Hvordan fik du dit første job på et udenlandsk medie?
“Efter at jeg blev færdig på Columbia, skulle jeg besøge en ven i Californien. Han havde arrangeret et møde med LA Times, der havde brug for en reporter. Jeg var til jobsamtale fredag og startede mandag. De havde meget brug for unge journalister. Det var god timing. Jeg dækkede tre små byer med politi og mord, bål og brand. Det var den helt klassiske amerikanske journalistuddannelse – med at lytte til politiradioen og hoppe ind i bilen, når der skete noget.”
Hvad betyder det for dig, at du først har læst i London og siden på Columbia University?
“Idéen med mit år på Columbia, som er en rimeligt dyr affære, var, at hvis det kunne hjælpe mig ind ad døren til mit første job, så var det det værd. Det første job er altid det sværeste at få. Columbia er et blåstempel."
Hvornår vil du sige, at du for alvor slog igennem i udlandet?
“Jeg startede næsten i det laveste job på redaktionen. Mit navn blev skabt på avisen, fordi redaktørerne fik tillid til, at jeg kunne løfte opgaverne. Jeg havde allerede en karriere, da jeg blev krigsreporter i Bagdad, men det var en stor ting. Dernede bestemte jeg selv, hvad historien og vinklen var. Jeg var allerede halvvejs færdig med dagen, når redaktørerne stod op. Det gav mig en stor selvsikkerhed som journalist.” [quote:0]
Du blev også, sammen med redaktionen, finalist til en Pulitzer som krigsreporter – hvad betyder det for dig?
“Det ændrer ikke din karriere. Hvis du vinder, kan du gøre, hvad der passer dig bagefter. Men jeg er stolt af det. Det beviser, at jeg kan mit arbejde. Det var ikke sådan, at jeg fra starten vidste, at jeg altid skulle blive i USA. I begyndelsen troede jeg, at jeg skulle tilbage til Danmark. Der gik måske seks år, før jeg virkelig havde fart på min karriere. Nu har jeg nok nået the point of no return. Jeg skriver og tænker på engelsk. Og USA er selvfølgelig en meget større dam end Danmark. Der er flere aviser og flere medier. Du kan få en mindre fastlåst karriere her end i Danmark, hvor der nærmest går en lige vej fra journalisthøjskolen ind til Politiken.”
Var den erfaring, du fik med at vælge og vinkle historier som krigsreporter, årsagen til, at du kunne blive redaktør?
“Der er en direkte linje mellem mit ophold i Irak og mit senere arbejde. Og i USA er der en opfattelse af, at man gerne skal have dækket politisk stof og været udenrigskorrespondent, hvis man skal være redaktør. Fordi jeg har gjort begge dele og lavet hårde historier, var det nemmere for mig.” [quote:1]
Hvordan fik du dit første job som redaktør?
“Jeg blev kontaktet af Tina Brown, der havde været redaktør på Vanity Fair og The New Yorker. Vi havde mødt hinanden, da jeg dækkede Hillary Clintons kampagne i 2008. Hun var i gang med at skabe det medie, der hedder The Daily Beast, og hun ville gerne have mig om bord som udlandsredaktør. Jeg havde været hele vejen rundt i køkkenet som journalist, så det gav mening. Det vigtigste for mig er ikke, at mit navn står på historien. Det er, at vi laver den bedste historie. Du kan også sætte dagsorden på en helt anden måde end som journalist.”
Hvordan foregik det, da du blev ansat på HuffPost?
“Jeg havde talt med Lydia Polgreen, som har arbejdet på New York Times, om, at det kunne være skægt at arbejde sammen. Hun er en kvinde, jeg beundrer meget. Da hun blev chefredaktør for HuffPost, ville hun gerne have mig til at styre den internationale del af butikken. Der betyder netværk alting.” [gallery:0]
Hvad er det bedste ved dit job?
“Det er den mission, jeg har foran mig, som handler om at skabe historier, der forandrer verden. Det lyder højtravende, men det er min drivkraft lige nu. På HuffPost skal jeg lægge linjen for 17 internationale udgaver af mediet. Lige fra Korea til Sydafrika. Jeg skal finde ud af, hvad det er vigtigst at dække for os. Vi skal have flere originale historier og ændre kulturen.”
Hvad ville det kræve, hvis du skulle vende tilbage til Danmark?
“Det er altid lidt en fantasi. Jeg ser nogle gange jobs, jeg synes er spændende. Der er selvfølgelig også ét, jeg ville sige ja til. Men jeg er færdig med at sidde og redigere. Det, der fanger mig, er at lede et stort medie.”
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Sejt gået Louise!
Noget af det allerbedste ved journalistuddannelsen er netop de uendelig mange muligheder, den byder på. Jeg har gennem de seneste 20 år bl.a. været skrivende journalist på flere forskellige aviser, haft job i kommunikationsbranchen, arbejdet 12 meget varierende år som selvstændig freelancer og sidder nu som kommunikationschef i turismebranchen - og jeg er slet ikke mæt endnu.
Min pointe er, at der er en karrierevej for os alle. Den er ikke gratis, og man kommer ikke sovende til noget. Til gengæld kan den føre til næsten hvad-som-helst, hvis man virkelig kan, vil og tør.
Lige linje? Jeg var ledig i halvandet år, før nogen bare turde ansætte mig i en virksomhedspraktik efter endt uddannelse. Jeg ville endda have overvejet at flytte til Kbh. bare for at have et job, til noget bedre dukkede op, hvis Politiken havde gidet give mig et job. Men fedt for dig med New York. Hvis ikke jeg havde haft forpligtelser herhjemme og en manglende rejselyst, så havde udlandet sikkert også været noget for mig...