PET-chef om russisk propagandakrig: ”Risikoen er alvorlig”

PET har fået ekstra penge til at bekæmpe misinformation i pressen og på sociale medier ved det kommende folketingsvalg. Men er der en reel risiko for, at russisk propaganda siver gennem medierne og påvirker danske vælgere? Journalisten har interviewet PET-chef Finn Borch Andersen  
  • Foto: Erik Refner
    ”Det er mistilliden, der er Ruslands egentlige mål med påvirkningskampagner,” siger Finn Borch Andersen om Ruslands indblanding i valgkampe som hackerangrebene mod Emmanuel Macron og Hillary Clinton ved de seneste franske og amerikanske præsidentvalg.
22.01.2019 · 08:50

Inden 18. juni i år skal danskerne til folketingsvalg. Hele det nationale korps af nyhedsmedier og politiske kandidater står klar til det øjeblik, hvor statsministeren udskriver valg – til en rus af debatter, interviews og den type enkeltsager, som har det med pludselig at sætte dagsorden frem mod valgdagen og måske afgøre, hvor mange vælgere sætter deres kryds.

Men denne gang bør såvel medierne som de politiske partier gå til makronerne med ekstra kritisk sans. I hvert fald hvis man spørger chefen for den danske efterretningstjeneste PET. I den kommende valgkamp er der nemlig reel risiko for, at valg-debatterne bliver taget som gidsel i en russisk propagandakrig mod Vesten. En krig, der udspiller sig i selve den materie, som etablerede medier og sociale medier sender i omløb. Fordi våbnene er hackerangreb, misinformation og decideret propaganda. 

Regeringen har valgt at opruste kampen mod påvirkningskampagner, blandt andet med 172 millioner kroner til at styrke PET’s indsats på området over de næste fire år – blandt andet på baggrund af en redegørelse fra PET selv. I september fremlagde tre ministre regeringens 11-punkts-plan til bekæmpelse af påvirkningskampagner, og de lagde ikke skjul på, at truslen set med deres øjne er overhængende: 

”Der er mange eksempler på, at Rusland forsøger at påvirke den almene meningsdannelse og beslutningstagere i vestlige lande,” sagde udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).

”Vi må konstatere, at Kreml anser splittelse i Vesten som værende i deres interesse,” lød det fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

”Vi skal derfor blive bedre til at opspore og ikke mindst reagere koordineret på påvirkningskampagner, mens de finder sted,” sagde justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Risikoen er alvorlig

Forsvarets Efterretningstjeneste gentog vurderingen af truslen i sin risikovurdering fra december, hvor tjenesten blandt andet skriver, at ”Rusland anvender påvirkningskampagner til at øve indflydelse på interne politiske forhold i vestlige lande, og de vil være en stigende trussel, også mod Danmark”.

Og i begyndelsen af december skrev Altinget, at Udenrigsministeriet ifølge en intern undersøgelse vurderede, at automatiske robotter havde spredt misinformation imod tilslutning til FN-pagten om migration.

Finn Borch Andersen, chef for PET, er ikke kendt for at stille op til stribevis af interviews eller for at have et overskudslager af budskaber til pressen. Men dette interview om, at Danmark reelt er truet af russiske påvirkningskampagner ved næste folketingsvalg, har han sagt ja til.

Ifølge PET-chefen er det særligt to emner, man kan forvente, Rusland vil kaste kræfter efter i valgkampsdebatter: Emner, som har stor politisk bevågenhed, og emner, hvor den offentlige debat i forvejen er præget af stærke modpoler og yderligtgående holdninger.
Foto: Erik Refner

 

”Risikoen er alvorlig. Det sker i landene omkring os, vi er et NATO-land, og vi har udvist russiske diplomater i forbindelse med Salisbury-sagen,” siger Finn Borch Andersen.

Med ”Salisbury-sagen” henviser han til giftangrebet på en russisk eksspion og dennes datter i England i marts i 2018, som fik Danmark og flere andre vestlige lande til at udvise russiske diplomater. Rusland selv afviser alle anklager om, at det var deres efterretningstjeneste, som stod bag angrebet.

