Underbetaling, usikkerhed og redaktører, der ikke svarer: De gamle medier er pressede, det slider på de skrivende freelancere, og debatten om prekariseringen raser.

Men der er ingen grund til panik, for på K-siden er et nyt landskab under opbygning – med en langt mere gavmild prisdannelse. Her er selvstændige med journalistbaggrund i høj kurs, og der er ikke udsigt til et mætningspunkt.

Søren Schultz Jørgensen er selvstændig medieforsker og var tovholder på Dansk Journalistforbunds brancheanalyse ’Fagenes Fremtid’, der udkom tidligere på året.

Om de selvstændige journalister, der bevæger sig uden for den publicistiske del af mediebranchen, siger han:

”Hvis du kun går efter pengene og specialiserer dig i nogle bestemte områder, så kan du – hvis du er dygtig – godt omsætte for 60.000-70.000 om måneden.”

Samtidig siger Søren Schultz Jørgensen, at ”det er blevet sværere at få et anstændigt honorar i den traditionelle del af mediebranchen”.

Samme melding møder man hos Stine Daugaard, karriererådgiver i Dansk Journalistforbund (DJ).

”De freelancere, jeg taler med, som har held med at skabe en god, sund og stabil forretning, er langt hen ad vejen dem, der ser ud over journalistikken,” siger hun.

Det er i sig selv ikke nyt, at freelancere kan tjene bedre ved kommunikation, men billedet fremstår klarere og klarere, fortæller hun.

Det sker også i provinsen

Efterspørgslen efter selvstændige journalister er også slået igennem i provinsen, fortæller Sus Falch, formand for Freelancegruppen i DJ.

”De bliver inkluderet i kommunale projekter, marketing og projekter hos virksomheder,” siger Sus Falch.

Hun fortæller, at både små og store virksomheder ofte er mere interesserede i freelancere end faste medarbejdere, fordi de ikke har arbejde nok til en fuld kommunikationsstilling.

”Jeg tror virkelig, der er muligheder hos rigtig mange virksomheder,” siger Sus Falch.

To tendenser

Der er to tendenser, der trækker freelancejournalister over på K-siden for tiden, forklarer Stine Daugaard fra DJ.

Den ene tendens er forværringen i den gamle mediebranche. Nogle steder står honorarerne stille, mens inflationen udhuler deres værdi. Andre steder falder de.

Den anden tendens er, at virksomheder og organisationer skifter reklamer ud med ’indhold’, der minder om journalistik – hvilket kommer freelancejournalister til gavn.

”Hvis du går ud og arbejder for store virksomheder og organisationer, kan du nemmere finde kunder, der har en god økonomi, end i mediebranchen,” opsummerer Stine Daugaard.

Stort marked for ’content’

Medieforsker Søren Schultz Jørgensen beskriver ’content’-udviklingen sådan her:

”Der er mange af os, der kaster op over begrebet ’indhold’ – ’content’. Men grunden til, at det ord fylder så meget, er, at der findes masser af organisationer og virksomheder, som gerne vil levere noget kommunikation af høj kvalitet til deres medlemmer eller kunder. Og der bruger man rigtig ofte de journalistiske virkemidler,” siger han.

”Det er ikke kritisk eller uafhængig journalistik. Det er noget andet. Men de efterspørger journalister til at levere indholdet, og markedet er ikke blevet mindre,” siger Søren Schultz Jørgensen.

Journalister med skyklapper

Søren Schultz Jørgensen mener dog, at en række ”vrangforestillinger” afholder mange fra at træde over på K-siden.

Han fortæller en anekdote: Han skulle vejlede en anerkendt journalist, der var blevet freelancer, men som ikke kunne få forretningen til at hænge sammen.

”Så sagde jeg: Hvor orienterer du dig? Han svarede: Ud & Se, Samvirke og så videre. Men han havde slet ikke øje for den underskov af publikationer og udgivelser, der kommer fra private virksomheder, ministerier og kommuner – som i virkeligheden er den udvidede, usynlige del af mediebranchen,” siger Søren Schultz Jørgensen.

”Så han skulle levere artikler for 3.000 kroner. Men hvis du går ud af den publicistiske andedam, får du dobbelt så meget. For det er virksomheder, der er vant til at hyre kommunikationsfolk. Og de har en anden prisdannelse,” siger han.

Hvad med habiliteten?

Men kan man ikke miste sin journalistiske habilitet, hvis man springer frem og tilbage mellem de to brancher?

Søren Schultz Jørgensen:

”Det er et minefelt. Dét er det helt sikkert. Men der er meget færre miner, end man skulle tro.”

”Det er kun i det tilfælde, at man senere får en idé om, at man skal skrive kritisk om dem, der har givet en penge, at problemet kan opstå,” siger han.

”Når man arbejder for sig selv, skal man have styr på sin egen etik, og hvilke kunder man arbejder for. Det er bare ikke så svært,” vurderer Søren Schultz Jørgensen.

”Du skal være meget forsigtig”

Stine Daugaard fra Dansk Journalistforbund kommer med en mere forsigtig anbefaling:

”Der er ingen tvivl om, at man er nødt til at holde skidt for sig og kanel for sig, hvis man både vil levere journalistik og kommunikation,” siger hun og understreger:

”Du skal være meget forsigtig, hvis du går ud og skriver for en kunde og samtidig vil gå ud og skrive journalistisk om samme branche. Det kan give dig nogle habilitetsproblemer.”

Samme toner i Fagenes Fremtid

Omstillingen er også beskrevet i Fagenes Fremtid-rapporterne.

Her kan man læse, at stadig flere journalister ”vælger at blive selvstændige, freelance, skifte branche eller kombinere journalist- og kommunikationsjobs”.

Arbejdsgruppen foretog en undersøgelse blandt forbundets medlemmer. Den viser, at 28 procent af de journalistuddannede er selvstændige, freelancere, ansat på deltid eller projektbasis. Knap halvdelen af dem har kommunikationsopgaver og kommercielle opgaver som del af deres mix.