search

Moderedaktører bliver lønnet af modehuse

Moderedaktørerne på Euroman, Cover og Costume tager bijobs som stylister for de tøjmærker, der jævnligt bliver udvalgt til magasinernes redaktionelle sider. Selv siger de, at det ikke påvirker deres redaktionelle dømmekraft. Andre i branchen er uenige, og en optælling viser, at tøjmærket Sand optræder mere i Euroman, efter at moderedaktøren begyndte at arbejde for dem.

Tøjmærket Sand var så glade for septemberudgaven af Euroman, at de printede forsiden ud i kæmpe format og hængte den op i deres butiksvinduer.

Glæden skyldes, at skuespilleren Søren Malling havde et Sand-jakkesæt på. Søren Malling var også godt tilfreds med både forsiden og artiklen i Euroman. Sand var et af de tøjmærker, han selv havde foreslået, men han blev ikke begejstret over at se sig selv hænge i 1:1-format i Sands butiksvinduer:
»Når jeg optræder i sådan en sammenhæng, så involverer det normalt et honorar. Det er i hvert fald altid noget, jeg godkender – eller bare informeres om. Et brev, et telefonopkald eller en mail burde være minimum,« siger Søren Malling.

Søren Malling tog kontakt til Sand, der fortalte ham, at de havde fået lov af Euroman, og da det var en promovering af bladet, var det dem, der skulle give tilladelsen. Derfor tog han kontakt til Euromans redaktør, der fortalte, at moderedaktøren Frederik Lentz Andersen ikke troede, at skuespilleren ville have et problem med det.


Skuespilleren Søren Malling er utilfreds med, at Euroman lod tøjmærket Sand bruge billedet af ham i deres butiksvindue. – foto: Journalisten / Emil Ellesøe Ditzel

Frederik Lentz Andersen tager freelancejobs som stylist for de store modehuse, og det seneste år har han haft tre opgaver for Sand:
»Når han faktisk er ansat for Sand, så er der noget, der ikke er fint i kanten. Hvis man lægger tingene sammen, så er der et eller andet, man lige skal tænke over, hvis man bliver spurgt næste gang,« siger Søren Malling.

Frederik Lentz Andersen er ikke den eneste moderedaktør, som tager bijobs for de tøjmærker, der jævnligt optræder på magasinernes redaktionelle sider. Det samme gør sig gældende med moderedaktøren for Costume og moderedaktøren for Cover og Cover Man. Flere kilder giver over for Journalisten udtryk for, at det er ganske normal praksis i både Danmark og udlandet, at moderedaktører eller redaktører på modeblade laver opgaver for tøjhuse, men på magasinet Elle er det uhørt:

”Det er vores fornemste opgave som modemagasin at arbejde i ’læsernes tjeneste’ – og vores læsere forventer (og skal forvente), at vi udvælger præcis det, vi mener er de helt rigtige (modemæssige) køb i en given sæson. Og det kan jo være svært at være helt objektiv, hvis man som moderedaktør også aflønnes af nogle af de brands, vi arbejder med,” skriver chefredaktør Cecilie Christiansen fra Elle i en mail.

Moderedaktør på Euroman Frederik Lentz Andersen gik ud fra, at Søren Malling ikke havde et problem med, at forsiden blev hængt op i Sand-butikkerne, da han selv havde insisteret på at bruge Sand, og fordi Euroman før har givet tøjmærker lov til at bruge forsider i deres butikker uden problemer (Søren Malling afviser, at han insisterede på at bruge Sand-tøj. Han fortæller, at han foreslog det som ét af to mærker, fordi det passede til stilen i billedet).

[[nid:29789]]

Frederik Lentz Andersens freelancejobs for Sand påvirker på ingen måde udvalget af tøjet til de redaktionelle sider i Euroman, fortæller han:
»Nu har jeg lavet jobs løbende for forskellige danske og udenlandske kunder de seneste seks år. Jeg har altid søgt at holde det adskilt. Vi har diskuteret det her på redaktionen, og den er opmærksom på det. Jeg har altid spurgt både min forrige og nuværende chefredaktør, om de kunne se problemer i de enkelte jobs, jeg har lavet,« siger Frederik Lentz Andersen, som fortæller, at man ikke ville kunne se forskel på, hvor mange gange Sand optræder i Euroman – før og efter at han startede med at lave opgaver for dem:

»Hvis du kigger der, så kan du se, at der ikke er den store forskel på, hvordan Sand har været eksponeret tidligere, og hvordan de er eksponeret i dag. Det er et af de danske mærker, vi godt kan lide. Dem, vi henvender os til, har en efterspørgsel på mange af de danske mærker, som prismæssigt har et niveau, hvor de kan være med. Det er typisk de mærker, vi har flest af,« siger Frederik Lentz Andersen.

