search

Politikere og embedsmænd overtager roret

Danske medier er i økonomisk krise og afhængige af den offentlige mediestøtte. En støtte, som endda er til politisk forhandling sammen med en række andre store mediepolitiske dagsordener. Det giver politikere og embedsmænd øget magt over medierne og en fremtrædende placering på Journalistens magtliste 2009.

Danske medier er i økonomisk krise og afhængige af den offentlige mediestøtte. En støtte, som endda er til politisk forhandling sammen med en række andre store mediepolitiske dagsordener. Det giver politikere og embedsmænd øget magt
over medierne og en fremtrædende placering på Journalistens magtliste 2009.


MEDIEMAGT.
Landets mest magtfulde politiker bliver i år også udpeget som den mest magtfulde over medierne. Anders Fogh Rasmussen er flyttet fire pladser op ad listen og troner allerøverst. Han har dermed givet baghjul til samtlige bestyrelsesformænd, chefredaktører og direktører i hele mediebranchen. I det hele taget er det politikere og embedsmænd, der sidder tungt på Journalistens mediemagtliste 2009.
Når medierne er i økonomisk krise, bliver de offentlige midler endnu mere vigtige, og det gør politikere og embedsmænd mere magtfulde. Det forklarer professor i medieledelse ved Copenhagen Business School Anker Brink Lund.
»De eneste penge, medierne faktisk kan være sikre på, er de 6,4 milliarder, som borgerne betaler hvert år i direkte eller indirekte mediestøtte. Derfor er det helt rigtigt, at politikere og embedsmænd er flyttet op i forhold til skærmtroldene,« siger Anker Brink Lund, der er medlem af magtpanelet, som sammen med Mulvad & Kaas har udarbejdet listen for fagbladet Journalisten.
Blandt de øverste 20 befinder der sig i alt fem politikere. Den nye kulturminister, Carina Christensen, ligger nummer 10, skarpt efterfulgt af Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, og Venstres medieordfører, Ellen Trane Nørby. En enkelt embedsmand, afdelingschef i kulturministeriet Jesper Hermansen, er også kommet på top 20. Som professor i medieledelse Anker Brink Lund bemærker det, er Jesper Hermansen magtlistens helt store højdespringer med et ryk på 108 pladser op ad listen i forhold til sidste år.
Anker Brink Lund mener, at det bør mane til eftertanke i medieverdenen, at politikere og embedsfolk har så meget magt over medierne.
»Godt nok har staten et armslængdeprincip, men der er ingen medier i Danmark – måske lige bortset fra Børsen – som kan klare sig, hvis man fjerner mediestøtten. Medierne er nødt til at indse, at de er en del af det politiske system,« siger Anker Brink Lund.
Tidligere generaldirektør i DR og medlem af Journalistens magtpanel Christian S. Nissen er tilbageholdende med at tillægge det voldsomt stor betydning, hvordan de enkelte pladser blandt de øverste er fordelt. Men han vover sig dog ud i en forklaring på, hvorfor politikerne fylder godt på top 20.
»Det kan hænge sammen med, at der i 2009 er en række afgørende politiske spørgsmål, som brænder på, og som ikke var aktuelle sidste år,« siger han.
Her peger Christian S. Nissen på så varme sager som forliget om brugerbetaling på TV 2, udviklingen af det kommercielle radiomarked samt mediestøtten, der skal genforhandles som en del af det kommende medieforlig. ∞

∞ NISSEN OG FEM ANDRE har takket ja til at sidde i et panel, som har sammensat årets liste over de mest magtfulde i medierne. Paneldeltagerne har hver især givet point fra 0 til 20. Den endelige liste er et gennemsnit af de seks deltageres pointgivning. Det er ikke videnskab, snarere en avanceret selskabsleg.
Det gør dog ikke listen mindre interessant at nærlæse, synes kommunikationschef i DSB Anna Vinding.
»Listen er endt med at afspejle virkeligheden meget godt. Det er pengemændene og politikerne, der er flyttet op,« siger hun.
Ligesom Anker Brink Lund mener hun, at listen er et opråb til medielederne.
»Jeg anerkender Anders Foghs førsteplads, men jeg synes, at pressen har et problem, når han er så markant, at vi sætter ham øverst. Det er tendensen, at det er pengemændene, politikerne og dem, der sidder på pengekassen, som dominerer i toppen,« siger Anna Vinding.

