Lars Abild: ”Det er nederdrægtigt”

Journalist Lars Abild føler sig manipuleret af samarbejdet mellem DSB og Waterfront. ”Jeg er forarget over den nederdrægtighed, jeg har været udsat for. Det er så lavt,” siger han til Journalisten
  • Rasmus Meisler
14.01.2013 · 10:36

(Illustration Rasmus Meisler, fra forsiden af Journalisten 18, 2009)

I knap to år troede freelancer Lars Abild, at han var tilknyttet PR-bureauet Waterfront på almindelige betingelser. I går kunne DR's 21 Søndag afsløre en e-mail, hvor Waterfront beskriver et samarbejde med DSB, der reelt skulle sikre, at Lars Abild ikke lavede kritisk journalistik om DSB.

”Bureauet har i en årrække samarbejdet med Abild for at sikre, at han afstår fra at presse DSB i medierne,” hedder det i e-mailen.

Samarbejdet blev indledt, efter at Journalisten i efteråret 2009 beskrev, hvordan DSB håndterer kritiske journalister.

”Jeg har været brugt af Waterfront efter Journalistens artikel i november 2009 frem til efteråret 2011,” siger Lars Abild til Journalisten.

Han siger, at han arbejdede hjemme, og han anede ikke, at Waterfront havde DSB som en af sine største kunder.

”Jeg oplever, at Waterfront har brugt en dobbeltstrategi mod mig. Først satte de mig i kontakt med DSB's direktører. Formålet var, at de ville lave et tåleligt arbejdsklima mellem mig og DSB.”

Kort efter begyndte Waterfront at tilbyde Lars Abild opgaver, der tog hans tid, så han ikke kunne grave så dybt i DSB:

”Det primære, jeg har lavet for Waterfront, er at forsøge at få et stort IT-firma i medierne. Jeg har interviewet dem for at finde interessante historier, der ikke handler om deres regnskaber.”

Lars Abild beskriver, at pengene faldt på et tørt sted:

”Man skal ikke lave undersøgende journalistik som freelancer.”

Modtager af mailen var underdirektør i DSB Peder Nedergaard Nielsen. I DRs dokumentation fremgår det ikke, at afsenderen af mailen er direktør i Waterfront Lars Poulsen. Lars Abild siger, at han har set mailen, og afsenderen er Lars Poulsen.

Men direktør i Waterfront Lars Poulsen har over for 21 Søndag afvist kritikken?

”Lars Poulsen siger, at der ikke ligger en aftale om, at jeg ikke må skrive kritisk om DSB. Det er sådan set rigtigt nok. Men DSB har købt min tid, så jeg ikke havde tid til at bore i DSB,” siger Lars Abild.

Hvor meget har du tjent hos Waterfront?

”Cirka 30.000-35.000 om måneden i mere end et år. Vi er tæt på en halv million kroner i alt.”

Du er jo en superkritisk journalist. Får du slet ikke mistanke om, at DSB har en dagsorden, som beskrevet i e-mailen?

”Nej. Tidligere har jeg mødt andre i transportsektoren, der har spurgt, om jeg ikke vil besøge dem. De får også firmaer til at ringe for sig. Jeg troede først, det hele handlede om forsoning. Og så kommer Waterfront med andre opgaver, som jeg siger ja til, og som tager min tid."

Som Journalisten beskrev i artiklen ”Gå ikke over sporet – der kommer spin”, er DSB tidligere blevet kritiseret for sin kommunikation.

Hvordan vil du sammenfatte DSB's kommunikationsstrategi, som du har oplevet den, siden sagen med de parkerede IC4-tog begyndte at rulle omkring 2004?

”Det er en benhård strategi og en tro på, at man kan knægte journalister. De tror, at de har så mange kræfter, at de kan udmanøvrere journalister. Man kan undre sig over, at et firma, der får 4 milliarder om året af staten, har tid til den slags.”

Lars Abild vurderer, at det er DSB's ledelsesskifte i efteråret 2011, der udløser, at sagen kommer frem. Fra det øjeblik bliver betalingerne til Waterfront angiveligt reduceret.

”Da den nye ledelse kommer, kan jeg se, at DSB er nødt til at reducere betalingerne. De gamle chefer i DSB, blandt andre underdirektør Peder Nedergaard Nielsen, vil måske ikke sidde med den her aftale længere. Det virker på mig, som om han begynder at lægge afstand til aftalen med Waterfront.”

Kommunikationsdirektør i DSB Jakob Høyer kalder sagen ”rystende".

”Selv om mailen er fra 2011, hvor jeg var ansat, blev jeg først bekendt med mailen torsdag i sidste uge,” siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra underdirektør i DSB Peder Nedergaard Nielsen. Journalisten forsøger at indhente kommentarer fra Waterfronts direktør, Lars Poulsen. DSB har i dag meddelt, at samarbejdet med Waterfront er stoppet.

Kommentar

14/01/2013 - 17:53

Finn Dalgård

Påstanden i DR's afsløring er, at det skulle være en ulovlig fremgangsmåde, fordi DSB på grund af det statslige ejerskab skulle være omfattet af forvaltningsloven.
Men var konklusionen på blandt andre Lars Abilds og DR's anti-DSB-kampagne ikke, at DSB som aktieselskab retligt er at betragte som et privat selskab og derfor ikke er omfattet af loven? Og at de mange påstande om ulovligheder og regnskabsfusk i forhold til konkurrenceretten af samme grund faldt til jorden? LIgesom i øvrigt påstanden om, at Søren Eriksen ikke havde ret til gyldent håndtryk og bonus?
Selvfølgelig er det en sælsom adfærd, der beskrives i historien, men værre er da, hvis DR endnu en gang ikke kan finde ud af at vælge en ekspert, som har forstand på det relevante område. Og kostbart for skatteyderne, hver gang der skal sættes undersøgelser i gang...

14/01/2013 - 18:05

Michael Bjørnbak Martensen

Det enorme pres Lars Abild har været under er ikke rigtigt kommet frem. En kamp mellem en journalist og en bunke kommunikationsfolk bakket op af en ledelse, med tonsvis af midler og magt.
Til april skal vi på delegeretmødet snakke om etik for medlemmer i Dansk Journalistforbund, der beskæftiger sig med kommunikation.
Denne sag - og lignende oplevelser fra dagligdagen - må og skal indeholdes i denne samtale.

14/01/2013 - 20:39

Uffe Gardel

@Finn Dalgård: Det er altid en supergod idé lige at researche lidt, inden man mener noget på nettet. Ja, det er bare et tip.
DSB er en såkaldt Selvstændig Offentlig Virksomhed - og den er omfattet af Forvaltningsloven. Se https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=133426

14/01/2013 - 21:22

Finn Dalgård

@Uffe: For mig ser det ikke helt så enkelt ud:

§ 19. Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand gælder for sager om de ansatte i DSB og for den jernbanevirksomhed, der udøves af DSB som led i udførelsen af forhandlet trafik, jf. lov om jernbanevirksomhed m.v. § 8. De i 1. pkt. nævnte love gælder ikke for den øvrige virksomhed, der udøves af DSB.

Stk. 2. Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand gælder for den jernbanevirksomhed, der udøves af DSB S-tog A/S som led i udførelsen af forhandlet trafik, jf. lov om jernbanevirksomhed m.v. § 8.

15/01/2013 - 08:01

Finn Dalgård

@Ulrik: Du kan så tilføje de millionbeløb, der spildes på undersøgelser og ballade, baseret på journalisters misforståelser af simpel jura.
Som fx påstande om ulovlig statsstøtte fra DSB til datterselskaber, der førte til kontraktbrud med direktøren, som skulle have gyldent håndtryk, som derefter skulle undersøges osv. osv. Skønne spildte kræfter for hele nationen...

15/01/2013 - 09:05

Finn Dalgård

@Uffe: Du blev pludselig tavs. Men du kan vel stadig læse? Her er lidt mere til orientering:

(http://www.fm.dk/publikationer/2003/statslige-aktieselskaber-_-tilsyn-ansvar-og-styring/7-offentlig-indsigt-og-kontrol/)

Offentlighedsloven og forvaltningsloven gælder for den offentlige forvaltning, jf. lovenes § 1. Udenfor falder som udgangspunkt organisationer, der er organiseret på et privatretligt grundlag, herunder institutioner organiseret som aktieselskab eller interessentskab. Aktieselskaber er således ikke umiddelbart omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven. Det gælder, uanset om selskabet er offentligt ejet og uanset arten af den virksomhed, der udøves.

Beslutningen om at etablere en statslig aktivitet i aktieselskabsform indebærer derfor, at aktiviteten som udgangspunkt ikke er omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven. I stedet omfattes de pågældende selskaber af selskabslovgivningens bestemmelser om offentlighed, jf. afsnit 7.1.

Der er dog i såvel offentlighedsloven som forvaltningsloven, jf. offentlighedslovens § 1, stk. 3, og forvaltningslovens § 1, stk. 2, en mulighed for, at ressortministeren kan fastsætte regler om, at selskaber mv. kan inddrages under lovens område:
•såfremt udgifterne ved selskabets virksomhed dækkes overvejende af statslige eller kommunale midler, eller
•i det omfang selskabet ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelser til at træffe afgørelser på statens eller en kommunes vegne.

Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen aktieselskaber med statslig deltagelse, der med udgangspunkt i disse bestemmelser er underlagt offentlighedsloven eller forvaltningsloven.

For offentlighedsloven gælder det særligt, jf. § 1, stk. 2, at visse energiforsyningsvirksomheder er omfattet af loven. DONG's datterselskaber der bedriver naturgasforsyningsvirksomhed, er som følge heraf omfattet af loven.

Endelig kan det i lovgivningen om de enkelte selskaber være fastsat, at de om­fattes af offentlighedsloven og/eller forvaltningsloven. Dette gælder Kø­benhavns Havn A/S, der er omfattet af såvel offentlighedsloven som forvaltningsloven. DSB S-tog A/S er omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven, for så vidt angår jernbanevirksomhed, der udøves som led i udførelsen af forhandlet trafik.

I modsætning til aktieselskaber med statslig deltagelse er de særlige forvaltningsenheder, på trods af deres selvstændige stilling, en del af den offentlige forvaltning og er derfor som udgangspunkt omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven. Den selvstændige offentlige virksomhed DSB er dog undtaget fra forvaltningsloven og offentlighedsloven, for så vidt angår DSB’s kommercielle aktiviteter. Det bidrager til at ligestille DSB med de vilkår, der gælder for statslige aktieselskaber.

Det skal bemærkes, at regeringen i maj 2002 har besluttet at nedsætte en offentlighedskommission med den opgave at fremkomme med forslag til en ny samlet offentlighedslov. Kommissionen skal blandt andet overveje offentlighedslovens rækkevidde i forhold til de statslige aktieselskaber. I kommissoriet anføres blandt andet:

”Offentlighedsloven gælder i dag som udgangspunkt ikke umiddelbart for institutioner, der drives i selskabsform, heller ikke for selskaber, der er 100 % statsejede. Således er f.eks. A/S Storebæltsforbindelsen ikke omfattet af loven. Som det er tilfældet efter lov om Københavns Havn A/S, kan offentlighedsloven imidlertid ved særlig lov være sat i kraft for den pågældende institution.

Baggrunden for det nævnte udgangspunkt er, at en beslutning om at organisere en institution som et statsejet selskab ofte er udtryk for, at der skal gælde de samme vilkår som dem, der gælder for det private erhvervsliv, ligesom beslutningen kan være et led i en egentlig privatisering af den pågældende institution. En ordning, hvorefter offentlighedsloven generelt gælder for sådanne selskaber, har været anset for egnet til at modvirke disse formål.

15/01/2013 - 09:16

John Strand

Kære Finn

Skal jeg tolke dine indlæg som om du mener at DSB er en veldrevet og seriøs virksomhed der har etableret en sund international forretning, som har haft en kommunikationsafdeling der har været drevet seriøst og som der ikke kan sættes spæørgmålstegn ved.

Eller sagt det meget enkelt mener du at alt det kritiske der har været skrevet om DSB er et udtryk for en medie hetz mod en sund og seriøs virksomhed som er blevet misforstået.

Hilsen


John Strand

15/01/2013 - 09:43

Uffe Gardel

Kære Finn Dalgård
Jeg skal jo passe mit arbejde, så jeg har desværre ikke tid til at hjælpe dig med din research i dag. Jeg kan dog foreslå dig at genlæse min kommentar fra i går aftes: DSB er IKKE drevet i selskabsform, men som SOV - Selvstændig Offentlig Virksomhed. Og DSB er omfattet af Offentlighedsloven i kraft af en særlov.
Bedste hilsner, Uffe Gardel

15/01/2013 - 09:58

Finn Dalgård

Hej John.
Det er præcis det sidste, jeg mener. DSB er generelt en fredløs virksomhed, som journalister systematisk beskylder for alt ondt på området.
Du kan begynde med "den sunde, internationale forretning". Den er en politisk beslutning. Det var DSB's bundne opgave at vinde internationale udbud og gøre sig klar til endelig privatisering.
Så kan du tage fx driftsproblemer på Kystbanen: De skyldes ombygninger på Malmø Station, dæmningsskred, nedfaldne køreledninger, frosne skiftespor og mange andre ting, som er myndigheders/ministres ansvar - ikke DSB's (eller rettere DSBFirst's).
DSB hænges jævnligt ud for køreplanproblemer og mangelfuld betjening af stationer, som jo er Trafikstyrelsens ansvar.
Ringe information på stationerne: BaneDanmarks ansvar.
Manglende elektrificering, så man må ud og købe dieseltog: Politikernes ansvar.
Udbudsregler, som betyder, at man må acceptere det billigste bud på IC4, er heller ikke DSB's opfindelse.
Utidsvarende signalsystem: Politikernes ansvar.
Det er tusindvis af artikler og indslag, hvor DSB hænges ud uden at have det ringeste ansvar for problemerne.
Tag DR's største historier:
"Ulovlig statsstøtte til datterselskaber". Passede ikke.
"Ulovlig aftale med bureau om at beskæftige journalist". Passer muligvis ikke (af samme grund...)
Samme Kaare Sand i Kontant: "DSB's absurde takstsystem". Men DSB har ikke ansvar for takstsystemet i hovedstadsområdet!

Der burde laves en undersøgelse af, hvad der driver journalister til i den grad beskylder DSB for alt muligt, selskabet er uden del i.

Overordnet set er vi som nation måske bare ikke modne til at have statsejede aktieselskaber, hvor vi må acceptere, at de agerer som private selskaber - med de fejldispositioner det altid vil indebære.
Og vi har heller ikke magtet at fatte, at DSB nu er en operatør på BaneDanmarks og Trafikstyrelsens nåde - ikke etaten, der tidligere stod for hele pakken.

Med det i baghovedet forstår man måske bedre, at det ikke altid har været lige nemt at skulle styre selskabet fra hovedkvarteret - placeret mellem en lige inkompetent presse og minister/trafikudvalg. Det må have været ulideligt!

15/01/2013 - 10:42

Finn Dalgård

@Uffe: Din nyhed om, at DSB SOV A/S ikke i vidt omfang drives som et aktieselskab, overgår langt alle de andre historier...
Det korte af det lange er, som du skriver, at særlige bestemmelser omfatter DSB af Offentlighedsloven og Forvaltningsloven, men det gælder, som du vel også selv har læst, kun afgrænsede dele af aktiviteten.
DR er ikke interesseret i at dementere sin søndagstophistorie ved at spørge en ekspert, om kommunikationsafdelingen er placeret i den del af virksomheden, som er omfattet af forvaltningsloven. (Og som derfor kun må bruge penge til formål, som er lovlige for offentlige forvaltninger.)

15/01/2013 - 11:52

Uffe Gardel

@Finn: Jeg HAR virkelig meget dårlig tid til at hjælpe dig i dag, Finn, men ganske kort: Der er ikke noget der hedder "DSB SOV A/S", og DSB er ikke et selskab, heller ikke et aktieselskab.
Desuden: Sagen om Lars Abild har forbindelse til DSBs chefjurist, ikke til DSBs kommunikationsafdeling.
Bedste hilsner, Uffe Gardel, Berlingske

15/01/2013 - 16:35

Finn Dalgård

@Uffe: Ærgerligt, at du ikke har mere tid. Så kunne du have afsløret, hvad den store forskel er på SOV og A/S i denne forbindelse.
Der er jo efterhånden flere vinkler på sagen. Den ulovlighed, som DR kørte frem med søndag, skulle bestå i, at DSB med sin udgift til bureauet har brugt penge på en måde, som ikke er tilladt i forhold til Forvaltningsloven.
Da det kun er DSB-aktiviteter, som specifikt har med statslige kontraktopgaver at gøre, der ifølge bekendtgørelsen om DSB er omfattet af Forvaltningsloven, er det højst tvivlsomt, at kommunikationsafdelingens aktiviteter er ulovlige på dén måde. Derfor er DR's hovedbudskab formentlig falsk.
At det nu ser ud til, at der kan være et andet ulovligt aspekt i affæren, er en anden vinkel, der ikke lige har noget med Forvaltningsloven at gøre.

