det skyldtes praktiske omstændigheder.

”Det har ikke noget på sig,” siger han om Bil Magasinets fornemmelse af, at problemerne skyldtes dårlig omtale.

Når Mitsubishi lancerer en ny model, kan journalisterne selv melde sig til – for at få lov til at prøve den – forklarer han.

”Der har vi aldrig valgt nogen fra – i hvert fald ikke mig bekendt,” siger Tobias Gerster.

Pressechef: Journalister skal være kritiske

Journalisten spørger Jan Larsen fra Volvo Cars Denmark, om journalister har noget at frygte blandt bilfirmaerne.

”Jeg kan kun udtale mig for Volvo. Og det er bestemt ikke noget, vi skeler til, hvis folk holder sig til faktuelle data. Jeg håber da, at de tager et journalistisk, kritisk synspunkt, for ellers kunne jeg lige så godt tage min nabo med,” siger han.

Henrik Dreboldt fra Berlingske mener som bekendt, at det er ”principielt set etisk angribeligt”, at bilfirmaer betaler så mange ting for journalisterne.

Jan Larsen, er du enig?

”Nej, på ingen måde. Det er vel naturligt, når man inviterer personer til en pressetest uden for landets grænser, at man får tilbudt rejse, forplejning og eventuelt hotel og middag.”

Kritiserer marketing-bølge

Til gengæld har Jan Larsen – med skepsis – fulgt med i, hvordan journalister er begyndt at lave marketing og journalistik om samme bilmærker. En tendens, Journalisten har dækket i de seneste dage.

”Jeg synes ikke, det er godt for den enkelte journalists ry og rygte,” siger Jan Larsen.

Hvorfor ikke?

”Det har noget med troværdigheden at gøre,” siger han og uddyber:

”Hvis jeg skulle ud og købe et nyt tv, og der var én, der deltog i en reklame for et B&O-fjernsyn – og jeg så efterfølgende kunne gå hjem og læse på en hjemmeside, at han havde anmeldt fjernsynet – dét ville jeg nok synes var lidt mærkeligt,” siger han.

”I min verden: Hvis man får penge for at lave noget, så er det en form for benefit. Og når man får det, skal man passe på med ikke at forholde sig den anden vej rundt,” siger han.

Forbrugerombudsmanden: Alt skal mærkes

Men hvad siger reglerne om deklarering af alle de ting, journalisterne får betalt?

Jo, alle gaver og fordele, som journalister modtager af virksomheder, skal deklareres. På nær når der er tale om såkaldte ”kritiske kulturanmeldelser”, det vil sige anmeldelser af for eksempel bøger, film og teater.

Det oplyser Marie Asmussen, fuldmægtig hos Forbrugerombudsmanden. Hun henviser til ombudsmandens seneste regler til influencers, der i princippet også gælder for traditionelle medier.

”Loven skelner ikke mellem de forskellige medier, men er medieneutral og gælder derfor både på sociale medier og i trykte medier. Det afgørende er, om der er en kommerciel hensigt,” siger Marie Asmussen.

Marie Asmussen kan ikke udtale sig om konkrete sager. Hun kan heller ikke udtale sig om biljournalistik, da det ikke er noget, ombudsmanden har beskæftiget sig med. Men reglerne er tydelige, siger hun:

”Det afgørende er gennemsigtigheden. Er der noget, man har fået betalt, eller har man fået en fordel, så skal det fremgå tydeligt i starten,” siger hun og uddyber:

”Med hensyn til rejseartikler har vi meldt ud, at hvis du har fået en rejse betalt, så skal du oplyse det tydeligt i starten. Så er det ligegyldigt, om man som journalist siger, at det ikke har påvirket ens redaktionelle frihed. Der skal bare være gennemsigtighed i forhold til, at man har fået rejsen betalt. Og det er, fordi der alt andet lige vil være en kommerciel hensigt fra virksomhedens side, når man betaler noget. Og dét skal være tydeligt.”

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen