Hvorfor ville du arbejde med kommunikation i EU?
“Den udfordring, der ligger i at kommunikere til andre, var spændende. Man skal som pressemedarbejder i EU forstå sine sager og kunne formidle sin specialviden til folk, der ikke ved det samme. Jeg havde i et stykke tid udtrykt interesse i jobbet som pressemand for den danske EU-repræsentation i Bruxelles, og da stillingen blev ledig, spurgte de mig.”

Hvad kan du som statskundskaber, som en journalist ikke kan?
“Halvdelen af talspersonerne i Bruxelles har nok en baggrund som min – nørdede økonomer og embedsmænd. Sådan er det nok ikke med spindoktorer og pressemedarbejdere i Danmark. Journalisterne sætter stor pris på, at talsmændene selv har siddet i arbejdsgrupper i ministerrådene og har en dyb forståelse for beslutningsprocessen i EU. Jeg har jo været en del af maskinen.”

Hvordan blev du talsmand for først Herman Van Rompuy og siden Donald Tusk?
“Der kom en ny kabinetchef til under Van Rompuy, som havde fået mig anbefalet. Der var en god kemi, så jeg sagde ja til jobbet. Man kunne godt have forestillet sig, at jeg var blevet skiftet ud under Tusk for at få nye ansigter på pressekorpset, men Tusk ønskede at fortsætte med mig.”

Hvad består arbejdet i?
“Det er på mange måder det samme arbejde, som da jeg var talsmand for Danmarks repræsentation og det danske formandskab i EU. Du skal servicere pressen, forberede EU-præsidentens udmeldinger, så EU’s holdning står helt skarpt, lægge pressestrategien og forberede de store sager. Den eneste forskel er, at det nu er de helt store politiske sager som migrationskrisen og Brexit, jeg arbejder med. Og så bruger jeg mere tid på de store internationale medier som Financial Times end på de danske.” [quote:0]

Hvad var det sværeste ved at få jobbet?
“Det var at forstå pressen. Journalisterne og jeg gik nogle gange forkert af hinanden i starten. Jeg prøvede at organisere for meget. Jeg tænkte hele interviewet igennem som en god embedsmand. Der var en episode med en journalist på JP, hvor jeg fik besked på, at det skulle jeg slet ikke koncentrere mig om. Det var jo fair nok.”

Hvad er det bedste ved dit job?
“For en politisk nørd som mig er det et paradis, at jeg kan få lov til at bidrage til håndteringen af de store sager, der virkelig har betydning for Europas fremtid. Som Brexit, migrationskrisen, Rusland/Ukraine og finanskrisen. Og jeg bliver stadig fascineret og imponeret over de store topmøder. Vi er eksempelvis lige kommet tilbage fra G7, hvor Trump var med for første gang. Det er her, der bliver truffet vigtige beslutninger for hele verden. Og de skal kommunikeres ordentligt. Der er også et af verdens største pressekorps hernede, med 1.000 pressefolk i Bruxelles og 1.000 journalister til topmøderne.” [gallery:0]

Hvad er det fedeste, du har lavet?
“Den pressekonference, Tusk skulle holde efter Brexit-afstemningen for et år siden, var enormt vigtig. Der var meget adrenalin. Vi skulle jo lægge linjen for hele EU’s holdning. Vi havde forberedt os på alle scenarier i dagene inden og været i kontakt med alle 27 stats- og regeringschefer. Så det hele var afstemt. Men vi sidder hele natten og følger det og finpudser det til om morgenen. Der skal ikke komme nogen skæve bolde ud, og timingen i vores udmelding er på grund af hastigheden i medierne uendeligt vigtig.”

Hvad er det sværeste i forhold til arbejdet og familien?
“Jeg skal bruge meget tid på arbejdet. Jeg kan aldrig koble helt fra. Jeg skal altid være tilgængelig. Hvis der for eksempel er et terroranslag, bliver vi som EU jo nødt til at reagere hurtigt. Men jeg kommer trods alt hjem og lægger børnene i seng langt de fleste dage. Og så ved jeg også, at den stilling, jeg har, kun varer de næste to år. Når Tusk er færdig, er jeg også. Det er en once in a lifetime-mulighed, jeg har fået. Så jeg skal give den gas og nyde det.”

Hvad er det vigtigste at kunne som talsmand for EU’s præsident?
“Ærlighed er meget væsentligt. At kunne svare reelt på de spørgsmål, der er. Jeg skal også vide, hvornår jeg ikke skal svare. Men der skal jeg sige klart, for eksempel under forhandlinger, at vi ikke kan sige noget endnu. Jeg skal ikke give ikke-svar eller tale udenom. Jeg skal bidrage til journalisternes arbejde. Der skal være en helt grundlæggende respekt for deres rolle.”