Vi sidder ved PET-chefens runde, rødbrune mødebord på hans kontor i PET’s hovedkvarter. Her er udsigt over huse og tage i forstaden Søborg, hvor solen begynder at gå ned og kaster et orange lys langt ind i rummet. Det ser idyllisk og fredeligt ud og rimer slet ikke på billedet af, at propaganda og falske informationer snart kan invadere mobiler, aviser og fjernsyn i de danske hjem. Men det er risikoen ifølge PET.

Splid i Vesten er succes i Rusland

Vurderingen er, at vi står over for et Rusland, som føler sig presset. Et Rusland, som ser det som en selvstændig succes at nedbryde tilliden til demokrati som styreform og slå skår i opbakningen til vestlige fælles institutioner som EU og NATO.

”I russernes optik handler det ikke så meget om at opnå et bestemt politisk resultat. Men det går ud på at udnytte de brudflader, der er i debatten, så de polariserer debatten og får vælgerne til at miste tilliden til de demokratiske institutioner, siger Finn Borch Andersen og tilføjer:

”Man skal se det ind i en russisk logik, som siger, at: Det, som er skidt for Vesten, er godt for Rusland.”

Han ser truslen mod Danmark i sammenhæng med det, som allerede er sket i andre lande. PET-chefen nævner blandt andet den franske præsidentvalgkamp i foråret 2017, som på mindst to måder blev angrebet i Ruslands propagandakrig.

For det første var Rusland ifølge PET-chefen til stede på sociale medier med bots, som sørgede for, at ultranationale bevægelser i Frankrig fik spredt og forstærket deres budskaber.

”Sociale medier er lidt som en metodisk accelerator, hvor man kan drive synspunkter ud for eksempel ved brug af trolde. Med brug af bots ser det pludselig ud, som om de bevægelser har et meget større afsæt, end hvad der rent faktisk er tilfældet. Og uden at nogen gransker: Hvor kommer det her fra?” siger Finn Borch Andersen.

Det skete for Macrons kampagnestab

For det andet blev daværende præsidentkandidat Emmanuel Macron udsat for et massivt hackerangreb, så en lang række mails og dokumenter blev stjålet fra hans kampagnestab. Efterfølgende blev filerne lækket, ifølge Macrons kampagnestab blandet med falske filer. Sikkerhedsfirmaet Trend Micro vurderede senere, at russiske hackergrupper stod bag angrebet. I øvrigt samme metode og tilsyneladende samme hackergruppe, som stod bag hackerangrebene på Hillary Clintons kampagne ved det amerikanske præsidentvalg i 2016, og som også har stået bag hackerangreb på Forsvaret i Danmark.

Der er dog ikke umiddelbart tegn på, at hackerangrebet på Macrons kampagnefolk ændrede selve udfaldet af det franske præsidentvalg. Hvilket PET-chefen selv nævner, at han er opmærksom på.

”Så siger nogen, at det, der skete i Frankrig, kom der jo ikke rigtigt noget ud af – men der har jeg altså en helt anden tilgang til det. Hovedpointen er ikke, hvordan udfaldet af præsidentvalget blev. Hovedpointen er, at de skaber et hack og et forsøg på at lække oplysningerne. Altså, at de er villige til at tage den metode i brug. Og derfor prøver vi på at sige, at det her kan komme til at ske,” siger Finn Borch Andersen.

Hvis ikke det har en effekt, hvorfor skal vi så frygte det?

”Det, at fremmede magter er villige til at tage disse værktøjer i brug, og at falske og rigtige oplysninger i en pærevælling kommer i omløb i mediebilledet og på sociale medier, er med til at underminere befolkningens tillid til statsinstitutioner og myndigheder og stille spørgsmålstegn ved, hvad der er sandt og falsk. Det er mistilliden, der er Ruslands egentlige mål med påvirkningskampagner,” uddyber PET-chefen.