NUMMER 2 PÅ MAGTLISTEN I ÅR er chefredaktør Lisbeth Knudsen. Hun er flyttet op og er nu over David Montgomery, bestyrelsesformand i Mecom, som ejer Berlingske Media. David Montgomery var ellers nummer 1 på listen sidste år. Christian S. Nissen mener, at Lisbeth Knudsens højere placering kan forklares med at hun både har stor indflydelse på branchen rent forretningsmæssigt, på de politiske beslutningsprocesser, og ved at hun præger den offentlige debat.
»Lisbeth Knudsen slår ud på alle tre parametre. Hun har høj indflydelse på branchen, både direkte som koncernchef og fordi hun har et stort netværk blandt politikere fra sin tid som korrespondent på Christiansborg. Hun er ikke bare en administrator, der gemmer sig bag papirbunker. Hun blander sig meget i den offentlige debat,« siger Christian S. Nissen.
Flere i panelet peger på, at Berlingske Tidende med Lisbeth Knudsen i spidsen også har klaret sig godt indholdsmæssigt trods økonomisk krise. De fremhæver de to Cavling-nomineringer for Christiansborg-redaktionens dækning af Udlændingeservice og for afdækningen af den kuldsejlede politireform.
»Det er en velfortjent andenplads til Lisbeth Knudsen. Hun har vist gennem flere årtier, at hun er garant for god journalistik. Derfor har hun enorm troværdighed,« siger Anna Vinding.
Hun mener også, at chefredaktøren for Ekstra Bladet, Poul Madsen, bør fremhæves blandt redaktørerne, fordi han bærer den journalistiske fakkel og satser langsigtet på bedre indhold trods økonomisk krise.
»Poul Madsen er undtagelsen. Ekstra Bladet har markeret sig med flere tunge sager, og han markedsfører sig selv og sin avis i andre medier, blandt andet på tv, hvor han er, hver gang han får en chance. Det giver pote,« siger Anna Vinding, der mener, at branchens øvrige redaktører burde tage ved lære af Poul Madsen.

NUMMER 3 PÅ MAGTLISTEN er bestyrelsesformanden i JP/Politikens Hus, Jørgen Ejbøl. Han har ifølge Anker Brink Lund det til fælles med de andre sværvægtere, at han både besidder stor personlig magt, strukturel og institutionel magt. Personlig magt har folk, der er handlekraftige. Strukturel magt har for eksempel mediebureauerne, som fordeler store summer på annoncørernes vegne. Den institutionelle magt er ikke nødvendigvis knyttet til en person, men handler om, at visse samfundsorganer har en tung position.
»For at have rigtig stor magt skal du have alle tre elementer. Det har folk som Lisbeth Knudsen, Anders Fogh og Jørgen Ejbøl,« siger Anker Brink Lund.
Den administrerende direktør i samme hus, Lars Henrik Munch, ligger tre pladser under Jørgen Ejbøl. Christian S. Nissen havde selv sat Munch over Ejbøl, men der er bare tale om marginaler.
»Lars Munch har de seneste år arbejdet helt utroligt dygtigt. Han er blevet sådan en magtfaktor i dansk presse, at det er mit indtryk set fra afstand, at det er Lars Munch, der flytter rundt på brikkerne,« siger Christian S. Nissen.

I SIN POINTGIVNING LAGDE Niels Lunde særlig stor vægt på, hvor stor økonomisk indflydelse den enkelte person har.
»Desværre er det holdningsmæssige blevet mindre vigtigt, og derfor er de rent publicistiske chefer blevet mindre vigtige. Det skyldes to ting: For det første, at forretningsmodellen for den klassiske avis er brudt sammen, og at ingen avis i den vestlige verden har formået at udvikle en ny model endnu. Det andet er finanskrisen,« siger Niels Lunde.
Han bemærker, at de gamle medier fortsat står stærkt på listen.
»Det er stadig dem, der har de økonomiske platforme. På sigt har de fortsat markedspladsen, når annoncemarkedet vender igen,« lyder hans profeti. ∞

∞ PÅ TOP 50 OVER DE mest magtfulde ligger der ikke en eneste repræsentant fra de nye medier. Til sammenligning indtog Googles chef, Eric Schmidt, førstepladsen, og Apple-chefen Steve Jobs lå blandt de øverste 10, da The Guardian i 2007 kårede de 100 mest magtfulde mennesker i mediebranchen. (Idéen til Journalistens magtliste er i øvrigt tyvstjålet fra The Guardian). Det skuffer paneldeltager og vært på Harddisken Henrik Føhns, at folk fra nye medier ikke engang kommer på top 50 på den danske version. Han mener, at det afslører en brist ved listen. Den er efter hans mening ikke gearet til den nye medieverdens flade magtstruktur.
»Hele den måde blogsfæren fungerer på, er ikke hierarkisk som de gamle medier, men flad, og den er en del af en netværksøkonomi, som er langt mere flydende. Tyngdepunktet kan skifte fra time til time, hvilket gør det meget svært at afgøre, hvem der egentlig har magten. Ja, måske bliver det nærmest meningsløst at tale om magt i traditionel forstand,« siger Henrik Føhns.

