
Der mangler helt tydeligt mediestøtte specifikt til lyd, mener Center for Podcasting. Kim Hong-Ji/Reuters/Ritzau Scanpix. Collage: Jo
Den danske mediestøtteordning har et hul, som bliver mere og mere tydeligt i takt med, at podcast får større og større journalistisk betydning.
”Alle medier kaster sig over lyd, fordi det giver mening, og fordi deres læsere vil have det. Men mediestøtten går kun til skreven journalistik. Det er helt ude af sync.”
Sådan siger Søren Brunsgaard, formand for Center for Podcasting, som er en interesseorganisation for podcastere. Center for Podcasting har påtaget sig at lobbye for at lukke det, organisationen mener er en åbenlys mangel i de danske støtteordninger.
I Danmark er der groft sagt to steder, man kan søge penge til medieproduktioner: I mediestøtteordningen og i kunststøtteordningen. Om mediestøtten hedder det specifikt, at den er givet til ”trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede nyhedsmedier”.
Dertil kommer så public service-puljen, der giver penge til ”produktion af dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer samt til produktion af danske public service-tv-programmer”.
Third Ear fik litteraturstøtte
I kunststøtteordningen gives der penge til billedkunst, musik, litteratur, scenekunst og så videre. Men lyd er ikke en kategori.
Med andre ord er der nul kroner at søge til produktion af podcast og uafhængige radiodokumentarer.
”Al kunststøtte er organiseret i puljer. Men ingen af dem rækker hånden frem til lydproduktion,” konstaterer Søren Brunsgaard.
Han nævner som eksempel, hvordan podcast-gruppen Third Ear har måttet gå alverdens kringelveje for at få støtte til sine lydproduktioner.
”Third Ear har fået penge til at lave kortfilm, til at opføre lyd på Betty Nansen Teatret, de har fået litteraturpenge. Der gives kun til lyd i forbindelse med andre kunstformer. Det skriger til himlen. Det siger sig selv, at sådan nogle som Third Ear skal kunne få støtte til at lave det, de gør.”
Oprigtig politisk interesse
Fredag var Søren Brunsgaard og tre kolleger fra Center for Podcasting i Folketinget og fremlægge problemet med de manglende støttemuligheder for Kulturudvalget. Med sig havde de også en liste med forslag: 15 procent public service-puljen skal øremærkes til lyd; en selvstændig søjle til lyd inden for kunststøtten; 3-5 procent af pengene i filmforliget skal gå til lydproduktioner.
Mødet med kulturudvalget var en positiv oplevelse, synes Søren Brunsgaard.
”Jeg synes, der var oprigtig interesse. Vi fik det her kvarter til virkelig at forklare problemstillingen. Og så fik vi rigtig gode spørgsmål tilbage. For eksempel spurgte Britt Bager til det med, at public service-puljen alligevel ikke blev åbnet for podcast,” siger han og henviser til, at den tidligere regering havde lagt op til en udvidet pulje, hvor der også lå penge specifikt til podcast – en udvidelse, der blev taget af bordet efter regeringsskiftet.
Skat på lyd-mastodonterne
Center for Podcasting har flere gode idéer til, hvordan podcast-området kan få bedre økonomiske vilkår. En af dem er at beskatte de globale medieplatforme, der tjener godt på blandt andet podcast-produktioner, de gratis får stillet til rådighed.
”Spotify og iTunes har fået gratis indhold i umindelige tider, selv fra DR og 24syv. Det har man aldrig ønsket at tage et opgør med. Nu taler man meget om beskatning af Google, Youtube og så videre. Men man kan oplagt også komme efter de her to og sørge for, at pengene kommer tilbage til lydproducenterne,” siger Søren Brunsgaard.
I første omgang vil Center for Podcasting dog fokusere på at få øremærket podcast-penge i det kommende medieforlig.
”Vi skal ændre den forestilling, at lyd ikke er en del af det danske kultursystem. Og så har vi en konkret målstreg, der hedder medieforhandlingerne, der nok slutter til sommer, og som minimum skal sørge for, at public service-puljen kommer til at omfatte podcast og lyd.”
6 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er fristende at spørge om hvilke medier du egentlig bruger? Hvilke abonnementer på nyheder, kunst og kultur, du betaler for?
Uden støtte er det først til mølle for at blive malet - hvilket er det samme som at sige laveste fællesnævner. Hvilket er lig pristrykkeri. Hvilket betyder manglende midler til nytænkning, udvikling, dybdeborende research, reflektion, komplekse produktioner, rejser og udstyr. Og i dag har betalte reklamer ingen større værdi. Og der er ikke mange mæcener, og har aldrig været det. Og med en nedprioritering af kunst- og kulturproduktionsstøtte, mediestøtte, arkivaliestøtte, fremvisningsstøtte, falder bredden af udbuddet til ingenting. Du kan bare se på DRs TV-programmer. Det er dét, der vil ske over hele linjen. Intet til at udfordre tanken eller følelserne eller forestillingerne eller forståelse af selv og egen og andre mennesker og kulturer. En flad og unuanceret virkelighed, hvor kun love og regler har nogen betydning, fordi ingen længere forstår hvad og hvem de andre er og kan og vil.
Det er et tomt liv.
Hverken Apple eller Spotify stiller hosting eller båndbredde til rådighed, men er ene og alene en distributionsplatform som den enkelte vælger at benytte eller ej. Faktisk kan man argumentere for at de tilbyder en gratis mulighed for at forbinde lyttere med producenter. Og den gratis service vil Søren Brunsgaard og Center for Podcasting nu have at "mastodonterne" skal betale os producenter for? Personligt er jeg glad for at folk kan finde min podcast via iTunes.
Jeg her helt med på at det koster penge at stable en podcast på benene, uanset om ens podcast er en indtægtskilde eller et con Amore projekt. Men hvis man vil gøre sin podcast til en levevej så må man finde nogle sponsorpenge eller andre former for støtte først. Man kan ikke forære sit arbejde væk først og efterfølgende klynke over at man syntes at fordelingen af støttekronerne er skæv.
Flere