Forsideredaktører har fået selskab af algoritmer, der på flere måder er bedre og mere effektive end mennesker. Tendensen går særligt stærkt i Norge og Sverige.

Sidste år satte den svenske mediekoncern MittMedia algoritmer til at kuratere forsiden hos omkring 20 af deres netaviser.

De øverste fem historier bliver udvalgt af mennesker. Resten vælges af algoritmer, der versionerer forsiden til cirka 600 forskellige segmenter. Det fortæller digital chef Robin Govik.

Systemet registrerer alt, hvad brugerne foretager sig på siderne. Det ved også, hvor de bor. Og på den baggrund bliver det hele tiden bedre til at præsentere dem for indhold, de interesserer sig for.

Styrer 90 procent af forsiden

På samme måde hos norske Aftenposten, der sidste år rullede algoritmestyrede forsider ud til alle deres brugere.

Bortset fra tophistorierne bliver alle historier placeret af en algoritme, der blandt andet tager højde for, hvornår brugeren sidst besøgte siden.

”Ved at automatisere omkring 90 procent af forsiden, kan forsideredaktørerne bruge deres kapacitet på flere områder,” lyder det fra redaktionschef Jostein Ihlebæk.

Redaktørerne har for eksempel fået mere tid til sociale medier og optimering af rubrikker, fortæller han.

Menneske og maskine går hånd i hånd

Nyhedssiden Sol.no – ejet af norske Scandinavia Online – er også blevet infiltreret af algoritmer.

”Vi arbejder med et miks af algoritmestyrede og manuelt styrede forsider. Vi tror, at vores dygtige journalister er bedst til at prioritere, hvilke nyheder der er vigtigst. Men vi ved også, at algoritmerne er bedre til at tilpasse leveringen til den enkelte læser,” lyder det fra chefredaktør Jan Thoresen.

Flere af de svenske og norske medier har udviklet deres egne systemer. Svenske Nyheter 24 har dog købt systemet Linkpulse til formålet.

”Vi er rigtig glade for resultatet,” skriver chefredaktør Henrik Eriksson i en mail.

Datafolk indtager Herning

Danske medier går mere stille med dørene, men herhjemme er tendensen også i gang. Blandt andet hos Herning Folkeblad, der på det seneste har ansat flere data-analytikere. Chefredaktør Alex Nielsen fortæller:

”På vores nyhedssite opererer vi med et split mellem redaktionelt valgte artikler – hvor nyhedschefen laver sine prioriteringer – og systemvalgte nyheder, som, vi ved, gør læseoplevelsen og tilfredsheden større.”

”Det sker i et mix. Men det sker aldrig på bekostning af de historier, vi mener er vigtige at levere,” fortæller han.

Skjulte algoritmer på Jp.dk

Jyllands-Posten bruger også algoritmer til at styre en del af forsiden. Det fortæller administrerende redaktør Viggo Lepoutre Ravn.

”Vi tester forskellige løsninger. Både på forsideplan og på artikelplan – i det, vi kalder artikelbund-miljøet,” siger han.

Men brugeren kan ikke se, hvilke historier der er udvalgt af algoritmer og mennesker.

”Det oplyser vi ikke om. Vi har ikke brug for at sige til brugeren, at dét her er specielt udvalgt til dig. Det kan give et indtryk af, at man følger brugerne meget hårdt,” siger Viggo Lepoutre Ravn.

Jyllands-Posten bruger blandt andet data om, hvor ofte brugerne besøger siden, og hvad de tidligere har klikket på.

”Hvis du for eksempel har klikket på meget bilstof, historisk set, så vil du få vist mere bilstof end andre,” siger Viggo Lepoutre Ravn.

Hyperlokale nyheder på vej

Jysk Fynske Medier har fået 2,3 millioner fra Googles Digital News-pulje til at automatisere og personalisere dele af deres netaviser.

Pengene skal blandt andet bruges til hyperlokale nyheder, som kun skal præsenteres for dem, der bor og arbejder et bestemt sted.

Data- og analyseredaktør Claes Holtzmann fortæller, at mediehuset aktuelt er i en researchfase, ”hvor vi kigger meget dybt i, hvad andre har gjort, og hvad erfaringerne har været”.

Tendensen er også i gang i USA, hvor The New York Times løbende orienterer om sit arbejde med personalisering.

Gode resultater

Alle Journalistens kilder har gode erfaringer med algoritmerne. Men nogle er mere åbne om resultaterne end andre.

Hos MittMedia deler digital chef Robin Govik gerne ud af erfaringerne.

“Vi ser meget positive effekter på alle de parametre, vi har besluttet os at kigge på: Læsetid, ’click-through rate’ og ’churn rate’. Og vi har set fantastiske resultater for nichemateriale, såsom kultur og kunst,” fortæller han.

Niche-historierne får flere klik, fordi algoritmen gør dem mere synlige for dem, der interesserer sig for det, forklarer han.

Robin Govik sender en række slides, der viser forskellige resultater. Et af dem viser udviklingen i mediekoncernens churn rate, efter algoritmerne blev fuldt implementeret.

Churn rate måler, hvor mange der opsiger deres abonnement. Og den sorte linje markerer det tidspunkt, hvor algoritmerne kom på banen:

Journalisten møder knap så meget åbenhed hos Herning Folkeblad. Men:

”Jeg kan sige, at læsetiden for det enkelte besøg – for den enkelte kunde – er steget,” siger chefredaktør Alex Nielsen.

”Vi kan se, at folk bliver længere hos os,” fortæller han.

Kan gøre ”en stor forskel”

Hvor stor betydning kan teknologien få for danske medier?

Det er svært at forudsige, siger Magnus Bjerg, formand for Danish Online News Association.

”Når man taler med de medier, der har gjort det, og kigger på deres resultater, så er der tale om ét- til tocifrede forbedringer i procent,” erfarer han.

”Det er ikke fordoblinger eller tredoblinger, man hører om de fleste steder. Så det er svært at sætte ord på præcis, hvad det kommer til at betyde. Men hvis bare vi kan optimere fastholdelsen eller nysalget med få procent, så gør det en stor forskel,” siger Magnus Bjerg.

Forsker skal undersøge feltet

Jannie Møller Hartley er lektor i journalistik på RUC og viceleder af det nye Big Data Center RUC. Hun har netop fået finansiering fra Velux Fonden til fire års forskning i personaliserede nyhedssider og data i nyhedsproduktion.

Indtil videre er der ganske lidt forskning på området, fortæller hun.

”Forskningen har hidtil fokuseret meget på tech-giganternes rolle, så vi ved ikke super meget om personalisering af nyhederne. Men det tyder på, at personalisering har en god effekt på sådan noget som læsetid og på konvertering af læsere til abonnenter,” siger hun.

Jannie Møller Hartley skal blandt andet undersøge, om tendensen vil forandre forbruget af nyheder og ”den demokratiske samtale”.

Filterbobler på vej?

En mulig demokratisk udfordring er risikoen for filterbobler.

Journalisten spørger Robin Govik fra MittMedia, om personaliseringen risikerer at fange brugerne i en filterboble. Han siger, at koncernen gør meget for at undgå det.

”Vi giver dig ikke alt det, du beder om. Vi ved, at brugerne har brug for indhold, som de ikke selv har identificeret, at de vil have. Så det er meget vigtigt at give dem et mix og lade dem finde indhold, som de ikke selv vidste, de var interesserede i,” siger han.

Hvad med GDPR?

Tendensen rejser også et spørgsmål om GDPR og privatlivet.

MittMedia samler data om alt, hvad brugerne gør på deres nyhedssider, og dataene er personhenførbare. Men koncernen betragter GDPR som ”meget vigtigt”, siger Robin Govik. Og brugerne kan altid få deres data slettet.

”Det har vi procedurer for,” siger Robin Govik.

Brugerne kan også melde sig ud af dataindsamlingen. ”Men hvis de melder sig ud, kan de ikke være logget ind,” fortæller Robin Govik. Og hvis man ikke er logget ind, kan man ikke læse artiklerne.

Fyringer på vej?

Et tredje spørgsmål er, om tendensen vil føre til fyringer. Journalisten stiller spørgsmålet til Viggo Lepoutre Ravn fra Jyllands-Posten.

”Nej, det tror jeg ikke. Du kommer ikke til at kunne sætte direkte lighedstegn mellem det her arbejde og så fyringer. Der kommer andre og vigtigere opgaver, som forsideredaktørerne kan løse,” siger han.

Magnus Bjerg fra Danish Online News Association tror heller ikke, det vil føre til fyringer. I stedet tror han, forsideredaktørerne vil få andre opgaver.

”Lige nu bruger mange forsideredaktører meget tid på at sammensætte forsiden. Dele af den tid vil de kunne bruge på at sparre med journalister om indholdet, optimere rubrikkerne, finde bedre billeder og udvikle historierne,” siger han.

Mennesker bliver i loopet

Magnus Bjerg, alt andet lige: Hvis man kan automatisere en stor del af forsideredaktørernes arbejde, bliver der så ikke mindre brug for dem?

”Det, man altid skal huske, når man taler om kunstig intelligens, maskinlæring og så videre, er, at, der altid er mennesker med i loopet, som administrerer og justerer de her ting. Og det vil mere være dér, forsideredaktørernes job kommer til at ligge,” siger Magnus Bjerg.

”Jeg tror, der vil blive stillet større krav om ’data literacy’,” siger han.

Magnus Bjerg pointerer, at forsideredaktører allerede bruger forskellige analyseværktøjer. Men fremtidens værktøjer vil være mere avancerede, vurderer han.

”Det bliver mere krævende, når du skal overskue mange forskellige dynamiske forsider, som du ikke selv kan se,” siger han.

Fordi der kan være 1.000 versioner af den samme forside?

”Ja, potentielt.”

B.T. ikke klar til robotter

Det er dog langtfra alle netaviser, der har robot-kuraterede forsider på vej.

Hos Bt.dk følger digital chef Michael Jensen også med i udviklingen. Han har endnu ikke set et system, der vil passe til B.T. Og avisen har ikke umiddelbart planer om at automatisere forsiden eller dele af den, siger Michael Jensen.

”Algoritmen ville stensikkert kunne optimere vores klik, men jeg tror, den vil have svært ved at arbejde med et mix, som vi gerne vil have det,” siger han.