”Hvordan taler vi til og om hinanden – i DJ, og i brancherne som sådan? Og kan det reguleres af, at DJ opretter et kodeks for "god tone"? Skal det reguleres?”
Det spørgsmål indledte en indstilling som blev drøftet af Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse i dag.
Lars Werge, næstformand i DJ, præsenterede forslaget:
»Det er blevet diskuteret i uformelle sammenhænge, om vi skulle sætte det på formel og indføre et kodeks for god tone.«
Lars Werge forklarede, at han ikke selv har taget stilling til, om han synes, at DJ skal have et kodeks.
»Jeg er stadigvæk i tvivl om, om det er en god ide. Derfor synes jeg, vi skal undersøge det.«
Baggrunden for forslaget er, at dele af hovedbestyrelsen og forretningsudvalget vurderer, at øget pres på branchen og lønningerne – og helt konkret afskaffelsen af bijobreglen på delegeretmødet i april – har skabt en slags ukollegial adfærd og mere rå tone.
Villy Dall mener, at problemet er generelt i DJ’s debatter:
»Vi taler utroligt dårligt til hinanden i det her forbund. Der bliver løbende fjernet indlæg på journalisten.dk, fordi folk ikke taler ordentligt til hinanden. Lad os nu bare få nogen til at formulere noget, som vi alle sammen kan stå inde for.«
Forslaget kaldte hurtigt på kritik fra Finn Arne Hansen, formand for Kreds Fyn:
»Det vil være et mageløst spild af tid. I har vigtigere ting at tage jer til.«
Også Frederik M. Juel var kritisk:
»Det er for abstrakt for mig. Hvad er det for et problem, vi prøver at hegne ind? Jeg har svært ved at se, hvad det skal ende ud i og bruges til.«
Men Iben Danielsen, hovedbestyrelsen, mente, at det kunne være interessant at vende, om man kan stille krav til medlemmene om at behandle hinanden ordentligt:
»Jeg synes, det er en nødvendig diskussion. Vi bliver større og større, vi kender ikke hinanden. Måske ender vi med at sige, at det ikke kan lykkes.«
Hovedbestyrelsen enedes om, at kommissoriet skulle være bredere end bare god tone. Det handler også om adfærd.
»Det handler om, hvordan man opfører sig som kollega. Jeg er ikke sikker på, at vi skal have det kodeks, men det er interessant at diskutere muligheden,« fastslog Karen Hedegaard.
Per Roholt:
»Jeg får det stigende svært med det forslag.«
»Helt ærligt, jeg håber de fleste medlemmer taler pænt, men jeg tror ikke, de gør det, fordi vi vedtager retningslinjer.«
Forslaget blev vedtaget. Arbejdsgruppen skal sidst i februar 2014 komme med en indstilling, der blandt andet skal skele til andre organisationers erfaringer med at indføre god tone.
I forbindelse med HB-mødet blev punktet noteret til udkast til referat med følgende ordlyd:
"Der var i HB kredsen forskellige holdninger til, om DJ skal arbejde med et kodeks for god tone. Flere mente, at det handler mere om hvordan man er en god kollega i forhold til f.eks. afskaffelsen af bijobreglen. Andre mente, at det handler om god opførsel. Flere mente, at DJ slet ikke skal forholde sig til emnet. Det kan evt. udmønte sig i et værdipapir eller en kampagne for en bedre arbejdspladskultur."
Opdateret 15:01 med ordlyd af udkast til referat fra HB-møde.
47 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
det er en gammel sang at journalister ofte har svært ved at skelne mellem sandhed og løgn, her er et fremragende eksempel på netop dette
http://www.svendborgsnetavis.dk/liberal-alliances-dygtige-kandidat/
Kære Uffe!
På trods af den højt prioritet aftaledækning i DJ, er den virkelighed DJ medlemmerne møder i universet af arbejde, ekstrem forskellig og kan derfor ikke håndteres som om vi alle er på samme arbejdsplads.
Der er stadig flere medlemmer, der ikke kan tage udgangspunk i et velreguleret TR system som f.eks. Berlingske. På en væsentlig del af DJ arbejdsmarkedet, udveksles arbejde mellem medlemmer i alle mulige konstellationer som freelancer til freelancer og ansatte til freelancere.
Udbuddene kommer i væsentlig omfang fra alle mulige andre end traditionelle DJ arbejdspladser, med andre vilkår der a kan påvirke ud over den helt nære ramme.
Som jeg ser et udvalgsarbejde, kommer det til at handle om, hvor vidt man på en eller anden måde, kan skabe en større forståelse for at vilkårene i en rammer også har betydning for kolleger i en anden.
Med andre ord et forsøg på at synliggøre fælles tværgående værdier og sammenhæget i et DJ medlemskab.
Jeg skammer mig over at udenforstående skal læse dette her. Men vi må jo tage debatten dér hvor den opstår.
Kære hovedbestyrelse, kære Peter Thornvig: Det er ikke det enkelte medlems ansvar at freelancerne tjener for lidt, eller at studiejob misbruges. Det er DJs ansvar. Sørg for at få lavet nogle bedre freelanceaftaler og hold op med at skælde medlemmerne ud for dårlig opførsel. I leder en fagforening, ikke en brancheorganisation.
Til Susanne Sayers: Lige akkurat i Berlingske Media har vi faktisk lavet en freelanceaftale, der udtrykkeligt bestemmer at freelancere ikke må aflønnes ringere end fastansatte, samlet set. For mig lyder det som om dit honorar har været nogle hundrede kroner for lavt - men mere drejer det sig trods alt heller ikke om.
Uffe Gardel, tillidsmand på Berlingske
For en udenforstående er det her munter og sjældent informativ læsning: Et forbund, der bruger kræfter på takt og tone-regler, en næstformand, der tjener 71.700 kr., og en journalist, der føler en dagløn på 1.900 kr. er en forbrydelse mod menneskeheden. Har journalisterne, der skal beskrive virkeligheden, mistet forbindelsen til selvsamme?
For en udenforstående er det her munter og sjældent informativ læsning: Et forbund, der bruger kræfter på takt og tone-regler, en næstformand, der tjener 71.700 kr., og en journalist, der føler en dagløn på 1.900 kr. er en forbrydelse mod menneskeheden. Har journalisterne, der skal beskrive virkeligheden, mistet forbindelsen til selvsamme?
Flere