Steen Gede er vendt ‘hjem' til dagligvarebranchen efter at have været på gæstevisit i avisbranchens top. Han ser på avisdrift med andre øjne end branchens egne. »Avisbranchen er ikke særlig mindet for forandringer. Man er helst fri,« konstaterer Steen Gede, hvis arbejds-motivation nok netop er at forandre. Nu vil han forandre FDB.

Han groede aldrig fast i avis-verdenen. Den dygtige købmand lånte sig kun ud i femten måneder til bladbranchen, så vendte han ‘hjem' til dagligvarebranchen. Ved årsskiftet overtog han den vægtigste post en købmand kan få – administrerende direktør for FDB, Danmarks suverænt største dagligvare-virksomhed.
Det der med stor og største er ikke noget nyt for Steen Gede, hans post i bladbranchen var også administrerende direktør for den største aviskoncern i Danmark – Det Berlingske Officin – med 1600 ansatte.
Steen Gede smækker ikke med svingdøren i Pilestræde, han har bare benyttet chancen for at nå noget, der for ham er endnu større. Faktisk taler han kærligt om bladbranchen og de femten måneder, han var aktør i avisernes verden. »Rar« kalder han branchen – blandt andet fordi man kan grine sammen med konkurrenterne.
»Jeg har haft det som en gedde i vandet,« siger Steen Gede i en farvel-til-bladbranchen-samtale med JOURNALISTEN.
Men måske har gedden svømmet lidt for hurtigt og overskredet de hastighedsregler, der er gældende i bladbranchen. I hvert fald mærker man tydeligt under hele samtalen med Steen Gede, at han ikke er imponeret af tempoet, omstillingsevnen og effektiviteten i bladbranchen.
»Avisbranchen er ikke særlig mindet for forandringer. Man er helst fri,« konstaterer Steen Gede, hvis arbejds-motivation nok netop er at forandre.
»Men forandringerne vil ske. De vil bare ske i et moderat tempo. Når 1600 medarbejdere igennem mange år har arbejdet i samme rutiner, er det klart, at det er svært at få dem til at skifte gear samtidigt. Det er mit indtryk, at mange af dem gerne vil det.«

Mange penge at hente
Steen Gede taler stadig sit dagligvare-forretningssprog, som ikke helt passer sig i en verden, hvor det er aviser og ikke mælk, der skal sælges. Selv siger han, at dagligvarebranchen er »mere brutal ærlig, tingene bliver sagt hurtigere og mere ligeud …«
Effektivisering og rationalisering ligger langt inde i hans rygmarv, efter 13 år i spidsen for Dagrofa – landets største dagligvaregrossist med en bruttoavance på få procent. Her fik han vendt et underskud på 60 millioner til et overskud på samme størrelse.
»Der er mange penge at hente i bladbranchen ved at reducere omkostningerne. I andre forretninger ville man gå langt hårdere efter omkostningerne. Hvis man tog rutinerne i den tekniske produktion op til revision, kunne man spare mange omkostninger – der er for mange beskæftiget med at holde hinanden beskæftiget,« påpeger Steen Gede.
Han er for eksempel stærkt forundret over, hvor mange hænder en annonce skal igennem fra den afleveres til avisen, til den er trykt. Han mener, at arbejdsgangen kan forenkles, så den samme medarbejder har annoncen under hele processen.
»Jeg tror, at bladhusene generelt har alt for mange ansatte. Og hvis konkurrencen er tiltagende, og man i bladhusene ikke kender sin besøgstid og ikke får tilpasset rutinerne og omkostningerne, så må man enten lukke eller flytte opgaverne ud af huset. Bladhusene arbejder typisk ‘in house', men kunne købe mange af opgaverne billigere ude i byen. Men denne branche har valgt at arbejde dyrt – kvaliteter er dog også i top,« siger Steen Gede.
Når aviserne foreløbig lever godt uden større omkostningstilpasning, skyldes det kun, at konkurrencen fortsat er forholdsvis mild, mener Steen Gede, som i marts måned chokerede mange i branchen ved at udtale til JOURNALISTEN, at man ikke kunne tale om bladkrig, men om en mild konkurrence i avisbranchen. Her spåede han, at konkurrencen ville blive hård og måske også modbydelig.
»Konkurrencen er fortsat mild, på nær i Århus. Her er den blevet brutal. Her har konkurrencen nået at løbe avisen op.«
For Steen Gede er dramaet i Århus, hvor Århus Stiftstidende har varslet 120 fyringer, netop beviset for, at aviserne kan blive indhentet af konkurrencen, hvis ikke de kommer i gang med at modernisere avisvirksomhederne. Han er ikke i tvivl om, at Berlingske er det bladhus, der er nået længst med at trimme organisationen.
Der ville også være meget tjent ind ved, at bladhusene fik forenklet deres edb-systemer. Også her er der vanetænkning, mener Gede, og han har ærgret sig hver gang, systemet er brudt ned.
»Hvis det er brudt ned i en halv time, og der er 200 folk på arbejde, så er der røget 100 mandetimer. Det er dyrt.«

