Jyllands-Postens chefredaktør Jacob Nybroe afviser Herning Kommunes krav om dementi eller rettelser af avisens forside i dag. En historie om den politisk meget omstridte beslutning om, hvor den nye vestdanske politiskole skal placeres.
”Herning tilbød for lille grund til politiskole,” skriver JP på sin forside på baggrund af et farvelagt område af byggegrunden, som kommunen har sendt på et kort til Folketingets retsordførere den 6. november.
»Grundlæggende forholder vi os sådan, at det, vi har skrevet i artiklen, er korrekt i forhold til de kortoplysninger, som Herning Kommune sender til Folketingets retsordfører den 6. november. Vi har ingen interesse i at viderebringe forkerte oplysninger, og det har vi heller ingen grund til at tro, at vi har gjort,« siger Jacob Nybroe.
Men hos Herning Kommune er man af en helt anden opfattelse, og kommunen har udsendt en pressemeddelelse, hvor borgmesteren kalder JP’s historie for ”grotesk”.
»Det er simpelthen forkert, når JP konkluderer, at vi har tilbudt en for lille grund til den nye politiskole. JP har bedt nogle eksperter forholde sig til en blå klat i en illustration til retsordførerne, som viser en byggegrund, men der er altså også nogle udenoms-arealer, som ikke er med. Det har vi oplyst JP om to gange mandag og tilmed kontrolmålt den samlede grund for dem,« siger kommunens kommunikationschef, Ole Hansen.
Kommunen tilbød at sende dokumentation
Politiet har ønsket en grund på mindst 40.000 kvadratmeter, og de eksperter, som JP har fået til at opmåle det farvelagte område i kortet til Folketinget, har konkluderet, at den afmærkede grund kun er på cirka 30.000 kvadratmeter.
Men mandag eftermiddag sender den ansvarlige direktør i Herning Kommune to mails til JP, som Journalisten har fået tilsendt. Kl. 16 06 skriver direktøren til JP: ”Den foreslåede grund er kontrolmålt i dag til mere end 55.000 m2.”
Da JP beder om dokumentation for oplysningen, svarer direktøren kl. 17.07:
”Jeg har set opmålingen tidligere i dag, og den var på den anførte størrelse. Jeg kan i løbet af i morgen få udarbejdet et matrikelkort, hvor I kan se den helt nøjagtige opmåling,” skriver direktøren til JP.
»Der er åbenlyst to forskellige virkeligheder her. De har formentlig målt en grund til 55.000 kvadratmeter, det er bare ikke den grund, de har fremsendt til Folketingets retsordførere. Herning Kommune siger, at vi har målt på en farveklat, det er jeg nu ikke enig i, og det må jo stå for kommunens egen regning, hvis de fremsender farveklatter til Folketinget,« siger chefredaktør Jacob Nybroe.
Herning Kommune: Historien giver ingen mening
Hos Herning Kommune er kommunikationschefen oprevet over fremgangsmåden.
»JP tillægger ikke vores ord nogen form for sandhedsværdi, men konkluderer fejlagtigt, at vi har tilbudt en for lille grund. Hvorfor skulle vores direktør oplyse noget forkert om grundens størrelsen, det kan jo efterprøves,« siger Ole Hansen.
Han mener, at JP burde have ventet med at bringe deres historie, så kommunen kunne have nået at fremsende dokumentation.
»Den historie giver ingen mening. Hvad er den journalistiske relevans? Det er jo kun en relevant historie, hvis grunden rent faktisk er for lille. Når det ikke er tilfældet, hvad er så rent faktisk historien? Selv hvis vi leger med tanken om, at man som en meget kritisk journalist undrer sig over de forskellige opmålinger, så bør man vel stadig vente med at bringe historien, til man har fået undersøgt de modstridende oplysninger,« siger Ole Hansen.
»Hvis JP skrev ”Forvirring om politigrunds størrelse”, så vil det have været mere korrekt. Men de konkluderer jo på historien, selv om vi som ansvarlig myndighed har fortalt dem, at vores kontrolopmåling viser, at grunden er stor nok,« siger Ole Hansen.
Overvejer I at klage til Pressenævnet over, at JP ikke ventede med at bringe artiklen, til I kunne dokumentere, at grunden er stor nok?
»Det vil jeg ikke kommentere endnu. Men hvis JP mener, at man kan lave rubrikken: ”Herning tilbød for lille grund til politiskole”, når det dokumenterbart er forkert, uden at det afstedkommer en form for rettelse, så ved jeg altså ikke, hvor vi er henne,« siger Ole Hansen.
Hvorfor ventede JP ikke på kommunens svar?
Den kritik afviser Jyllands-Postens chefredaktør.
Hvorfor tog I ikke Herning Kommunes oplysninger for gode varer?
»Fordi det ikke er det, der foreligger dokumentation for. I oplysningerne til Folketinget er den markerede grund ikke stor nok, viser den opmåling, som vi har fået nogle eksperter til at lave. Hele sagen om placeringen af politiskolen handler jo om et beslutningsforløb, som vi hele tiden har interesseret os meget for. Derfor er det selvfølgelig interessant, om politikerne bliver præsenteret for én ting, mens virkeligheden viser noget andet,« siger Jacob Nybroe.
Hvorfor venter I ikke med at bringe historien, til Herning Kommune kunne nå at sende dokumentation for de nye oplysninger?
»Vi beder Herning Kommune om at sende et nyt matrikelkort, men det lægger de først ud, efter at vi er gået i trykken.«
Men kunne I ikke have ventet på, at kommunen sendte jer det nye matrikelkort?
»Jo, men vores historie handler jo ikke om materiale, som vi har opfundet, men om materiale, som Herning Kommune selv har sendt til Folketinget. Den historie kunne vi, hvis vi havde haft kendskab til det, have lavet den 7. november eller 8. november eller hvilken som helst anden dag. Nu lavede vi den så nu. Vi har selvfølgelig medtaget Herning Kommunes citat om, at de har en grund på 55.000 kvadratmeter, det er bare ikke den grund, de har fremsendt materiale på til Folketingets retsordførere,« siger Jacob Nybroe
Kommunen afviser, at oplysningerne til Folketinget var misvisende
JP skriver i sine historier om sagen, at avisen forgæves har forsøgt at få et interview med en repræsentant for Herning Kommune både mandag og tirsdag.
Hvorfor gav i Ikke et interview til Jyllands-Posten mandag, da de bad om et, så I kunne forklare jeres udlægning af sagen?
»Man kan diskutere, hvordan man beder om og definerer et interview. De sendte en mail med nogle spørgsmål, og dem har vi svaret på. Vi har kommunikeret med JP hele dagen i går,« siger Ole Hansen.
Burde I have sendt en mere præcis illustration til Folketingets retsordførere?
»Der står ikke noget om, at det farvelagte område er hele grunden. Der er blot en markering af nogle byggefelter, vi har ikke bildt nogen noget ind,« siger Ole Hansen.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Der er ikke så meget hokuspokus i det metriske system, der er baggrunden for historien.
Usikkerheden ligger i, hvilket område Herning Kommune har inddraget til politiskolen. Ifølge JP har de skrevet til justitsministeriet og tilbudt en grund, der er omkring 32.000 kvadratmeter. http://map.krak.dk/m/XLG5X
Herning Kommune har selv regnet en fodboldbane og en cricketbane med i grunden til den kommende politiskole. Og så ryger man lige pludselig op i 58.000 kvadratmeter. http://map.krak.dk/m/iaUrU
Hvad der er sket hvornår vil jeg ikke gøre mig til dommer over - men det er under alle omstændigheder påfaldende, at de to klubber, der benytter boldbanerne til hverdag, tilsyneladende intet har hørt fra Herning Kommune om planerne om at inddrage banerne til et politiskolebyggeri.
http://jyllands-posten.dk/indland/ECE9282596/beroerte-sportsklubber-i-herning-vi-har-ikke-hoert-at-de-vil-inddrage-vores-baner/
Stop lige et øjeblik. JP har måske fat i noget, der kan revolutionere journalistikken: Et mere fleksibelt metrisk målesystem.
Hvorfor skal en meter fx altid være 100 centimeter? Det er kedeligt, det er forudsigeligt, og det dræber mange fine historier.
Lad os åbne op for en fleksibel tolkning. Så bliver det endnu sjovere at diskutere arealet på en farvelagt illustration. I stedet for det faktiske areal på en konkret byggegrund. Det bliver så søvndyssende faktuelt.
Hvad handler journalistik egentlig om? At udkomme med fakta og gøre folk klogere - eller lave en historie, som jo helt åbenlyst ikke har hold i virkeligheden?
Og hvorfor har man så travlt med at trykke historien uden at efterprøve, om oplysningerne er korrekte?