15/01/2013 - 22:41

christian vinding

DSB er underlagt nogle arbejdsvilkår som er meget lidt misundelsesværdige. Der er stor politisk indblanding, stor mediebevågenhed og man er afhængig af andre spillere, Trafikstyrelse, Bane Danmark osv. - og får tæsk for egne og andres fejl. Puh ha hvor jeg ikke gad arbejde der.
Når det er sagt er DSB også en besynderlig kultur. Og det virker som om de i deres magelige monopollignende magtfuldkomne virke har haft let ved at få fingrene ned i statskassen.
Hvorom alting er skal de skrevne og uskrevne spilleregler bare overholdes. DSB's kommunikationsstrategi med at tvære journalistiske modstandere ud koste hvad det vil - og på din og min regning - rammer dem nu som en boomering. Alle og enhver kan se at de bare er gået over stregen - flere gange endda.
Og føj for et slagsmål ved håndvasken. De formelt og reelt ansvarlige og skyldige vasker hænder. Søren Eriksen melder hus forbi, Anna Vinding (min søster, forresten) siger fromt at 'de er gået bag om ryggen på mig', Waterfronts konkurrerende PR bureauer er nu pludselig blevet meget hellige. Det er med rette sagt at DSB's kommunikationskultur er 'syg' i den forstand at det skulle være en isoleret hændelse som alle hurtigt kan blive enige om at tage afstand fra. Undskyld er det ikke snarere selve mediekulturen i Danmark der ved at være 'syg'?
Lars Abild, den vedholdende ener, der først skulle kvases af DSB's kommunikationsafdeling (læs: af Anna), siden pacificeres af DSB (læs: af Søren og Anna ?) og Waterfront i fællesskab og endelig sygeliggøres i mails er nu blevet et symbol på den person der åbnede Pandoras æske og afslørede den pervertering der efter min opfattelse har fundet sted i medieverden de seneste år. En pervertering der skyldes lige dele grådighed, magtsyge og selvbenovelse.
I skrivende stund bliver det spændende at se hvor denne sag fører hen og ender.
Hvilke andre opgaver har Waterfront mon udført for DSB - jeg tænker på de beskidte? Lars Abild er næppe en enlig svale.
Har DSB's kommunikationsfolk udført beskidt arbejde i andre sammenhænge - både indenfor og udenfor DSB?
Vil andre PR bureauer blive inddraget efterhånden som ringene breder sig i vandet?
Ud fra en matematisk betragtning vil det nærmest være usandsynligt (og naivt) at tro at der ikke ligger flere sager, der venter på at folde sig ud.

16/01/2013 - 10:50

Finn Dalgård

DSB kan sikkert med rette kritiseres for mange ting. Men det kunne også være nyttigt at prøve at forstå, hvad der rører sig i DSB og datterselskaberne, når de udsættes for en journalistisk granskning, der baserer sig på, at staten ejer selskaberne.

DSB er - som det tydeligt fremgår af loven - en statslig virksomhed, som skal konkurrere på det såkaldt frie marked. Og som derfor på de områder er undtaget fra Forvaltningsloven og Offentlighedsloven. Undtagelsen skal stille DSB lige med konkurrerende aktieselskaber.

Når så danske journalister opfatter det som deres opgave at blotlægge alverdens svagheder i DSB's drift - inklusive anklager om direkte ulovligheder - så er det vel ikke underligt, at ledelsen mener, det er problematisk. Det stiller jo klart DSB svagere over for både kunder og konkurrenter. Og den svaghed kommer i sidste ende til at koste DSB's ejere - skatteyderne - dyrt.

For at tage et eksempel: DSB's kunde på øresundstrafikken var de svenske myndigheder. DSB's konkurrent på samme opgaver var de svenske statsbaner. Når danske journalister føler det som deres opgave at stille spørgsmålstegn ved lovligheden af selve tilbuddet på opgaven og ved forskellige dele af driften, så undergraver det naturligvis DSB's position.
(Begge påstande er siden blevet tilbagevist, men det har medierne ikke ment var nær så interessant at berette om.)

Jeg undrer mig over journalisternes motiver. Én ting er, at man kan have som formål at belyse det uhensigtsmæssige i fx at privatisere jernbanedriften eller at have statsejede SOV'er og selskaber til at konkurrere på markedsvilkår. Det kan jo gøres alene ud fra regnskaberne.

Men når de undervejs udleverer "vores" virksomhed og nærmest presser på for at få rejst en EU-sag om ulovlig statsstøtte, så synes jeg, det bliver for underligt.

Enden på det, som DR kalder "skandalen om DSBFirst", blev helt anderledes, end de involverede journalister lagde op til. DSB's tilbud blev godkendt af den svenske lensret, DSB's lån til datterselskaber var ikke ulovligt, fordi DSB's økonomi er adskilt fra statens, og direktøren blev fyret uden grund og måtte beholde håndtryk og bonus. Øresundstrafikken blev omstruktureret, hvad den jo nok var blevet alligevel.

Imens hele balladen foregik i medierne kørte DSBFirst med en rettidighed, der var helt i top, så selskabet jævnligt fik udbetalt bonus. Hvorimod alle de andre involverede instanser, Banedanmark, Trafikstyrelsen og diverse svenske myndigheder forsinkede trafikken på alle mulige måder. Men heller ikke det fandt nogen journalister det værd at beskæftige sig med.

Er det nok, at journalistik er kritisk? Eller skal den også have kvalitet og saglighed? Det synes jeg er et vigtigere spørgsmål end det ikke så principielle personfnidder, der foregår omkring Lars Abild.

16/01/2013 - 17:01

christian vinding

Svar til Finn Dalgård.
Den journalistiske ytringsfrihed en en grundlovssikret ret og må ikke knægtes - under nogen omstændigheder. Det gælder også DSB. Punktum.
DSB har haft ressourcer nok til at imødegå kritikerne inden for de givne spilleregler.

Når det er sagt ja så er jeg enig i at DSB - udefra set - har nogle meget vanskelige (læs: kald det umulige) forhold at arbejde under. Skal der findes et 'undskydeligt' element ja så er det vel det.

16/01/2013 - 17:49

Lars Abild

Gennemgang af indlæg

16/01/2013 - 10:50
skrev Finn Dalgård

DSB kan sikkert med rette kritiseres for mange ting. Men det kunne også være nyttigt at prøve at forstå, hvad der rører sig i DSB og datterselskaberne, når de udsættes for en journalistisk granskning, der baserer sig på, at staten ejer selskaberne.

DSB er - som det tydeligt fremgår af loven - en statslig virksomhed, som skal konkurrere på det såkaldt frie marked. Og som derfor på de områder er undtaget fra Forvaltningsloven og Offentlighedsloven. Undtagelsen skal stille DSB lige med konkurrerende aktieselskaber.