Journalisten har kigget de seneste to års Euroman igennem og talt, hvor mange gange produkter fra Sand optræder i de forskellige numre. Sådan en optælling kan gøres op på mange måder, og det er ikke helt klart, hvornår samarbejdet præcist begyndte, men uanset hvordan man gør det op, så optræder Sand flere gange i Euroman, efter at Frederik Lentz Andersen begyndte at arbejde for dem.

Hvis man tager den periode, hvor Frederik Lentz Andersen mener, at samarbejdet begyndte (se boks), og sammenligner den med alle de udgaver af Euroman, som Journalisten har set igennem, så steg antallet af Sand-produkter i Euroman fra gennemsnitligt 5,4 til 8,8 per nummer. Hvis man tager den periode, hvor fotografen Bjarke Johansen fortæller, at samarbejdet var begyndt (se boks), og sammenligner med det samme antal måneder op til, så steg antallet af Sand-produkter i Euroman fra 3,8 til 9,2 i gennemsnit per nummer, efter at samarbejdet begyndte.

Forskningsleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og underviser i mediejura Oluf Jørgensen er skeptisk over for sammenfaldet af interesser, når moderedaktører arbejder for modehuse ved siden af:
”Når en moderedaktør samtidig med redaktørjobbet arbejder for et bestemt modehus, rejser det mistanke om, at redaktøren vil favorisere firmaet, hvor personen er på lønningslisten,” skriver Oluf Jørgensen i en mail.

Han mener, at Journalistens undersøgelse af Sands produkter i Euroman rejser spørgsmål i forhold til Markedsføringslovens paragraf 4 om ulovlig skjult reklame:
”Det er vigtigt både for læserne af modestof og for den frie konkurrence, at markedsføringsloven § 4 bliver overholdt. Undersøgelsen tyder på, at markedsføringsloven bliver overtrådt, og den kan give Forbrugerombudsmanden grund til at se nærmere på moderedaktørens samarbejde med modehuset,” skriver Oluf Jørgensen i en mail.

Professor i Jura på Aalborg Universitet Søren Sandfeld Jakobsen kender ikke den konkrete sag nok til, at han vil vurdere lovligheden, men han pointerer, at det er i strid med de presseetiske regler for en redaktion og dens journalister at bringe sig selv i en situation ved eksempelvis bijob, hvor der kan rejses tvivl om deres uafhængighed.

Frederik Lentz Andersen forklarer i en mail, at stigningen i antallet af Sand-produkter skyldes, at Sand, i perioden efter at han begyndte at arbejde for dem, simpelthen blev mere moderne.
”Stigningen af antal visninger i Euroman fra 2011 til 2013 skyldes, at de stilmæssigt gradvist er blevet bedre til at ramme den aktuelle tidsånd,” skriver Frederik Lentz Andersen i en mail.

Han skriver, at han tidligere lavede flere jobs for Jack & Jones, men at de først blev vist i Euroman, da deres stil skiftede et par år efter. Han har også forestået sin egen undersøgelse af Cottonfield i Euroman, som han ligeledes har arbejdet for. Her har der ikke været nogen stigning i eksponering af mærket, efter at han begyndte at arbejde for dem.


Frederik Lentz Andersen mener ikke, at samarbejdet med Sand var begyndt, da billederne af Ulrich Thomsen i Sand-tøj blev taget til decembernummeret 2012. Journalisten har taget kontakt til andre, der var med på fotoshootet, for at finde ud af, hvornår det fandt sted. Fotograf Bjarke Johansen fortæller, at det foregik den 10. oktober, og at Frederik Lentz Andersen under fotoshootet selv fortalte, at han arbejdede for Sand. – foto: Euroman december 2012 / Egmont Magasiner

Heller ikke hos Sand mener man, at der skulle være nogen sammenhæng mellem deres ansættelse af Frederik Lentz Andersen og eksponeringen af Sand-produkter i Euroman:
”Vi har haft mange forsider i Euroman, som vi er stolte af, og vi har altid haft et godt samarbejde med magasinet. Hvis du gik længere tilbage i din optælling, ville du komme frem til et andet resultat,” siger PR-ansvarlig i Sand, Marie Sand.

Det er ikke kun Frederik Lentz Andersen, der vælger tøjet til modesiderne i Euroman. Ofte bliver der også brugt andre stylister. En af dem, der har været brugt meget, er Simon Rasmussen:
»For et par år siden, da jeg skulle style en serie til Euroman, oplevede jeg, at Frederik ret aggressivt forsøgte at få mig til at bruge Cottonfield, som han arbejdede med på det tidspunkt. Det nægtede jeg, for når jeg laver modeserier, så vælger jeg tøjet ud fra min personlige og faglige holdning, og Cottonfield holdt ikke på det tidspunkt,« fortæller Simon Rasmussen, der også siden er blevet bedt om at bruge Cottonfield.