Opdelt i kaster
Da Steen Gede for nu 15 måneder siden pludselig stod plantet med hele sit arbejdsliv i avisbranchen, blev han mest forundret over det stærke skel, der var mellem medarbejdergrupperne.
»Når jeg trækker det rigtig hårdt op, siger jeg, at medarbejderne i bladhusene er opdelt i kaster, hvor hver gruppe passer sin del og så i øvrigt ikke kender hinandens arbejdsopgaver. Det var meget overraskende, når man kommer fra en branche, hvor flaskedrengen er lige så vigtig som købmanden. Kasteopdelingen betyder mindre sammenhold – det er altid de andres skyld, når avisen er forsinket for eksempel. Den holdning er et minus for effektiviteten og et minus for korpsånden,« siger Steen Gede.
Bladhusene har ifølge Gede tre kaster, typograferne, journalisterne og det administrative personale.
»Journalisterne oplever nok, at det er dem, der laver avisen. Men det kan de jo ikke, uden at den bliver trykt og uden at regningerne bliver betalt. For mig er en avisproduktion et langt flow, hvor alle, der bidrager, er lige vigtige.«
Gede mener, at medarbejdergruppernes stærke faglige organisationer har været med til at cementere gruppe-opdelingen, ved altid kun at tænke i sin gruppes interesser. Han studser over den lange række af arbejdsdelingsaftaler, som bladhusene har underskrevet. Det hæmmer mulighederne for modernisering af arbejdsgange. Og det er en hæmsko for en mand, der ønsker at forandre.
Nu vender han tilbage til sin foretrukne boldgade, hvor han ikke behøver at tælle til 10 eller 100, før han kan gennemføre ændringer:
»FDB er en kolossal stor koncern, som ikke har vist et overbevisende overskud i mange år. At få det vendt er en ekstrem stor udfordring, som man kun kan få én gang i sit liv. Forandringen kom-mer hurtigere her – der er ikke lange opsigelsesvarsler af lokalaftaler. Her kan du handle, du kan se tingene ske. Hvad du gør i denne uge kan du se resultaterne af i næste uge,« siger Gede, som nu bliver hovedbestyrer af en omsætning på 38 milliarder mod 2,7 mil-liarder i Det Berlingske Officin.
Han siger, han er ligeglad med tallenes størrelse – det er opgavens karakter og bevægeligheden, han er fascineret af. Muligheden for at bestemme en udvikling, at gøre en synlig forskel.
»Det, der tiltaler mig mest ved mit nye job, er, at det er mere udadvendt. Jeg skal ud, hvor tingene foregår. At være i direktionen i et bladhus er et meget indadvendt arbejde – du arbejder på de indre linier, og jobbet er meget administrativt. Det er journalisterne og chefredaktionen, der tegner virksomheden udadtil. I FDB vil jeg tegne virksomheden udadtil, og det glæder jeg mig til.«
»Jeg vil komme til at tage langt flere gadeslagsmål. Og jeg vil hellere være med ved yderste frontlinie, end at være strategen på baglinien.«