Hvordan begyndte du at arbejde for internationale medier?
“Jeg var så heldig, at jeg vandt World Press Photo for et portræt, mens jeg var studerende. Det skabte opmærksomhed og har selvfølgelig betydet noget. Meget er kommet af sig selv. Jeg har ikke selv skullet opsøge medierne. Jeg blev også medlem af et skandinavisk fotobureau og fotokollektiv, der hedder Moment Agency, hvor jeg for eksempel blev hyret af Le Monde og Libération.”

Hvorfor vil du gerne arbejde for dem?
“Hvis jeg kan få mulighed for at arbejde for nogle af de allerdygtigste, hvorfor så ikke gøre det? Det er verdens største medier. Det er nogen, der er lige så ambitiøse som mig selv. Der følger også et stort ansvar med, fordi kvaliteten er så høj. Jeg har grebet det og sagt ja til det. Men jeg vil ikke gøre det for enhver pris. Hvis de betaler for dårligt, så siger jeg nej. Det er ofte portrætter og dybere historier, jeg bliver hyret til – i Danmark og Europa. Det er virkelig spændende opgaver.”

Hvad var din første opgave for et udenlandsk medie?
“Jeg mener, at det var, da jeg blev sendt til Tallinn for Le Monde. Det var sådan wow. Det var selvfølgelig spændende. Det er altid spændende at komme et andet sted hen og se noget nyt. Jeg kan også huske, første gang New York Times ringede direkte til mig for at hyre mig. Det var meget fedt.”

Hvordan har du fået hul igennem til dem?
“Hvis et medie står og mangler en fotograf et sted i verden, så ringer de ud til fotobureauer og hører, om de har en fotograf, der matcher dem. Der har jeg nok også været heldig igennem først Moment og siden det franske fotobureau VU’, som jeg er tilknyttet nu, at de har anbefalet mig. Og så tror jeg, det afhænger meget af, at de har set noget, jeg har lavet, som de syntes var fedt.” [quote:0]

Har du nogensinde sagt nej til New York Times?
“Ja. Man kan godt huske den første gang, man siger nej til New York Times. Jeg mener, det var for cirka et år siden, hvor jeg i en periode på to måneder sagde nej til dem fire-fem gange. Det var ret ekstremt. Jeg havde simpelthen bare så travlt med andre projekter på det tidspunkt. Den første gang, jeg sagde nej, tænkte jeg, “fuck mand”. Der kan jeg som freelancer godt blive ked af at sige nej. Men så fandt jeg jo ud af, at de ringer igen.”

Hvilke opgaver får du?
“Det har eksempelvis været at fotografere i Aarhus i forbindelse med deres antiradikaliseringsplan eller at tage landet rundt for at fotografere til en historie om DF’s fremgang. Jeg laver også mange portrætter. Det har for eksempel været Kim Leine for VG, Eske Willerslev for New York Times, Ahmed Akkari for Le Monde og Magnus Carlsen for Newsweek. Jeg har også været sendt til Holland, Sverige og Norge for at lave portrætter og været på reportage på Færøerne.” [quote:1]

Hvad har det sværeste været ved at få gang i din karriere?
“Det kan godt være svært at arbejde for kunder, som er så vidt forskellige. Hver gang jeg får en ny kunde, bruger jeg tid og energi på at sætte mig ind i dem og forstå, hvad de gerne vil have, og hvordan de arbejder. Men det er også noget af det sjoveste ved det.”

Hvordan kan de være anderledes end danske medier?
“New York Times og Le Monde har redaktører, der vildt gerne vil være i tæt kontakt undervejs i opgaven. De vil hele tiden vide, hvad status er. Da jeg var på Færøerne for at fotografere til en historie om deres mad og kultur, sendte jeg løbende ting hjem til redaktørerne på New York Times og skulle ændre ting. Det oplever jeg ikke så tit i Danmark.”

Hvad er det sværeste i forhold til at få det praktiske og familien til at hænge sammen ved arbejdet?
“Det kan godt være lidt af et puslespil. Min kæreste bor i Aarhus, min base er i København, og jeg rejser en del med arbejdet og arbejder generelt bare meget. Så det kræver planlægning. Men heldigvis er de fleste af mine opgaver – også for udenlandske medier – i Danmark. Det kræver en masse planlægning.”