I forbindelse med en fotooptagelse fik han i april i år følgende mail fra Frederik Lentz Andersen, der løbende har lavet jobs for Cottonfield de seneste par år:
”Ifht stylingen så skal vi lige tale mærker. Jeg vil rigtig gerne have lidt flere danske mærker med. Fx slår Cottonfield sig en del på surfing, så de vil nok være kede af det, hvis de ikke er med.”
Simon Ramussen fortæller, at de heller ikke denne her gang brugte Cottonfield, som det blev foreslået.

Frederik Lentz Andersen afviser, at han skulle forsøge at få stylister til at bruge mærker, som han selv arbejder for, og han mener ikke, at mailen beviser noget:
”De får aldrig at vide, at de skal bruge nogle specifikke mærker. Vi sender dem en liste over mærker, som henvender sig meget til vores læsere, og siger, at dem må de gerne kigge på,” siger Frederik Lentz Andersen.

Han pointerer, at ovenstående mail på ingen måde har karakter af tvang. Han sendte den, fordi Simon Rasmussen flere gange har lavet serier uden danske tøjmærker og endda brugt mærker, som ikke var tilgængelige i Danmark.
”Det er vores læsere ikke tjent med, så derfor bad jeg ham bruge flere danske mærker. Da de skulle af sted for at lave en surferserie, kunne det være oplagt, om han valgte at bruge danske mærker med relation til surfing. Cottonfield er, så vidt jeg ved, det eneste mærke, der har en relation til surfing, så ikke at minde Simon om det ville være uprofessionelt af mig,” skriver Frederik Andersen i en mail.

Han fortæller, at Euroman for nylig har opsagt samarbejdet med både stylist Rasmussen og tidligere nævnte fotograf Bjarke Johansen, og Frederik Lentz Andersen mener, at de derfor har et motiv til at fremstille ham og Euroman i et dårligt lys. Det afviser de begge to.

Stylisten Mike Tan, som blandt andet har brugt en del Sand-produkter i en modeserie for Euroman, har aldrig følt sig presset af Frederik Lentz Andersen:
”Det, som gør sig gældende ved alle magasiner – også Euroman, er, at de gerne vil pleje deres annoncører. Man får derfor en lang liste med mærker, hvis kollektioner de gerne vil have, at man bruger de ting, man kan, fra. Men det er ikke noget, man skal,” fortæller Mike Tan.

Journalisten har også været i kontakt med to andre stylister, der flere gange har arbejdet for Euroman. Den ene ønskede ikke at kommentere, og den anden vendte aldrig tilbage trods flere henvendelser.
Det er tilsyneladende ganske normalt, at moderedaktører påtager sig jobs i modeindustrien, og redaktør på Euroman Jens Vilstrup ser ikke noget problem i det:
”Jeg har fuld tiltro til, at Frederik Lentz Andersen vælger tøj og tøjmærker til Euroman ud fra en redaktionel forbrugervinkel,” skriver han i en mail.

Redaktør for Cover og Cover Man Chris Pedersen bakker også op om, at hans moderedaktør, Emelie Johansson, blandt andet har lavet jobs for Mads Nørgaard. Det er helt naturligt, forklarer Chris Pedersen:
»Moderedaktøren har altid haft en rolle, som er meget tæt på modehusene. Som moderedaktør har man et meget konkret look og en meget bestemt smag, som passer til magasinet og læner sig op ad nogle modehuse.

Derfor skal det mere ses som en meningsudveksling, når man samarbejder,« siger Chris Pedersen, der fortæller, at læserne også køber Cover, fordi de har en bestemt stil, der blandt andet ligger tæt op ad Mads Nørgaard:
»Der, hvor det begynder at blive utroværdigt, ville være, hvis Mads Nørgaard lige pludselig forsvandt ud af bladet, fordi Emilie ikke var her længere, eller fordi han holdt op med at annoncere hos os,« siger Chris Pedersen.

Journalisten har i en uge også forsøgt at få et interview med eller en kommentar fra både redaktør og moderedaktør på Costume, som er henholdsvis Rikke Christensen og Maiken Winther, da sidstnævnte ifølge mærket Won Hundred har lavet jobs for dem, mens hun har været redaktør.
Det er ikke lykkedes trods gentagne henvendelser.

Kommentarer
2
Martin H. Jensen
07.11.13 09:14
Meget interessant. Flere
Meget interessant. Flere magasiner har et påfaldende overlap mellem annoncører og mærker der får redaktionel omtale - altså ikke kun i modeserier, men også i artikler og rubrikker.
Fremhævet af Journalisten
Christian Tangoe
14.11.13 00:20
Skide godt! Nu skal vi saa
Skide godt! Nu skal vi saa have fat i kunst-branchen, hvor luderiet i blandt anmelder-standen er HELT helt skaevt.
Sammenblanding af annoncekroner og omtale, anmeldere der skriver godt betalte tekster for de gallerier, som de omtaler, osv, osv,
Jeg har nu gravet i den sag i lang tid, men ingen medier - undtagen maaske journalisten! - gider naturligvis skrive om den! Det er simpelthen for pinligt... korruption og insider-handel ville man sige i andre brancher.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen