Det tror jeg umiddelbart gerne, jeg vil. Lad os lige snakke om det i morgen. Jeg vender lige med vores direktør, om vi kan offentliggøre det.”
Vi har ringet til Rune Lykkeberg for at høre, om han vil fortælle, hvad han får i løn. Som chefredaktør for Information håber vi, at han tør fortælle, hvordan lønsedlen ser ud.
Ikke mindst fordi Information har modtaget godt 25 millioner kroner i mediestøtte alene i 2017.
Og lønniveauet og diverse fryns blandt mediechefer er et yderst hot emne i medierne – men mest med fokus på DR. Og i DR synes man måske godt, at historien kan nuanceres i en tid, hvor næste medieforlig nærmer sig.
”Når de øvrige medier skyder så hårdt på DR og DR’s lønninger, så ville det klæde dem at offentliggøre deres egen løn, så den almindelige dansker kunne få indblik i, hvad der foregår. DR’s lønninger debatteret isoleret fra den øvrige mediebranche er ikke en fair debat,” siger Michael Christiansen, formand for DR’s bestyrelse.
På DR’s hjemmeside står der, at generaldirektør Marie Rørbye Rønn får 3,7 millioner kroner i årsløn, mens den nyansatte nyhedsdirektør Sandy French får 1,84 millioner kroner.
”Den løn, de får i forhold til sammenlignelige virksomheder i branchen, er ret lav. Vi ligger i underkanten af resten af branchen, fordi vi er attraktive og kan få ledere til lavere lønninger,” siger Michael Christiansen om niveauet i DR.
Bestyrelsesformanden peger på, at Merete Eldrup som direktør i TV 2 får 5,4 millioner kroner i løn, at Jysk Fynske Mediers fire direktionsmedlemmer får 2,64 millioner kroner i løn i gennemsnit, og at Jørgen Madsen Lindemann , der er direktør i MTG – som blandt andet ejer TV 3 – får 17,46 millioner kroner i årsløn.
Men mange andre lønninger kan man ikke klikke sig frem til.
Anders Krab-Johansen: ”Du er jo helt galt afmarcheret”
Journalisten har lavet en liste på 20 direktører og chefredaktører, som vi vil spørge, hvad får i løn. Alle er de ansat på medier, der enten får mediestøtte eller er direkte finansieret af medlemmer.
TV 2’s direktør, Merete Eldrup, har allerede sin løn fremme. Og selv om hun ikke vil give et interview, hvor hun begrunder åbenheden, svarer hun via en e-mail fra TV 2’s kommunikationschef, Anne-Mette Bro Jöhncke, at hun ikke har nogen “problemer med, at min løn ligger offentligt tilgængeligt”.
Stig Kirk Ørskov, direktør i JP/Politikens Hus, svarer ikke på telefonen. Sekretæren oplyser, at han sidder i møde. Vi sender ham også en sms uden at få svar. Da vi sender ham en e-mail, kommer der en reaktion:
“I JP/Politikens Hus opfylder vi selvfølgelig alle oplysningsforpligtelser til punkt og prikke. Oplysningerne om direktionens og bestyrelsens vederlag fremgår af årsregnskabet,” skriver han.
Vi har læst os frem til, at direktionens fire medlemmer tilsammen får 13,799 millioner kroner om året i JP/Pol. Det tal vil Stig Ørskov ikke tale yderligere om.
“Jeg har ikke yderligere at tilføje,” skriver han.
Vi ringer også til Berlingskes kommende direktør, Anders Krab-Johansen. Berlingske Media A/S har i 2017 modtaget 17,5 millioner kroner i mediestøtte.
Men Anders Krab-Johansen vil ikke oplyse sin løn. Selv om Berlingske modtager offentlig støtte, mener han, at lønnen er et rent privat anliggende.
“Udgangspunktet i samfundet er, at man tjener sine egne penge. Du er jo helt galt afmarcheret. Vi lever ikke i et samfund, hvor alle har ret til at vide alt om alle andre,” siger han.
Illustration: Miss Lotion
Lea Korsgaard: Løn er det sidste tabu
Måske er der mere åbenhed at hente hos den nye dreng i klassen. Lea Korsgaard, chefredaktør på Zetland.
“Ja, det vil jeg da gerne,” siger hun.
“Jeg får 43.000 kroner i måneden. Det er inklusive pension. Der er ikke andre ting. Jeg må heller ikke tage en taxa på Zetlands regning,” siger hun og skruer yderligere op for åbenheden:
“Jeg synes, diskussionen om lønniveauet i mediebranchen er sund. Og hvis jeg synes det, må jeg også selv bidrage med at afsløre, hvordan privatøkonomien ser ud,” siger Lea Korsgaard, der er bekymret for, at høje cheflønninger overalt i samfundet fører til “en syg lønkultur”.
Men hun vil ikke kritisere dem, der ikke vil fortælle, hvad de får i løn.
“Sex og løn er de to tilbageværende tabuer, vi har. Nej, streg sex fra den ligning. Så er alt, vi har tilbage, løn. Der er mindre åbenhed om det end om vores sexliv. Det er fair nok. Jeg skal ikke gøre mig til moralsk overdommer,” siger hun.
Hun ved ikke, om medarbejderne er klar over, hvad hendes løn er.
“Det kan være, det her bliver første gang, de hører det. Det går jeg ud fra, de vil tage rimeligt roligt.”
Poul Madsen: “Jeg kan glæde alle med, at jeg ikke lider nogen nød“
Det er ikke mindst sagen om en løn på 2,1 millioner kroner til tidligere mediedirektør Gitte Rabøl i et job som mangfoldighedskonsulent, der har fået debatten til at eksplodere.
Ekstra Bladet har på lederplads opfordret til at skære i DR:
“Det er nu, fornuften må råde, således at DR skæres ned til naturlig størrelse,” skriver avisen, der omtaler DR’s forvaltning af licensmidlerne som “ødselheden i DR”.
JP Politikens Hus A/S har i 2017 modtaget 55,5 millioner kroner i mediestøtte.
Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen griner, da vi spørger ham, hvad han tjener.
[quote:2]“Jeg får en rigtig god løn. Det er en løn, som er aftalt mellem mig og min bestyrelse, og den forbliver mellem os. Men jeg kan glæde alle med, at jeg ikke lider nogen nød,” siger han.
Er det farligt at fortælle, hvad man får i løn?
“Så skal det være en helt almindelig ting i Danmark, at alle lønninger er offentlige. Så ville jeg gerne medvirke. Men når det er omgærdet af sådan en mytologisk status, giver det ingen mening enkeltvis at melde det ud,” siger han og tilføjer, at han “synes, lønniveauet i DR er ekstremt højt.”
Ville det ikke være bedre, hvis I alle bare lagde jeres løn frem?
“Jeg synes kun, man skal gøre det, hvis man er skatteyderbetalt. Med os andre er det hat og briller. Det er kun for at pege fingre ad forskellene,” siger han.
En privatsag
Vi spørger Politikens chefredaktør, Christian Jensen. Han har også haft riven ude efter DR:
“Sagerne bidrager til billedet af en institution, der har mistet jordforbindelsen,” skriver chefredaktøren i en leder og nævner Gitte Rabøls millionløn, flytransporten af Johannes Langkildes kones hest til USA og tidligere nyhedsdirektør Ulrik Haagerups licensbetalte flyveture mellem Ry og København.
Christian Jensen afviser at vise sin løn.
“Vi overholder alle forpligtigelser over for myndighederne, som vi skal,” siger han og tilføjer, at han ikke vil blande sig i debatten om DR’s lønniveauer.
[quote:0]Jyllands-Posten har kritiseret DR’s ledelse for at være ude af trit med virkeligheden:
“DR lever i et parallelt univers, hvor man skjult bag verdensfjern arrogance og magtfuldkommenhed åbenbart har glemt, at det er andre folks penge, man lever af,” skriver avisen.
Det kan “undre, at ikke en eneste i det yderst vellønnede ledelseslag i DR løfter stemmen og siger: Den går ikke”, har Jyllands-Posten skrevet i en anden leder , hvor avisen også mener, at DR bør beskæres.
Men Jyllands-Postens chefredaktør, Jacob Nybroe, afviser at svare på, hvad han får i løn.
“Det oplyser jeg ikke. Vi er en privat virksomhed, og jeg anser det for en privat sag. Jeg sidder lige midt i et møde, så det var vel det?”
[quote:1]Kristeligt Dagblad modtog i 2017 godt 28 millioner kroner i mediestøtte. Chefredaktør Erik Bjerager siger nej til at svare “og det skal du respektere”, understreger han.
Det samme gør Jysk Fynske Mediers chefredaktør, Troels Mylenberg, Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, BT’s chefredaktør, Jens Grund, og Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik.
De henviser alle til, at det er en privatsag og et anliggende mellem dem og deres arbejdsgiver.
Martin Krasnik tilføjer, at han mener, “debatten om lønnen i DR er en total afsporing af diskussionen”, men tilføjer, at han da også synes, de betaler for meget i løn.
Jørgen Ramskov: Åbenhed dræber myter
Et af de medier, der ligesom DR næsten udelukkende lever af offentlige midler, er Radio24syv. Selv om kanalen er ejet af Berlingske Media A/S, modtager Radio24syv fra 2011 til 2019 i alt 745 millioner kroner i licensindtægter.
Chefredaktør og direktør Jørgen Ramskov mener, det forpligter dem til at være åbne.
[quote:4]“Jeg synes, det er rimeligt, at vi lægger det frem, når vi er 98 procent licensfinansierede. Det er også rimeligt for at modvirke enhver form for mytedannelse om, hvad vi betaler i løn. Det synes jeg, set i lyset af debatten om DR’s lønninger, er meget fint. Der er ikke noget, der kan dræbe myter som at lægge ting frem,” siger han.
I et dokument sendt til Journalisten fremgår det, at Jørgen Ramskov i 2016 fik 1,249 millioner kroner i løn. Derudover modtog han 11.606 kroner i ferietillæg i 2016. Han fik også en bonus på 48.000 kroner. Han får også betalt abonnement på en avis, fortæller han.
“Der vil sikkert rase en debat om, at jeg får for meget,” siger han.
“Det tager jeg med ophøjet ro. Jeg synes godt, jeg kan være min løn bekendt. Hvis jeg fik en eksorbitant løn, kunne det godt være, jeg havde overvejet, om det var værd at lægge den frem.”
Ville det være godt, hvis alle mediechefer lagde deres løn frem?
“Det synes jeg ikke. Jeg synes, der er en skillelinje mellem, om man er offentligt eller privat finansieret. Så er der mediestøtte og alt muligt andet. Men der er jo en klar forskel på næsten kun at være licensfinansieret og så at få et tilskud.”
Vi ringer til TV 2 Lorrys direktør, Morten Kjær Petersen, for at spørge, om han er enig. TV 2 Lorry fik sidste år 64,47 millioner kroner i licensmidler.
Han afviser at deltage.
Fagbladsredaktørerne
Vi har taget turen før. I 2009 sendte Journalisten en rundspørge til 116 chefredaktører. Dengang ville tre fortælle, hvad deres løn var. Redaktøren på Journalisten var dengang Jakob Elkjær.
“Det er bekymrende, hvordan lukkethedskulturen har spredt sig helt ind i demokratiets vagthunds hjerte,” skrev han i 2009 om de manglende svar i en leder i Journalisten, hvor han også kaldte løn for branchens største tabu.
Dengang fremgik det, at Jakob Elkjær tjente “54.800 om måneden + 10 procent pension samt avis, telefon, licens, net, repræsentation og rejsetaske! Ingen bil. Ingen bonus”.
Han er i dag ansvarshavende redaktør på Magisterbladet og kan godt regne ud, hvorfor vi ringer.
“Jeg er sjov at tale med, fordi jeg tidligere har sagt, at de bare bør lægge det frem?” spørger han.
Nemlig.
“Jeg skal lige tænke over det. Og undersøge, om jeg overhovedet må sige det,” siger han.
Dagen efter vender Jakob Elkjær tilbage i en sms. Han tjener 68.000 kroner i månedsløn plus 11.000 kroner i pension, fortæller han.
Journalistens ansvarshavende redaktør, Øjvind Hesselager, har flere gange lagt sin løn frem i den oversigt, bladet jævnligt laver over, hvad DJ bruger medlemmernes penge på.
Og da vi spørger ham, printer han sin seneste lønseddel ud.
I alt får han 74.250 kroner i løn og pension hver måned. Derudover har han arbejdstelefon og får betalt licens, internet og avisabonnement.
Andre fagbladsredaktører er mindre åbne.
Vi ringer til redaktørerne på Fagbladet FOA, Fagbladet Folkeskolen, Djøfbladet og Gymnasieskolen. Ingen vil fortælle, hvad de får i løn.
En af de få chefer, der i 2009 lagde sin løn frem, var Christian W. Larsen fra fagbladet Dansk Markedsføring. Han vil stadig gerne fortælle, hvad han tjener.
“Det er det samme som sidst. Hvad var det dengang?” spørger han.
Det var dengang “65 kg om måneden. Har en røvfuld fryns a la gratis tv, telefon, aviser, magasiner og open ended repræsentation”, som han forklarede Journalisten.
Han forstår ikke lukketheden:
“Hvis man står fast på, at noget ikke skal ud, inspirerer det jo sjovere som dig til at snuse rundt og finde ud af det. Og vi bliver jo mere nysgerrige, når vi ikke kan få det at vide. Jeg synes, der skal være fuld åbenhed om det, ligesom i Sverige og Norge,” siger han i dag.
”Lukkethed er en måde at beskytte sine privilegier på, og det ville pressen også sige om alle andre,” siger Rune Lykkeberg, chefredaktør på Information. Foto: Ritzau/Sille Veilmark
Rune Lykkeberg: Lønkampen er en retfærdighedskamp
Telefonen ringer. Det er Rune Lykkeberg. De har tænkt færdigt ovre på Information. Han må gerne sige det.
Informations chefredaktør får 115.000 kroner inklusive pension om måneden. Som resten af de fastansatte på Information får han desuden betalt sin licens, avishold og stillet en computer til rådighed.
“Jeg synes selv, jeg får en høj løn. Og når man synes det, mener jeg også, man skal kunne stå ved det offentligt. Men jeg synes også, Dagbladet Information er et stort ansvar,” siger han.
Han mener ligesom Christian W. Larsen, at alle lønninger – ikke bare mediechefers – bør være offentlige.
[quote:3]“Jeg mener generelt, at hele lønkampen i vores samfund er en retfærdighedskamp. Og for at kunne kæmpe den kamp skal der også være åbenhed om det. Der er en meget markant samfundsudvikling, hvor en klasse stikker af fra en anden. Lukkethed er en måde at beskytte sine privilegier på, og det ville pressen også sige om alle andre,” siger han.
“Det er sjovt. Vi lever i et land, hvor den, man stemmer på, og det, man tjener, skal være privat. Alligevel erklærer vi vidt og bredt, hvad vi mener om alting, og viser gladeligt alle vores tegn på rigdom. Vi er så eksplicitte om mellemregningerne, men alle vil holde facit skjult,” siger han.
Lige inden vi lægger på, indskyder han:
“Jamen, synes du ikke selv, det er underligt, at ingen vil fortælle, hvad de tjener?”
15 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Sikke dog en useriøs debat om private direktørernes løn hvad rager det da mig,
det må være et privat anliggende,derimod offentlige direktører burde være
forpligtet til at offenliggøre deres løn da de bliver lønnet af skatteborgerne.
Var det ikke bedre at diskutere tyveriet af DONG foranlediget af Bjarne Corrydon
og banden i folketinget og få dem straffet og fængslet for landsforræderi og andre
foranledninger for misbrug og lovovertrædelse ifølge den danske grundlov.
Hvorfor Dronning Margrete ikke forhindrede denne salg af DONG ?
Hvornår er der nogen der tør angribe parlamentet for dette lovbrud?
uD går ind for åbne skattelister herhjemme. Norge og Sverige har haft det i årtier og der fungere det udmærket.
Det er et sundt demokrati, der giver dets borgere lov til at se, hvad magtens folk tjener og hvem de bliver lønnet af.
Mange tak for en grundig og saglig artikel. Med til frådseriet i DR, kunne man også kigge på medarbejdernes løn - her er jeg ansat og kan oplyse, at medarbejderne har sagt nej til lønstigninger i to år...Det er selvfølgeligt sjovere at fokusere for dagblade på frådseri omkring få chefers løn, men langt de fleste lønudgifter går jo til almindelige medarbejdere. Det kunne være skønt, hvis de nuancer også kom frem i debatten. Og nej jeg synes heller ikke mange millioners kroners løn er ok, men det er jo en politisk valgt bestyrelse i DR, der har valgt at give lønnen. Synes politikerne, lønningerne er for høje, må de vælge en anden bestyrelse, give den et andet mandat eller diktere, hvad lønnen bør være. Cheflønninger i DR kan dog på ingen måde bruges til at sige, at der frådses i hele DR.
Dette her stinker jo af dårligt skjult dårlig samvittighed - man ved godt, at der er alvorlige grunde til at skamme sig over disse lønninger, ikke mindst, når realiteten er, at vi er mange, som må nøjes med den nøgne folkepension, som i ingen henseende har noget med disse lønninger at gøre, som tjener til at belyse, at adelsvæsnet på ingen måde er afskaffet. Det forhold, at ingen i mange, mange år har rørt en finger for at lette tilværelsen det mindste for folkepensionister, og så at man skal være vidner til at disse samfundssnyltere skovler penge hjem, burde sætte gang i en politisk bevægelse. Men den ville det hele establisment jo nok sabotere i fødslen, og tåbelighederne ville fortsætte med uformindsket styrke.
Det største hykleri er, når samme presse skriger op om åbenhed og dybdeborende journalistik. Den presse,som for langt hovedpartens del ikke viger tilbage for, at finde en nål i en høstak, stigmatiserer folk på overførselsindkomst, lavtlønnede, som om vi alle selv kan bestemme både helbred, stilling og løn. Ikke alle er født ind i netværk, hvor navnet, familie og netværk bla giver adgang til gode stillinger.
Ansvar skal absolut belønnes, men min påstand er, at de der bygger broer, sejler med passagerer, bahandler syge og står med folks liv i hænderne ,passer vores børn, så de ikke kommer til skade også har et stort ansvar. Når og hvis de laver fejl er der afregning ved kasse et. Magteliten undskylder deres høje lønninger med at det ikke er skattefinanceret, men det passer jo ikke. De kan jo ikke selv opretholde deres dagligdag , hvis det system gang på gang udhules. Men der er jo en holdning som de har ret til at have et liberalt samfund, men rimeligt er det ikke. Økonomer anses som en videnskab, men ofte kan de jo intet forudse. De har en masse gisninger,og mener de kan se ud i fremtiden. Deres betragninger ofte basseret på holdninger og ikke faktuel viden. I øvrigt kan jeg ikke forstå hvad de kan bruge flere mill på om året. Det er et paradoks, da det kræver tid at bruge så mange penge. Og, ja i den store skala betyder det ikke , så meget økonomisk set, men når der så tales om yderligere store skattelettelser er det en torn på mange. At så Thornings skattereform gik værre ud over de udsatte viser bare, at A. Rv. og SF er fuld af af bluf.
Flere