Torsdag den 9. november vil i ordets egentlige forstand blive en skæbnesvanger dag for TV 2. Måske på linje med den 1. oktober 1988, hvor TV 2 startede de landsdækkende udsendelser, eller som den 30. maj 1986, da TV 2-loven blev vedtaget i Folketinget.

Den 9. november falder der tre domme ved EU-Domstolen i Luxembourg, og uanset hvad udfaldet bliver, vil de sætte rammerne for TV 2’s fremtid. Sagerne handler om, hvorvidt TV 2 har modtaget ulovlig statsstøtte siden 1986, og om størrelsen på denne muligvis ulovlige støtte.

Tre forskellige sager, som er forbundne

De tre TV 2-sager angår alle en tidligere dom, som EU-Retten afsagde i 2015. Her dømte Retten, at Danmarks finansiering af TV 2 var principielt forenelig med EU’s regler for statsstøtte, men at støtten var ulovlig.

TV 2 appellerede til EU-Domstolen med påstand om, at der slet ikke var tale om støtte. Europa-Kommissionen appellerede med påstand om, at støtten var større, end Retten havde sagt. Og Viasat appellerede med påstand om, at støtten var både ulovlig og uforenelig med reglerne.

Derfor er der tre sager, som dog er forbundet med hinanden. De angår alle TV 2, og de handler alle om, hvad statsstøtte egentlig er for noget.

Handler om milliarder

For TV 2 består faren i, at EU-Domstolen utvetydigt har slået fast, at hvis en virksomhed har fået en fordel via ulovlig statsstøtte, skal denne fordel neutraliseres. Det kan ske på to måder:

Den hårde består i, at al støtte plus de renter, der burde være betalt, hvis støtten var erstattet med almindelige banklån, skal betales tilbage.

Den bløde medfører “blot”, at renterne skal betales.

TV 2 har i den relevante periode modtaget godt seks milliarder kroner fra den danske stat. Renter samt renters renter udgør efter mine beregninger to en halv milliard kroner. Ifølge seneste årsregnskab var TV 2’s egenkapital på halvanden milliard kroner. Det bliver svært at betale disse renter, især da der verserer andre sager ved danske domstole, hvor kravene imod TV 2 også ligger i milliard-klassen.

Én af de tre sager er afgørende

I den første af EU-sagerne har TV 2 påstået, at virksomheden slet ikke modtog statsstøtte, men at den statslige finansiering blot var en kompensation for de udgifter, TV 2 havde for at leve op til public service-kravene. TV 2 fik ingen fordel, fordi statens betaling blot dækkede public service-omkostningerne. Og da der ikke var nogen fordel, skal der heller ikke betales noget tilbage.

Europa-Kommissionen mener omvendt, at TV 2 havde en stor fordel via statsstøtten, men at fordelen var forenelig med Traktaten, fordi beløbet ikke var større end udgifterne. Men at støtten var ulovlig, fordi Danmark ikke havde anmeldt den til Kommissionen.

Dette er den helt afgørende retssag. Vinder TV 2 i denne sag, falder samtlige EU-sager og -krav mod TV 2 bort. Sejren vil være overraskende, men stor og give genlyd hos samtlige EU-jurister i Den Europæiske Union. Lærebøgerne i EU's statsstøtteret skal herefter skrives om. Taber TV 2, er det efter bøgerne, men det vil blive et stort skridt på vejen mod konkurs.

De to andre sager har ikke samme principielle betydning, og vinder TV 2 sagen, som Europa-Kommissionen har anket, falder de to andre bort. Taber TV 2 denne sag, angår de to andre “blot” størrelsen på det beløb, TV 2 skal betale tilbage. TV 2 mener naturligvis, at beløbet er mindre end det, Kommissionen har beregnet. I modsætning hertil mener Kommissionen og Viasat, at Kommissionens beslutning om størrelsen er korrekt.