HELT TILFREDS MED tingenes tilstand er paneldeltager Mette Holbæk heller ikke. Hun er ikke direkte uenig i det billede, magtlisten tegner. Men hun ville ønske, at virkeligheden så anderledes ud. Mette Holbæk tror ikke på, at ledere, der hovedsageligt tænker publicistisk eller økonomisk, alene kan vende udviklingen for aviserne. Stod det til hende, skulle folk som Camilla Lindemann, som har igangsat og været chefredaktør for flere af Allers magasiner, ind på avisredaktionernes ledelsesgange og have langt mere indflydelse.
»Jeg ville ønske, at store medier havde både én, der var journalistisk ansvarlig, én, der var konceptuelt ansvarlig, og en regnedreng,« siger Mette Holbæk. Hun mener ikke, at aviserne har råd til kun at holde den publicistiske fane højt, og at de har været for længe om at sadle om.
»Magasinpressen er kommerciel, fordi den kun overlever, hvis nogen oplever, at de har brug for produktet. Det er resten af pressen også nødt til at være og er også ved at blive det. Det handler om at finde ud af, hvad folk kan bruge til noget,« siger Mette Holbæk. •

 

 

PANELET
Her er de seks personer, som har sammensat listen over de mest magtfulde i medierne. Panelet består af folk med vidt forskellige indgange til medieverden for at få så mange perspektiver med som muligt. Der er både en forsker, en tidligere generaldirektør, en kommunikationschef, en radiovært, en magasinudvikler og en avismand med i panelet. De seks paneldeltagere mødtes en enkelt gang for at diskutere, hvordan pointene skulle fordeles. Herefter uddelte hver enkelt person point fra 0 til 20 til personerne på en bruttoliste. Ud fra gennemsnittet af de enkelte deltageres lister udregnede analysebureauet Kaas & Mulvad den endelige mediemagtliste 2009.

 

ANNA VINDING
Anna Vinding har siden 1998 været kommunikationschef i DSB. Da hun kom til DSB, havde hun en næsten 30 år lang journalistkarriere bag sig. Hun blev uddannet i 1972 og har været ansat så forskellige steder som Fyens Stiftstidende, Politiken, Berlingske Tidende, TV-Avisen på DR samt Skandinavisk Filmkompagni, hvor hun var redaktionschef. Fra 1999 til 2004 var Anna Vinding formand for Cavling-komiteen. Anna Vinding sidder i magtpanelet for anden gang.

CHRISTIAN NISSEN
Siden Christian S. Nissen måtte forlade DR i 2004 efter 10 år som generaldirektør, har han fungeret som selvstændig freelancerådgiver og foredragsholder med mere. Inden han blev mediemand, var han først universitetslektor og siden var han embedsmand i Miljøministeriet. Han har været administrator på Nationalmuseet og administrerende direktør på Rigshospitalet. Desuden er han bestyrelsesformand for RUC. Christian Nissen sidder ligeledes i magtpanelet for anden gang.

NIELS LUNDE
Niels Lunde har gennem knap et år analyseret og kommenteret erhvervslivet for dagbladet Politiken. I de fem år forinden var han ansvarshavende chefredaktør på Berlingske Tidende. Niels Lunde startede sin karriere i Dansk Arbejdsgiverforening. I 1994 blev han journalist på Det Fri Aktuelt, hvor han var et år. Herefter kom han til Berlingske Tidende. I 1999 blev han medlem af chefredaktionen og blev ansvarshavende i 2002. Niels Lunde sidder også med i magtpanelet for anden gang.

ANKER BRINK LUND
Anker Brink Lund er professor ved Copenhagen Business School og er med i panelet for første gang. Han bliver regnet for at være den fremmeste medieforsker i Danmark og ligger selv på en førsteplads inden for uddannelse og forskning på årets magtliste. Senest har han sammen med medieforsker Preben Sepstrup og Rambøll Management kortlagt mediestøtten i Danmark. Undersøgelsen danner grundlag for politikernes arbejde med det kommende medieforlig.

METTE HOLBÆK
Mette Holbæk driver rådgivningsvirksomheden Mette Holbæk Aps, hvor hun rådgiver selvstændige erhvervskvinder i konceptudvikling, marketing og produktudvikling. Hun har stået bag opstarten af landets største kvindemagasin, Woman, og det nu lukkede Nova. For tiden er Mette Holbæk optaget af at videreudvikle magasiner for Jyllands-Posten. Hun har også startet forlaget Pretty Ink og solgt det videre til Rosinante. Mette Holbæk sidder i magtpanelet for første gang.

HENRIK FØHNS
Henrik Føhns har siden 2007 været vært på Harddisken. Et program, han selv var med til at starte i 1993. Fra 2003 til 2006 var han redaktør på månedsmagasinet Samvirke og var før det IT- og videnskabsjournalist på Børsen/Berlingskes Nyhedsmagasin. Henrik Føhns var en af de første danske journalister, der gik i gang med at blogge og podcaste, og i 2000 var han programchef på Danmarks første tv-station på nettet, TVropa.com. Henrik Føhns er ny mand i magtpanelet.

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen