Fordækte tips sendt til pressen. Facebookgrupper med kritiske ambulancereddere, der i hemmelighed var orkestreret af Falck. Det var blot nogle af de midler, som Falck i perioden 2014-2016 brugte for at tvinge konkurrenten Bios ud af markedet for ambulanceoperatører i Danmark. En konflikt, der endte med, at Bios gik konkurs.

Det konkluderer Konkurrencerådet i en kendelse, der kalder Falcks metoder for ulovlige. Falck afviser, at deres metoder skulle være ulovlige, og har derfor anket kendelsen.

Og pressen faldt i med begge ben. Det mener graverjournalist Lars Abild fra Økonomisk Ugebrev.

“Nogle medier gav den virkelig gas og sagde, at borgernes sikkerhed var truet. Men de glemte at spørge sig selv, hvorfor den store spiller var så bange. Det manglede jeg i dækningen dengang,” siger Lars Abild.

Han dækkede selv sagen og skrev allerede i 2015 flere artikler, der handlede om, hvordan Falck i sagen forsøgte at bevare sit monopol på området.

Han har blandt andet for Økonomisk Ugebrev skrevet om, hvordan Region Syddanmark undervejs kritiserede Falck for at sætte borgernes sikkerhed i fare, ligesom han også skrev om, hvordan Falck forsøgte at grave smuds frem på Bios.

Væsentlige vinkler forsvandt i mediehavet

Lars Abild mener, at Bios-sagen er en lærestreg for den danske presse.

I hans øjne er den et eksempel på, at pressen i sin dækning har været unuanceret og har ladet sig manipulere af Falcks tilsværtningskampagne.

“Medierne kørte af sted med 220 kilometer i timen uden at tænke over, hvad de skrev,” siger Lars Abild.

Synes du, mediernes dækning var unuanceret?

“Det var for simpelt. Man har to parter, som siger, at borgernes sikkerhed er i spil. Så ringer man til Bios, som er en virksomhed, der har det ekstremt svært, og man får ikke et svar,” siger han og tilføjer:

“Uden et svar kører man så historien big time ud – der synes jeg, man skulle have været bedre til at vente på Bios. Og man skulle være helt sikker på, at man fik svar på sine spørgsmål.”

Han peger blandt andet på et eksempel, som han mener, medierne ikke dækkede ordentligt. Ifølge ham var den bærende vinkel mange steder, at “Bios var et møgselskab, som satte borgernes tryghed over styr”. Men det, siger han, gjorde Falck også.

“De havde pligt til at overlevere opgaverne ordentligt til den nye virksomhed. Men regionen var nødt til at indkalde Falck til et møde, hvor de skulle mindes om, at de havde forpligtelse til det. Der var Falck ikke opgaven voksen. Den historie forsvandt i mediehavet,” siger han.

Blev selv udsat for voldsomt spin

Lars Abild har som kritisk journalist selv prøvet at blive ført bag lyset med lyssky kommunikationsgreb.

Det skete i 2009. Her blev han ansat af firmaet Waterfront efter en række kritiske artikler om DSB. Hvad han ikke vidste var, at det var DSB, der havde bedt Waterfront om at ansætte ham, så hans opmærksomhed kunne blive ledt væk fra statsbanerne.

Derfor er han ikke overrasket over sagen med Falck.

“Men det er ikke første gang, jeg har kigget på sådan et område og har set, at det er sådan, det foregår. Der skal pressen være sig selv mere behjælpelig. Den skal reflektere mere over, om det, der står, er det rigtige.”

Han synes, det er utroligt vigtigt, at Konkurrencerådet har afdækket, hvordan Falck har ført pressen bag lyset.

“Det er en af de første gange, hvor vi kommer ned under overfladen på en virksomheds kommunikationsgreb på denne måde. Hvor vi kan se, hvor effektivt det er,” siger han.

Medierne skal trække vejret

Han opfordrer medierne til at minde sig selv om at være mere kildekritiske, når der er så tydeligt store interesser i en bestemt vinkel på en sag, som tilfældet har været med Bios og Falck.

“Det er et rigtigt godt eksempel på, at det går for stærkt med at citere hinanden på de elektroniske medier. Hvis man citerer et andet medie for noget, skal man også være sikker på, at man selv kan stå inde for det,” siger han.

“Det er endnu en opfordring til, at medierne trækker vejret. I behøver ikke citere hinanden evig og altid. Det kommer der ikke god journalistik ud af,” siger Lars Abild.