Selv om eksemplerne på russisk propaganda om Danmark indtil videre har været historier, som at danske børn drikker vand af vandpytter, og at myndighederne har bygget et spiontårn på Bornholm, hvor bornholmerne går rundt og taler russisk, bør man stadig tage det seriøst, siger Finn Borch Andersen. ”Den viser, at Danmark er – om ikke i radaren for Rusland – så i hvert fald i periferien 
af deres aktiviteter.”
Foto: Erik Refner

 

Et er, at Rusland kan have interesser i at påvirke de offentlige debatter i stormagter som USA, Storbritannien og Frankrig. Men Danmark?

”Der må jeg sige, at vi har set antydninger af det i Danmark. Og hvis det kan ske i USA, i Frankrig og i England, så kan det også ske i Danmark,” siger Finn Borch Andersen.

Dyresex på danske bordeller

Listen over eksempler på russisk propaganda om Danmark fremstår ellers umiddelbart mere kreativ end skrækindjagende. Den spænder fra historier om, at Danmark snart får bordeller med dyresex, at danske børn drikker vand af vandpytter, til at myndighederne i Danmark i al hemmelighed har bygget et spiontårn på Bornholm, hvor bornholmerne går rundt og taler russisk. Sidstnævnte historie blev bragt som et tv-indslag på den russiske tv-kanal NTV, og den bringer Finn Borch Andersen selv op i interviewet. Der har nemlig været kritik i dansk presse af, at der ikke er mere overbevisende eksempler på russisk propaganda rettet mod Danmark.

”Eksemplet fra Bornholm, hvis vi tager det, kan man jo se hen over med humor. Med al respekt, så har historien måske en lidt latterlig karakter. Men den viser noget om, hvad nogen er indstillet på at gøre. Og den viser, at Danmark er – om ikke i radaren for Rusland – så i hvert fald i periferien af deres aktiviteter,” siger Finn Borch Andersen.

Situationen kalder på forstærket klassisk journalistisk kritisk sans, mener han. Både hos journalister, partier og myndighederne selv. To spørgsmål skal være besvaret, inden en anekdote eller information bliver afsæt for en valgkampsdebat: Hvor stammer informationerne fra? Og passer det?

”Hvis noget falsk bliver grebet og bliver grundlag for en valgkampsdiskussion – uden at vi er fuldstændigt klar over, hvor eksemplet kommer fra – så er det win-win for Rusland. For så vil man enten være nødt til at gå ud og erkende, at det her, det var altså fake news – eller man vil være nødt til at lade historien leve videre,” siger Finn Borch Andersen.

PET skal samarbejde med pressen

Det indgår i regeringens plan til bekæmpelse af påvirkningskampagner, at PET skal samarbejde med danske medier og sociale medier om at komme problemet til livs. Finn Borch Andersen har holdt møder med chefredaktørerne på de større danske medier og med repræsentanter fra de politiske partier for at gøre dem opmærksom på risikoen.

PET vil følge med i mediebilledet og sociale medier i det omfang, det er muligt, når valgkampen brager derudad. Og hvis de finder en historie, der stammer fra for eksempel en russisk trold på de sociale medier, vil de også gerne samarbejde med medierne om at gøre opmærksom på, at det er en falsk historie.

”Hvis vi har en viden, så vi kan advisere, så vil vi selvfølgelig gøre det. Normalt er myndighederne jo ekstremt tilbageholdende med, hvad de gør undervejs i en valgkamp, men i regi af regeringens initiativer på området må vi nok sige, at vi må prøve at gøre det, der er muligt – også under en valgkamp,” siger Finn Borch Andersen.

Og så tilføjer han:

”Samtidig prøver vi at vaccinere mod en ”så er der ikke noget problem”-holdning hos medierne. Vi vil ikke kunne screene det hele.” (Finn Borch Andersen tilføjer, at PET overvejer at etablere en ”one way entry”, så de også får en slags hotline-telefon at ringe til, hvis de støder på mistænksomme historier eller informationer i deres arbejde.)

Men de sociale medier har vel også et ansvar for at fjerne en historie, hvis den er falsk?

”Problemet med de sociale medier er, at her kan jeg være bekymret for tidsperspektivet. For om de kan fjerne historien hurtigt nok. Det er også her, de etablerede medier kommer ind i billedet, så de kan lægge afstand til det, hvis der er en falsk historie i omløb, og så de i hvert fald ikke bringer historien videre,” siger Finn Borch Andersen.

