Solens døende lys spiller over en dramatisk himmel, mens vi flyver hen over en forreven kappe af indlandsis. Nede på tundraen vandrer skindklædte jægere. Klare lyn slår ned fra de mørke skyer. Øjeblikket efter vandrer vores fortæller i mørket hen over en gylden tidslinje, hvor lyset danser og springer som en perlekæde, der går itu.

Dette forår har vi fået lov at se tv, som er lidt ude over, hvad vi er vant til, i hvert fald når vi taler danske produktioner. Serien ’Historien om Danmark’ sætter nye standarder for det billedmæssige udtryk i en tv-dokumentar. Ambitionen er nemlig ikke at lave dokumentarfilm, men snarere at lave Hollywood-film.

”Vi har forsøgt at give historien schwung, gøre den til et drama. Både i fremstillingen og i den måde, vi har filmet på. Det med at dramatisere ting i et dokumentarprogram er ikke noget nyt. Men det, vi har givet gas med, er ved at give den noget ‘Netflix’. At det ser visuelt fedt ud.”

Sådan fortæller Morten Krüger, der har titel af konceptualiserende fotograf på serien. Og den pompøse titel er ikke bare varm luft og erstatning for et løntillæg. Krüger har i sjælden grad været en del af seriens planlægning.

”Som fotograf har jeg været meget mere med, end man ellers er. Det har blandt andet betydet, at jeg har en ugentlig kontordag, og at jeg har været med ude og finde locations. Og det gør en kæmpe forskel, især fordi vi tager elementer af drama med over i dokumentargenren. Og når vi filmer bronzealdermennesker, der går rundt oppe i Asserbo Skov, så gør det en forskel, at jeg har været derude og ved, at det giver mening at lave den og den scene,” fortæller han.

Fire kamera-teknikker

Satsningen på at lave billeder, der er ud over det sædvanlige, er blandt andet blevet ført ud i livet ved et have et permanent setup med fire forskellige kameratyper, som filmholdet har kunnet skifte imellem.

”Vi filmer både med traditionelle kameraer med faste optiker, vi filmer med droner, vi bruger steadycam, og så bruger vi også små spejlreflekskameraer, fordi de kan optage på en anden måde end traditionelle kameraer. Det hele har hele tiden været tilgængeligt, så vi har kunnet lave optagelserne i kronologisk rækkefølge, men med forskelligt udtryk.”

Normalt vil filmholdet have begrænset adgang til udstyr, og særlige typer optagelser må planlægges i forvejen. På ’Historien om Danmark’ lå alle typer kameraer i bilen.

”Det giver hele tiden flere muligheder, og det er en fed måde at arbejde på. Når man er ude og lave dokumentar, er det begrænset, hvad man kan få af idéer, når man står derude, men nu har vi muligheden for at gøre det,” siger Morten Krüger.

Holder igen med droner

Med dronekamera og dronefører tilgængeligt ved alle optagelser har Morten Krüger blandt andet kunnet filme de samme scener både nedefra og oppefra. Men selv om der er mange droneoptagelser i serien, har han faktisk forsøgt at holde igen med dronerne. Blandt andet med tanke på, at droner bliver mere og mere almindeligt, og om fem år vil det ikke have samme wow-effekt.

”Man bliver jo lidt grebet af det og har lyst til at flyve hen over alt muligt. Men vores princip er, at vi kun skal bruge drone-billeder, når det giver mening, og ikke bare, som man ofte ser det, som effektbilleder. For eksempel i afsnittet om stenalderen, hvor man så stendysserne. De kan være svære at filme ordentligt fra jorden, så der giver det mening med dronebilleder. Vi prøver også at tænke det ind som en del af historiefortællingen – som en ekstra kameravinkel, som Lars taler til.”

Skuespiller-vært gør en forskel

At sætte en skuespiller – Lars Mikkelsen – til at agere vært og fortæller i serien er en anden nyskabelse. Traditionelt har man enten brugt erfarne tv-folk eller faghistorikere i den slags roller. Men for Morten Krüger har samarbejdet med Lars Mikkelsen i høj grad været med til at løfte produktionen, også på billedsiden.

”Han bidrager med rigtig mange ting. Han kan holde nogle pauser, som ingen andre kan holde. Bruger man en vært fra et tv-program, er de som regel journalister, der ikke kan spille skuespil. De siger tingene som facts, der bare skal afleveres. Lars forstår den scene, vi befinder os i, og taler til den.”

Lars Mikkelsens erfaring og evner i forhold til at kunne tage del i en scene har skabt mulighed for det, Morten Krüger kalder ’membran-tanken’, hvor fortælleren går ind og afbryder de historiske scener, der er blevet rekonstrueret med statister.

”Set i forhold til dokumentargenren er det en ny form, vi har leget med her, og også lidt af en chance, vi har taget, men heldigvis kan folk lide det. Man føler sig i godt selskab, både med billederne, men også med værten, der glider godt ind og ud.”

Skorstene fjernes digitalt

Produktionen har haft et stort forbrug af statister, og det har også været med til at hæve kvaliteten og bringe serien op på et ’filmisk’ plan.

”Vi bliver ikke i de rekonstruerede scener for længe, for det bliver hurtigt dilettantisk. Vi bruger heller ikke de samme statister eksempelvis i vikingetiden, som i stenalderen. Det skal ikke være sådan, at man pludselig genkender nogen.”

Statist-budgettet har dog også sine begrænsninger. I afsnit 2 – ‘Metallernes tid’ – ser man folk fra Jamnaja-kulturen på vandring. Kameraet zoomer ud og afslører en hel folkevandring af jamnajaer. Det er imidlertid specialeffekt-bearbejdning på computeren – såkaldt VFX – der forvandler en lille flok statister til et helt folk. Samme teknik, som eksempelvis bruges til at skabe nogle af de krigsscener, man ser i de internationale film- og serieproduktioner, som ’Historien om Danmark’ gerne vil stræbe efter.

”Vi kan jo ikke gå ud og lave ‘Game of thrones’, der er spækket med computereffekter. Sådan noget VFX koster ret mange penge. Men vi har brugt det to-tre gange i hvert afsnit. Hvis man død og pine skal være på en location, kan man eksempelvis gå ind og fjerne lygtepæle eller skorstene digitalt.”

Det største

Farvebehandlingen af billederne er også noget, Morten Krüger har arbejdet meget med, og som også spiller sammen med selve fortællingen.

”Der er en udvikling gennem programmerne. I starten er det mørke folk, der kommer op fra syd, og det bliver ligesom understreget. Jo længere man kommer op i tiden, jo mindre mørkt og dystert er det. Vi vil gerne give indtryk af, at tiden ændrer sig, også visuelt.”

Og så har Morten Krüger benyttet sig af et lille – gratis – trick for at skabe noget Hollywood-stemning, nemlig et bredere format end normale tv-programmer.

”Den er ikke meget længere end, at det er et led i at give den et filmisk format. Alle de serier, vi sammenligner os med, har det format.”

Reaktionerne, Morten Krüger har fået, lige siden første afsnit blev sendt, har ifølge ham selv været ”overvældende”. Han har blandt andet fået ros for den gennemførthed, der er over hele produktionen. Rent fagligt har det da også været en enestående opgave for Krüger.

”Jeg har lavet mange store ting, men det her er nok det største. Jeg håber da, jeg får mulighed for at lave noget tilsvarende, men der går nok noget tid, før det sker.”