search

Fuld fart på åbenheden – og dog

DR'S BIJOBLISTE: DR ønskede med en liste over bijobsi 2014 at skabe fuld åbenhed, men det tog ikke mange timer for Journalisten at finde 28 bijobs, der ikke er på listen.

Det udløste avisoverskrifter som ’Her er listen: DR-værters bijob kommer frem i lyset’, da DR sidst i marts for første gang valgte at offentliggøre en liste over de ansattes bibeskæftigelse i 2014. Listen tæller i alt cirka 400 bijobs som især foredragsholder og ordstyrer til arrangementer afholdt af alt fra ministerier og private virksomheder til seniorklubber og højskoler.

I flere interviews lød budskabet fra DR’s etikchef, Inger Bach, at DR nu lægger bijobbene åbent frem, fordi DR ønsker at være »fuldstændigt åben omkring bibeskæftigelse« og ikke vil tillægges motiver, de ikke har. Umiddelbart en handling og et budskab, som ifølge to kommunikationseksperter, Journalisten har talt med, er helt i tråd med tidens trend.
»Det er jo en generel tendens i samfundet, at virksomheder og offentlige institutioner gerne vil være transparente og have nærmest total åbenhed om alt fra lønninger til bilag og bijobs. Simpelthen for at signalere, at her har vi ikke noget at skjule,« siger Sune Bang, der er direktør i kommunikationsbureauet København.

Men DR’s bijob-liste giver langtfra det fulde overblik over, hvor meget og for hvem de DR-ansatte arbejder i deres fritid. Det kræver ikke mange Google-søgninger at finde frem til allerede offentliggjorte eller endda afholdte arrangementer i 2014, hvor DR-ansatte optræder, men hvor jobbet ikke er at finde på bijob-listen. På kort tid fandt vi helt præcist 28 bijobs, som ikke optræder på listen over DR-ansattes bibeskæftigelse i 2014. De 28 jobs er fordelt på 11 af de mere profilerede DR-værter.

Én af de DR-værter, der ifølge DR’s liste har mange bijobs, er Clement Kjersgaard, vært på ’Debatten’ på DR2. Indtil videre optræder hans navn i alt 11 gange på listen – men Google kan fortælle om yderligere otte jobs i 2014, hvor Clement Kjersgaard enten er ordstyrer eller holder foredrag.

Da Journalisten ringer for at finde ud af, hvad der er op og ned, bekræfter Clement Kjersgaard da også, at han har optrådt – eller i hvert fald sagt ja – til de otte arrangementer. Men fire af dem er højskole-oredrag, som ikke fremgår af listen, da det teknisk set er arbejde, han laver for sit magasin Ræson, forklarer han. Og når de øvrige fire ikke står på listen, er det ikke, fordi der er noget at skjule, understreger han.

»Alt, hvad jeg laver, bliver godkendt af DR. Men om alt er tilføjet listen, ved jeg ikke. Det er ikke mit bord. Men sagen er jo den, at invitationer på foredrags- og ordstyrermarkedet kan komme med alt fra få uger til mange måneders varsel. Så hvis der er jobs, som ikke er på listen endnu, så er de nok på vej igennem systemet,« siger Clement Kjersgaard, som dog fortæller, at to af de otte jobs er godkendt og burde være på listen allerede, mens yderligere to afventer godkendelse.»Men listen over bijobs bliver jo løbende opdateret, da alle arrangementer for kalenderåret 2014 selvfølgelig ikke fremgår i april,« siger han.
Det er dog ikke kun arrangementer langt ude i fremtiden, som endnu ikke er føjet til listen med de cirka 400 bijobs. For eksempel viser vores stikprøve, at ’Deadline’-vært Nynne Bjerre Christensen den kommende måned har to ordstyrer-jobs for henholdsvis DI og Ejerboligforum, som endnu ikke er på DR’s bijob-liste.
»Jeg samler mine ansøgninger og afleverer dem i klumper. Derfor er der indtil videre kun de to jobs på listen, som jeg har haft i januar og februar i år – og derfor kan du også sagtens på nettet finde jobs, som ikke er på listen endnu,« siger Nynne Bjerre Christensen, som forklarer, at hun i de tilfælde typisk har givet kunden et ja til invitationen, som er betinget af, at hendes chef i DR godkender jobbet.

Selv præsenterer DR sin bijob-liste med tre linjers indledende tekst, hvor de skriver, at ”listen udgør bibeskæftigelse, som afvikles i 2014”. Dog efterfulgt af sætningen ”listen vil løbende blive opdateret”. Men da Journalisten første gang kontakter DR’s etikchef, Inger Bach, for at forstå, præcist hvor komplet 2014-listen er på nuværende tidspunkt, lyder svaret på mail:
”Der forventes ikke mange flere ansøgninger i år – de fleste arrangementer aftales i god tid, og folk søger jo, inden de siger ja til en forespørgsel. Så mange af de offentliggjorte ansøgninger omfatter arrangementer eller lignende i sidste halvdel af 2014.”
Efter Journalisten har præsenteret sin research for Inger Bach, lyder svaret på netop dét spørgsmål dog mindre skråsikkert:
»Her må jeg erkende, at jeg er blevet klogere. Der er nogen, som har sagt til mig, at de nogle gange siger ja til invitationer med det forbehold, at de får en godkendelse. På den måde kan der være offentliggjorte jobs, som ikke er nået frem til listen endnu. Men det er ikke noget, der får mig til at tænke, at vi har et problem. Havde vi indtryk af, at nogen forsøgte at skjule noget, var det et problem. Men det er ikke tilfældet,« siger etikchefen.
Kommunikationsrådgiver Sune Bang har heller ikke nogen grund til at tro, at DR skulle have noget at skjule. Ud fra et kommunikationsmæssigt perspektiv undrer det ham derfor også, at DR har valgt at offentliggøre listen fremadrettet i starten af året i stedet for bagudrettet i slutningen af året, når de har det fulde overblik, og listen er færdig.
»Så længe de opdaterer løbende, er listen for 2014 jo ukomplet – og så længe den er det, er den reelt set ligegyldig. Når det kommer til åbenhed, kan du ikke gå halvvejs. Du må gå hele vejen og lægge alt frem, og hvis du ikke kan det, er det bedre at lade være. Ellers risikerer du at få endnu mere ballade,« siger Sune Bang.
Han bakkes op af Kaj Høivang, som er tidligere kommunikationschef for TV 2 og i dag arbejder som selvstændig rådgiver:  
»Det er jo et gammelkendt trick i al kommunikation at vise åbenhed for at undgå mistanker om, at man skjuler noget og stikker noget under stolen. Det er det, DR gerne vil afhjælpe. Men det gør de jo ikke, hvis listen ikke er fyldestgørende. Mistænkeliggørelsen kommer man kun uden om, hvis man lægger alle kort på bordet. Men kan man ikke det, skaber man grundlag for endnu mere mistænkeliggørelse – og så kan man jo med rette spørge sig selv, om det er alt besværet værd,« siger han.

Illustration: Lars Andersen

Direkte adspurgt om, hvorfor bijob-listen skulle offentliggøres netop nu, selv om den endnu ikke er komplet, svarer Inger Bach, at det vigtigste for DR har været at starte en proces i retning af mere åbenhed.
»Vi er ved at bygge modellen op, og der kan være svipsere i starten. Dem tager vi alvorligt, for selvfølgelig skal vi have styr på de her ting. Men at der er problemer her i indkøringsperioden er uundgåeligt og forståeligt – det afgørende er, at retningen er sat ud fra ønsket om åbenhed og med fokus på DR’s troværdighed og uafhængighed,« siger hun.
Inger Bach afviser at forholde sig til, hvilke
af de 28 konkrete eksempler, som Journalisten har fundet, der kan betegnes som ’svipsere’. Men noget tyder på, at tre arrangementer i henholdsvis januar og marts, hvor DR’s erhvervskorrespondent Nina Munch-Perrin optrådte som ordstyrer, kunne være blandt dem.
De tre jobs for henholdsvis Lederne, DI og Danish Wind Industry står ikke på listen, selv om Nina Munch-Perrins chef, redaktionschef i DR Nyheder Sandy French, over for Journalisten bekræfter, at de pågældende jobs både er ansøgt og godkendt.
»Alt, hvad Nina Munch-Perrin har lavet, er godkendt. Så hvis de ting ikke er på listen, må det være en fejl, og jeg kan i hvert fald med garanti sige, at vi ikke forsøger at skjule noget. Men det er jo en lang liste, og der er sikkert sket nogle smuttere og sekretariatsfejl, da man lavede den,« gætter Sandy French.
Spørger man kommunikationsrådgiver Kaj Høivang, er DR’s ’Projekt Åbenhed’ som udgangspunkt en god ide, der fortjener ros. Men alligevel ender det med at give bagslag, fordi det ikke er særlig godt eksekveret.
»Helt firkantet kan man sige, at DR gerne ville sende signal om, at de har overblik og kontrol. Man ville gerne aflive en række myter og fordomme omkring værternes bijobs, men man undlod at være åben om en række bagvedliggende præmisser for, hvordan listen er blevet udarbejdet. Og det havde været megaklogt at lægge frem – for når de så efterfølgende bliver "opdaget", rejser det en række nye spørgsmål, som ikke eksisterede før,« siger han.