”Hvis det kan ske i USA, i Frankrig og i England, så kan det også ske i Danmark,” siger Finn Borch Andersen om risikoen mod Danmark.
Foto: Erik Refner

 

De farligste emner

PET-chefen har to bud på emner, som Rusland mest sandsynligt vil kaste kræfter efter i valgkampsdebatter: For det første er det emner, som har stor politisk bevågenhed. For det andet er det emner, hvor den offentlige debat i forvejen er præget af stærke modpoler og yderligtgående holdninger.

”Hvis nogen fabrikerer eksempler på, hvor farlige migranter er for Danmark – eller hvor gode eller hvor dårlige – og det når at blive et emne i en valgkampsdebat, inden det er afdækket, hvem der er afsender på historien, og hvad som er op og ned i historien, så kan det i sig selv være med til at så splid om politikernes troværdighed,” siger han.

Er indvandring et af de emner, du frygter, kan blive brugt til misinformation i debatten?

”Det er i hvert fald ét polariseringsemne – der kan også være andre. Det kommer rigtigt meget an på, hvordan valgkampen folder sig ud. Det, der bliver hovedemnet, kan også være det, der bliver brugt til at polarisere debatten. Hvis migration bliver et stort emne, så vil det også være der, nogen forsøger at skabe splid. Hvis ulighedsdebatten bliver stor, vil det være der. Hvis EU bliver et stort emne, vil det utvivlsomt være der, man vil skabe splid,” siger Finn Borch Andersen.

Har fjenden i virkeligheden vundet en første lille runde, fordi vi i det hele taget sidder her og taler om denne her risiko?

”Nej, jeg synes, at vi ville have tabt, hvis ikke vi havde debatten. Så var vi blevet løbet over ende af falsk påvirkning. Så længe vi tør tale om det og se virkeligheden i øjnene, så synes jeg langtfra, at vi har tabt,” siger Finn Borch Andersen.

Han tænder lyset. Solen er gået ned over Søborg. 

 

Journalisten har kontaktet den russiske ambassade i Danmark for at få en kommentar til trusselsvurderingen fra regeringen og danske myndigheder. Ambassaden er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
 

Magasin: 

Kommentar

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

CRM konsulent i Børnecancerfonden - bliv en styrke for børnene

Børnecancerfonden
Ansøgningsfrist: 08.05

SoMe-redaktør til Vi Unge

Aller Media
Ansøgningsfrist: 25.04

Udviklingsorienteret redaktør til Mandag Morgen

Mandag Morgen
Ansøgningsfrist: 10.05

Nyhedsjournalist til DR Fyn

DR
Ansøgningsfrist: 22.04

DR Østjylland søger reporter

DR
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp til kommunikation

Grundejerforeningssekretariatet Ørestad
Ansøgningsfrist: 25.04

KVINFO søger presse- og kommunikationsansvarlig

Kvinfo
Ansøgningsfrist: 23.04

Nyhedsvært til DR Nordjylland

DR
Ansøgningsfrist: 25.04

Chef til B&U

DR
Ansøgningsfrist: 29.04

Chefkonsulent og teamleder for seks kommunikationsrådgivere

Region Syddanmark
Ansøgningsfrist: 05.05

Kommunikatør i Greenpeace

Greenpeace Norden
Ansøgningsfrist: 25.04

Er du en skarp kommunikator med bundlinjefokus?

Mødrehjælpen
Ansøgningsfrist: 23.04

Pressekonsulent til Rigshospitalet

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 23.04

Udlandsreporter til Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp med flair for kommunikation

Ankestyrelsen
Ansøgningsfrist: 22.04

JOURNALIST TIL UGEAVISEN MIDTSYD

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 06.05

Forlagschef til Informations Forlag

Information A/S
Ansøgningsfrist: 22.04

Redaktionschef Printcentralen

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 22.04

Vil du svømme med på nyt succesmedie om vand?

Ingeniøren
Ansøgningsfrist: 23.04