Når det handler om at udvikle et medie, har Louise Roug efterhånden en del erfaring.
Den 1. juni i år startede hun som ny international direktør på det digitale medie HuffPost (der tidligere hed Huffington Post), hvor hun skal lægge linjen på mediets 17 internationale udgaver, hvor der er omkring 500 journalister ansat.
Inden det har hun været finalist til en Pulitzerpris som krigsreporter for LA Times og haft forskellige redaktørposter for medier som The Daily Beast, Newsweek, Mashable og Politico Europe.
Hun er en af fire danskere, der har gjort karriere for store, internationale medier og organisationer, som Journalisten har talt med om at rejse ud i den store verden.
Men hvad tænker hun og de øvrige om det danske medielandskab, de har lagt bag sig? Hvad gør vi godt – og hvad kan vi gøre bedre?
Louise Roug peger særligt på, at det er vigtigt, at de danske medier holder sig skarpe på den politiske journalistik.
”I USA er der et klart modsætningsforhold mellem pressen og magten. Når de går til den herovre, går de virkelig til den. Washington Post og New York Times går virkelig aggressivt efter Trump lige nu. I Danmark er der lidt for mange, der gerne vil drikke fadbamser med politikerne på Grøften. Det er ikke dit job som journalist. Sagen med Støjberg viser, at der er brug for pressen.” [quote:0]
At reducere politik til et spil er en bjørnetjeneste
Preben Aamann er enig i, at den politiske journalistik er central for de danske medier.
Han har siden 2012 arbejdet som talsmand og pressechef for EU's præsidenter med fokus på sager som Brexit, flygtningekrisen og Rusland/Ukraine-konflikten – først for Herman Van Rompuy og nu polske Donald Tusk.
De mange år på den anden side af den politiske arena har givet ham et kritisk billede af, hvordan danske medier behandler politik journalistisk.
”Den evige og ensidige motivfortolkning i medierne om, at politikere siger og gør, som de gør, alene for at vælgermaksimere. Jeg tror, den er dårlig for demokratiet. At reducere al politik til et spil er at gøre sig selv og demokratiet en bjørnetjeneste,” siger han.
Han roser dog de danske journalister i EU for at være stærkt fokuseret på substansen i de politiske beslutninger. Det, mener han, har også meget at gøre med, at den politiske journalistik i EU-parlamentet generelt er anderledes end på Christiansborg. Det kunne danske medier lade sig inspirere af, mener han.
”Der er mindre spin og personfiksering i Bruxelles. Der er mere fokus på substans og mindre på partipolitik.” [quote:1]
”Kagen kan ikke blive større”
Det er centralt, at de danske medier gør en indsats for at skille sig ud, hvis de vil have succes. Det mener Louise Roug, der anerkender, at det kan være meget svært at få økonomisk succes som dansk medie.
”Det er generelt sværere at være journalist og medie i Danmark end i USA. Du har så lille et sprogområde. Konkurrencen er benhård, og kagen kan ikke blive større. På engelsk kan du ekspandere på en helt anden måde, end du kan i Danmark,” siger hun og peger blandt andet på HuffPost, som ikke har haft den store vækst i læsertal i USA de seneste år, men er vokset betragteligt ved at rykke ind i mange andre lande og udkomme digitalt på flere sprog.
En af måderne at skille sig ud på kunne være at satse benhårdt på kritisk, politisk journalistik. Louise Roug peger på Information som et eksempel på et dansk medie, der har skabt sig ”en plads, som er særegen”.
”Man ved, hvad de står for. Der er en masse god graverjournalistik og dybdeborende historier,” siger Louise Roug.
”Ærlighed og dygtighed skinner igennem”
Preben Aamann mener, at der er masser af danske journalister, som er utroligt dygtige til deres arbejde. Han ville dog ønske, at der kunne være mere ærlighed og transparens mellem journalister og danske politikere.
“Min erfaring er, at de bedste politiske kommunikatorer er dem, som måske ikke lytter så meget til deres spindoktorer. Det er dem, der har klare holdninger, kender sagerne godt og har et selvstændigt forhold til pressen. Ærlighed og dygtighed skinner igennem,” siger han og fraråder pressefolk og spindoktorer at forsøge at mikrostyre politikerne.
”De bedste særlige rådgivere har en evne til at få disse kvaliteter frem i en dialog med politikerne og ikke bare give dem en linje, de kan gentage.”
Skær ned på ressourcer til clickbait
Både journalist Sune Engel Rasmussen, der er Afghanistan-korrespondent for The Guardian, og fotograf Lærke Posselt, der i 2012 vandt World Press Photo for et portræt og jævnligt skyder for The New York Times, ønsker sig mere kvalitet og dybde i de danske medier.
“Generelt bliver der skåret til i budgetterne rundt omkring. Det går ud over tiden og kvaliteten af billeder, og dermed falder kvaliteten også. Hvis man skulle ønske sig noget, var det, at det generelt blev prioriteret endnu mere af medierne. Det tror jeg også, læserne gerne vil have – dybden, fremfor at vi udkommer hele tiden,” siger Lærke Posselt. [quote:2]
Udefra, mener Sune Engel Rasmussen, kan danske mediers prioritering af historier ”virke underlig”.
”Jeg ved godt, der er økonomiske behov på aviserne, som jeg ikke har indsigt i. Men små danske historier kan køre i ring i ugevis i medierne, mens store, internationale historier næsten ikke får plads,” siger han.
”Der lader til at være uanede ressourcer til clickbait og lynhurtige nyheder, som alle andre også laver. Der er slet ikke ressourcer nok til store features, undersøgende journalistik og udlandsjournalistikken,” siger Sune Engel Rasmussen.
Digitale medier vækker optimisme
De peger alle fire generelt på, at danske medier er udfordrede økonomisk og kæmper for at finde ud af, hvordan de skal tjene penge i kamp med hinanden.
De mener ikke, at de danske medier udelukkende er i forfald. Tværtimod. Blandt andet roser Lærke Posselt de danske medier for generelt at have et højt fotografisk niveau – også når hun sammenligner med internationale medier.
”På Politiken og Information får det eksempelvis virkelig meget plads,” siger hun.
Generelt mener Sune Engel Rasmussen, at den digitale udvikling går langsomt på de traditionelle danske medier, der udkommer på papir.
Han ser dog positive tendenser hos de nye, digitale medier, der de seneste par år er blevet grundlagt i Danmark.
”Der er nogle interessante, nye netmedier som Zetland og Føljeton, der forsøger at gentænke, hvordan vi henvender os til vores publikum,” siger han.
”De forsøger at være meget personlige og skabe en trofast læserskare. Det er vildt spændende,” siger Sune Engel Rasmussen.
Du kan læse den første artikel med International Director Louise Roug her, den anden med EU-talsmand Preben Aamann her, den tredje med The Guardian-korrespondent Sune Engel Rasmussen her og den fjerde med World Press Photo-vinderen Lærke Posselt her.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kan vi ikke få at vide, hvem der så gerne vil drikke fadbamser med politikerne? Jeg kender dem ikke. Måske kunne det også være interessant at vide, hvad de kritiske amerikanske medier, der går hårdt til Trump, gjorde ift. Obama.