5,8 millioner kroner til adm. direktør Stig Ørskov. 3,3 millioner kroner til koncerndirektør Henrik Philip Schjerbeck. 2,9 millioner kroner til direktør Dorthe Bjerregard-Knudsen. Og 2,3 millioner kroner til bestyrelsesformand Lars Munch.

I sidste uge offentliggjorde JP/Politikens Hus, hvad de enkelte medlemmer af topledelsen tjener. Det skete efter pres fra medarbejderne i huset.

Men bør flere medievirksomheder offentliggøre deres cheflønninger?

Ja, mener Jesper Petersen, der er medieordfører i regeringspartiet Socialdemokratiet.

”Jeg synes umiddelbart selv, at det ikke er for meget forlangt, at der er offentlighed om direktionens lønninger, når man modtager direkte mediestøtte og indirekte støtte i form af momsfritagelse,” siger Jesper Petersen.

De samme toner lyder fra Dansk Folkepartis medieordfører, Pernille Bendixen.

”Jeg går klart ind for, at når man får mediestøtte, så har man også til opgave og ansvar at fremlægge regnskab og økonomiske poster. Ellers har vi jo ikke noget overblik over, hvad vi får for pengene,” siger hun og tilføjer:

”Hvis det hele spises op i lønkroner, hvad går støtten så reelt til? Så ja, frem på bordet med et overblik for alle, der får mediestøtte.”

Opfordrer medier til selv at offentliggøre direktørløn

I første omgang så Jesper Petersen gerne, at flere medievirksomheder selv lagde direktionslønningerne frem offentligt.

”Når JP/Politiken kan gøre det nu, så kan andre store medievirksomheder også indføre den åbenhed. Det kunne de gøre af egen drift, uden at det blev en politisk diskussion,” siger han.

Hvorfor tænker du, det kunne være godt med offentlig indsigt i lønningerne?

”I en presset branche for den almindelige medarbejder kan vi konstatere, at der er et meget højt lønningsniveau på direktionsgangen. Det kan føre til faglige diskussioner om lønpolitik i de enkelte medievirksomheder. Og så er det i sig selv godt, når de får så markant offentlig støtte,” siger Jesper Petersen og tilføjer:

”De beslutter selvfølgelig i de private virksomheder selv, hvad lønnen er. Men jeg synes, det er et meget højt lønningsniveau, der åbenbarer sig. For flere af dem er det en del mere, end landets statsminister får.”

I 2017 lød det fra Socialdemokratiets daværende medieordfører, Mogens Jensen, til Politiken, at det burde være en del af det kommende medieforlig, at lønninger hos chefer på mediestøttede medier skulle være offentlige.

”Socialdemokratiet foreslår, at vi i næste medieaftale forpligter medier, der modtager statsstøtte i millionklassen, til at offentliggøre deres direktør-, chefredaktør-, og redaktørlønninger,” sagde han.

Udmeldingen kom, efter at Poul Madsen, ansv. chefredaktør på Ekstra Bladet, ikke ville lægge sin egen løn frem, hvilket fik kritik af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Til Journalisten sagde Poul Madsen, da vi ringede rundt til 20 chefredaktører for at spørge, hvad de tjente:

”Jeg får en rigtig god løn. Det er en løn, som er aftalt mellem mig og min bestyrelse, og den forbliver mellem os. Men jeg kan glæde alle med, at jeg ikke lider nogen nød,” sagde han og tilføjede:

”Når det er omgærdet af sådan en mytologisk status, giver det ingen mening enkeltvis at melde det ud.”

Kan blive en del af medieudspil

Jesper Petersen siger i dag, at regeringen vil overveje, om åbenhed for cheflønninger – både i direktionen og chefredaktionen – i mediebranchen skal være en del af et kommende medieudspil fra regeringen.

”Hele spørgsmålet om åbenhed for medievirksomheder, der modtager stor offentlig støtte, synes jeg skal være en del af diskussionen frem til udspillet om et nyt medieforlig,” siger han – men kan endnu ikke svare på, om det bliver en del af udspillet.

”Vi har ikke formuleret et oplæg til medieforhandlingerne endnu. Derfor har vi heller ikke taget stilling til, om det skal være en del af det.”

I 2017 mente Mogens Jensen, at det også skulle gælde chefredaktører og redaktører. Har I nogen tanker om, hvor vidtrækkende åbenheden kunne være?

”Eftersom regeringen ikke har taget stilling til, om det skal være en del af udspillet til medieforhandlingerne, har vi af gode grunde heller ikke taget stilling til detaljeringsgraden.”

Rohde er lodret uenig: Vi skal blande os udenom

I Radikale Venstre er medieordfører Jens Rohde uenig med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i, at medieledelsernes lønninger skal lægges frem.

”Jeg er imod, at folks lønninger skal være tilgængeligt for offentligheden. Der er jo stort set ikke nogen i det her land, som ikke modtager offentlig støtte på en eller anden måde. Skal vi så til at åbne alle lønforhold?” siger han.

”Det er ikke andet end med til at anspore misundelse. Der er jo ikke nogen, der kan gennemskue, hvad baggrunden for den enkeltes lønforhold er, derfor er tallet jo bare en taknemmelig størrelse, som nogen kan bruge til at pleje deres forargelse.”

Bestyrelsesformanden i JP/Pol, Lars Munch, får 2,3 mio. i honorar – hvilket er det femtehøjeste honorar blandt danske virksomheder – på niveau med ISS, Danske Bank, Vestas mv. Hvad mener du om, at en virksomhed, der får mediestøtte, har honorarer på det niveau?

”Det vil jeg ikke blande mig i. Det må jo være, fordi han er det værd.”

Men de får jo mediestøtte fra staten?

”Uanset om du får mediestøtte eller er en offentlig virksomhed, så er du nødt til at kunne benchmarke dig op mod mange af de private virksomheder, hvis du vil have de rigtige personer ind – og det koster en gang imellem.”

Jens Rohde mener, at politikerne ”skal blande sig langt udenom”.

”Det hører ikke hjemme i den offentlige debat. Det er en aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Det mener jeg helt generelt, at hverken andre journalister eller politikere skal blande sig i.”

I JP/Politikens Hus forklarede bestyrelsesformand Lars Munch den øgede åbenhed med følgende ord:

”Vi angiver honorarer for både direktions- og bestyrelsesmedlemmer for at vise åbenhed, og fordi det er den vej, verden går,” skrev han i en mail til Journalisten.

Du kan her læse om, at Lars Munch får et af landets højeste honorarer for en bestyrelsesformand.

Du kan her læse Journalistens historie fra 2017, hvor fem ud af 20 chefredaktører ville fortælle, hvad de får i løn.