(Når DSB skal konkurrere på det frie marked, skal det ske i et datterselskab i form af et aktieselskab med en partner, hvilket afgøres af udbuddet størrelse. Her er der ikke aktindsigt. DSB er underlagt lov om offentlighed i forvaltningen, når det kommer til den forhandlede trafik – altså de 10 årige kontrakter, DSB har med staten om togkørsel i Danmark.)

Når så danske journalister opfatter det som deres opgave at blotlægge alverdens svagheder i DSB's drift - inklusive anklager om direkte ulovligheder - så er det vel ikke underligt, at ledelsen mener, det er problematisk. Det stiller jo klart DSB svagere over for både kunder og konkurrenter. Og den svaghed kommer i sidste ende til at koste DSB's ejere - skatteyderne – dyrt.

(Mener ikke, at jeg i forbindelse med DSBFirst – altså ikke DSB - har arbejdet med ulovligheder. Det er derimod imod reglerne i det pågældende aktstykke på området, at DSB bruger statskroner til at køre tog i Danmark til at køre tog i Sverige eller på Kystbanen, da den også er i udbud. DSBFirst har tabt mindst 500 mio. kr. i Sverige jf. Rigsrevisionen. Kørslen skal også være rentabel. Det vurderer ledelsen ikke, at det kan lade sig gøre, hvorfor man er ved at lukke i dele af Sverige.
Hvis du har læst noget af bøhtossen på Ålborg Universitet i Politiken, så har jeg forsøgt at informere Politiken om, hvilket lovgrundlag, der gælder. Det var der ingen af de to parter, som var klar over.)

For at tage et eksempel: DSB's kunde på øresundstrafikken var de svenske myndigheder. DSB's konkurrent på samme opgaver var de svenske statsbaner. Når danske journalister føler det som deres opgave at stille spørgsmålstegn ved lovligheden af selve tilbuddet på opgaven og ved forskellige dele af driften, så undergraver det naturligvis DSB's position.
Begge påstande er siden blevet tilbagevist, men det har medierne ikke ment var nær så interessant at berette om.

(DSBFirsts kunde på Øresundstrafikken, der består af kørsel på Kystbanen og i Sydsverige, er og var hhv. Trafikstyrelsen og Skånetrafiken. Det handler ikke om tilbuddets lovlighed, men om DSBFirst kunne få økonomi i den efterfølgende drift. Det har ikke været tilfældet. )

Jeg undrer mig over journalisternes motiver. Én ting er, at man kan have som formål at belyse det uhensigtsmæssige i fx at privatisere jernbanedriften eller at have statsejede SOV'er og selskaber til at konkurrere på markedsvilkår. Det kan jo gøres alene ud fra regnskaberne.

(Som jeg tidligere nævnte konkurrerer den selvstændig offentlige virksomhed DSB ikke på markedsvilkår. Forstår ikke den med regnskaberne.)

Men når de undervejs udleverer "vores" virksomhed og nærmest presser på for at få rejst en EU-sag om ulovlig statsstøtte, så synes jeg, det bliver for underligt.

(EU-kommissionen har afgjort, at DSB i en årrække er blevet overbetalt af staten. Sagen er ikke rejst af journalister men primært af Arriva. Såvel den forhenværende transportminister som den nuværende arbejder med, at DSB skal have 300 mio. kr. mindre om året. DSBs nye ledelse ser det som en af de absolut største udfordringer, hvis DSBs økonomi atter skal blive rentabel.)

Enden på det, som DR kalder "skandalen om DSBFirst", blev helt anderledes, end de involverede journalister lagde op til. DSB's tilbud blev godkendt af den svenske lensret, DSB's lån til datterselskaber var ikke ulovligt, fordi DSB's økonomi er adskilt fra statens, og direktøren blev fyret uden grund og måtte beholde håndtryk og bonus. Øresundstrafikken blev omstruktureret, hvad den jo nok var blevet alligevel.

(Igen handler det ikke om tilbuddets lovlighed. Det handler om økonomien i driften. Det blev diskuteret om rentesatsen på lånet fra DSB til DSBFirst på cirka 260 mio. kr. var for lav, hvilket ikke var tilfældet. At DSB betalte 80 mio. kr. for en kontrakt fra DSBFirst, som var det halve værd, blev afhandlet med EU-kommission på den måde, at beløbet på papiret blev sat ned til det halve. Der var imidlertid ingen pegestrøm, da DSBFirst ikke havde nogen penge. Igen handler det ikke om et ulovligt lån, men at det var at hælde danske skattekroner i Øresund, hvilket er i strid med reglerne på området. Lånet blev konverteret til værdiløse aktier, så heller ikke der blev der betalt tilbage. Om direktøren blev fyret uden grund, synes jeg du bør dokumentere lidt mere. Øresundstrafikken blev ikke omstruktureret. Der blev lukket i Sverige, ellers ville Skåntrafiken have trukket de moderselskabsgarantier, DSB har stillet. DSBs regler for at køre i Danmark i trafik, der har været i udbud, er anderledes end, når der køres uden for landets grænser. Der er så godt som ikke et overskudskrav. Jeg vil tro, det bliver ændret. )

Imens hele balladen foregik i medierne kørte DSBFirst med en rettidighed, der var helt i top, så selskabet jævnligt fik udbetalt bonus. Hvorimod alle de andre involverede instanser, Banedanmark, Trafikstyrelsen og diverse svenske myndigheder forsinkede trafikken på alle mulige måder. Men heller ikke det fandt nogen journalister det værd at beskæftige sig med.

(At DSBFirst på Kystbanen kørte med en rettidighed, der var helt i top, tror jeg du skal tale med pendlertalsmand Michael Randrop om. Tror ikke, at han er helt enig. Der blev blot til orientering nedsat en taskforce med flere aktører, der skulle hæve rettidigheden. DSBFirst fik udbetalt en minimal bonus i forholde til de budgetter, DSB havde lagt i sine tilbud.)

Er det nok, at journalistik er kritisk? Eller skal den også have kvalitet og saglighed? Det synes jeg er et vigtigere spørgsmål end det ikke så principielle personfnidder, der foregår omkring Lars Abild.

(Det er muligt, at det er fnidder, som foregår om min person. Blot til info. Jeg var blandt andet med til at få statsrevisorerne med til at undersøge økonomien i Øresundstrafikken. I Rigsrevisionens beretning står, at hvis ikke der var blevet taget affære og bremset op, kunne tabet af danske skattekroner have været 1,5 mia. kr. i stedet for en halv mia. kr. Hvis en milliard kroner er fnidder, then be my guest.)

Der er iøvrigt en del faktuelle fejl i flere af dine andre indlæg.

mvh. /a

16/01/2013 - 23:08

Finn Dalgård

Hej Lars

Tak for dit svar. Det er jo en omfattende sag, og jeg vil bestemt ikke undervurdere din viden om emnet. Heller ikke jeg synes, du er blevet behandlet etisk ordentligt, men at fylde en halv 21 Søndag og igangsætte større undersøgelser på grund af et par personers dumhed er alligevel for meget efter min mening. Den ansvarlige kúnne forhåbentlig fyres uden al det postyr.

Min kritik går først og fremmest på DR's dækning og deres påstande om ulovligheder. Det er min opfattelse, at Søren Eriksen ikke var blevet fyret, hvis ikke pressen havde fokuseret så voldsomt på revisionens spørgsmålstegn: (fx http://www.business.dk/brancher/advokatundersoegelse-frikender-dsb)

DSB SOV er bevidst af politikerne designet som en konkurrenceudsat koncern. Du har selvfølgelig ret i, at driften skal være rentabel. På den anden side indebærer de kommercielle aktiviteter en risiko for tab, og det har hele tiden været klart, at der kun er moderselskabet til at dække det. Det er der heller ikke noget ulovligt i, da DSB's økonomi er adskilt fra statens.

Én fodfejl er opdaget undervejs, men det er politikernes. De måtte ikke i loven diktere den faste, lave rente, som DSB skulle låne datterselskaberne penge til. Rentesatsen er ikke ulovlig i sig selv (ifølge Bech-Bruun) - den må bare ikke være bestemt af staten.

Pointen med DSB Firsts rettidighed er, at passagererne oplevede masser af uregelmæssigheder, men at de ikke skyldtes DSB First, men de andre driftsansvarlige instanser. Det viste også forslagene fra den task force, du nævner. Statistikken for rettidigheden viste løbende tal for begge dele.

Mvh. Finn

17/01/2013 - 00:04

Ole Knudsen

At sige, at DSB er uden skyld i IC4 skandalen, det er vist lidt af en tilsnigelse. Det er meget muligt, at ingen kunne vide, at AnsaldoBreda er en flok talentløse tåber, når det gælder om at bygge dieseltog og den dertil hørende software.

Men at DSB ikke har formået at formulere en kontrakt, det kunne have gjort det muligt at komme ud af den i tilfælde af massive og gentagne svigt fra AnsaldoBredas side, det er vist ingen andre end DSBs egen skyld. Og det er vel den egentlige skandale.

Eriksen sagde engang, vist i 2009 efter man havde forhandlet endnu en konsekvensløs udsættelse af leverancerne igennem, at man havde en stærk kontakt, og at næste gang, noget gik galt, så kunne man ophæve kontrakten. Right ...

17/01/2013 - 06:47

Michael Bjørnbak Martensen

@ Finn Dalgård
Da sagen rullede var der også her på journalisten.dk en vældig diskussion. Jeg blandede mig også med et par kommentarer og et par dage efter blev jeg kontaktet af en kommunikationsmedarbejder fra DSB, der lige ville høre hvilken tilgang jeg havde til sagen.
Lars Abild mig også hvor vi fik en snak om de faktuelle forhold og hvad han oplevede i sit daglige virke.
Det var ret spændende kan jeg huske - og når jeg nu ser hvad der rent faktisk har været i spil, er jeg lidt stolt af at vi har kolleger som Lars Abild. Og jeg krymper tæer over at have kolleger, som ham jeg blev ringet op af fra kommunikationsafdelingen.

17/01/2013 - 07:53

Lars Abild

Hej Finn,

Forstår så udmærket, at man kan komme galt afsted, når man læser Berlingskes dækning af denne sag. Avisen har nærmest gjort en dyd ud af ikke at tænke sig om, inden der blev skrevet løs.
Denne passus i den artikel, du nævner, demonstrer den manglende viden til overflod.

"DSB har ikke givet ulovlig statsstøtte til DSBFirst, og dermed var der intet grundlag for fyringen af DSBs administrerende direktør Søren Eriksen i foråret. Det fastslår den endelige advokatundersøgelse af sagen om DSBFirst og den mulige, ulovlige statsstøtte i forbindelse med Helgoland-værkstedet, som DSB har modtaget fra advokatfirmaet Bech-Bruun.

Problemet er, at Søren Eriksen ikke blev fyret pga. den mulige statsstøttesag men et forvaltningsforbehold, da han havde betalt 80 mio. kr. af DSBs penge til nødlidende DSBFirst for en kontrakt, der kunne købes til det halve.

Se denne:
http://www.dsb.dk/om-dsb/presse/pressemeddelelser/23895/

"Bestyrelsen ønsker at understrege, at afskedigelsen af tidligere administrerende direktør Søren Eriksen fandt sted den 17. marts og dermed flere uger før Kammeradvokatens advarsel om risikoen for ulovlig statsstøtte. Risikoen for ulovlig statsstøtte blev først forelagt bestyrelsen på et ekstraordinært møde lørdag den 9. april.
Bestyrelsen understreger samtidig, at afskedigelsen af den tidligere direktør ikke var relateret til risikoen for ulovlig statsstøtte men alene baseret på manglende tillid efter at revisorerne i årsregnskabet for 2010 var kommet med forvaltningsforbehold på grund af den manglende dokumentation for samhandlen mellem DSB og DSBFirst samt overførslen af Helgoland fra DSBFirst til DSBs datterselskab, DSB Vedligehold A/S."

Endnu mere morsomt bliver det, når der i artiklen står:

"Det er værd at huske, at Søren Eriksen ikke blev fyret på grund af økonomiske problemer i DSBFirst-sagen. Fyringen skyldtes, at ministeren mistede tilliden til Søren Eriksen på grund af det forbehold, som Rigsadvokaten satte ind i DSB-regnskabet for 2010."

Det er professor Anders Drejer fra Aalborg, der kloger sig, men når en professor og Berlingske ikke kan holde styr på, om det er Rigsadvokaten eller Rigsrevisionen, der har med DSBs regnskaber at gøre, går det helt galt.

Min tese er, at Berlingske kontinuerligt har ligget i baghjul i denne sag, og forsøgt at finde andre vinkler, der er blevet til underlig journalistik.

Læste Jens Chr. Hansen kommentar i dag i Berlingske om, at jeg ikke havde noget med den sag, der ruller nu. Der står:

"Derimod handler denne sag hverken om freelancejournalisten Lars Abild eller det kommunikationsfirma, Waterfront, som er inddraget i sagen. Herregud en freelancejournalist og et kommunikationsfirma, der tager alle de opgaver, de nu engang kan få fingre i, kan ikke være så overraskende. Og hvordan kommunikationsfirmaet internt håndterer sine forretninger bringer ikke just demokratiet i fare, ligesom det er svært at se, at Abild skulle være forhindret i at skrive om DSB."

I mandags skrev han på sin blog:
bosserne.blogs.business.dk/2013/01/14/pyha-dsb-den-stinker/
"Det er fair nok, at DSB er og har været uenig med Lars Abild om hans mange kritiske artikler, men det er absolut ikke fair at misbruge statens midler til ved sådanne metoder at lukke munden på ham. Det kunne tyde på, at DSB ikke har haft sine argumenter i orden til at kunne imødegå kritik."

Jeg kan ikke få de to ting til at hænge sammen, ej heller hvordan han er kommet fra det ene synspunkt til det andet, men havde han kontaktet mig ville jeg have fortalt ham, hvordan det foregik. At jeg et halvt år efter at være stoppet på Waterfront ved årsskiftet 2011/12 fik nys om dokumenterne, begyndte at lokalisere dem for siden at give min viden videre til DR journalist, Lars Munck, der så løftede dem ud, så lidt har jeg da med sagen at gøre.

mvh.
Lars

17/01/2013 - 09:02

Finn Dalgård

Hej Lars. Jeg går ud fra, at du er enig i, at vi reelt ikke ved, hvorfor Søren Eriksen blev fyret. Det er stadig et dunkelt punkt med et bestyrelsesmøde, som fandt sted sideløbende med formand Granborgs møde med ministeren.

Vi ved, at der ikke var god kemi mellem Eriksen og Schmidt. Let at forestille sig, eftersom den ene er ret kompetent inden for økonomi og ledelse og den anden mest viste interesse for, hvilke særlige DSB-produkter der kunne tilbydes på sønderjyske stationer.
Nu blev anledningen til at slippe af med den upopulære direktør så et uafklaret revisionsforbehold, som handlede om 40 millioner kroner mere eller mindre på en intern handel. Det er mit indtryk, at særligt DR's krig mod DSB-ledelsen var med til at bane vejen for fyringen.
Hvordan det var gået, hvis Eriksen var fortsat, kan vi ikke vide. Men med hans ellers roste indsats for at genoprette DSB kan vi vel gå ud fra, at også han som bestyrelsesformand for DSBFirst-koncernen havde foretaget sig et eller andet som konsekvens af den ringe økonomi.

Det, der irriterer mig helt vildt, er, at vi må til Berlingske og Ritzau for at læse om Bech-Bruuns grundige rapport om det økonomiske i sagen. DR-journalisterne udviser hele vejen gennem sagen kun interesse for de vinkler og kilder, der støtter deres kampagne mod DSB. Alt, der peger i andre retninger, bringes som forkølede telegrammer. Det er uetisk, når man påtager sig rollen at kontrollere en konkurrenceudsat koncern - statsejet eller ej.

Kampagnen begyndte, så vidt jeg husker, med historien om, at DSB's bud på Øresundstrafikken skulle være ulovligt lavt. Altså ikke bare 'amatøragtigt for lavt', men direkte 'ulovligt lavt'. Den påstand er stadig ikke dokumenteret. I artiklen 'Gå ikke over sporet, der kommer spin' her på sitet, står der alligevel: 'Medieslaget raser mod nye højder - alt imens der ikke produceres et minut om DSB's ulovlige bud. Og dét på trods af, at nyhedshundene på TV Avisen stadig kan lugte det gode spor.'
I samme artikel er Oluf Jørgensen citeret sådan:
'Det spiller en rolle, at det er DSB, der sender brevet. Det er en offentlig institution, og her gælder princippet om saglighed. Hvis journalisten fra DR har et internt papir, er der jo intet ulovligt i at bygge sin research på de oplysninger. Det giver ikke grundlag for en retssag. En offentlig forvaltning skal handle sagligt og kan ikke uden videre bruge revolvermetoder.'
Selv om vi efterhånden alle burde vide, at netop DSB's konkurrenceudsatte aktiviteter er undtaget fra Forvaltningsloven.

Siden brugte DR 'eksperten' Grith Ølykke fra CBS til at påstå flere ulovligheder, der ikke er blevet dokumenteret. Da Ølykke endelig vender på en tallerken og til Berlingske Business udtaler, at hun støtter Bech-Bruuns frifindelse for ulovlig statsstøtte, nævner DR-journalisterne det overhovedet ikke. Det er ikke hæderligt!

Det samme gælder i sagen om Eriksens gyldne håndtryk og bonus. Og nu sidst det forvaltningsmæssigt 'ulovlige' i transaktionerne med Waterfront. Her er Bønsing så kilden, der legitimerer brugen af ordet, men reelt er DR uinteresseret i, om det virkelig er rigtigt, at loven om DSB er skruet sådan sammen.