Både Kaj Høivang og Sune Bang peger på, at det ligeledes rejser flere spørgsmål, end det besvarer, når kunden, som en DR-ansat har arbejdet for, i mere end 60 tilfælde på bijob-listen er registreret som ’eget firma’, ’privat arrangement’ eller ’diverse foreninger’. Betegnelser, som reelt set ikke skaber den åbenhed om bijobberiet, som er blevet postuleret i forbindelse med lanceringen af listen, mener begge kommunikationseksperter.
Dertil kommer indtil videre 13 tilfælde i år, som helt bevidst ikke er nået frem til listen, fordi den ansatte i forbindelse med ansøgningen har krydset af, at vedkommende ikke ønsker jobbet offentliggjort. Er chefen enig i, at jobbet ikke er i offentlighedens interesse, bliver det accepteret.
»I de tilfælde er der typisk tale om en bagatelgrænse, hvor både chef og medarbejdere siger, at det her er helt ligegyldigt, så det behøver ikke at komme på listen. Andre gange er der tale om private og helt personlige hensyn, som vi har valgt at respektere, fordi bibeskæftigelsen ikke på nogen måde har offentlig relevans,« siger Inger Bach og tilføjer:
»Vi gør ikke det her for at mistænkeliggøre og drive klapjagt på folk. Det handler om værdier for DR. Dem redegør vi i forvejen grundigt for i vores etiske retningslinjer – og nu supplerer vi så med listen.«

Men så længe de forskellige forbehold og præmisser for listen ikke er kommunikeret åbent ud fra starten, så ender listen med at danne grundlag for netop mistænkeliggørelse, vurderer Kaj Høivang.
»Det kan virke som et skinforsøg på at vise åbenhed, når man alligevel har store dele lukket, når det kommer til stykket,« siger han og kalder det for en klassisk kommunikationsfælde.
Havde Sune Bang været kommunikationsrådgiver på DR’s åbenheds-projekt, havde han også rådet dem til at gøre et nummer ud af at forklare, præcist hvad listen dækker – og navnligt hvad den ikke dækker.
»I forhold til åbenhed er tendensen, at man ikke længere bare skal forsøge at inddæmme de forskellige problemer, men faktisk også lægge sine dilemmaer frem. Kommunikationsfagligt er det bedst at fortælle alt selv. For hvis du er offensiv og selv fortæller om de forbehold, der måtte være, så overlader du ikke til andre at insinuere og konkludere. Og det er altid en fordel,« siger han.
Hos DR vurderer etikchef Inger Bach, at man måske godt kunne have været mere præcis om, hvor man er i processen, da bijob-listen blev offentliggjort.
»Jeg er sådan set enig i betragtningen og synes også, jeg har gjort meget ud af at sige til alle, jeg har talt med, at der her arbejde er i opstartsfasen, og at det ikke er en fiks og færdig liste. Jeg har konstateret, at det ikke er gået igennem i meget af pressedækningen, og vi kunne da sikkert godt have været mere præcise og fortalt om, hvor vi er i processen. Men det afgørende for mig er, at vi er kommet i gang med det her arbejde, og at retningen er den rigtige,« siger hun.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen