Medier, der modtager mediestøtte, skal oplyse, hvad deres direktører, chefredaktører og redaktører tjener, mener Mogens Jensen. Martin Lehmann
Det er en velbevaret hemmelighed, hvad de fleste chefer i mediebranchen tjener. Tidligere i dag bragte Journalisten en artikel, hvor vi havde spurgt 20 chefer, hvad de tjente. Kun fem ville svare.
Dermed afviste blandt andet chefer på medier, der selv har kritiseret lønniveauet i DR, selv at oplyse deres løn.
Men hvis det står til Venstre og Socialdemokraterne, skal chefer på medier, der modtager mediestøtte, tvinges til at lægge deres løn frem. Det skriver Politiken.
Lavinen blev sat i gang af statsminister Lars Løkke Rasmussen, der på Twitter skrev, at det var ”ynkeligt”, at Ekstra Bladets Poul Madsen ikke vil oplyse sin løn.
Med tanke på 0-moms og mediestøtte i millionklassen, så falder kun ét ord ind: Ynkeligt! #dkpol https://t.co/5HCy1m6IfO
— Lars Løkke Rasmussen (@larsloekke) 3. september 2017
På Facebook fulgte Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, op:
”Med statsministerens udmelding bør der være politisk flertal for, som Socialdemokratiet foreslår, at vi i næste medieaftale forpligter medier, der modtager statsstøtte i millionklassen, til at offentliggøre deres direktør-, chefredaktør-, og redaktørlønninger,” skriver Mogens Jensen.
Debatten om mediechefers løn er blevet aktualiseret af Gitte Rabøls ansættelse som mangfoldighedskonsulent i DR til en årsløn på 2,1 millioner kroner. Senest er det kommet frem i Ekstra Bladet, at DR’s generaldirektør, Maria Rørby Rønn, er den bedst lønnede chef for en public service-virksomhed i Norden.
Men ifølge Venstre og Socialdemokratiet skal mediechefer for private virksomheder fremover også oplyse, hvor meget de får i løn. Ellers får de ikke mediestøtte. Venstres medieordfører, Britt Bager, siger til Politiken:
”BT og Ekstra Bladet skriver om, at det er for dårligt, at DR’s chefer tjener mange penge, og det gør de, fordi DR modtager så mange offentlige penge. Men dagbladene modtager også mange offentlige penge. Derfor synes jeg, det er rimeligt, at der er gennemsigtighed i hvert fald på ledelses- og direktionsniveau,” siger Venstres medieordfører, Britt Bager, til Politiken.
Administerende direktør i JP/Politikens Hus Stig Kirk Ørskov, siger, at JP/Politiken Hus vil imødekomme kravet om øget transparens, hvis folketinget beslutter det.
”Det vigtigste for os er, at der er lige behandling mellem de virksomheder, der er tale om. Vores udgangspunkt er, at vi vil imødekomme øget transparens, hvis Folketinget beslutter sig for det. Men det kommer selvfølgelig an på dybden af kravene,” siger han
Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen skriver i en mail, at det er helt fint, at alle, der får ’statsstøtte’ skal oplyse deres chefers løn.
”Det betyder vel så også, at politikerne vil kræve, at landmænd, privat praktiserende læger, kvotekonger og alle andre, der måtte modtage skattekroner som tilskud skal oplyse deres løn. Det kan blive yderst omfattende, så lad os nu se om ’midnatsflertallet’ der blev skabt i en ordveksling mellem Løkke og mig også bliver til lovgivning,” skriver han.
I Sverige og Norge er oplysninger om for eksempel mediechefers løn offentligt tilgængelige – og ofte meget populær læsning blandt mediebrugerne.
De 15 mediechefer, der ikke ville fortælle Journalisten om deres løn, er:
Stig Kirk Ørskov, JP/Pol
Anders Krab-Johansen, Berlingske
Poul Madsen, Ekstra Bladet
Christian Jensen, Politiken
Jacob Nybroe, Jyllands-Posten
Erik Bjerager, Kristeligt Dagblad
Troels Mylenberg, Jysk Fynske Medier
Tom Jensen, Berlingske
Jens Grund, BT
Martin Krasnik, Weekendavisen
Gitte Hejberg, FOA
Morten Jest, Gymnasieskolen
Hanne Birgitte Jørgensen, Folkeskolen
Linda Overgaard, Djøfbladet
Morten Kjær Petersen, TV 2 Lorry
Ikke alle disse medier får mediestøtte. Flere er finansieret af medlemskontingenter
Opdateret klokken 15:21 med kommentarer fra Stig Kirk Ørskov og Poul Madsen
