Det skulle blive begyndelsen til en ny æra for Journalistforbundet, da man i 1921 besluttede at købe huset Admiral Gjeddes Gård på Store Kannikestræde. Forbundet havde aldrig haft sin egen bygning, men nu skulle det være. Man havde brug for kontorer samt klublokaler, hvor forbundets medlemmer kunne mødes. Prisen – 408.600 kr. – var en stor mundfuld, og ved generalforsamlingen 3. april var der flere kritiske røster, blandt andet om den reelle ejendomsværdi og de udgifter, det ville føre med sig. Men flertallet var for.

I Journalisten kunne man dengang læse en grundig gennemgang og – naturligvis – malende beskrivelse af det nu istandsatte hus, hvis ældste dele var fra begyndelsen af 1700-tallet.

Journalisten er i anledning af, at fagbladet har rundet 111 år, dykket ned i vores egne arkiver. Du kan læse nedslag og anekdoter samt se masser af billeder fra Journalisten siden 1905 her
.

Til denne artikel har vi besøgt Admiral Gjeddes Gaard, som stadig står, og filmet den med udgangspunkt i reportagen fra fagbladet anno 1921. Speak i filmen er baseret på artiklen fra 1921, og ved hjælp af filtre og gammel klavermusik har vi forsøgt at lege os tilbage i tiden. Vi møder i filmen desuden Jeanne von Haller Grønbæk, der i dag ejer og driver Gjeddes Gaard som kursusejendom.

I september 1921 blev huset indviet med prominente gæster, bl.a. indenrigsminister Kragh og Thorvald Stauning, der på det tidspunkt var formand for Borgerrepræsentationen.

”Det skal væres deres andet Hjem, hvor de kan færdes som de personlig gode Venner, de i Reglen er, hvad enten deres Meninger anviser dem Plads til højre eller venstre,” sagde Forbundsformand Kristian Dah om klublokalerne, og indenrigsministeren kaldte det ”et Udslag af høj Kultur og et Vidnesbyrd om Ledelsens Dygtighed, at Journalistforbundet netop har kastet sit Øje paa dette gamle, ærværdige Hus.”

Da Journalistforbundet overtog Admiral Gjeddes Gaard, indrettede man en del af gården som journalistklub. I begyndelsen var besøgstallet dog noget fesent, og da den forpagtede restaurant i ejendommen samtidig havde beskeden omsætning, forsøgte bestyrelsen at søge samarbejde med ”beslægtede foreninger af Kunstnere”, for at skabe et ”Samlingssted for københavnske Aandsarbejdere”. I Journalisten kan man læse, at forbundet har afholdt 3 digteraftener, hvor unge digtere og skuespillere oplæste egne arbejder og reciterede klassikere.

Vinstuen i forbundets hus blev således kendt som ’Digterkroen’ og blev et stamsted for litterater som Emil Bønnelycke, Hans Hartvig Seedorf og ikke mindst Tom Kristensen, der muligvis samlede inspiration til historien om journalisten Ole Jastraus druk-eskapader i bogen Hærværk, der udkom i 1930.

Det skulle desværre vise sig, at skeptikerne fik ret hvad angik økonomien. Driften af huset var dyr, og brugen af klublokalerne blev aldrig så udbredt, som man havde forventet.

I 1929 gav Oscar Petersen i Journalisten en forklaring på, hvorfor klubben ikke bliver brugt:

”De helt unge Journalister er Dag og Nat paa Færde, spredt over alle Byens Storrestaurationer, Teatre, Variétéer, Kinoteatre, Cabaretter og Dansepalæer, hvor Livet levet, og hvor Stoffet ligger i Luften. De lidt ældre, der har spidst sig mæt på Overfladelivet, har for Størsteparten kastet sig med rasende Interesse over Journalistikke, og den tager al deres tid, De endnu ældre ar lykkelig gfit og deler deres Fritid ligeligt mellem Litteraturn og Børneopdragelsen. Tilbage er der saa de gamle!”

1929 blev også året, hvor forbundet solgte Admiral Gjeddes Gaard. 680.000 kroner havde huset kostet i købspris og forbedringer. Salgsprisen efter 9 år var 200.000.