Men helt grundlæggende forstår jeg ikke, hvorfor det er så interessant at kaste sig over DSB og DSBFirst og AFSLØRE forretningsmæssige forhold, som svækker vores fælles jernbane-koncerns position på markedet og muligheder for at løse en vanskelig opgave. Sådan behandler vi normalt ikke private aktieselskaber. Selv ikke når en privat koncern taber milliarder af kroner, foretager vi os meget andet end efterfølgende at registrere resultatet og konsekvenserne.
Er det virkelig så svært at forstå, at det er en MEGET alvorlig sag at beskylde en koncerns ledelse for at have begået noget ulovligt? Og at man bør kunne dokumentere - også selv om det er en statsejet koncern, som man til daglig kan give ansvar for alt fra dårligt vejr til nedfaldne køreledninger...

18/01/2013 - 12:14

Christian

Et spørgsmål til Lars Abild.

Hej Lars - tillykke med din flotte indsats. Vi er åbenbart ved en begyndelse af et forløb som muligvis vil ændre det mediemæssige landkort for altid.

Det kan undre at DSB i sin tid indgik - altså bød/underbød - på det der endte med DSB First aftalen. Den aftale er såvidt jeg kan vurdere så skæv - både driftsøkonomisk og partnetskabsmæssigt - at enhver almindelig begavet måtte kunne se at det ville blive - ikke en dårlig - men en særdeles dårlig forretning.
Og der er ikke en strategisk logik bag, heller.

a)
Arkitekten bag - Søren Eriksen, hvis kælenavn er det 'omvandrende excel ark' -kunne naturligvis regne ud at DSB First alene kunne præstere 'pæne' tal, hvis DSB's skatteyderpenge via transferpricing blev kanaliseret ind i datterselskabet. Man kan sikkert beskylde manden for meget, men jeg tror ikke på han er dum - og slet ikke til tal.
I min optik må der ligge andre (personlige?) motiver bag??

b) aktion Lars Abild # 1, # 2 og # 3

# 1:
Der en ingen tvivl om at DSB's kommunikationsfolk har været pissed, rigtig pissed på dig eftersom de trak det skrappeste kollegiale våben i arsenalet ved at lade Søren Eriksen ringe til DR/Kenneth Plummer og bilde ham ind at du var betalt af Arriva og at du var fyret fra Tante berlingeren - uden at de kunne bevise det.
# 2: Den absurde ansættelse af dig I Waterfront - for at pacificere dig
# 3: Sygeliggørelsesvåbenet

(Hvis det ikke lige var så alvorligt ville jeg humoristisk sige at DSB næsten gør for megen stads ud af dig).

Hvis man kobler de 2 ting sammen ser det for mig ud som om der har været andre stærke - meget stærke - (personlige?) motiver fra DSB's side til at få om end ikke lagt låg på, så i hvert fald få forsinket afdækningen af DSF First, for selvfølgelig ville det komme for en dag, dette her med transfer pricing og dermed maskering af underskuddet i DSB First samt den fjollede partner aftale, der på overfladen ligner et pænt alibi.

Både Søren Eriksen og Anna Vinding er history i DSB. Mest interessante er sidstnævntes sortie via en konsulentstilling og ønske om 'at være sammen med sine børnebørn'. En velbetalt kommunikationsdirektør i en prestigestilling stiger næppe af toget medmindre der er tungtvejende grunde til det?

De personlige motiver synes at give mening. Men OK der et gisninger.

Jeg skal ikke benytte det Watergate agtige 'smoking gun', men måske snarere 'missing link' , men et eller andet stemmer ikke helt.

18/01/2013 - 19:43

Annie Gjedsted

Mon ikke der er andre statstyrede selskaber i Verden, der kan tage DSB i hånden i denne skandalesag med Waterfront Communication og Media-consulta? Magtmisbrug betalt af "de store" anvendes ved etablering af mundkurve på kritiske enkeltpersoner, som ytrer sig uønsket. De er uvidende om skjult forandringsledelse, men har set det og mærket det. Jeg har i alt fald en lignende historie, men blot ikke tjent penge på noget - derimod tabte jeg alt hvad jeg havde.

Seneste nyheder

17.10.2018 · 12:47

JP-journalist politianmeldt for optagelser i retten

Andreas Marckmann Andreassen
16.10.2018 · 16:27

Fagfestival sælger færre billetter end forventet

Andreas Marckmann Andreassen

Seneste jobopslag

Designchef til Zetland

Zetland
Ansøgningsfrist: 10.11

Netavisen Pio søger skarp politisk journalist

Netavisen Pio
Ansøgningsfrist: 29.10

Assisterende perspektivredaktør til Børsen

Børsen
Ansøgningsfrist: 29.10

Informationsmedarbejder til Kvalitet & Udvikling

Lolland Kommune
Ansøgningsfrist: 21.10

Kommunikationsmedarbejder (AC-fuldmægtig) - Tekniske Fakultet, Sønderborg

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 17.10

ROBOT STORYTELLERS

Grouleff Communications
Ansøgningsfrist: 25.10

Nyhedsjournalist

Politiken Skoleliv
Ansøgningsfrist: 19.10

Chefredaktør til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 26.10

Journalist der kan lidt mere end dit fadervor

Professionshøjskolen ABSALON
Ansøgningsfrist: 22.10

Skrivende redaktionsleder til FORSKERforum

Dansk Magisterforening
Ansøgningsfrist: 31.10

Digital kommunikationskonsulent i Dansk Journalistforbund (Barselsvikariat)

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 18.10

To studerende søges til Dansk Journalistforbund – DJ Rettighedsmidler

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 29.10

Press & Communication Specialist

Søstrene Grene
Ansøgningsfrist: 19.10

Digital medarbejder

Cyklistforbundet
Ansøgningsfrist: 17.10

SoMe- og webredaktør

DGI
Ansøgningsfrist: 21.10

Adjunkt til TV- og Medietilrettelæggelse på DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 29.10

Kommunikationskonsulent til Videnskabernes Selskab

Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab
Ansøgningsfrist: 22.10

Senior kommunikationsrådgiver til Sampension

Sampension
Ansøgningsfrist: 18.10

Kommunikationschef i Dansk Metal

Dansk Metal
Ansøgningsfrist: 19.10

Nye undervisere og udviklere til Center for Journalistik på SDU

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 31.10

Ekstra Bladet søger reportere til Jylland

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 21.10

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør for journalistiske satsninger

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 19.10